Bekendtgørelse om musikkonservatorierne og Operaakademiet

§ 2. Institutionerne har til opgave at udbyde bachelor-, kandidat- og solistuddannelser, der er kunstnerisk baserede og på særlige områder også forskningsbaserede. Stk. 2. Uddannelserne har til formål indtil det højeste niveau, at kvalificere den studerende til beskæftigelse som komponist, musiker og musikpædagog samt til anden beskæftigelse inden for musik. Stk. 3. Operaakademiet er en kunstnerisk uddannelsesinstitution under Det Kongelige Teater og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, som har til formål at uddanne operasangere indtil det højeste kunstneriske niveau.

§ 3. Følgende uddannelser er omfattet (på et fastansat antal ECTS-point - European Credit Transfer System):

1. En bacheloruddannelse på 3 år, hvor den studerende kvalificerer sig inden for en uddannelsesretning. Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS-point.
2. En kandidatuddannelse på 2 år, hvor den studerende kvalificerer sig inden for en uddannelsesretning. Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point.
3. En solistuddannelse på 2-4 år, hvor den særligt kvalificerede studerende videreuddanner sig inden for et speciale. Solistuddannelsen er normeret til mellem 120 ECTS-point og 240 ECTS-point. Stk. 2. Endvidere kan en forskeruddannelse, hvor særligt kvalificerede studerende kan opnå en ph.d.-grad inden for musikpædagogik, musikteori m.v. efter gældende regler herom være omfattet. Stk. 3. Konservatorierne kan tilbyde studerende som et individuelt valg eller som et alternativ til at gennemføre en uddannelse i Danmark at gennemføre dele af uddannelsen ved en eller flere udenlandske institutioner efter aftale mellem de pågældende institutioner om gensidig udveksling (parallelforløb). Stk. 4. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier. Stk. 5. Kulturministeriet godkender konservatoriets udbud af uddannelser herunder uddannelsesretninger og specialer. Stk. 6. Kulturministeriet fastsætter antallet af studenterårsværk i finansåret.

Bacheloruddannelsen

§ 4. Bacheloruddannelsen er et afrundet uddannelsesforløb, som giver den studerende grundlag for videre studier på kandidatuddannelsen. Bacheloruddannelsen danner endvidere grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner. Stk. 2. Bacheloruddannelsen har til formål at give den studerende grundlæggende færdigheder inden for instrumentale/vokale, musikpædagogiske, teoretiske samt andre relevante fagområder. Stk. 3. Bacheloruddannelsen skal indeholde undervisning i pædagogik svarende til minimum 30 ECTS-point. Dette gælder dog ikke musikproduktion-, tonemester- og music management-uddannelsen samt andre lignende uddannelser. Stk. 4. Konservatoriet kan udbyde forskellige uddannelsesretninger på bacheloruddannelsen, jf. dog § 3, stk. 5. Stk. 2. Kulturministeriet kan godkende andre betegnelser for musikproduktion-, tonemester- og music management uddannelsen samt andre lignende uddannelser.

§ 13. Adgangskravet til bacheloruddannelsen er en bestået optagelsesprøve. Stk. 2. Afgørelse om optagelse træffes af konservatoriet på baggrund af en konkret bedømmelse af ansøgerens evner og færdigheder. Der skal desuden tages hensyn til musiklivets behov samt til en hensigtsmæssig sammensætning af instrumenter og stemmer. Stk. 3. Konservatoriet kan stille krav om, at ansøgere til musikproduktion-, tonemester- og music management-uddannelsen samt andre lignende uddannelser har en bestået gymnasial eksamen (stx, hf, eller tilsvarende). Stk. 4. Konservatorierne fastsætter i fællesskab nærmere regler om optagelsesprocedure. Reglerne godkendes af Kulturministeriet. Stk. 5. Ansøgeren kan i prioriteret rækkefølge søge om optagelse på flere konservatorier samtidig.

§ 16. Institutionen skal fastsætte interne regler for tilmelding af studerende til fag eller fagelementer på bachelor-, kandidat- og solistuddannelsen, herunder om det er institutionen eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen. Institutionen kan fastsætte krav til tilmeldingen opgjort i ECTS-point. Tilmeldingskravet kan omfatte både nye fag og ikke beståede fag fra tidligere studieår. Ud over fag fra forudgående studieår kan tilmeldingskravet fastsættes til højst 60 ECTS-point hvert studieår. Reglerne skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside. Stk. 2. Hvis institutionen har fastsat et tilmeldingskrav efter stk. 1, kan den studerende frameldes et eller flere fag eller fagelementer, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, og hvis den studerende ikke vil være i stand til at opfylde tilmeldingskravet. Stk. 3. Hvis en studerende er frameldt et eller flere fag eller fagelementer i et studieår eller et semester, jf. stk. 2, vil institutionen kunne beslutte, at faget eller fagelementerne skal indgå i opgørelsen af ECTS-point efter stk. 1 i studerendes følgende studieår eller semester.

§ 17. Institutionen kan fravige regler, der er fastsat i medfør af § 16, stk. 1, hvis den studerende er iværksætter, jf. stk. 2, eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og den studerende ikke vil være i stand til at opfylde tilmeldingskravet. Stk. 2. For at være iværksætter skal den studerende dokumentere enten at have selvstændig virksomhed, der har omsætning og indtægtsgivende aktiviteter, eller at være en del af et iværksættermiljø, f.eks. anerkendte inkubator- og iværksættermiljøer samt regionale vækstmiljøer. Stk. 3. Institutionen fastsætter interne regler for hvilke studerende, der er iværksættere efter stk. 2, og kan samtidig fastsætte, at perioden for fravigelse af regler fastsat i medfør af § 16, stk. 1, afgrænses tidsmæssigt for disse studerende. Stk. 4. Regler fastsat efter stk. 1-3 skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

§ 18. Konservatoriet kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved konservatoriet, til uddannelseselementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse, hvis konservatoriet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre uddannelseselementer på kandidatuddannelsen. Stk. 2. Konservatoriet fastsætter interne regler om hvorvidt fag eller fagelementer, som en bachelorstuderende er tilmeldt på en kandidatuddannelse, jf. stk. 1, kan indgå i opgørelsen af et eventuelt tilmeldingskrav efter § 16 stk. 1, i den studerendes tilmelding til fag eller fagelementer på bacheloruddannelsen.

Praktik

§ 19. Elementer af bachelor- og kandidatuddannelsen kan erstattes med gennemførelse af praktik i Danmark eller i udlandet. Der kan maksimalt erstattes uddannelseselementer svarende til i alt 30 ECTS-point. Praktikken kan være lønnet eller ulønnet. Stk. 2. Kulturministeriet kan for særlige uddannelsesretninger godkende en længere praktikperiode. Stk. 3. Den studerende kan under ulønnet praktik i Danmark og i udlandet modtage en erkendtlighed, hvis

1. den studerende ikke indgår som arbejdskraft under opholdet i en offentlig eller privat virksomhed,
2. den studerende selv – eventuelt i samarbejde med uddannelsesinstitutionen – fastlægger rammerne for opholdet,
3. der ikke er en instruktionsbeføjelse og dermed heller ikke et ansættelsesforhold, herunder ingen feriegodtgørelse,
4. erkendtligheden ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst, som den pågældende i lighed med løn kan påregne at modtage,
5. det er frivilligt for virksomheden, hvorvidt den vil give den pågældende en erkendtlighed, og
6. beløbet ikke er højere end svarende til 3.000 kr. om måneden.

Orlov

§ 21. Institutionen kan ikke meddele en studerende orlov, før den pågældende har gennemført første studieår på bacheloruddannelsen og har bestået de bedømmelser eller prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på første studieår, jf. dog stk. 4 og 5. Stk. 2. Institutionen kan ikke meddele en studerende orlov, før den pågældende har gennemført første halve studieår på kandidatuddannelsen og har bestået de bedømmelser eller prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på første halve studieår, jf. dog stk. 4 og 5. Stk. 3. Institutionen kan ikke meddele en studerende orlov, før den pågældende har gennemført første halve studieår på solistuddannelsen og har bestået de bedømmelser eller prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på første halve studieår, jf. dog stk. 4 og 5. Stk. 4. Ansøgt orlov skal meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste, jf. lov om forsvarets personel. Stk. 5. Studerende, der tegner kontrakt med forsvaret om at stille sig til rådighed med henblik på udsendelse til udlandet, eller der tegner kontrakt med forsvaret om udsendelse til udlandet, følger reglerne i § 11 i lov om forsvarets personel. Stk. 6. Institutionen kan dispensere fra stk. 1-3, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 22. Institutionen skal fastsætte interne regler for placeringen af og tilmeldingen til uddannelsens ordinære prøver (1. prøveforsøg) og til omprøver (2. og 3. prøveforsøg), jf. § 27, stk. 1. Stk. 2. Institutionen fastsætter, om det er institutionen eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen til prøverne, herunder om tilmelding til et fag eller fagelement samtidig er tilmelding til prøver og omprøver, jf. § 16, stk. 1. Stk. 3. Institutionen fastsætter, om den studerende har mulighed for at foretage rettidig framelding fra en prøve eller omprøve, herunder eventuelle frister herfor, jf. dog stk. 5. Den studerende har brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke foretager rettidig framelding. Stk. 4. Institutionen kan i reglerne, jf. stk. 1, fastsætte krav om tilmelding til prøverne opgjort i ECTS-point. Ud over prøver fra forudgående studieår kan tilmeldingskravet for prøver fastsættes til højst 60 ECTS-point hvert studieår. Stk. 5. Institutionen kan dispensere fra de fastsatte regler, jf. stk. 1-4, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Stk. 6. Institutionen kan fravige de fastsatte regler, jf. stk. 1-4, hvis den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), jf. § 17, stk. 1. Stk. 7. Institutionens internt fastsatte regler efter stk. 1-3, skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Studieaktivitetskrav

§ 23. Institutionen kan fastsætte regler om, at studerende på bachelor-, kandidat- og solistuddannelsen løbende eller for enkelte studieår skal bestå prøver opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Kravet kan fastsættes til prøver med et samlet omfang på højst 45 ECTS-point hvert studieår. Institutionen skal sikre, at den studerende får mulighed for 3 prøveforsøg i de fag eller fagelementer, som indgår i et eventuelt studieaktivitetskrav, jf. § 27, stk. 1. Stk. 2. Institutionen kan tillige fastsætte efter stk. 1, at et studieaktivitetskrav fraviges, hvis den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), jf. § 17, stk. 1. Stk. 3. Institutionen kan dispensere fra et studieaktivitetskrav fastsat efter stk. 1, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller der foreligger usædvanlige forhold. Stk. 4. Regler fastsat efter stk. 1 og 2 skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Førsteårsprøven

§ 25. Prøveformen skal tilgodese fagelementets formål og afspejle undervisningens indhold. Stk. 2. Institutionen fastsætter ud fra faglige hensyn i studieordningen om en prøve tilrettelægges som individuel prøve eller gruppeprøve. Når en prøve tilrettelægges som gruppeprøve fastsættes det samtidig i studieordningen, hvor mange studerende, der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve og om den studerende i stedet kan vælge at gennemføre prøven som individuel prøve. Stk. 3. Ved individuelle prøver såvel som ved gruppeprøver skal der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstationer og gives en individuel karakter.

§ 26. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Institutionen skal sikre, at den tid, der er afsat til prøven, tilpasses til antallet af studerende, der deltager i prøven. Stk. 2. Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, og som ikke følges op af en mundtlig eksamination, skal den enkelte studerende individualisere sin del af besvarelsen på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Institutionen fastsætter krav til individualiseringen i studieordningen.

Antal prøveforsøg

§ 29. Formålet med bedømmelsen er, at vurdere om den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål, kompetencer og faglige krav, som er fastsat for den enkelte uddannelse. Stk. 2. De kvalifikationer, der er erhvervet på institutionen, dokumenteres på følgende måde:

1. En bedømmelse af den studerendes kvalifikationer efter bacheloruddannelsens 1. år såfremt den studerende er indstillet til en 1.års bedømmelse, jf. § 24, stk. 1.
2. En bedømmelse af bacheloruddannelsens bachelorprojekt.
3. En bedømmelse af kandidatuddannelsens kandidatprojekt.
4. En bedømmelse af solistuddannelsens offentlige koncert eller lignende.
5. En bedømmelse af øvrige fag i henhold til studieordningen.

§ 30. Ved bedømmelse gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået eller godkendt/ikke godkendt, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Stk. 2. Bachelorprojekt, kandidatprojekt og eventuelle diplom- og masterprojekter bedømmes med karakter, evt. suppleret med en skriftlig udtalelse om den studerendes faglige niveau. Solistuddannelsens offentlige koncert eller lignende bedømmes godkendt/ikke godkendt, evt. suppleret med en skriftlig udtalelse om den studerendes faglige niveau. Stk. 3. For undervisningsdeltagelse m.v. gives bedømmelsen bestået/ikke bestået eller godkendt/ikke godkendt. I studieordningen fastsættes regler om, i hvilket omfang den studerende skal have deltaget i undervisningen m.v. Stk. 4. Bedømmelsen bestået/ikke bestået eller godkendt/ikke godkendt kan højst anvendes for 2/3 af uddannelsens ECTS-point. Det gælder dog ikke ved meritoverførte prøver, jf. § 36.

§ 31. Prøverne er enten interne eller eksterne. Stk. 2. Ved interne prøver forstås,

1. prøver, som alene bedømmes af undervisere ved institutionen (eksaminatorer), eller
2. prøver, som foruden eksaminatorer bedømmes af censorer, som er udpeget af institutionen blandt dets undervisere eller undervisere på samme eller beslægtede uddannelser. Stk. 3. Ved eksterne prøver forstås prøver, som foruden eksaminator bedømmes af en censor, der er beskikket af Kulturministeriet. Stk. 4. Mindst 1/3 af bachelor- og kandidatuddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Disse prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bachelorprojektet, kandidatprojektet og solistuddannelsens offentlige koncert eller lignende. Det gælder dog ikke ved meritoverførte prøver, jf. § 36.

§ 35. Institutionen udsteder bevis for gennemført bacheloruddannelse, kandidatuddannelse og solistuddannelse. Beviset skal være den studerende i hænde senest 2 måneder efter, at den sidste bedømmelse er afsluttet, og resultatet af bedømmelsen er meddelt. I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke. Stk. 2. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om den færdiguddannedes navn og CPR-nummer (eller anden tilsvarende entydig identifikation) og den udstedende myndighed som minimum angive,

1. uddannelsens normering angivet i ECTS-point,
2. hvilken bacheloruddannelse eller anden uddannelse der danner grundlag for kandidatuddannelsen,
3. de uddannelseselementer, der er givet bedømmelse i, eller på anden måde er dokumenteret, med angivelse af omfanget i ECTS-point,
4. de opnåede bedømmelser,
5. meritoverførte bedømmelser med angivelse af omfanget i ECTS-point,
6. bedømmelsessproget, hvis bedømmelsen er aflagt på et fremmedsprog bortset fra norsk og svensk,
7. den betegnelse, uddannelsen giver ret til, og
8. uddannelsens betegnelse på engelsk. Stk. 3. Den færdiguddannede kan forlange at få sit bevis udfærdiget på engelsk. Stk. 4. Som bilag til beviset udsteder institutionen et engelsksproget Diploma Supplement, der i overensstemmelse med den af Europa-Kommissionen, Europarådet og UNESCO/CEPES udviklede standardmodel beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om institutionen og om dettes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Stk. 5. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige vilkår for studerende med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, jf. § 33. Stk. 6. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere uddannelsesinstitutioner udstedes af den institution, hvor den studerende sidst er indskrevet. Stk. 7. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen på foranledning af den studerende dokumentation for beståede dele af uddannelsen angivet i ECTS-point. Stk. 8. For studerende, der har deltaget i ekstra uddannelsesinitiativer for særligt talentfulde studerende, gælder tillige de regler, som er fastsat om eksamensbeviser i bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet. Stk. 9. Konservatorierne fastsætter i fællesskab nærmere retningslinjer for udstedelse af bacheloruddannelsesbevis til tidligere studerende ved konservatoriet, som har gennemført mindst 3 års studier. Retningslinjerne godkendes af Kulturministeriet.

§ 36. Har institutionen godkendt, at beståede uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution meritoverføres, overføres bedømmelsen som bestået. Hvis det pågældende uddannelseselement bedømmes efter 7-trinsskalaen ved begge uddannelsesinstitutioner, skal bedømmelsen overføres med karakterer. Stk. 2. Hvis et uddannelseselement er gennemført ved en udenlandsk uddannelsesinstitution, skal det fremgå af et bilag til eksamensbeviset, hvilken karakter der er opnået efter den karakterskala, som anvendes ved denne institution, samt en oversigt over den anvendte karakterskala.

§ 38. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om bacheloruddannelsen, kandidatuddannelsen og solistuddannelsen i en studieordning. Stk. 2. Studieordningerne skal indeholde bestemmelser om:

1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk.
2. Normering angivet i ECTS-point.
3. Adgangskrav og optagelsesprocedure til bachelor-, kandidat- og solistuddannelsen, herunder konservatoriernes fælles regler om optagelsesprocedure på bacheloruddannelsen, jf. § 13.
4. Antal studiepladser på kandidatuddannelsens forskellige uddannelsesretninger.
5. En beskrivelse af bachelor-, kandidat- og solistuddannelsens formål.
6. En beskrivelse af de enkelte fag, projekter og andre uddannelseselementer med angivelse af mål, indhold og omfang angivet i ECTS-point, undervisnings- og arbejdsformer, tidsmæssig placering og forudsætninger for deltagelse.
7. Udarbejdelse af bachelorprojekt og kandidatprojekt samt regler om gennemførelse af solistuddannelsens offentlige koncert eller lignende.
8. Prøveformer, jf. § 25 og § 26.
9. Praktik.
10. Merit.
11. Overgangsordning. Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen selv. Stk. 4. Konservatoriet skal orientere andre konservatorier, der udbyder samme eller beslægtede uddannelsesretninger, når en ny studieordning vedtages eller ved væsentlige ændringer af den gældende studieordning. Stk. 5. Studieordningen og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved undervisningsårets begyndelse. Stk. 6. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på konservatoriets hjemmeside.

§ 40. Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der må antages at kunne give merit. Institutionen godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på baggrund af gennemførte uddannelseselementer, der står mål med uddannelseselementer og uddannelsesdele på den uddannelse, som den studerende er optaget på. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering. Stk. 2. For ansøgere, der optages på en uddannelse sikrer institutionen, at der snarest muligt træffes afgørelse om merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uddannelsesforløb på samme niveau, jf. stk. 1.

§ 41. Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte og beståede uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelse give samtykke til, at konservatoriet efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Stk. 2. Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Stk. 3. Kandidatprojektet, jf. § 8, kan ikke meritoverføres.

§ 42. Ansøgere, der i forvejen har afsluttet en kandidat- eller solistuddannelse på institutionen, kan kun optages på en ny kandidat- eller solistuddannelse, hvis der er ledige pladser. Det samme gælder for ansøgere, der to gange tidligere har været indskrevet på en kandidat- eller solistuddannelse uden at have erhvervet afsluttende eksamen. Stk. 2. Institutionen kan dispensere fra stk. 1, hvis ansøgeren på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan bestride erhvervsfunktioner på grundlag af den erhvervede kandidat- eller solistuddannelse, samt hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 49. Institutionen ledes af rektor, som har det overordnede ansvar for institutionens virksomhed. Stk. 2. Rektor er ansvarlig for den daglige ledelse af institutionens administration og personale. Stk. 3. Rektor træffer afgørelse i alle sager, som ikke ved lov, andre retsregler eller bestemmelser i denne bekendtgørelse er henlagt til andre. Stk. 4. Hvor beslutning tilkommer institutionens kollegiale organer, jf. § 53, kan rektor dog træffe beslutning, når det skønnes, at sagen ikke tåler udsættelse. Meddelelse om den trufne beslutning gives snarest muligt til konservatorierådet. Stk. 5. Afskedigelser af institutionens personale foretages af rektor. Hvor dette påhviler ministeriet, afgiver rektor indstilling herom. Stk. 6. Rektor kan pålægge de kollegiale organer og institutionens ansatte at drøfte og afgive udtalelse om emner af betydning for institutionen. Stk. 7. Rektor påser, at de kollegiale organers beslutninger er lovlige.

§ 50. Rektor ansættes af kulturministeren for en periode på 5 år. Stk. 2. Kulturministeren nedsætter et ansættelsesudvalg, som afgiver udtalelse til ministeren om ansættelse af rektor. Stk. 3. Ansættelsesudvalget skal bestå af mindst 4 medlemmer udpeget af ministeren, heraf det ene medlem som formand, samt 1 repræsentant fra institutionens ledelse udpeget af institutionens ledelse, 2 repræsentanter for de ansatte udpeget af konservatorierådet heraf mindst 1 underviser på institutionen samt 1 repræsentant fra institutionens studerende udpeget af de studerende. Stk. 4. Rektors ansættelse kan forlænges. Forlængelsen skal af Kulturministeriet forelægges konservatorierådet til udtalelse. I dette tilfælde udtræder rektor midlertidigt af konservatorierådet, og rådet konstituerer en midlertidig formand. Ved ledighed i en funktionsperiode konstituerer kulturministeren en midlertidig rektor for maksimalt 1 år.

§ 51. På Det Jyske Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium ansætter rektor en vicerektor for en tidsbegrænset periode. Vicerektors ansættelse kan forlænges. Stk. 2. På Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Rytmisk Musikkonservatorium udpeger rektor en prorektor blandt institutionens faste undervisere eller ansætter en prorektor for en tidsbegrænset periode. Udpegningen eller ansættelsen af prorektor kan forlænges. Stk. 3. Vicerektor eller prorektor bistår rektor og er rektors stedfortræder.

§ 52. Konservatorierådet er institutionens øverste kollegiale organ. Stk. 2. Konservatorierådet består af 1 formand og 7 eller 14 andre medlemmer:

1. Rektor som formand.
2. Op til 6 repræsentanter for underviserne.
3. Op til 6 repræsentanter for de studerende.
4. Op til 2 repræsentanter for det teknisk-administrative personale.
5. På Det Jyske Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium er vicerektor også medlem af rådet. Stk. 3. Uanset antallet af medlemmer i rådet skal det sammensættes således, at forholdet mellem underviserne, de studerende og det teknisk-administrative personale er 3 til 3 til 1. Stk. 4. På Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Rytmisk Musikkonservatorium deltager prorektor i rådets møder uden stemmeret. Stk. 5. Rektor kan bestemme, at andre kan deltage i rådets møder uden stemmeret. Stk. 6. Repræsentanterne for underviserne og det teknisk-administrative personale vælges for 2 år af og blandt de respektive grupper. Repræsentanterne for de studerende vælges for 1 år af og blandt de studerende. Genvalg kan finde sted. For hvert medlem - bortset fra rektor - vælges en suppleant.

§ 53. Konservatorierådet træffer afgørelse i følgende sager:

1. Regler for valg til institutionens kollegiale organer.
2. Godkendelse af studieordninger efter indstilling fra studienævnene.
3. Regler om mødepligt.
4. Regler om bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger. Stk. 2. Alle sager af væsentlig betydning for institutionens organisation og virksomhed skal af rektor forelægges rådet til udtalelse, herunder
5. institutionens budget,
6. bestemmelser for institutionen fastsat af ministeriet samt forslag til ændringer og tilføjelser til disse,
7. sager om bortvisning af studerende, og
8. oprettelse og nedlæggelse af studienævn. Stk. 3. Konservatorierådet træffer derudover afgørelse vedrørende udpegning af 2 medlemmer til ansættelsesudvalget ved rektoransættelse, jf. § 50, stk. 3.

§ 54. Konservatorierådet afholder møder, så ofte rektor finder anledning hertil. Rektor skal inden 10 dage indkalde til møde, når mindst 4 medlemmer skriftligt anmoder herom. Rådets medlemmer har mødepligt til rådets møder. Lovligt forfald skal meldes til rektor. Stk. 2. Rådet er beslutningsdygtigt, når mindst 2/3 af medlemmerne heriblandt rektor, er til stede. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed er rektors stemme afgørende. Stk. 3. Ved beslutning om udpegning af medlemmer til ansættelsesudvalget til rektoransættelse, jf. § 50, stk. 3, udtræder rektor midlertidigt af skolerådet, og skolerådet konstituerer en midlertidig formand blandt rådets medlemmer. Stk. 4. Konservatorierådet fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 55. På institutionen oprettes et eller flere studienævn. Under hvert studienævn placeres en eller flere uddannelser. Rektor træffer beslutning om oprettelse og nedlæggelse af studienævn efter udtalelse fra konservatorierådet, jf. § 53, stk. 2, nr. 4. Stk. 2. Studienævnet består af et lige stort antal undervisere og studerende, dog mindst 1 og højst 6 repræsentanter fra hver, heraf mindst 1 fastansat underviser. Repræsentanterne for underviserne vælges for 2 år. Repræsentanterne for de studerende vælges for 1 år. Genvalg kan finde sted. For hvert medlem vælges en suppleant. Stk. 3. Rektor, vicerektor og prorektor kan ikke være medlemmer af et studienævn. Stk. 4. Studienævnet vælger en formand blandt repræsentanterne for underviserne og en næstformand blandt repræsentanterne for de studerende. Stk. 5. Studienævnet er beslutningsdygtigt, når mere end halvdelen af nævnets medlemmer er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Stk. 6. Studienævnsformanden indkalder til og leder studienævnsmøderne. Der skal indkaldes til møde, når formanden eller mindst 2 af medlemmerne anmoder herom. Stk. 7. Studienævnet fastsætter selv sin forretningsorden inden for de retningslinjer, der er givet af rektor.

§ 57. Aftagerpanelets opgave er, at rådgive rektor om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om udvikling af nye og eksisterende uddannelser og udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Stk. 2. Rektor skal drøfte alle væsentlige spørgsmål om uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling med aftagerpanelet. Stk. 3. Aftagerpanelet kan afgive udtalelse og stille forslag om alle spørgsmål, der vedrører uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling. Stk. 4. Aftagerpanelets anbefalinger og institutionens opfølgning herpå indgår i institutionens årlige rapportering til ministeriet. Stk. 5. Formændene for aftagerpanelerne kan afgive fælles anbefalinger til kulturministeren på tværs af et uddannelsesområde. Stk. 6. Aftagerpanelet kommenterer årligt beskæftigelsessituationen for de færdiguddannede fra uddannelsesinstitutionen.

§ 58. Aftagerpanelet består af 5-7 eksterne medlemmer, som repræsenterer aftagerne af de færdiguddannede. Medlemmerne skal tilsammen have erfaring med og indsigt i den pågældende institutions uddannelsesområde og de ansættelsesområder, som uddannelsesområdet giver adgang til. Medlemmerne udpeges på grundlag af deres personlige egenskaber samt erfaring med og viden om det pågældende arbejdsmarked, herunder - hvis det er muligt - det internationale arbejdsmarked. Stk. 2. Kulturministeren udpeger formanden. Rektor og formanden udpeger sammen de øvrige medlemmer efter drøftelse med Kulturministeriet. Stk. 3. Medlemmerne udpeges for en periode på 4 år. Udtræder et medlem af aftagerpanelet udpeges et nyt medlem for den resterende del af perioden. Medlemmerne kan genudpeges én gang. Stk. 4. Formanden indkalder aftagerpanelet til møde mindst 3 gange årligt, samt efter behov. Stk. 5. Rektor deltager i aftagerpanelets møder.

§ 60. Operaakademiet ledes af Operaakademirådet, som består af chefen for Det Kongelige Teater og rektor for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Stk. 2. Beslutninger i rådet forudsætter enighed, dog kan et medlem træffe afgørelser i sager når medlemmet skønner, at sagen ikke tåler opsættelse. En sådan beslutning skal snarest muligt forelægges det andet medlem og kan omgøres, hvis enighed ikke opnås mellem medlemmerne. Stk. 3. Rådet kan fastsætte regler for Operaakademiets virksomhed, herunder bestemmelser om Operaakademiets undervisning, eksaminer og optagelsesprøver. Stk. 4. Operaakademirådet træffer beslutning om optagelse og relegering af studerende efter udtalelse fra lederen. Stk. 5. Ansættelse og afskedigelse af undervisningspersonale inden for de sceniske og dramatiske discipliner foretages af chefen for Det Kongelige Teater. Stk. 6. Ansættelse og afskedigelse af ikke fastansat undervisningspersonale inden for de musikalske discipliner foretages af rektor for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

§ 61. Under Det Kongelige Teater oprettes en stilling som leder for Operaakademiet. Stk. 2. Operaakademirådet ansætter og afskediger lederen. Stk. 3. Lederen ansættes efter opslag. Stk. 4. Lederen varetager den daglige ledelse af Operaakademiet. Lederen deltager i Operaakademirådets møder uden stemmeret. Stk. 5. Lederen varetager med ansvar over for Operaakademirådet tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen efter de gældende bestemmelser. Lederen skal i dette arbejde inddrage lærere og studerende. Stk. 6. Lederen afgiver indstilling til Operaakademirådet i følgende sager:

1. Udfyldende bestemmelser til studie- og eksamensordning inden for de regler, som er fastsat af Operaakademirådet, jf. § 60, stk. 3.
2. Dispensation fra den studieordning, som er fastsat af Operaakademirådet.
3. Beskikkelse af censorer. Stk. 7. Lederen afgiver udtalelse til Operaakademirådet om optagelse og relegering af studerende. Stk. 8. Lederen afgiver indstilling til chefen for Det Kongelige Teater, henholdsvis rektor for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium om ansættelse af ikke-faste lærere, jf. § 60, stk. 5 og stk. 6.

§ 62. Operaakademirådet fastsætter Operaakademiets budget efter indstilling fra lederen. Lederen har ansvaret for, at det godkendte budget overholdes. Lederen udarbejder årligt et regnskab og en beretning for Operaakademiets virksomhed. Stk. 2. Udgifterne ved driften af Operaakademiet fordeles således mellem Det Kongelige Teater og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium:

1. Lønudgiften til den daglige ledelse, jf. § 61, deles ligeligt mellem Det Kongelige Teater og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
2. Lønudgifter til administrativt personale og kontorholdsudgifter deles ligeligt mellem Det Kongelige Teater og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
3. Udgifter inklusiv lønninger ved Operaakademiets drift, der vedrører uddannelsen i de sceniske og dramatiske discipliner afholdes af Det Kongelige Teater.
4. Udgifter inklusiv lønninger ved Operaakademiets drift, der vedrører uddannelsen i de musikalske discipliner afholdes af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

§ 64. Klage over institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til henholdsvis institutionen. Stk. 2. Institutionens afgørelser kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål om en studerendes forhold, indbringes for Kulturministeriet. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til Kulturministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Stk. 3. Fristen for indgivelse af klage i henhold til stk. 1 og stk. 2 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Stk. 4. Der gælder særlige regler for klage over bedømmelser, jf. bilag 1.

§ 65. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 2020. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 833 af 23. juni 2017 om bachelor-, kandidat- og solistuddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1040 af 29. juni 2016 om styrelse af musikkonservatorierne ophæves. Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 333 af 6. maj 1997 om styrelse af Operaakademiet ophæves. Stk. 5. Bekendtgørelse nr. 616 af 5. maj 2015 om behandling af klager over prøver og eksamen ved musikfaglige uddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet ophæves.

Kulturministeriet /Joy Mogensen / Anne Buch Palkinn/

Bilag 1 Behandling af klager over eksaminer og prøver ved musikkonservatorierne og Operaakademiet

Ved musikkonservatorierne og Operaakademiet behandles klager over optagelsesprøver, eksaminer og prøver efter følgende regler:

1. Klagen kan vedrøre, a) prøve- eller eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende) og dets forhold til eksamenskravene, b) prøve- eller eksamensforløbet, og c) bedømmelsen.
2. En klage indgives af den studerende til institutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at resultatet af prøven/eksamen er bekendtgjort. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det.
3. Institutionen forelægger hurtigst muligt klagen for den eller de oprindelige bedømmere, som kan, a) tilbyde omprøve/reeksamination, b) afvise klagen, eller c) ved skriftlige prøver tilbyde, at der foretages en ny bedømmelse. I tilfælde af uenighed blandt bedømmerne træffes afgørelse efter stemmeflertal. Ved stemmelighed tilbydes den studerende reeksamination eller ny bedømmelse. Afgørelsen skal være skriftlig og begrundet. Foretages der en ny bedømmelse på grund af mangler i et eller flere af de forhold, der er nævnt i pkt. 2, skal der gennemføres en ny bedømmelse for alle eksaminander, hvis eksamen lider af den samme mangel. Der skal gives tilbud om omprøve/reeksamination, hvis bedømmeren eller en af bedømmerne mener, at der er en væsentlig mangel i et eller flere af de forhold, der er nævnt i pkt. 1 a eller b. Tilbuddet gives til alle eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. Omprøven/Reeksamination skal finde sted snarest muligt.
4. Senest 2 uger efter at bedømmerne har modtaget klagen, skal klagen være færdigbehandlet og afgørelsen meddelt til institutionen, der hurtigst muligt giver klageren meddelelse om resultatet. Foreligger der omstændigheder, der umuliggør klagens behandling inden for fristen, skal institutionen hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af, hvornår klagen forventes færdigbehandlet. Foretages omprøve/reeksamination bortfalder resultatet af den første eksamination. Foretages en ny bedømmelse kan denne resultere i en stadfæstelse såvel som en forhøjelse eller en nedsættelse af den oprindeligt givne karakter. Anke
5. Bedømmernes afgørelse, herunder en eventuel ny bedømmelse, kan af klageren indbringes for et ankenævn. Anken skal være skriftlig og begrundet og være indgivet senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med bedømmernes afgørelse.

Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. 6. Ankenævnet nedsættes når der er behov for det, og i øvrigt hurtigst muligt efter indgivelsen af anke. Nævnet består af 3 ministerielt beskikkede censorer, og sammensætningen kan variere efter faglige behov. Kulturministeriet udpeger den ene censor som formand for nævnet. Formanden udpeger de to øvrige censorer samt suppleanter for disse. Kulturministeriet udpeger endvidere en sekretær for nævnet. 7. Ankenævnet kan, a) beslutte en ny bedømmelse ved nye bedømmere, b) give tilbud om omprøve/reeksamination ved nye bedømmere, eller c) afvise anken. Nævnet udpeger nye bedømmere. Vedtager nævnet at der skal foretages en ny bedømmelse på grund af mangler i et eller flere af de forhold, der er nævnt i pkt. 1, har afgørelsen virkning for alle eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. Tilsvarende gælder, hvor nævnet tilbyder omprøve/reeksamination på grund af væsentlige mangler i et eller flere af de forhold, der er nævnt i pkt. 1. 8. Ankenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog bekendtgørelsens § 64. 9. Ankenævnet giver hurtigst muligt klageren meddelelse om afgørelsen. Ny bedømmelse og reeksamination skal finde sted snarest muligt. 10. Foretages en ny bedømmelse i henhold til pkt. 7, kan denne resultere i en stadfæstelse såvel som en forhøjelse eller en nedsættelse af den oprindeligt givne karakter. Foretages omprøve/reeksamination i henhold til pkt. 7 b, bortfalder resultatet af den første eksamination. 11. Den studerende kan fortsætte uddannelsen under klage- eller ankesagens behandling. En klage eller en anke har ikke opsættende virkning for udstedelse af eksamensbevis.