TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om brancheundergrupper i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

DanmarkBekendtgørelse2020

Beskæftigelsesministeriet

BEK nr 1728 af 30/11/2020 I medfør af § 58 a, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020, fastsættes efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring:

Opdeling i brancheundergrupper

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Denne bekendtgørelse fastsætter en underopdeling af de i lovens § 58 a, stk. 1, nævnte hovedbranchegrupper med et antal brancheundergrupper. En hovedbranchegruppe uden brancheundergrupper betragtes som en brancheundergruppe. Brancheundergrupperne fremgår af bilag 1. Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring henfører alle arbejdsgivere og frivilligt sikrede til en brancheundergruppe, jf. lovens § 58 a, stk. 1 og 2, baseret på virksomhedens hovedbranchekode (DB-kode).

Klageadgang

ansættelse
§ 2

§ 2. Klager over afgørelser vedrørende brancheopdeling, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet efter denne bekendtgørelse, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte ankenævn, jf. § 45 i lov om arbejdsskadesikring. Ankenævnets adresse er: ATP-Ankenævnet, Holmens Kanal 20, 1060 København K.

Ikrafttræden

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021 og anvendes ved beregning af bidrag fra og med 2021. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1480 af 2. december 2016 om brancheundergrupper i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ophæves.

Beskæftigelsesministeriet /Peter Hummelgaard / Sine Frederiksen/

Bilag 1 Brancheundergrupper i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

11: Landbrug, fiskeri, råstofudvinding 22: Industri 31: Energi og vandforsyning 41: Bygge og anlæg – øvrig 42: Bygge og anlæg - VVS og elektrikere 51: Handel, hotel og restauration - engros/detailhandel 52: Handel, hotel og restauration - hoteller og restauranter 53: Handel, hotel og restauration - øvrige (bl.a. autohandel) 61: Transport, post og tele - jernbaner, brand, redning, skibsfart mv. 62: Transport, post og tele - persontransport, post, tele mv. 71: Finansiering og forretningsservice 81: Off. og personlige tjenester – undervisning 82: Off. og personlige tjenester – sundhedsvæsen 83: Off. og personlige tjenester - sociale institutioner, foreninger, kultur og renovation 84: Off. og personlige tjenester - forsvar, politi, domstole, udenrigsanliggender 85: Off. og personlige tjenester - off. adm. 91: Uoplyst

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2020
Ikrafttrædelsesdato
1. december 2020
Bekendtgørelse om brancheundergrupper i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring | TheLawyer.sh