TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om særlig forlængelse af kørekort, chaufføruddannelsesbevis, uddannelsesbevis, sikkerhedsrådgiverbevis, kørekort med kørelærergodkendelse og særtransportlegitimationskort til sikring af forsyningen af varer som led i håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-

DanmarkBekendtgørelse2020

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 1605 af 12/11/2020 I medfør af § 12 f i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020, og efter forhandling med transportministeren fastsættes:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Udløber gyldighedstiden på et kørekort til kategori C 1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E samt på et kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, udstedt i medfør af bekendtgørelse om kørekort, i perioden 1. september til 31. december 2020, forlænges gyldighedstiden for disse kategorier til 28. februar 2021. Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse for kørsel i Danmark.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Udløber gyldighedstiden for et chaufføruddannelsesbevis, udstedt i medfør af bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport, i perioden 1. september til 31. december 2020, forlænges gyldighedstiden til den 28. februar 2021. Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse for kørsel i Danmark.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Udløber gyldighedstiden for et uddannelsesbevis til fører af køretøjer til vejtransport af farligt gods, udstedt i medfør af bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods, i perioden 1. september til 31. december 2020, forlænges gyldighedstiden til den 28. februar 2021. Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse for kørsel i Danmark.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Udløber gyldighedstiden for et sikkerhedsrådgiverbevis, udstedt i medfør af bekendtgørelse om sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods, i perioden 1. september til 31. december 2020, forlænges gyldighedstiden til den 28. februar 2021. Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse for kørsel i Danmark.

§ 5

§ 5. Er det anført på et kørekort, udstedt i medfør af bekendtgørelse om kørekort, at indehaveren er godkendt til at drive virksomhed som kørelærer, og udløber gyldighedstiden på denne godkendelse i perioden 1. september til 31. december 2020, forlænges gyldighedstiden for denne godkendelse til den 28. februar 2021.

§ 6

§ 6. Udløber gyldighedstiden for et legitimationskort, udstedt i medfør af bekendtgørelse om visse personers adgang til regulering af færdslen i forbindelse med særtransporter, i perioden 1. september til 31. december 2020, forlænges gyldighedstiden til den 28. februar 2021.

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. november 2020. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 28. februar 2021.

Sundheds- og Ældreministeriet /Magnus Heunicke / Katrine Bisballe/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2020
Ikrafttrædelsesdato
2. marts 2021
Bekendtgørelse om særlig forlængelse af kørekort, chaufføruddannelsesbevis, uddannelsesbevis, sikkerhedsrådgiverbevis, kørekort med kørelærergodkendelse og særtransportlegitimationskort til sikring af forsyningen af varer som led i håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID- | TheLawyer.sh