TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i forbindelse med systematisk test for COVID-19 af autoriserede sundhedspersoner, og andet relevant personale, som er ansat i sundhedsvæsenet, og som i deres arbejde er i berøring med patienter, herunder patienter, der er særligt sårbare i forhold til smitte

DanmarkBekendtgørelse2020

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 1356 af 11/09/2020 I medfør af § 21 a og § 21 b i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1026 af 1. oktober 2019, som ændret ved lov nr. 208 af 17. marts 2020, fastsættes:

§ 1

§ 1. Regionsrådet kan, når det er nødvendigt for at forebygge eller hindre udbredelse af smitte af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), behandle oplysninger om ansattes personnumre eller lignende oplysninger, der entydigt identificerer ansatte, og andre oplysninger, herunder oplysninger om sygsikringsgruppe og egen læge samt dennes ydernummer, med henblik på, at regionsrådene kan tilbyde autoriserede sundhedspersoner, og andet relevant personale, som er ansat i sundhedsvæsenet, og som i deres arbejde er i berøring med patienter, herunder patienter, der er særligt sårbare i forhold til smitte med Coronavirussygdom (COVID-19), at få foretaget en undersøgelse af, om de har Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Regionsrådet behandler, herunder opbevarer, personoplysninger omfattet af § 1 i regionernes fælles prøvebestillingssystem. Regionsrådet behandler endvidere personoplysninger omfattet af § 1, i forbindelse med, at ansatte bestiller tid til test, herunder på hjemmesiden coronaprover.dk. Stk. 2. Regionsrådet opretter maskinelt den alment praktiserende læge som rekvirent og modtager af svar på prøver, som foretages på personer som nævnt i § 1, der er omfattet af sygesikringsgruppe 1. Stk. 3. Regionsrådet behandler personoplysninger som nævnt i § 1 med henblik på undersøgelse for Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) af personer som nævnt i § 1. Regionsrådet behandler endvidere personoplysninger som nævnt i § 1 og andre oplysninger om personer som nævnt i § 1, herunder helbredsoplysninger og oplysninger om en person er smittet med Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), med henblik på analyse af prøven.

persondata
§ 3

§ 3. Regionsrådet videregiver analyseresultatet til Statens Serum Institut, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 665 af 20. maj 2020, og til den ansattes alment praktiserende læge. Analyseresultatet gøres endvidere tilgængeligt for personer som nævnt i § 1 via sundhed.dk.

Ikrafttræden

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. september 2020. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 1. marts. 2021

Sundheds- og Ældreministeriet /Magnus Heunicke / Berit Dea Hvolby/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2020
Ikrafttrædelsesdato
16. september 2020