TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om oplysningsforpligtelser samt behandling af personoplysninger med henblik på at hindre udbredelse og smitte i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-

DanmarkBekendtgørelse2020

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 1537 af 28/10/2020 I medfør af § 21 a, § 21 b og § 29, stk. 2, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020, fastsættes:

Oplysningspligt for fysiske og juridiske personer

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Juridiske personer er forpligtet til efter anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed at afgive relevante personoplysninger, herunder oplysninger om personnummer, kontaktoplysninger på ansatte eller medlemmer samt oplysninger om deres færden. Der kan i den forbindelse behandles personoplysninger omfattet af artikel 6 og 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Styrelsen for Patientsikkerhed kan alene anmode om oplysninger efter 1. pkt., når det er nødvendigt med henblik på at hindre udbredelse af og smitte med Coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Stk. 2. Hvis en virksomhed drives som en enkeltmandsvirksomhed, påhviler oplysningspligten efter stk. 1 den enkelte virksomhedsejer.

persondata
§ 2

§ 2. Fysiske personer er forpligtet til efter anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed at afgive relevante oplysninger, herunder oplysninger om personens forudgående opholdssted i ind- eller udland, arbejdssted samt oplysninger om, hvem personen har været i nær kontakt med. Der kan i den forbindelse behandles personoplysninger omfattet af artikel 6 og 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Styrelsen for Patientsikkerhed kan alene anmode om oplysninger omfattet af 1. pkt., når det er nødvendigt med henblik på at hindre udbredelse af og smitte med Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).

persondata

Videregivelsespligt for myndigheder og sundhedspersoner

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Sundhedspersoner videregiver relevante personoplysninger, herunder helbredsoplysninger og oplysninger om adfærd, til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis sundhedspersonen får kendskab til, at en patient har en særlig risikoadfærd, der konkret vurderes at kunne være relevant for styrelsens beslutning om påbud i medfør af § 5, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. bekendtgørelse om undersøgelse, indlæggelse eller isolation og tvangsmæssig behandling i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme sygdomme i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Stk. 2. Ved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar, jf. § 6, stk. 1, i sundhedsloven.

persondata
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Statens Serum Institut videregiver efter konkret eller generel anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed følgende oplysninger, som instituttet indsamler og registrerer i forbindelse med Statens Serum Instituts overvågning af smitsomme sygdomme:

  1. Oplysninger om, hvilke personer der har Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), som Statens Serum Institut har modtaget i henhold til § 1 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1241 af 25. august 2020 om anmeldelse af COVID-19, samt tidspunkt for prøvetagning.
  2. Oplysninger om vitalstatus, samt personnummer, navn og adresse fra Det Centrale Personregister på personer, der har Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), samt eventuelt oplysning om telefonnummer.
  3. Oplysninger fra Landspatientregisteret om, hvorvidt personer, der har Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), er indlagt på hospitalet.
  4. Oplysninger om, hvorvidt personer, der har Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), bor på plejehjem eller lign. Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed kan kun anmode om oplysninger omfattet af stk. 1, når det er nødvendigt til brug for varetagelse af styrelsens opgaver vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), herunder til brug for smitteopsporing og til brug for styrelsens beslutning om påbud i medfør af § 5, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. bekendtgørelse om undersøgelse, indlæggelse eller isolation og tvangsmæssig behandling i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).
leje
§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Styrelsen for Patientsikkerhed videregiver efter konkret eller generel anmodning fra Statens Serum Institut følgende personoplysninger om personer, der har Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), i det omfang styrelsen har indsamlet og registreret oplysningerne i forbindelse med styrelsens smitteopsporing:

  1. Personnummer eller anden identifikation.
  2. Formodet smittekilde.
  3. Hvorvidt den smittede har haft symptomer, herunder sygdomsdebut.
  4. Om den smittede er en del af et afgrænset udbrud.
  5. Forudgående udlandsophold, herunder rejseland.
  6. Antal nære kontakter, som den smittede har oplyst til Styrelsen for Patientsikkerhed. Stk. 2. Statens Serum Institut må kun anmode om oplysninger efter stk. 1, såfremt det er nødvendigt til brug for instituttets varetagelse af opgaver vedrørende overvågning, forebyggelse og bekæmpelse af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).
persondata

Straffebestemmelser og ikrafttræden m.v.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Med bøde straffes den, der ikke efterkommer en anmodning efter §§ 1 eller 2. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

selskab
§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. oktober 2020. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 31. januar 2021. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 746 af 30. maj 2020 om oplysningsforpligtelser samt behandling af personoplysninger med henblik på at hindre udbredelse og smitte i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) ophæves.

Sundheds- og Ældreministeriet /Magnus Heunicke / Annette Baun Knudsen/

persondata

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2020
Ikrafttrædelsesdato
30. oktober 2020