Bekendtgørelse om særlige restriktioner for dagtilbud, skoler, institutioner m.v. i visse kommuner i forbindelse med håndtering af covid-19
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
BEK nr 1611 af 13/11/2020 I medfør af § 22 i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020, og efter forhandling med børne- og undervisningsministeren, uddannelses- og forskningsministeren, kulturministeren og udlændinge- og integrationsministeren, fastsættes:
§ 1. Dagtilbud, obligatoriske tilbud og private pasningsordninger efter dagtilbudsloven, som er beliggende i de kommuner, der fremgår af bilag 1, skal tilrettelægges, så børnene holdes fysisk inddelt i mindre, faste grupper end normalt.
(Stk. 2)
§ 2. I private og offentlige grundskoler, herunder 10. klasseskoler, som er beliggende i de kommuner, der fremgår af bilag 1, må aktiviteter, hvor elever blandes på tværs af klasser og klassetrin, ikke gennemføres. Prøver, eksamener m.v. kan tilrettelægges med tværgående sammensætning, hvis sådanne almindeligvis tilrettelægges på denne måde, idet skolen dog skal bestræbe sig på, at prøver, eksamener m.v. så vidt muligt gennemføres uden tværgående sammensætning. Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse for skoler med kosttilbud m.v., idet familiegrupperne dog så vidt muligt bør være udgangspunktet for aktiviteter på skolen.
§ 3. Børn og unge, der ikke kan modtages i det tilbud, de er tilmeldt, er kommunalbestyrelsen i deres bopælskommune forpligtet til at etablere nødpasning for.
§ 4. For følgende børn, elever, kursister, deltagere m.v. i dagtilbud og på skoler, institutioner m.v., der er beliggende i de kommuner, der fremgår af bilag 1, kan deltagelse i dagtilbud og undervisning gennemføres som hidtil, herunder ved fremmøde:
- Elever i forberedende grunduddannelse, herunder elever på de ophørte uddannelsesformer erhvervsgrunduddannelse, produktionsskoleuddannelse og kombineret ungdomsuddannelse.
- Deltagere i ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.
- Deltagere i Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).
- Elever i ASF-klasser (Autisme Spektrum Forstyrrelser).
- Elever og deltagere i specialundervisning.
- Børn, elever, kursister, deltagere m.v., hvis særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder begrundet i forholdene i hjemmet, nødvendiggør deltagelse i dagtilbud eller undervisning ved fremmøde.
- Børn, der modtager sprogstimulering og obligatorisk læringstilbud efter dagtilbudsloven, samt elever omfattet af krav om sprogprøver efter folkeskoleloven, hvis det vurderes, at særlige behov nødvendiggør, at den pågældende modtager et sådant tilbud.
(Stk. 4)
§ 5. På institutioner med udbud af ungdoms-, voksen- og efteruddannelser, der er beliggende i de kommuner, der fremgår af bilag 1, må den daglige tilstedeværelsesprocent for elever, kursister, deltagere m.v. på hver geografisk lokalitet af institutionerne, som er beliggende inden for de kommuner, der fremgår af bilag 1, ikke overstige 50 pct., jf. dog § 4. Stk. 2. Lederen af institutionen m.v. skal inden for de i stk. 1 nævnte 50 pct. prioritere undervisning ved fremmøde for elever, kursister, deltagere m.v., som er i deres afsluttende skoleår, eller som på anden vis er tæt på afslutningen af deres uddannelsesforløb, herunder elever, kursister, deltagere m.v., som skal til prøve. Stk. 3. Aktiviteter, hvor elever, kursister, deltagere m.v. fysisk blandes på tværs af klasser, hold og klassetrin m.v., må ikke gennemføres. Prøver, eksamener m.v. kan tilrettelægges med tværgående sammensætning, hvis sådanne almindeligvis tilrettelægges på denne måde, idet institutionen dog skal bestræbe sig på, at prøver, eksamener m.v. så vidt muligt gennemføres uden tværgående sammensætning. Stk. 4. Stk. 3, 1. pkt., finder ikke anvendelse for kostafdelinger m.v., idet institutionen dog skal bestræbe sig på at begrænse elevaktiviteter på tværs mest muligt.
(Stk. 3)
§ 6. I dagtilbud, skoler, institutioner m.v., der er omfattet af §§ 1-5, og som er beliggende i de kommuner, der fremgår af bilag 1, skal lederen af dagtilbuddet, skolen, institutionen m.v. sikre:
- At der er skærpet opmærksomhed på, at ingen møder op med symptomer på sygdom samt på håndhygiejne, rengøring og gældende krav om afstand og brug af mundbind.
- At aktiviteter, undervisning m.v., som sker ved fysisk fremmøde, finder sted under fornøden hensyntagen til nødvendigheden af at forebygge eller inddæmme udbredelse af covid-19 og under nøje efterlevelse af Styrelsen for Patientsikkerheds konkrete anvisninger herom. Stk. 2. I skoler og uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af §§ 2-5, og som er beliggende i de kommuner, der fremgår af bilag 1, skal lederen endvidere sikre, at al fysisk aktivitet og tilstedeværelse sker med en afstand på en meter imellem hver person. Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed kan, hvis den vurderer det nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af covid-19, begrænse eller ophæve lederens beslutninger efter stk. 1, eller påbyde andre tiltag.
Uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
(Stk. 3)
§ 7. Uddannelsesinstitutioner, som er beliggende i de kommuner, der fremgår af bilag 1, må ikke modtage studerende, men overgår til digital undervisning og eksamen uden fremmøde. Uddannelsesinstitutioner, som er beliggende i andre kommuner, må ikke modtage studerende, som bor eller opholder sig i de kommuner, der fremgår af bilag 1. Stk. 2. Uddannelsesinstitutioner, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., kan tillade fysisk fremmøde, hvis det i helt særlige tilfælde vurderes nødvendigt. Stk. 3. Uddannelsesinstitutioner med udbud af ungdomsuddannelser, der er beliggende i de kommuner, der fremgår af bilag 1, er for så vidt angår disse uddannelser omfattet af §§ 5 og 6.
Sprogcentre på Udlændinge- og Integrationsministeriets område
(Stk. 3)
§ 8. På institutioner, der tilbyder danskundervisning i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., der er beliggende i de kommuner, der fremgår af bilag 1, må den daglige tilstedeværelsesprocent på hver geografisk afdeling af institutionerne for kursister, deltagere m.v. ikke overstige 50 pct. Stk. 2. Inden for de i stk. 1 nævnte 50 pct. kan lederen af institutionen m.v. prioritere undervisning ved fremmøde for kursister, deltagere m.v., som er på den afsluttende del af den danskuddannelse, hvor de er indplaceret, eller som på anden vis er tæt på afslutningen af deres uddannelsesforløb, herunder kursister, deltagere m.v., som skal til prøve. Stk. 3. Aktiviteter, hvor kursister, deltagere m.v. blandes på tværs af de planlagte hold og grupper kan ikke gennemføres. Prøver, eksamener m.v. kan tilrettelægges med tværgående sammensætning, hvis sådanne almindeligvis tilrettelægges på denne måde, idet institutionen dog skal bestræbe sig på, at prøver, eksamener m.v. så vidt muligt gennemføres uden tværgående sammensætning.
(Stk. 3)
§ 9. På institutioner m.v., der er omfattet af § 8, stk. 1, og som er beliggende i de kommuner, der fremgår af bilag 1, skal lederen af institutionen m.v. sikre:
- At der er skærpet opmærksomhed på, at ingen møder op med symptomer på sygdom samt på håndhygiejne, rengøring og gældende krav om afstand og brug af mundbind.
- At aktiviteter, undervisning m.v., som sker ved fysisk fremmøde, finder sted under fornøden hensyntagen til nødvendigheden af at forebygge eller inddæmme udbredelse af covid-19 og under nøje efterlevelse af Styrelsen for Patientsikkerheds konkrete anvisninger herom. Stk. 2. På institutioner m.v., der er omfattet af § 8, stk. 1, og som er beliggende i de kommuner, der fremgår af bilag 1, skal lederen endvidere sikre, at al fysisk aktivitet og tilstedeværelse sker med en afstand på en meter imellem hver person. Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed kan, hvis den vurderer det nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af covid-19, begrænse eller ophæve lederens beslutninger efter stk. 1, eller påbyde andre tiltag.
Ikrafttræden og forholdet til anden lovgivning
(Stk. 2)
§ 10. Bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19 finder ikke anvendelse på dagtilbud, skoler, institutioner m.v., der er omfattet af denne bekendtgørelse. Stk. 2. Bekendtgørelse om genåbning af dagtilbud, skoler, institutioner m.v. i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (covid-19) finder ikke anvendelse for dagtilbud, skoler, institutioner m.v., som er beliggende i de kommuner, der fremgår af bilag 1, dog med undtagelse af § 5 om folkehøjskoler.
(Stk. 3)
§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. november 2020. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 4. december 2020. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1578 af 7. november om særlige restriktioner for dagtilbud, skoler, institutioner m.v. i visse kommuner i forbindelse med håndtering af covid-19 ophæves.
Sundheds- og Ældreministeriet /Magnus Heunicke / Sabine Godsvig Laursen/
Bilag 1 Kommuner
Brønderslev Kommune Frederikshavn Kommune Hjørring Kommune Jammerbugt Kommune Læsø Kommune Thisted Kommune Vesthimmerland Kommune
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2020
- Ikrafttrædelsesdato
- 15. november 2020