TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser over for slutkunder og slutbrugere om energiforbrug og fakturering m.v.

DanmarkBekendtgørelse2020

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

BEK nr 1506 af 23/10/2020 I medfør af § 6 a, stk. 4, § 72 a, stk. 9, § 78, stk. 6 og 7, og § 88, stk. 1, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020, § 3, § 7 b, § 14, stk. 2, og § 50, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, § 2 a, § 28 a, stk. 3, og § 34, stk. 2, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1215 af 14. august 2020, § 1 a, § 6 a og § 9, stk. 2, i lov om fjernkøling, jf. lovbekendtgørelse nr. 804 af 12. august 2019, og § 6, stk. 3, § 19 og § 22, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 1234 af 24. august 2020 om fremme af besparelser i energiforbruget, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1068 af 5. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på energivirksomheder og ejere af bygninger med fordelingsmålere og omhandler deres forpligtelse til at oplyse slutkunder og slutbrugere om deres energiforbrug, fakturering i medfør heraf samt andre faktureringsoplysninger.

§ 2

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Afregningsmåler: En måler, der danner grundlag for afregning med energivirksomheden.
  2. Datahub: En it-platform, der ejes og drives af Energinet.dk, og som håndterer måledata, stamdata, nødvendige transaktioner og kommunikation mellem elmarkedets aktører i Danmark, jf. § 5, nr. 3, i lov om elforsyning.
  3. Elhandelsvirksomhed: Virksomhed, der sælger elektricitet, jf. § 5, nr. 7, i lov om elforsyning.
  4. Energivirksomhed: Samlet betegnelse for elhandels-, net-, varmedistributions- og fjernkølingdistributionsvirksomheder, naturgasdistributionsselskaber samt naturgasleverandører.
  5. Fordelingsmåler: En måler, der har til formål at fordele det målte forbrug på en afregningsmåler mellem flere slutkunder eller slutbrugere.
  6. Varmefordelingsmåler: Fordampningsmålere eller elektroniske målere, som registrerer den forholdsmæssige varmeydelse fra radiatoroverflader i forbrugsenheder, og hvor målingen danner grundlag for fordeling af varmeudgifter, jf. bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling.
  7. Fjernkølingdistributionsvirksomhed: En virksomhed, der leverer fjernkøling.
  8. Leverandør af energitjenester: En fysisk eller juridisk person, der leverer energitjenester eller andre foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten til en slutkunde eller en slutbrugers facilitet eller lokaler.
  9. Naturgasdistributionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager transport af naturgas via lokale eller regionale ledningsnet med henblik på levering til forbrugere, jf. § 6, nr. 2 og 4, i lov om naturgasforsyning.
  10. Naturgasleverandør: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager forsyningsfunktionen, dvs. såvel forsyningspligtige som andre selskaber, der sælger naturgas, jf. § 6, nr. 16, i lov om naturgasforsyning.
  11. Netvirksomhed: Virksomhed med bevilling, der driver eldistributionsnet, jf. § 5, nr. 16, i lov om elforsyning.
  12. Slutkunde: En fysisk eller juridisk person, der køber energi til egen slutanvendelse.
  13. Slutbruger: En fysisk eller juridisk person, der bor eller har til huse i en individuel bygning eller en enhed i en ejendom med flere lejligheder eller en bygning til flere formål med opvarmning, køling eller varmt brugsvand fra en central kilde, og som ikke har nogen direkte eller individuel kontrakt med energileverandøren.
  14. Faktureringsansvarlig: For slutkunder er den faktureringsansvarlige den fysiske eller juridiske person, som slutkunden har indgået aftale med om levering af opvarmning, køling eller varmt brugsvand. For slutbrugere er den faktureringsansvarlige bygningsejeren med direkte kundeforhold til energileverandøren.

Information om elforbrug, fakturering m.v.

selskab
§ 3

(Stk. 5)

§ 3. Elhandelsvirksomheder skal sikre, at slutkunder, som virksomheden har et kundeforhold til, modtager en faktura på grundlag af det faktiske forbrug mindst én gang årligt. Stk. 2. Elhandelsvirksomheder kan indføre et system, hvor slutkunder, der ikke har fjernaflæste afregningsmålere, selv foretager aflæsning af måleren og underretter elhandelsvirksomheden om aflæsningerne. Elhandelsvirksomheden skal fremsende de aflæste data til netvirksomheden via datahubben, således at der kan ske en afsluttende indberetning af disse data fra netvirksomheden til datahubben. Kun i de tilfælde, hvor slutkunden ikke har givet meddelelse om aflæsning af afregningsmåleren for det årlige forbrug, baseres faktureringen på et anslået forbrug eller en fast takst. Stk. 3. Følgende oplysninger skal gives i eller sammen med fakturaen på en klar og letforståelig måde

  1. de faktiske aktuelle priser og slutkundens seneste års energiforbrug, i det omfang oplysningerne om det seneste års energiforbrug haves,
  2. en sammenligning af slutkundens aktuelle energiforbrug med forbruget i samme periode året før, i det omfang oplysningerne om denne periodes energiforbrug haves, og
  3. kontaktoplysninger om slutkundeorganisationer, energimyndigheder eller lignende organer, herunder websteder, hvorfra der kan hentes oplysninger om, hvilke foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten der tilbydes, en sammenlignende slutkundeprofil for samme brugerkategori og objektive tekniske specifikationer for energiforbrugende udstyr. Stk. 4. Elhandelsvirksomheden sikrer, at slutkunden får mulighed for at vælge elektroniske oplysninger, jf. stk. 1 og 3, og at de på anmodning får en klar og letforståelig redegørelse for, hvordan fakturaen er fremkommet, navnlig hvis den ikke er baseret på faktisk forbrug. Stk. 5. Oplysningerne om mulighed for at forbedre energieffektiviteten, jf. stk. 3, nr. 3, skal endvidere fremgå af eller sammen med kontrakter eller anden kommunikation med slutkunden, i det omfang det er muligt.
§ 4

§ 4. Elhandelsvirksomheder skal, foruden fakturering, jf. § 3, fremsende oplysninger om faktisk målt forbrug og fakturering i medfør heraf for fjernaflæste aftagenumre til de enkelte slutkunder, som virksomheden har et kundeforhold til, som minimum fire gange om året og senest 2 måneder efter udgangen af en 3-månedersperiode, jf. § 72 a, stk. 3, i lov om elforsyning.

§ 5

§ 5. Elhandelsvirksomheder skal sikre, at slutkunder gratis modtager fakturaer og faktureringsoplysninger, jf. §§ 3 og 4.

§ 6

§ 6. Netvirksomheder skal sikre indlæsning i datahubben. Elhandelsvirksomheder skal sikre, at slutkunder med fjernaflæste afregningsmålere, foruden oplysningerne, jf. §§ 3 og 4, har let adgang til supplerende oplysninger om hidtidigt forbrug, som giver mulighed for, at slutkunden kan foretage detaljeret kontrol. De supplerende oplysninger om hidtidigt forbrug skal omfatte

  1. de samlede oplysninger om energiforbrug for mindst de foregående tre år eller perioden fra indgåelse af kontrakten, hvis den er kortere end tre år, og
  2. detaljerede oplysninger om forbrugstidspunktet for hvilken som helst dag, uge eller måned og et hvilket som helst år, såfremt data er tilgængelig. Disse oplysninger stilles til rådighed for slutkunden via internettet for en periode på mindst de foregående 24 måneder eller perioden siden kontraktindgåelse, hvis den er kortere.
§ 7

§ 7. Elhandelsvirksomheder sikrer i forhold til de elforbrugere, som virksomheden har et kundeforhold til, at elforbrugeren uden beregning kan indhente information i datahubben om forbruget på eget aftagenummer, jf. § 72 b, stk. 3, i lov om elforsyning.

§ 8

§ 8. Elhandelsvirksomheder skal mindst én gang årligt på en gennemsigtig og forståelig måde oplyse de slutkunder, som virksomheden har et kundeforhold til, og som hovedsagelig handler uden for deres erhverv, om udviklingen i priser og gebyrer, der berører forbrugeren.

Information om naturgasforbrug, fakturering m.v.

§ 9

(Stk. 5)

§ 9. Naturgasdistributionsselskaber og naturgasleverandører skal, for hver deres ydelse, sikre, at slutkunder, som virksomheden har et kundeforhold til, modtager en faktura på grundlag af faktisk forbrug mindst én gang årligt. Faktureringen kan foretages samlet eller hver for sig efter de til enhver tid gældende regler herfor. Stk. 2. Naturgasdistributionsselskaber og naturgasleverandøren kan indføre et system, hvor slutkunder, der ikke har fjernaflæste afregningsmålere, selv foretager aflæsning af måleren og underretter om aflæsningerne fra deres måler til naturgasdistributionsselskabet. Kun i de tilfælde, hvor slutkunden ikke har givet meddelelse om aflæsning af afregningsmåleren for det årlige forbrug, baseres faktureringen på et anslået forbrug eller en fast takst. Stk. 3. Følgende oplysninger skal gives i eller sammen med fakturaen på en klar og letforståelig måde

  1. de faktiske aktuelle priser og slutkundens seneste års energiforbrug, i det omfang oplysningerne om det seneste års energiforbrug haves,
  2. en sammenligning af slutkundens aktuelle energiforbrug med forbruget i samme periode året før, i det omfang oplysningerne om denne periodes energiforbrug haves, og
  3. kontaktoplysninger om slutkundeorganisationer, energimyndigheder eller lignende organer, herunder websteder, hvorfra der kan hentes oplysninger om, hvilke foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten der tilbydes, en sammenlignende slutkundeprofil for samme brugerkategori og objektive tekniske specifikationer for energiforbrugende udstyr. Stk. 4. Naturgasdistributionsselskabet og naturgasleverandøren sikrer, at slutkunden får mulighed for at vælge elektroniske oplysninger, jf. stk. 1 og 3, og at de på anmodning får en klar og letforståelig redegørelse for, hvordan fakturaen er fremkommet, navnlig hvis den ikke er baseret på faktisk forbrug. Stk. 5. Oplysningerne om mulighed for at forbedre energieffektiviteten, jf. stk. 3, nr. 3, skal endvidere fremgå af eller sammen med kontrakter eller anden kommunikation med slutkunden, i det omfang det er muligt.
selskab
§ 10

§ 10. Naturgasdistributionsselskaber skal sikre, at slutkunder med fjernaflæste afregningsmålere, foruden faktureringen, jf. § 9, har let adgang til supplerende oplysninger om hidtidigt forbrug, som giver mulighed for, at slutkunden kan foretage detaljeret kontrol. De supplerende oplysninger om hidtidigt forbrug skal omfatte

  1. de samlede oplysninger om naturgasforbrug for mindst de foregående tre år eller perioden fra indgåelse af kontrakten, hvis den er kortere end tre år, og
  2. detaljerede oplysninger om forbrugstidspunktet for hvilken som helst dag, uge eller måned og et hvilket som helst år. Disse oplysninger stilles til rådighed for slutkunden via internettet eller målergrænsefladen for en periode på mindst de foregående 24 måneder eller perioden siden kontraktindgåelse, hvis den er kortere.
selskab
§ 11

§ 11. Naturgasdistributionsselskaber og naturgasleverandørselskaber skal sikre, at slutkunder gratis modtager fakturaer, jf. § 9, og naturgasdistributionsselskaber skal sikre, at slutkunder har gratis adgang til oplysningerne, jf. § 10.

selskab
§ 12

§ 12. Naturgasdistributionsselskaber og naturgasleverandører skal på anmodning fra en slutkunde, som virksomheden har et kundeforhold til, stille slutkundens oplysninger, jf. §§ 9 og 10, til rådighed for en leverandør af energitjenester, der er udpeget af slutkunden, i det omfang oplysningerne foreligger hos virksomheden.

selskab
§ 13

§ 13. Naturgasdistributionsselskaber og naturgasleverandører skal mindst én gang årligt på en gennemsigtig og forståelig måde oplyse de slutkunder, som virksomheden har et kundeforhold til, og som hovedsageligt handler uden for deres erhverv, om udviklingen i priser og gebyrer, der berører kunden.

Information om varmeforbrug og køleforbrug, fakturering m.v. til slutkunder og slutbrugere

selskab
§ 14

(Stk. 5)

§ 14. Den faktureringsansvarlige skal sikre, at slutkunder og slutbrugere modtager en faktura for varmeforbrug på grundlag af det faktiske forbrug eller aflæsninger af varmefordelingsmålere mindst én gang årligt. Stk. 2. Den faktureringsansvarlige kan indføre et system, hvor slutkunden eller slutbrugeren i bygninger, hvor varmeforbruget ikke måles ved hjælp af fordelingsmåling på grundlag af varmefordelingsmålere, selv foretager aflæsning af fordelingsmåleren eller afregningsmåleren og underretter om aflæsningen. Kun i de tilfælde, hvor slutkunden eller slutbrugeren ikke har givet meddelelse om aflæsning af fordelingsmålere for det årlige varmeforbrug, baseres faktureringen på et anslået forbrug eller en fast takst. Stk. 3. Følgende oplysninger skal meddeles slutkunder og slutbrugere i eller sammen med deres fakturaer på en klar og letforståelig måde, når fakturaen er baseret på faktisk varmeforbrug eller aflæsninger af varmefordelingsmålere

  1. de faktiske aktuelle priser og aktuelt faktisk energiforbrug eller samlede varmeomkostninger og aflæsninger af varmefordelingsmålere,
  2. oplysninger om brændselssammensætningen og de hermed forbundne årlige drivhusgasemissioner, herunder for slutkunder og slutbrugere, der forsynes via fjernvarme, og en beskrivelse af de forskellige afgifter, gebyrer og takster, der anvendes. Oplysninger, jf. 1. pkt. omfatter kun forsyning fra fjernvarmesystemer med en samlet nominel indfyret termisk effekt på over 20 MW,
  3. sammenligninger af slutkundens eller slutbrugerens aktuelle energiforbrug med forbruget i samme periode året før, i det omfang oplysningerne om denne periodes energiforbrug haves, i en grafisk fremstilling og korrigeret for graddage,
  4. kontaktoplysninger om slutkundeorganisationer, energimyndigheder eller lignende organer, herunder websteder, hvorfra der kan hentes oplysninger om, hvilke foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten der tilbydes, og om sammenlignende slutkunde- og slutbrugerprofiler og objektive tekniske specifikationer for energiforbrugende udstyr,
  5. oplysninger om tilknyttede klageprocedurer, og
  6. en sammenligning med en normeret, gennemsnitlig slutkunde eller referenceslutbruger i samme brugerkategori. I forbindelse med elektroniske fakturaer, jf. stk. 4, kan sådanne sammenligninger i stedet gøres tilgængelige online med henvisning i fakturaerne. Stk. 4. Den faktureringsansvarlige sikrer, at slutkunder får mulighed for at vælge elektroniske fakturaer og faktureringsoplysninger, jf. stk. 1 og 3, og at de får en let og forståelig redegørelse for, hvordan fakturaen er fremkommet. Fakturaer, der ikke er baseret på faktisk forbrug eller aflæsninger af varmefordelingsmålere, skal indeholde en klar og letforståelig redegørelse for, hvordan det beløb, der er angivet på fakturaen, er beregnet, og som minimum indeholde de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, nr. 4 og 5. Stk. 5. Den faktureringsansvarlige sikrer, at slutkunder og slutbrugere efter anmodning oplyses om andelen af vedvarende energi i fjernvarmesystemet.
§ 15

(Stk. 4)

§ 15. Den faktureringsansvarlige skal sikre, at slutkunder og slutbrugere, foruden faktureringen, jf. § 14, får stillet forbrugsoplysninger om hidtidigt varmeforbrug til rådighed, der er nøjagtige og bygger på det faktiske forbrug eller aflæsninger af varmefordelingsmålere. Oplysningerne skal som minimum omfatte en oversigt over udviklingen i varmeforbruget. Stk. 2. Såfremt der er installeret fjernaflæste målere eller fjernaflæste varmefordelingsmålere, leveres forbrugsoplysninger, jf. stk. 1, baseret på faktisk varmeforbrug eller aflæsninger af varmefordelingsmålere til slutkunder og slutbrugere to gange årligt. Dog mindst hvert kvartal for slutkunder, der modtager elektroniske fakturaer, eller slutkunder og slutbrugere, der anmoder om kvartalsvise oplysninger. Stk. 3. Fra den 1. januar 2022 skal der, såfremt der er installeret fjernaflæste målere eller fjernaflæste varmefordelingsmålere, leveres forbrugsoplysninger, jf. stk. 1, baseret på faktisk varmeforbrug eller aflæsninger af varmefordelingsmålere til slutkunder og slutbrugere mindst hver måned. Dette gælder dog ikke uden for fyringssæsonen. Stk. 4. Forbrugsoplysninger, jf. stk. 1, kan leveres til slutkunden eller slutbrugeren elektronisk eller gøres tilgængelige via internettet. Stilles oplysningerne til rådighed for slutkunden eller slutbrugeren via internettet, skal slutkunder og slutbrugere underrettes herom i henhold til de i stk. 2 og 3 angivne intervaller.

§ 16

(Stk. 5)

§ 16. Den faktureringsansvarlige skal sikre, at slutkunder og slutbrugere modtager en faktura for køleforbrug på grundlag af det faktiske forbrug eller aflæsninger af fordelingsmålere mindst én gang årligt. Stk. 2. Den faktureringsansvarlige kan indføre et system, hvor slutkunden eller slutbrugeren selv foretager aflæsning af måleren og underretter om aflæsningen. Kun i de tilfælde, hvor slutkunden eller slutbrugeren ikke har givet meddelelse om aflæsning af fordelingsmåleren for det årlige køleforbrug, baseres faktureringen på et anslået forbrug eller en fast takst. Stk. 3. Følgende oplysninger skal meddeles slutkunder og slutbrugere i eller sammen med deres fakturaer på en klar og letforståelig måde, når fakturaen er baseret på faktisk køleforbrug eller aflæsninger af fordelingsmålere

  1. de faktiske aktuelle priser og aktuelt faktisk energiforbrug eller samlede køleomkostninger og aflæsninger af fordelingsmålere,
  2. oplysninger om brændselssammensætningen, herunder for slutkunder og slutbrugere, der forsynes via fjernkøling, og en beskrivelse af de forskellige afgifter, gebyrer og takster, der anvendes,
  3. sammenligninger af slutkundens eller slutbrugerens aktuelle energiforbrug med forbruget i samme periode året før, i det omfang oplysninger om denne periodes energiforbrug haves, i en grafisk fremstilling og korrigeret for graddage,
  4. kontaktoplysninger om slutkundeorganisationer, energimyndigheder eller lignende organer, herunder websteder, hvorfra der kan hentes oplysninger om, hvilke foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten der tilbydes, og om sammenlignende slutkunde- og slutbrugerprofil og objektive tekniske specifikationer for energiforbrugende udstyr,
  5. oplysninger om tilknyttede klageprocedurer eller alternative tvistbilæggelsesmekanismer, og
  6. en sammenligning med en normeret, gennemsnitlig slutkunde eller referenceslutbruger i samme brugerkategori. I forbindelse med elektroniske fakturaer, jf. stk. 4, kan sådanne sammenligninger i stedet gøres tilgængelige online med henvisning i fakturaerne. Medfører sammenligningen risiko for, at anonymitet ikke kan sikres for de øvrige slutkunder eller slutbrugere, skal sammenligningen undlades. Stk. 4. Den faktureringsansvarlige sikrer, at slutkunder får mulighed for at vælge elektroniske fakturaer og faktureringsoplysninger, jf. stk. 1 og 3, og at de får en klar og let forståelig redegørelse for, hvordan fakturaen er fremkommet. Fakturaer, der ikke er baseret på faktisk forbrug eller aflæsninger af fordelingsmålere, skal indeholde en klar og letforståelig redegørelse for, hvordan det beløb, der er angivet på fakturaen er beregnet, og som minimum indeholde de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, nr. 4 og 5. Stk. 5. Den faktureringsansvarlige sikrer, at slutkunder og slutbrugere efter anmodning oplyses om andelen af vedvarende energi i fjernkølingssystemet.
§ 17

(Stk. 4)

§ 17. Den faktureringsansvarlige skal sikre, at slutkunder og slutbrugere, foruden faktureringen, jf. § 16, får stillet forbrugsoplysninger om hidtidigt køleforbrug til rådighed, der er nøjagtige og bygger på det faktiske forbrug eller aflæsninger af fordelingsmålere. Oplysningerne skal som minimum omfatte en oversigt over udviklingen i køleforbruget. Stk. 2. Såfremt der er installeret fjernaflæste målere eller fjernaflæste fordelingsmålere, leveres forbrugsoplysninger, jf. stk. 1, baseret på faktisk køleforbrug eller aflæsninger af fordelingsmålere til slutkunder og slutbrugere to gange årligt. Dog mindst hvert kvartal for slutkunder, der modtager elektroniske fakturaer, eller slutkunder og slutbrugere, der anmoder om kvartalsvise oplysninger. Stk. 3. Fra den 1. januar 2022 skal der, såfremt der er installeret fjernaflæste målere eller fjernaflæste fordelingsmålere, leveres forbrugsoplysninger, jf. stk. 1, baseret på faktisk køleforbrug eller aflæsninger af fjernkølingsfordelingsmålere til slutbrugeren mindst hver måned. Dette gælder dog ikke uden for kølingssæsonen. Stk. 4. Forbrugsoplysninger, jf. stk. 1, kan leveres til slutkunden eller slutbrugeren elektronisk eller gøres tilgængelige via internettet. Stilles oplysningerne til rådighed for slutkunden eller slutbrugeren via internettet, skal slutkunder og slutbrugere underrettes herom i henhold til de i stk. 2 og 3 angivne intervaller.

§ 18

§ 18. Den faktureringsansvarlige skal på anmodning fra en slutkunde eller slutbruger stille oplysninger om energifakturering og hidtidigt forbrug eller aflæsninger af fordelingsmålere, jf. §§ 14-17, til rådighed for en leverandør af energitjenester, der er udpeget af slutkunden eller slutbrugeren.

§ 19

(Stk. 3)

§ 19. Den faktureringsansvarlige skal sikre, at slutkunder og slutbrugere gratis modtager fakturaer og faktureringsoplysninger, jf. §§ 14 og 16, og at slutkunder og slutbrugere har passende og gratis adgang til deres forbrugsoplysninger, jf. §§ 15 og 17, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Fordelingen af omkostningerne ved faktureringsoplysninger om individuelt forbrug af varme, køling og varmt brugsvand i ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål udføres uden ekstra omkostninger for slutkunder og slutbrugere. Stk. 3. Omkostninger som følge af overdragelsen af opgaven i stk. 2 til tredjepart, såsom tjenesteleverandør, som omfatter måling og fordeling samt opgørelse af det faktiske individuelle forbrug i sådanne ejendomme, kan videreføres til slutkunder og slutbrugere i det omfang sådanne omkostninger er rimelige.

Dispensationsadgang

§ 20

(Stk. 3)

§ 20. Den faktureringsansvarlige omfattet af § 15 eller § 17 kan efter ansøgning meddeles helt eller delvist dispensation fra kravene i § 15 eller § 17, når den faktureringsansvarlige kan dokumentere, at omkostningerne ved hyppig fremsendelse af faktureringsoplysninger overstiger de af Energistyrelsen fastsatte energibesparelser ved hyppig fakturering. De dokumenterede omkostninger skal være sammenlignelige med omkostninger vurderet af Energistyrelsen. De fastsatte energibesparelser og omkostninger offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside. Stk. 2. Energistyrelsen vil ved vurderingen lægge vægt på den faktureringsansvarliges dokumenterede omkostninger til indhentelse af fornødne oplysninger samt dokumenterede omkostninger ved tilvejebringelse af faktureringsoplysninger. Energistyrelsen lægger i den forbindelse vægt på, at omkostningerne er rimelige og omkostningseffektive. Stk. 3. Ansøgning efter stk. 1 skal indgives skriftligt til Energistyrelsen.

§ 21

§ 21. En afgørelse efter § 20, stk. 1, har virkning fra ansøgningstidspunktet, hvis ansøgningen imødekommes.

§ 22

§ 22. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om tilbagekaldelse af meddelt undtagelse efter § 20, hvis betingelserne efter bestemmelsen ikke længere er opfyldt.

§ 23

(Stk. 2)

§ 23. Afgørelser truffet efter §§ 20 og 22 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Stk. 2. Klage som nævnt i stk. 1 skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Tilsyn m.v.

§ 24

(Stk. 2)

§ 24. Energistyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af §§ 3, 6 og 8 og §§ 9-19. Forsyningstilsynet fører tilsyn med overholdelsen af §§ 4, 5 og 8. Stk. 2. Energivirksomheder skal efter anmodning meddele Energistyrelsen og Forsyningstilsynet de fornødne oplysninger til dokumentation af forhold, som omfattes af denne bekendtgørelse.

Straf

§ 25

(Stk. 2)

§ 25. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, som overtræder bestemmelserne i §§ 3-19. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

selskab
§ 26

(Stk. 2)

§ 26. Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. oktober 2020. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1465 af 9. oktober 2020 om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser over for slutkunder og slutbrugere om energiforbrug og fakturering m.v. ophæves.

Energistyrelsen /Martin Hansen / Trine Sannem Mønsted/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2020
Ikrafttrædelsesdato
24. oktober 2020
Bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser over for slutkunder og slutbrugere om energiforbrug og fakturering m.v. | TheLawyer.sh