INSPIRE-bekendtgørelsen
Bekendtgørelse om infrastruktur for geografisk information i Den Europæiske Union
BEK nr 151 af 25/02/2020
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
§ 1
Geodatasæt og geodatatjenester, som vedrører et eller flere af de temaer, der er nævnt i bilag 1, 2 og 3, er omfattet af lov om infrastruktur for geografisk information i Den Europæiske Union.
§ 2
Offentlige myndigheder, som besidder geodatasæt eller geodatatjenester, som vedrører et eller flere temaer som nævnt i bilag 1, 2 eller 3, skal fremstille metadata for disse i overensstemmelse med reglerne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1205/2008 af 3. december 2008 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF med hensyn til metadata.
Metadata skal ajourføres, hvis der foretages væsentlige ændringer i geodatasættene eller geodatatjenesterne.
Offentlige myndigheder skal påføre to nøgleord på metadata for geodatasæt fra et register stillet til rådighed af Kommissionen. Det ene nøgleord angiver, om geodatasættet anvendes til rapportering ifølge miljølovgivningen, og det andet nøgleord angiver, om et geodatasæt dækker et nationalt eller regionalt område.
§ 3
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet overvåger antallet af geodatasæt og geodatatjenester, hvortil der foreligger metadata.
§ 4
Overvågningen til EU Kommissionen sker på baggrund af de offentlige myndigheders ajourførte metadata og nøgleord.
Metadata og nøgleord skal ajourføres af offentlige myndigheder senest den 15. november hvert år, første gang i 2020.
Status for geodatasæt og geodatatjenester opgøres den 15. december hvert år, første gang i 2020.
Overvågningen offentliggøres senest den 31. marts året efter det år, som overvågningen eller rapporteringen vedrører.
§ 5
Rapporteringen skal indeholde en kortfattet beskrivelse af:
- Hvordan samordningen mellem leverandører og brugere af geodatasæt og geodatatjenester samt formidlende organer varetages, af forholdet til tredjeparter og organiseringen af kvalitetssikringen.
- Hvordan henholdsvis offentlige myndigheder og tredjeparter bidrager til at få infrastrukturen for geografisk information til at fungere og til at samordne den.
- Oplysninger om brugen af infrastrukturen for geografisk information.
- Aftalerne mellem offentlige myndigheder om at stille data til rådighed for hinanden.
- Omkostningerne og udbytte ved gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF (INSPIRE-direktivet).
Offentlige myndigheder, som besidder geodatasæt eller geodatatjenester, som vedrører et eller flere temaer som nævnt i bilag 1, 2 eller 3, skal give Klima- Energi- og Forsyningsministeriet oplysninger om stk. 1, nr. 1-5, hvis der sker ændringer i disse oplysninger.
Rapporten offentliggøres hvert år senest den 31. marts.
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2020.
Bekendtgørelse nr. 296 af 25. marts 2010 om infrastruktur for geografisk information ophæves.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
/Dan Jørgensen / Kristian Møller/
Bilag 1
- Koordinatreferencesystemer
Systemer for entydig rumlig stedfæstelse af geografiske informationer ved hjælp af et sæt koordinater (x, y, z) og/eller længde, bredde og højde, baseret på et horisontalt og vertikalt geodætisk datum.
- Geografiske kvadratnetsystemer
Et harmoniseret kvadratnet med flere cellestørrelser samt fælles nulpunkt og standardiseret cellelokalisering og -størrelse.
- Stednavne
Navne på områder, regioner, lokaliteter, byer, forstæder, bebyggelser og alle former for geografiske og topografiske objekter af offentlig eller historisk interesse.
- Administrative enheder
Forvaltningsenheder, der inddeler områder, hvor EU-medlemslandene har og/eller udøver jurisdiktionelle rettigheder på lokalt, regionalt og nationalt plan, adskilt af administrative grænser.
- Adresser
Lokalisering af ejendomme på grundlag af adresseidenter, normalt ved hjælp af vejnavn, husnummer og postnummer.
- Matrikulære parceller
Arealer, der er defineret i matrikelregistre eller lignende.
- Transportnet
Transportnet for biler, tog, fly og skibe med tilhørende infrastruktur. Omfatter forbindelser mellem de forskellige net. Omfatter også det transeuropæiske transportnet som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og fremtidige ændringer af denne beslutning.
- Hydrografi
Hydrografiske elementer, herunder havområder og alle andre vandområder og dertil knyttede forekomster, herunder også vandløbsoplande og vandløbsdeloplande. I givet fald i henhold til definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger og i form af net.
- Beskyttede lokaliteter
Områder, der er udpeget eller forvaltes inden for en ramme af international, fællesskabs- og medlemslandslovgivning for at nå bestemte bevaringsmål.
Bilag 2
- Højde
Digitale højdemodeller for land, is og havoverflade. Omfatter landhøjder, havdybder og kystlinje.
- Arealdække
Jordens fysiske og biologiske overflade, herunder kunstige overflader, landbrugsarealer, skove, halvnaturlige og naturlige områder, vådområder, vandområder.
- Ortofoto
Georefererede billeddata om jordens overflade optaget fra enten satellit- eller flybaserede sensorer.
- Geologi
Geologi karakteriseret ved sammensætning og struktur. Omfatter grundfjeld, grundvandsmagasiner og geomorfologi.
Bilag 3
- Statistiske enheder
Enheder for formidling eller anvendelse af statistiske oplysninger.
- Bygninger
Geografisk stedfæstelse af bygninger.
- Jord
Jordbund og underjord karakteriseret efter dybde, tekstur, struktur og indhold af partikler og organisk materiale, stenindhold, erosion, i givet fald gennemsnitlig hældning og forventet vandlagringskapacitet.
- Arealanvendelse
Området karakteriseret ved dets nuværende og fremtidige planlagte funktion eller samfundsøkonomiske formål (f.eks. beboelse, industri, handel, landbrug, skovbrug, rekreation).
- Sikkerhed og sundhed
Geografisk fordeling af dominansen af patologier (allergier, kræft, luftvejssygdomme osv.), oplysninger om indvirkningen på menneskers sundhed (biologiske markører, nedsat frugtbarhed, epidemier) eller trivsel (træthed, stress osv.), der er direkte (luftforurening, kemikalier, udtynding af ozonlaget, støj osv.) eller indirekte (fødevarer, genmodificerede organismer osv.) knyttet til miljøkvaliteten.
- Offentlig forsyningsvirksomhed og offentlige tjenesteydelser
Omfatter forsyningsvirksomhed så som kloakering, affaldshåndtering, energiforsyning og vandforsyning, administrative og sociale offentlige tjenester som f.eks. offentlige administrationer, civilbeskyttelsesanlæg, skoler og hospitaler.
- Miljøovervågningsfaciliteter
Lokalisering og drift af miljøovervågningsfaciliteter omfatter observation og måling af emissioner, af miljøelementernes tilstand og af andre økosystemparametre (biodiversitet, plantevækstens økologiske betingelser osv.) foretaget af eller på vegne af offentlige myndigheder.
- Produktions- og industrifaciliteter
Industrielle produktionsanlæg, herunder de anlæg, der er omfattet af Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om forebyggelse og bekæmpelse af forurening og vandudvindingsanlæg, miner, oplagspladser.
- Landbrugs- og akvakulturanlæg
Landbrugsudstyr og -produktionsanlæg (herunder vandingssystemer, drivhuse og stalde).
- Befolkningsfordeling - demografi
Den geografiske fordeling af befolkningen, herunder befolkningskarakteristika og aktivitetsniveauer, i kvadratnetceller, forvaltningsenheder eller andre analytiske enheder.
- Forvaltede og regulerede områder samt områder med brugsbegrænsning og indberetningsenheder
Områder, der forvaltes, reguleres eller benyttes som indberetningsenheder på internationalt, europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan. Omfatter affaldsdepoter, områder med brugsbegrænsninger af hensyn til drikkevandsindvinding, nitratfølsomme områder, regulerede sejlruter til søs og på større indlandsvandområder, områder for dumpning af affald, områder med støjbegrænsning, områder, hvor der er tilladelse til efterforskning og minedrift, vandområdedistrikter, relevante indberetningsenheder samt områder for kystzoneforvaltning.
- Områder med naturlige risici
Sårbare områder karakteriseret efter naturlige risici (alle atmosfæriske, hydrologiske, seismiske og vulkanske fænomener samt brande, som på grund af stedet, hvor de forekommer, deres omfang og hyppighed kan få alvorlige følger for samfundet), f.eks. oversvømmelser, jordskred og sammensynkning, laviner, skovbrande, jordskælv og vulkanudbrud.
- Atmosfæriske forhold
Fysiske forhold i atmosfæren. Omfatter geodata, der bygger på målinger, modeller eller begge dele; omfatter også målepunkternes placering.
- Meteorologisk-geografiske forhold
Vejrforhold og målinger heraf; nedbør, temperatur, evapotranspiration, vindhastighed og -retning.
- Oceanografiske/geografiske forhold
Fysiske forhold til havs (strømme, saltholdighed, bølgehøjde osv.).
- Havområder
Fysiske forhold i have og saltholdige søer, opdelt på områder og delområder med fælles egenskaber.
- Biogeografiske regioner
Områder, der har relativt ensartede økologiske forhold med fælles egenskaber.
- Levesteder og biotoper
Geografiske områder, der er kendetegnet ved særlige økologiske forhold, processer, strukturer og (livsunderstøttende) funktioner, og som er det fysiske grundlag for de organismer, der lever der. Omfatter land- og vandområder, som er kendetegnet ved særlige geografiske, abiotiske eller biotiske forhold, uanset om de er helt eller delvis naturlige.
- Artsfordeling
Den geografiske fordeling af forekomsten af dyre- og plantearter i kvadratnetceller, forvaltningsenheder eller andre analytiske enheder.
- Energiressourcer
Energiressourcer, herunder kulbrinter, vandkraft, bioenergi, sol, vind osv. samt, hvis det er relevant, dybde- og højdeoplysninger om ressourcens omfang.
- Mineralressourcer
Mineralressourcer, herunder metalmalme, industrimineraler osv. samt, hvis det er relevant, dybde- og højdeoplysninger om ressourcens omfang.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2020
- Ikrafttrædelsesdato
- 28. februar 2020