TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud til Madkulturen, regnskab og revision m.v.

DanmarkBekendtgørelse2020

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 1328 af 08/09/2020 I medfør af tekstanmærkning nr. 154 ad 24.32.30 til § 24 på finansloven for finansåret 2020 fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 8 i bekendtgørelse nr. 596 af 7. maj 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:

Anvendelsesområde

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Fødevarestyrelsen yder tilskud til driften af den selvejende institution Madkulturen. Fødevarestyrelsen yder tilskud til driften af den selvejende institution Madkulturen. Institutionen har ifølge sin vedtægt til formål at forbedre vilkårene for udvikling og afsætning af kvalitetsfødevarer. Vedtægterne af 26. august 2019 fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen. For at søge målsætningen indfriet skal institutionen bl.a.:

  1. fremme udviklingsprocesser mellem aktører i hele fødevarekæden, relevante fødevarenetværk samt andre fagdiscipliner,
  2. indsamle, systematisere og generere viden, samt koordinere og videreformidle denne viden til offentligheden og alle aktører i fødevareerhvervene,
  3. facilitere events, udstillinger og oplevelser til den brede offentlighed om fødevarer, mad og måltider,
  4. medvirke til at udvikle nye uddannelses- og kursusaktiviteter inden for fødevare- og gastronomiområdet, og
  5. profilere dansk gastronomi, madkultur samt udvikling og nytænkning på hele fødevare-, mad- og måltidsområdet. Stk. 2. Madkulturen varetager uddeling af tilskud til aktiviteter i forbindelse med Bocuse d’Or og i forbindelse med Kokkelandsholdet inden for den på finansloven fastsatte ramme. Stk. 3. Madkulturen kan oppebære indtægter og modtage tilskud fra andre aktører end Fødevarestyrelsen, herunder tilskud fra fonde, virksomheder, offentlige virksomheder, EU mv. og salgsindtægter, deltagergebyrer mv.

Betingelser for tilskud

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Tilskud fra Fødevarestyrelsen er betinget af, at:

  1. de krav, der er stillet efter de bevillingsretslige regler for ydelse af statslige tilskud til selvejende institutioner, jf. Budgetvejledningens pkt. 2.4.9, og for personale og personaleudgifter, jf. Budgetvejledningens pkt. 2.5.3-2.5.5, til stadighed er opfyldt,
  2. Madkulturen følger statens regler for rejser, personale og personaleudgifter, herunder løn- og ansættelsesvilkår. Madkulturen er derudover ikke omfattet af budgetvejledningens regler for disponering, jf. dog nummer 1. Madkulturen fastlægger egne regler for indkøb, idet reglerne om udbud af indkøb af varer, tjenesteydelser m.v. i det offentlige til stadighed overholdes,
  3. Madkulturen følger reglerne for regnskabets førelse og aflæggelse i henhold til årsregnskabsloven og denne bekendtgørelse, og
  4. Madkulturen lever op til de krav, som fremgår af den årlige tilsagnsskrivelse fra Fødevarestyrelsen. I tilsagnsskrivelsen angives faglige prioriteter samt nærmere økonomisk-administrative vilkår. Stk. 2. Krav om ekstern medfinansiering i tilsagnsskrivelsen skal samlet set være overholdt inden for en løbende 4-årig periode svarende til balancekravet i budgetvejledningens 2.3.1.2. Der skal i de kvartalsvise rapporteringer i henhold til §§ 5 og 6 være redegjort for balancen mellem tilskudsfinansiering og ekstern finansiering.

Udbetaling af tilskud

ansættelseregnskab
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Tilskuddet udbetales månedsvis. Stk. 2. Ændres bevillingen i årets løb kan Fødevarestyrelsen modregne for meget udbetalt tilskud i årets tilbageværende udbetalinger.

Budget

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Et periodiseret budget for det kommende år skal efter bestyrelsens godkendelse senest den 10. december indsendes til Fødevarestyrelsen. Stk. 2. Madkulturen indsender samtidig med budgettet forslag til de faglige mål, som institutionen skal arbejde på at opnå i det kommende år.

Løbende afrapportering

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Madkulturen udarbejder rapporter over institutionens økonomiske resultater for 1., 2., og 3. kvartal samt en årsrapport jf. § 6. Materialet fremsendes til Fødevarestyrelsen i forbindelse med at det tilsendes Madkulturens direktion. Fødevarestyrelsen arrangerer tilsynsmøder hvor materialet gennemgås. Tilsynsmøder afholdes snarest muligt, efter at materialet har været forelagt Madkulturens bestyrelse. Stk. 2. Madkulturen skal i tilknytning til rapporten for 2.kvartal udarbejde en halvårsrapport indeholdende opfølgning på de faglige mål, der indgår i tilsagnsskrivelsen. Materialet gennemgås på tilsynsmødet efter 2. kvartal. Opfølgning på de faglige mål for 2. halvår skal indgå ved udarbejdelsen af årsrapporten jf. § 6. Stk. 3. Kvartalsrapporternes og halvårsrapportens nærmere indhold og format fastlægges af Fødevarestyrelsen.

Årsrapport

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Madkulturen aflægger årsrapport i henhold til årsregnskabslovens regler. Regnskabsåret er finansåret. Stk. 2. Årsrapporten opbygges efter følgende skabelon:

  1. Generelle oplysninger om Madkulturen.
  2. Ledelsespåtegning.
  3. Revisorpåtegning.
  4. Ledelsesberetning.
  5. Målrapportering.
  6. Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis.
  7. Resultatopgørelse.
  8. Balance.
  9. Egenkapitalopgørelse.
  10. Der medtages følgende noter til regnskabet: a) Oversigt over hoved- og nøgletal. b) Oplysninger om tilskud og indtægter. c) Oplysninger om fonde, organisationer og lign., som Madkulturen har særligt samarbejde med. Stk. 3. Målrapporteringen, jf. stk. 2, nummer 5, følger det i tilsagnsskrivelsen fastlagte.
regnskab
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Årsrapporten skal være underskrevet af bestyrelsen for Madkulturen og direktøren, samt påtegnet af revisor. Stk. 2. Fødevarestyrelsen fastlægger frist for indsendelse af årsrapporten til Fødevarestyrelsen.

Revision

regnskab
§ 8

§ 8. Rigsrevisor reviderer Madkulturens regnskab efter lov om revisionen af statens regnskaber m.m., og efter "God offentlig revisionsskik".

regnskab
§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Madkulturen skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af institutionens regnskab samt for revisors vurdering af forvaltningen, herunder mål og opnåede resultater. Stk. 2. Madkulturen skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.

Tilsyn

regnskab
§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Fødevarestyrelsen skal godkende vedtægten for Madkulturen samt ændringer heraf. Stk. 2. Fødevarestyrelsen skal godkende ekstraordinære økonomiske dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes eller at krav, der er stillet i henhold til Budgetvejledningens pkt. 2.4.9, overtrædes.

§ 11

(Stk. 3)

§ 11. Madkulturen skal som led i Fødevarestyrelsens tilsyn indsende materiale af betydning for tilsynet, herunder materiale og referater fra bestyrelsesmøder. Stk. 2. Madkulturen skal løbende underrette Fødevarestyrelsen om institutionens dispositionsberettigede personer. Stk. 3. Fødevarestyrelsen har som led i tilsynet adgang til gennemgang af regnskabsbilag og andet materiale af betydning for tilsynet samt at indkalde materiale til gennemsyn.

Ikrafttræden

regnskab
§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september 2020. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 113 af 21. februar 2018 om tilskud til Madkulturen, regnskab og revision m.v. ophæves.

Fødevarestyrelsen /Nikolaj Veje / Flemming Simonsen/

regnskab

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2020
Ikrafttrædelsesdato
13. april 2022
Bekendtgørelse om tilskud til Madkulturen, regnskab og revision m.v. | TheLawyer.sh