IPM-bekendtgørelsen

Denne bekendtgørelse fastsætter regler om professionelle brugeres anvendelse af de generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM) og om registrering af denne IPM-indsats.

I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Samlet dyrket areal: Ved samlet dyrket areal forstås en beregning i hektar (ha) af størrelsen af hele det areal på bedriften, hvor der dyrkes landbrugsafgrøder, herunder juletræer og pyntegrønt, samt arealer med skov. Med skov forstås areal større end 0,5 hektar og en minimumsbredde på 20 meter med træer højere end 5 meter og et kronedække på mere end 10 pct. eller med træer, der potentielt er i stand til at nå disse værdier på voksestedet. Definitionen inkluderer midlertidigt ubevoksede arealer og hjælpearealer nødvendige for skovdriften, men ikke arealer domineret af landbrugs- eller bymæssig anvendelse, herunder sommerhusområder.

1. Integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM (Integrated Pest Management)): Ved IPM forstås en nøje gennemgang af alle til rådighed stående plantebeskyttelsesmetoder og integreret iværksættelse på dette grundlag af passende foranstaltninger, der bidrager til at hindre skadegørere i at udvikle sig og som holder brugen af plantebeskyttelsesmidler og andre interventionsmidler på et økonomisk og økologisk forsvarligt niveau, samtidig med at de reducerer eller minimerer risikoen for menneskers sundhed og miljøet. Med »integreret bekæmpelse af skadegørere« lægges der vægt på dyrkning af sunde afgrøder med så få forstyrrelser af landbrugsøkosystemerne som muligt samt fremme af naturlige mekanismer til bekæmpelse af skadegørere, jf. artikel 3, nr. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009, nr. L 309, side 71, og de generelle IPM-principper gengivet i bekendtgørelsens bilag 1.

1. Jord i omdrift: Ved jord i omdrift forstås i denne forbindelse landbrugsarealer med agerjord, der indgår i omdriften og dyrkes med henblik på produktion af landbrugsafgrøder defineret af afgrødekoder, jf. bilag 3, der er relevante ved udfyldelse af IPM-skemaet, jf. bilag 2.

1. Plantebeskyttelsesmidler: De bekæmpelsesmidler, der godkendes efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2009/1107/EF af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 309, side 1, til professionel anvendelse.

1. Professionel bruger: Enhver person, der anvender plantebeskyttelsesmidler i forbindelse med sine erhvervsmæssige aktiviteter, herunder sprøjteførere, teknikere, arbejdsgivere og selvstændige i både landbrugssektoren og andre sektorer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/ EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009, nr. L 309, side 71.

1. Sprøjtejournalindberetning: En årlig indberetning af data for en bedrifts samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler til Miljøstyrelsens digitale sprøjtejournalindberetningssystem (SJI).

Professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler skal anvende de generelle IPM-principper, jf. bilag 1, med henblik på at fremme bekæmpelse af skadegørere med mindst mulig brug af plantebeskyttelsesmidler.

Ejere eller brugere af landbrug med et samlet dyrket areal på 10 ha eller derover, og hvor der er jord i omdrift, jf. § 2, nr. 3, på hele eller dele af arealet, skal via en digital selvbetjeningsløsning hvert år via hjemmesiden mst.dk eller hjemmesiden virk.dk udfylde et digitalt IPM-skema, jf. bilag 2, om anvendelsen af de generelle IPM-principper, jf. dog stk. 2-4. Skemaet indeholder dels spørgsmål til driften af landbruget i det foregående år og dels data indhentet fra Landbrugsstyrelsens Fællesskema til brug for ansøgninger om tilskud samt data fra sprøjtejournalindberetningen.

Undtaget for pligten til udfyldelse af IPM-skema er bedrifter, der er økologisk autoriseret efter bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v.

En ejer eller bruger omfattet af pligten til udfyldelse af IPM-skema kan ansøge Miljøstyrelsen om fritagelse for at anvende den beskrevne digitale selvbetjeningsløsning, jf. stk. 1, begrundet i særlige forhold, der gør, at den digitale selvbetjeningsløsning ikke kan anvendes. Ved fritagelse fastsætter Miljøstyrelsen, hvordan udfyldelse af IPM-skemaet kan ske på anden vis, og hvilke krav der i øvrigt gælder i den forbindelse.

Der skal først udfyldes et IPM-skema for et pligtigt landbrug, jf. stk. 1, når der er foretaget sprøjtejournalindberetning i minimum to sammenhængende planperioder for landbruget, jf. kravet om en årlig indberetning af forbruget af plantebeskyttelsesmidler i bekendtgørelse om sprøjtejournal for alle professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler og indberetningspligt for nogle jordbrugsvirksomheder og gartnerier mv.

Udfyldelsen skal omfatte perioden 1. august til 31. juli efterfølgende år (planperioden). Udfyldelsen skal ske hvert år senest den 31. marts efter udløb af den seneste planperiode og første gang den 31. marts 2021, jf. dog stk. 4.

Når ejeren eller brugeren har udfyldt skemaet digitalt, sendes det færdige skema automatisk til dennes e-Boks. Hvis ejeren eller brugeren er fritaget for at anvende den digitale selvbetjeningsløsning, jf. stk. 3, sendes der i stedet for et skema delvist udfyldt med oplysninger med papirpost til denne med henblik på, at IPM-skemaet kan færdigudfyldes af ejer eller bruger.

Det udfyldte skema omfattende den seneste planperiode skal ved kontrol på bedriften kunne forevises på forlangende.

Tilsyn og kontrol med overholdelse af reglerne i bekendtgørelsen udøves af Miljøstyrelsen, jf. kemikalielovens regler herom.

Landbrugsstyrelsen bistår Miljøstyrelsen med at føre dette tilsyn.

Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra reglerne i denne bekendtgørelse.

Med bøde straffes den, der undlader at udfylde et IPM-skema, jf. § 4, stk. 1 eller 3, eller som ikke kan fremvise dette ved kontrol, jf. § 4, stk. 7.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.

Miljø- og Fødevareministeriet

/Lea Wermelin / Lea Frimann Hansen/

Bilag 1 Generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegørere, jf. bilag III i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider

1. Forebyggelse og/eller udryddelse af skadegørere bør foregå eller støttes ved hjælp af flere metoder, navnlig:

• sædskifte - anvendelse af hensigtsmæssige dyrkningsmetoder (f.eks. falsk såbedsteknik, såtidspunkt og -tæthed, undersåning, pløjefri dyrkning, beskæring og direkte såning) - anvendelse af resistente/tolerante kultivarer og standardfrø/certificeret frø og plantemateriale, når det er relevant såbedsteknik, såtidspunkt og -tæthed, undersåning, pløjefri dyrkning, beskæring og direkte såning - brug af afbalanceret gødskning, kalkning og vandings-/afvandingsmetoder - forebyggelse af spredning af skadegørere ved hjælp af hygiejne (f.eks. ved jævnlig rensning af maskiner og udstyr) - beskyttelse og forøgelse af vigtige nytteorganismer, f.eks. gennem hensigtsmæssige plantebeskyttelsestiltag eller brug af økologiske infrastrukturer i og uden for produktionssteder.

1. Skadegørere skal overvåges med passende metoder og værktøjer, når det er muligt. Sådanne værktøjer bør også omfatte observationer i marken samt videnskabeligt plausible varslings-, prognose- og tidlig diagnosticeringsordninger, når det kan lade sig gøre, samt rådgivning ved professionelt kvalificerede rådgivere.

1. Den professionelle bruger skal ud fra resultaterne af overvågningen beslutte, om og hvornår plantebeskyttelsestiltagene skal anvendes. Solide og videnskabeligt plausible grænseværdier er væsentlige elementer i beslutningstagningen. Der tages inden behandling hensyn til grænseværdier, der er fastlagt for skadegørere regionalt og for specifikke områder og afgrøder og særlige klimatiske forhold, når det er muligt.

1. Bæredygtige biologiske, fysiske og andre ikke-kemiske metoder skal foretrækkes for kemiske metoder, hvis de er tilstrækkeligt effektive til skadedyrsbekæmpelse .

1. De anvendte pesticider skal være tilpasset det tilstræbte mål så specifikt som muligt og have færrest mulige bivirkninger for menneskers sundhed, ikke-målorganismer og miljøet.

1. Den professionelle bruger bør anvende pesticider og andre former for indgreb i de mængder, der er nødvendige, dvs. ved nedsatte doser, mindre hyppig udbringning eller delvise udbringninger, for at sikre, at risikoniveauet i vegetationen er acceptabelt og risikoen for udvikling af resistens i skadegørerpopulationen ikke øges.

1. Hvis risikoen for resistens mod et plantebeskyttelsestiltag er kendt, og mængden af skadegørere kræver gentagen udbringning af pesticider på afgrøderne, bør tilgængelige antiresistensstrategier bringes i anvendelse for at bevare produkternes effektivitet. Dette kan omfatte anvendelse af flere pesticider med forskellig virkemåde.

1. Den professionelle bruger bør med udgangspunkt i registrene om anvendelse af pesticider og overvågningen af skadegørere kontrollere, at de benyttede plantebeskyttelsestiltag har virket.