TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19

DanmarkBekendtgørelse2020

Beskæftigelsesministeriet

BEK nr 1340 af 11/09/2020 I medfør af § 1, stk. 4, i lov nr. 1336 af 11. september 2020 om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, fastsættes efter bemyndigelse:

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse, når en arbejdsgiver i den private sektor beslutter at iværksætte arbejdsfordeling efter lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.

ansættelse

Betingelser for iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling

§ 2

(Stk. 6)

§ 2. En arbejdsgiver kan iværksætte en midlertidig arbejdsfordeling i henhold til lov om adgang til iværksættelse af arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, hvis betingelserne i lovens § 2 og følgende betingelser er opfyldt:

  1. Arbejdsfordelingen skal anmeldes til jobcenteret senest samtidig med, den træder i kraft.
  2. Arbejdstiden skal være nedsat med mindst 20 pct. og højst 50 pct. af den aftalte arbejdstid i gennemsnit over fire uger. Perioder med arbejdsfordeling under fire uger skal ligeledes i gennemsnit være nedsat med mindst 20 pct. og højst 50 pct. af den aftalte arbejdstid.
  3. Arbejdsfordelingen skal omfatte enten en virksomhed som helhed, en virksomhedsafdeling eller en bestemt produktionsenhed i virksomheden, dog ikke elever og lærlinge. Dette krav anses for opfyldt, selvom en eller flere ansatte deltager i uddannelse med løn under arbejdsfordelingen.
  4. Arbejdsfordelingen skal indeholde en frigørelsesmulighed for de ansatte, der er omfattet af ordningen, så den enkelte ansatte uden varsel kan sige op for at overtage andet arbejde med en længere arbejdstid.
  5. Er en virksomhed omfattet af en lovligt varslet og iværksat hovedkonflikt, kan midlertidig arbejdsfordeling ikke iværksættes i de af virksomhedens afdelinger eller produktionsenheder, hvor der udføres arbejde omfattet af hovedkonflikten. Stk. 2. Det er muligt at ændre nedsættelsen af arbejdstiden under en arbejdsfordeling efter en fuldendt cyklus på fire uger, forudsat at nedsættelsen er i overensstemmelse med stk. 1, nr. 2, og er varslet i overensstemmelse med fremgangsmåden i lovens § 2. Stk. 3. En ansat, der deltager i uddannelse med løn under arbejdsfordelingen, jf. stk. 1, kan undtages fra deltagelsen i arbejdsfordelingen, såfremt der er enighed mellem virksomheden og den pågældende ansatte. Stk. 4. Nøglemedarbejdere på virksomheden kan undtages fra deltagelsen i arbejdsfordelingen, jf. stk. 1, nr. 3, hvis én af følgende betingelser er opfyldt:
  6. En repræsentant for medarbejderne har indgået en aftale om undtagelse fra deltagelsen i arbejdsfordelingen med virksomheden på vegne af den repræsenterede medarbejdergruppe.
  7. Flertallet af den berørte medarbejdergruppe har indgået en aftale om undtagelse fra deltagelsen i arbejdsfordelingen med virksomheden. Stk. 5. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd kan i særlige tilfælde godkende andre arbejdsfordelinger end de, der er nævnt i stk. 1, nr. 3. Det gælder, når parterne på arbejdspladsen er enige om dette. Stk. 6. Hvis der på en virksomhed med samme p-nummer etableres en arbejdsfordeling efter lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndtering af covid-19, ophører arbejdsfordelingsordninger, som ikke er etableret efter denne lov.
ansættelseopsigelse

Ikrafttræden

§ 3

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. september 2020.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering /Maria Schack Vindum / Kirsten Brix Pedersen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2020
Ikrafttrædelsesdato
12. september 2020