Bekendtgørelse om krav om mundbind m.v. i sundheds- og ældresektoren samt på visse dele af socialområdet i forbindelse med håndtering af covid-19
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
BEK nr 1533 af 28/10/2020 I medfør af § 6 a, § 12 b, § 12 c og § 29, stk. 2, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020, og efter forhandling med erhvervsministeren, fastsættes:
(Stk. 2)
§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for følgende offentlige og private institutioner m.v. på sundheds- og ældreområdet og socialområdet:
- Offentlige og private sygehuse og klinikker, hvorved forstås regionale sygehuse og tilknyttede behandlingsinstitutioner, jf. § 74, stk. 2, i sundhedsloven, regionale læge- og speciallægeklinikker og lignende, foreningsejede specialsygehuse, private sygehuse og klinikker, hospicer samt private læge- og speciallægeklinikker.
- Klinikker m.v. i praksissektoren, jf. § 57 i sundhedsloven, herunder ved alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger, praktiserende tandlæger, fysioterapeuter, praktiserende psykologer m.v.
- Kommunale sundhedstilbud, hvorved forstås sundhedstilbud med fysisk fremmøde oprettet i henhold til kapitel 34-41 i sundhedsloven, herunder forebyggende og sundhedsfremmende tilbud, kommunale akutpladser, sygeplejeklinikker, tandplejeklinikker, genoptræningsfaciliteter m.v.
- Plejecentre og plejeboliger, hvorved forstås kommunale og private tilbud om plejehjem, jf. § 192 i lov om socialservice, plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v., plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handicap, og friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om friplejeboliger.
- Aflastningspladser, hvorved forstås tilbud om midlertidigt ophold, jf. § 84, stk. 2, i lov om social service.
- Følgende anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet: a) Særlige dagtilbud efter § 32 i lov om social service. b) Særlige klubtilbud efter § 36 i lov om social service. c) Egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder efter § 66, stk. 1, nr. 5, i lov om social service. d) Opholdssteder for børn og unge efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service. e) Døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om social service. f) Dagtilbud i form af beskyttet beskæftigelse efter § 103 i lov om social service og aktivitets- og samværstilbud efter § 104 i lov om social service, herunder væresteder for personer med særlige sociale problemer. g) Midlertidige botilbud efter § 107 i lov om social service. h) Længerevarende botilbud efter § 108 i lov om social service. i) Kvindekrisecentre efter § 109 i lov om social service. j) Forsorgshjem, herberger m.v. efter § 110 i lov om social service. k) Botilbudslignende tilbud efter § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn. Stk. 2. Denne bekendtgørelsen gælder ligeledes ved levering og modtagelse af:
- Personlig pleje og praktisk hjælp samt madservice efter § 83 i lov om social service.
- Rehabiliteringsforløb efter § 83 a i lov om social service.
- Afløsning og aflastning efter § 84, stk. 1 i lov om social service.
- Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter § 86 i lov om social service.
(Stk. 2)
§ 2. Personer på 12 år og derover, herunder patienter, besøgende og medarbejdere, skal på institutioner m.v., der er omfattet af § 1, have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de befinder sig i lokaler, hvortil offentligheden har adgang, jf. dog §§ 3-6. Stk. 2. Der kan ske bortvisning af besøgende, der uberettiget undlader at bære mundbind eller visir efter stk. 1.
(Stk. 2)
§ 3. For anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet, jf. § 1, stk. 1, nr. 6, gælder kravet om brug af mundbind efter § 2, stk. 1, kun hvis ledelsen på det pågældende sted træffer beslutning efter stk. 2 Stk. 2. Ledelsen på anbringelsesstedet eller botilbuddet m.v. nævnt i stk. 1, hvor der er lokaler, hvortil offentligheden har adgang, skal løbende foretage en vurdering af, om der på det pågældende sted er tæt kontakt med beboere eller brugere, som kan være i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19. Vurderes betingelserne i 1. pkt. at være til stede, skal ledelsen på anbringelsesstedet eller botilbuddet m.v. træffe beslutning om at indføre krav om brug af mundbind eller visir det pågældende sted, jf. § 2, stk. 1.
§ 4. Kravet om mundbind eller visir i § 2, stk. 1, og § 3 gælder ikke for følgende personer:
- Patienter, der er indlagt på sygehus m.v. omfattet af § 1, nr. 1.
- Beboere på plejecentre og i plejeboliger omfattet af § 1, nr. 4.
- Borgere, der har midlertidig ophold på aflastningspladser omfattet af § 1, nr. 5.
- Beboere og brugere på anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet, der er omfattet af § 1, nr. 6.
- Medarbejdere og lignende, der opholder sig i et aflukket rum eller bag en afskærmning, hvortil alene medarbejdere og lignende har adgang.
§ 5. Kravet om mundbind eller visir i § 2, stk. 1, og § 3 gælder ikke personer med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de ikke er i stand til at bære mundbind eller visir.
§ 6. Uanset § 2, stk. 1, og § 3 kan mundbind eller visir fjernes helt eller delvist, hvis der er en anerkendelsesværdig årsag til det, herunder i følgende situationer:
- Under kortvarig indtagelse af mad og drikke, såfremt dette er tilladt i henhold til ordensreglerne for den pågældende institution m.v.
- Under indtagelse af medicin.
- Under samtale med personer, der mundaflæser.
- Hvis mundbindet eller visiret giver vejrtrækningsbesvær eller kvælningsfornemmelser.
- Hvis politiet skal foretage identifikation.
- Hvis børn og unge eller personer med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse af forskellige årsager skal trøstes eller bliver skræmt over brugen af mundbind eller visir.
(Stk. 2)
§ 7. Ved mundbind forstås i § 2, stk. 1, og § 3 engangsmundbind eller stofmundbind, der dækker næse og mund, og som er fæstnet med snor, elastik eller lignende bag ørerne eller bag hovedet og er tætsluttende omkring ansigtet. Stk. 2. Ved visir forstås i § 2, stk. 1, og § 3 skærme af plastik, der dækker øjne, næse og mund eller næse og mund, men som ikke er tætsluttende omkring ansigtet.
§ 8. Institutioner m.v., som er omfattet af krav om brug af mundbind eller visir efter § 2, stk. 1, og § 3 skal opfylde følgende krav:
- Der skal i eller ved lokalerne m.v. opsættes informationsmateriale om kravet om at bruge mundbind eller visir efter § 2, stk. 1, og § 3 og om mulighed for bortvisning ved manglende efterkommelse af kravet, jf. § 2, stk. 2.
- Der må alene tillades adgang for besøgende, der overholder kravet om at bruge mundbind eller visir efter § 2, stk. 1, og § 3, jf. dog §§ 4-6.
- Det skal sikres, at medarbejdere og lignende overholder kravet om at bruge mundbind eller visir efter § 2, stk. 1, og § 3, jf. dog §§ 4-6.
- Det skal sikres, at patienter, borgere og besøgende, der undtagelsesvis ikke har medbragt mundbind m.v. ved fremmøde i lokaler, der er omfattet af krav efter § 2, stk. 1, og § 3, og som ikke med rimelighed i situationen kan fremskaffe mundbind m.v., vederlagsfrit kan få udleveret mundbind til brug for den konkrete situation.
(Stk. 3)
§ 9. Med bøde straffes den, der overtræder § 8, nr. 1-3. Stk. 2. Med bøde straffes den, der ikke forlader lokaler, som er omfattet af krav efter § 2, stk. 1, og § 3 efter at være blevet bortvist, jf. § 2, stk. 2, i forbindelse med den håndhævelse, som institutioner m.v. foretager af kravet om mundbind eller visir, jf. § 8, nr. 2. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
(Stk. 2)
§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. oktober 2020. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 2. januar 2021.
Sundheds- og Ældreministeriet /Magnus Heunicke / Louise Filt/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2020
- Ikrafttrædelsesdato
- 28. oktober 2020