TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om supplerende dokumentationskrav ved forudgående aktørregistrering for så vidt angår visse toldkontingenter

DanmarkBekendtgørelse2020

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 1198 af 10/08/2020 I medfør af § 1, stk. 1, nr. 1 og § 1 a, stk. 1, i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 6. februar 2020, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser:

§ 1

§ 1. I forbindelse med ansøgning om en licens inden for rammerne af et toldkontingent, for hvilket der kræves forudgående registrering af aktører i henhold til bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 af 17. december 2019, jf. artikel 3, stk. 4 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/760 af 17. december 2019, skal der udover de oplysninger, der skal afgives i henhold til artikel 13, jf. bilag II, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/760 af 17. december 2019, vedlægges følgende dokumenter:

  1. Udskrift af ansøgers CVR-registreringsbevis.
  2. Ansøgers seneste reviderede årsregnskab.
regnskab
§ 2

§ 2. For så vidt angår skriftlig kommunikation med Landbrugsstyrelsen, som ikke skal ske ved hjælp af det elektroniske registrerings- og identifikationssystem for licensindehavere (LORI) oprettet af EU-Kommissionen i henhold til artikel 13, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/760 af 17. december 2019, skal denne ske digitalt.

§ 3

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. august 2020.

Landbrugsstyrelsen /Jette Petersen / Camilla Packert Hansen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2020
Ikrafttrædelsesdato
11. august 2020