Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise

§ 1. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på bedrifter med grise, der holdes som landbrugsdyr. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på dyrevelfærdsmæssige forhold ved indførsel af grise fra tredjelande. Stk. 3. For den besætningsansvarlige gælder endvidere bestemmelserne i bekendtgørelse om uddannelseskrav for den besætningsansvarlige for landbrugsmæssigt hold af svin, malkekvæg og æglæggende høner. Stk. 4. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse er minimumskrav, der altid skal opfyldes, medmindre strengere krav er fastsat i anden lovgivning.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Landbrugsdyr: Grise, som holdes med henblik på produktion af fødevarer, uld, skind eller med henblik på andre landbrugsmæssige formål.
2. Gris: En gris i enhver alder, uanset om den opdrættes til avl eller med henblik på slagtning.
3. Orne: Et handyr efter kønsmodning, bestemt til avl.
4. Gylt: Et hundyr fra indsættelse i stald eller staldafsnit med henblik på løbning og indtil faring.
5. So: Et hundyr efter første faring.
6. Diegivende so: Et hundyr fra tidspunktet for faring til fravænning af pattegrisene.
7. Goldso: En so efter fravænning og indtil løbning eller slagtning.
8. Drægtig so: En so fra løbning og indtil faring.
9. Pattegris: En gris fra fødsel til fravænning.
10. Smågris: En gris fra fravænning og indtil den er 10 uger gammel.
11. Avls- og slagtegris: En gris fra 10 uger gammel og indtil slagtning eller indsættelse i stald eller staldafsnit med henblik på løbning.
12. Drænet gulv: Et gulv med max. 10 % åbningsareal.
13. Udendørs hold af grise: Et produktionssystem, hvor grisene holdes i hytter, hvorfra de har adgang til udearealer i form af marker, folde eller arealer med miljøgodkendt bund.
14. Hytte: En enkeltstående konstruktion som en metalhytte, en halmhytte, et telt eller lignende, som grisene kan gå ind i, og som beskytter dem mod vejrliget.
15. Den besætningsansvarlige: Den person, der har det daglige ansvar for pasningen af grisene.
16. Zooteknisk behandlingsøjemed: En individuel indgift i et dyr med henblik på brunstsynkronisering og forudgående behandling af donor og recipient i forbindelse med embryotransplantation.

§ 6. Den besætningsansvarlige skal sikre sig, at der for alle grise føres optegnelser over al medicinsk behandling og over antallet af døde grise, som måtte være konstateret i forbindelse med hvert enkelt tilsyn. Stk. 2. Hvis de i stk. 1 nævnte oplysninger kræves optegnet i anden forbindelse, er en sådan optegnelse også tilstrækkelig til at opfylde bestemmelsen i stk. 1. Stk. 3. Optegnelserne nævnt i stk. 1 skal opbevares i mindst tre år og stilles til rådighed for tilsynsmyndigheden i forbindelse med en kontrol eller efter anmodning.

§ 11. Produktionssystemerne skal være indrettet, så hver gris kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær. Stk. 2. Grise skal have adgang til et fysisk og temperaturmæssigt behageligt lejeareal, der er tilstrækkeligt drænet og rent, og som gør det muligt for alle grisene at ligge ned samtidig. Stk. 3. Hver gris skal kunne se andre grise med undtagelse af grise, der holdes isoleret på grund af sygdom eller tilskadekomst, jf. § 50, stk. 2, eller drægtige søer og gylte i ugen før det forventede faringstidspunkt og under faring, jf. § 28.

§ 12. Stalde, stier, hytter, inventar og redskaber til grise skal regelmæssigt rengøres og desinficeres for at forebygge tilstedeværelse af sygdomsbærende organismer. Stk. 2. De materialer, der anvendes til opførelse af rum, hvor grise holdes, navnlig til konstruktion af bokse samt udstyr, som grisene kan komme i kontakt med, må ikke være skadelige for grisene, herunder med skarpe kanter eller fremspring, der kan påføre grisene skade. Materialerne skal kunne rengøres og desinficeres effektivt. Stk. 3. Gødning, urin og spildfoder skal fjernes så ofte som nødvendigt for at forhindre lugt og for at forhindre, at fluer, rotter, mus og andre skadedyr tiltrækkes.

Automatiseret og mekanisk udstyr

§ 34. Der skal være frit gulvareal til hver smågris eller hver avls- og slagtegris, der opdrættes i grupper, på mindst:

1. 0,15 m 2 til grise med en gennemsnitsvægt på 10 kg eller derunder.
2. 0,20 m 2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 10 kg og 20 kg.
3. 0,30 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 20 kg og 30 kg.
4. 0,40 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 30 kg og 50 kg.
5. 0,55 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 50 kg og 85 kg.
6. 0,65 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 85 kg og 110 kg.
7. 1,00 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på over 110 kg.

§ 35. Smågrise, avls- og slagtesvin skal holdes i stabile grupper og blandes så lidt som muligt. Stk. 2. Hvis grise, der ikke kender hinanden, skal blandes, skal det ske i en så ung alder som muligt, fortrinsvis inden eller indtil en uge efter fravænning. Når grise blandes, skal de have tilstrækkelige muligheder for at flygte fra og skjule sig for andre grise. Sammenblanding af grise skal foregå under opsyn. Stk. 3. Når der viser sig tegn på alvorlige kampe, skal årsagerne hertil straks undersøges, og der skal træffes passende foranstaltninger, f.eks. ved om muligt at give grisene rigeligt med halm eller andet rodemateriale.

§ 42. Klipning af grises hjørnetænder er forbudt. Stk. 2. Orners hjørnetænder kan om nødvendigt slibes ensartet for at undgå beskadigelse af andre dyr eller af sikkerhedsgrunde. Slibning må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der har modtaget instruks og vejledning heri, og som har erfaring med at udføre slibning af hjørnetænder med passende midler og under hygiejniske forhold. Stk. 3. Slibning af pattegrises hjørnetænder må ikke foretages rutinemæssigt. Stk. 4. Pattegrises hjørnetænder må kun slibes inden for grisens 4 første levedøgn, og kun hvis der er dokumentation for, at der på bedriften er sket skader på søers patter eller på andre grises hoveder, herunder ører, som følge af, at slibning ikke er foretaget. Hjørnetænderne skal slibes ensartet. Stk. 5. Slibning af hjørnetænder må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der har modtaget instruks og vejledning heri, og som har erfaring med at udføre slibning af hjørnetænder med passende midler og under hygiejniske forhold. Stk. 6. Inden slibning af pattegrises hjørnetænder foretages, skal der være forsøgt foranstaltninger for at forhindre de i stk. 4 nævnte skader under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. Utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer skal ændres.

Kastration

§ 44. Kastration af pattegrise må kun foretages uden forudgående bedøvelse af pattegrisen, hvis det sker så tidligt som muligt og ikke før grisens 2.-7. levedøgn, og hvis grisen samtidig gives længerevarende smertebehandling. Kastration må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der har modtaget instruks og vejledning heri, og som har erfaring med at kastrere pattegrise med passende midler og under hygiejniske forhold. Stk. 2. Kastration af pattegrise med forudgående lokalbedøvelse skal ske så tidligt som muligt, og ikke før grisens 2. –7. levedøgn. Kastration må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der er uddannet heri, og som har erfaring med at kastrere pattegrise med passende midler og under hygiejniske forhold. Personen skal endvidere opfylde betingelserne for at indgive lægemidler i § 7, stk. 2, og § 9, stk. 4, i bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr. Grisen skal samtidig gives længerevarende smertebehandling.

§ 47. Grise må ikke halekuperes rutinemæssigt. Stk. 2. Pattegrise må kun halekuperes inden for grisens 2.- 4. levedøgn og kun, hvis der er skriftlig dokumentation for, at der er sket skader på haler (halebid), jf. dog § 48. Den skriftlige dokumentation skal på forlangende forevises tilsynsmyndigheden. Halen skal kuperes mindst muligt, og der må højst kuperes op til halvdelen af den. Den skriftlige dokumentationen skal indeholde oplysninger om

1. hvornår halebid er forekommet,
2. andelen af grise eller stier, hvor der er konstateret halebid, og
3. alvoren af skader på haler som følge af halebidning. Stk. 3. Halekupering efter stk. 2 må kun foretages uden forudgående bedøvelse af pattegrisen, hvis halekuperingen foretages af en dyrlæge eller en person, der har modtaget instruks og vejledning heri, og som har erfaring med at halekupere pattegrise med passende midler og under hygiejniske forhold.

§ 49. Inden pattegrise halekuperes eller inden en besætning modtager halekuperede grise, skal der foretages en risikovurdering af forholdene i besætningen. Den besætningsansvarlige har ansvaret for, at risikovurderingen, der skal være skriftlig, og som skal afspejle aktuelle forhold i besætningen, foretages. Risikovurderingen skal indeholde de elementer, der fremgår af bilag 1, nr. 1. Stk. 2. Med afsæt i risikovurderingen har den besætningsansvarlige ansvar for, at der udarbejdes en handlingsplan med det indhold, som fremgår af bilag 1, nr. 2, litra a eller b. Utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer skal ændres. Forhold, der ikke ændres straks, skal fremgå af handlingsplanen, jf. bilag 1, nr. 2, litra a, med en rimelig frist for udbedring. Utilstrækkelige staldforhold, der nødvendiggør en bygningsmæssig ændring, herunder ændring af gulvudformning, fodrings- eller ventilationssystem, skal i handlingsplanen angives med en rimelig frist for udbedringen, der fastsættes ud fra bygningens eller inventarets alder og tilstand. Stk. 3. Kravet om risikovurdering og handlingsplan gælder både den besætning, hvori pattegrisene fødes og halekuperes (afsenderbesætningen), og den besætning, hvortil disse grise senere måtte blive afsat eller på anden måde overdraget (modtagerbesætningen). Stk. 4. Afsender- og modtagerbesætningen skal på forlangende forevise tilsynsmyndigheden risikovurderingen og handlingsplanen. Stk. 5. Hvis modtagerbesætningen ønsker at modtage halekuperede grise, skal modtagerbesætningen over for afsenderbesætningen skriftligt dokumentere, at det er nødvendigt at modtage halekuperede grise. Når halekuperede grise afsættes, skal afsenderbesætningen have skriftlig dokumentation fra modtagerbesætninger for, at det er nødvendigt at modtage halekupere grise af hensyn til forholdene i modtagerbesætningen. Stk. 6. Hvis halekuperede grise afsættes via en mellemhandler, skal denne indhente den i stk. 5 nævnte dokumentation fra modtagerbesætningen. Mellemhandleren skal formidle den nævnte dokumentation fra modtagerbesætningen til afsenderbesætningen i form af

1. den skriftlige dokumentation, jf. stk. 5, 1. pkt., der er udarbejdet af modtagerbesætningen, om at det er nødvendigt at modtage halekuperede grise, eller
2. en skriftlig erklæring fra mellemhandleren, hvoraf det fremgår, at det er nødvendigt for modtagerbesætningen at modtage halekuperede grise. Mellemhandlerens erklæring skal udarbejdes på baggrund af skriftlig dokumentation fra modtagerbesætningen, jf. stk. 5, 1. pkt., om, at det er nødvendigt at modtage halekuperede grise. Stk. 7. Afsender- og modtagerbesætningen skal på forlangende forevise tilsynsmyndigheden dokumentationen nævnt i stk. 5. Mellemhandleren skal på forlangende forevise tilsynsmyndigheden erklæringen nævnt i stk. 6 samt den eller de skriftlige dokumentationer, jf. stk. 5, 1. pkt., der ligger til grund for erklæringen.

§ 51. Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, så der altid er mindst én sygesti klar til brug til grise, der er syge eller skadede. Når en sygesti er fyldt op, skal den besætningsansvarlige sikre sig, at der straks gøres mindst én yderligere sygesti klar til brug. Stk. 2. Det samlede antal sygestier til søer skal udgøre mindst 2,5 pct. af det samlede antal indendørs stipladser til løsgående drægtige søer. Stk. 3. Hvis søer og gylte holdes i en sygesti, skal der være mindst 2,8 m 2 frit tilgængeligt stiareal pr. dyr, dog skal der i den enkelte sti være mindst 3,5 m 2 frit tilgængeligt stiareal. I sygestien må der anbringes op til tre dyr. Stk. 4. Hvis smågrise, avls- eller slagtegrise holdes i en sygesti, skal der være et frit tilgængeligt stiareal på mindst:

1. 0,36 m 2 pr. gris, der vejer fra 7 kg op til 15 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 0,41 m 2 frit tilgængeligt stiareal.
2. 0,58 m 2 pr. gris, der vejer fra 15 kg op til 30 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 0,69 m 2 frit tilgængeligt stiareal.
3. 0,91 m 2 pr. gris, der vejer fra 30 kg op til 60 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 1,14 m 2 frit tilgængeligt stiareal.
4. 1,29 m 2 pr. gris, der vejer fra 60 kg op til 100 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 1,70 m 2 frit tilgængeligt stiareal.
5. 1,53 m 2 pr. gris, der vejer fra 100 kg op til 130 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 2,05 m 2 frit tilgængeligt stiareal.
6. 1,69 m 2 pr. gris, der vejer fra 130 kg op til 150 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 2,28 m 2 frit tilgængeligt stiareal. Stk. 5. I sygestier skal der være afkølingsfaciliteter og varmekilde, så grisenes kropstemperatur kan reguleres. Sygestier skal være indrettet, så træk i sygestien undgås. Stk. 6. I sygestier skal mindst 2/3 af det samlede minimumsgulvareal, jf. stk. 3 eller 4, være med et blødt underlag. Underlaget kan bestå af en gummimåtte eller strøelse i en tilstrækkelig mængde, så grisene ikke er i direkte kontakt med gulvet.

§ 52. Den, der vil aflive en gris, skal sikre sig, at grisen aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Aflivning af grise ved drukning må ikke finde sted, jf. § 25, stk.1, i dyrevelfærdsloven. Stk. 2. I besætninger med grise, som opretholder besøgsregler med karantænetider fra besøg i anden besætning med grise, skal den besætningsansvarlige være i besiddelse af en boltpistol til bedøvelse og udstyr til efterfølgende afblødning eller rygmarvsstødning samt være instrueret i brugen. Boltpistolen og udstyr til efterfølgende afblødning eller rygmarvsstødning skal opbevares i besætningen og til enhver tid være i funktionsdygtig stand. Stk. 3. Ved aflivning af grise over 5 kg skal der til bedøvelse anvendes en boltpistol, medmindre aflivning foretages af en dyrlæge, af en slagter eller af en person med jagttegn. Bedøvelse med boltpistol skal umiddelbart efterfølges af afblødning eller rygmarvsstødning.

§ 56. Det i § 55 nævnte slagteforbud finder ikke anvendelse, hvis der er tale om nødslagtning, hvor soen eller gylten aflives i besætningen, eller hvis soen eller gylten er blevet transporteret til slagteri i strid med forbuddet om transport af dyr i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden, jf. Rådets forordning (EF) Nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter. Stk. 2. Nødslagtning i besætningen efter stk. 1 skal udføres i henhold til bestemmelserne i bilag III, afsnit I, kapitel VI i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer.

§ 64. Søer skal fra fravænning og indtil 4 uger efter løbning være løsgående i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper. Tilsvarende gælder for gylte fra indsættelse i stald eller staldafsnit med henblik på løbning og indtil 4 uger efter løbning. Enkelte grise, som er aggressive, er blevet angrebet af andre grise eller er syge eller skadede, kan dog opstaldes midlertidigt i individuelle stier eller i aflastningsstier. Goldsøer kan i den egentlige brunstperiode opstaldes i individuelle stier eller enkeltdyrsbokse i højst 3 dage, såfremt det vurderes, at soen på grund af sin adfærd kan skade sig selv eller andre søer eller gylte. Stk. 2. Søer og gylte skal 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet faring være løsgående i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper. Enkelte søer eller gylte, som er aggressive, er blevet angrebet af andre grise eller er syge eller skadede, kan dog opstaldes midlertidigt i individuelle stier eller aflastningsstier.

§ 65. Når søer holdes i løsdriftssystemer, skal følgende arealkrav med hensyn til frit tilgængeligt stiareal være opfyldt:

1. Hvis der holdes til og med 17 søer, skal der for de a) første 4 søer være mindst 2,80 m 2 pr. so, b) næstfølgende 6 søer være mindst 2,20 m 2 pr. so og c) efterfølgende 7 søer være mindst 2,00 m 2 pr. so.
2. Hvis der holdes mellem 18 og 39 søer, skal der være mindst 2,25 m 2 pr. so.
3. Hvis der holdes 40 eller flere søer, skal der være mindst 2,025 m 2 pr. so. Stk. 2. Når gylte holdes i løsdriftssystemer, skal følgende arealkrav med hensyn til frit tilgængeligt stiareal være opfyldt:
4. For de første 10 gylte skal der være mindst 1,90 m 2 pr. gylt.
5. For de næstfølgende 10 gylte skal der være mindst 1,70 m 2 pr. gylt.
6. For hver yderligere gylt skal der være mindst 1,50 m 2 pr. gylt. Stk. 3. I løsdriftssystemer må den enkelte sti ikke på noget sted være smallere end 3 m. Dog kan gylte, der inden løbning holdes i grupper på færre end 6 grise, holdes i løsdriftssystemer med stier, der ikke på noget sted er smallere end 2,4 m. Tilsvarende gælder gylte, der fra løbning og indtil 7 dage før forventet faring holdes i grupper på færre end seks gylte.

§ 67. Hvis gylte, goldsøer og drægtige søer holdes i individuelle stier eller aflastningsstier, jf. § 64, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 2. pkt., skal der være mindst 2,8 m 2 frit tilgængeligt stiareal pr. dyr, dog skal der i den enkelte sti være mindst 3,5 m 2 frit tilgængeligt stiareal. I en aflastningssti må der anbringes indtil tre dyr. Hver individuel sti eller aflastningssti skal være udformet, så hvert dyr let kan vende sig, hvis dette ikke er i modstrid med specifik veterinærrådgivning. Stk. 2. I de stier, som er nævnt i stk. 1, og i de løsdriftssystemer, som er nævnt i § 65, skal mindst 1,3 m 2 pr. so og 0,95 m 2 pr. gylt være et sammenhængende areal med fast eller drænet gulv eller en kombination heraf og med strøelse.

§ 74. Hytter til drægtige søer og gylte skal have et sammenhængende lejeareal på minimum 1,3 m² pr. so og 0,95 m² pr. gylt. Såfremt orner også har adgang til drægtighedshytterne, skal hytterne herudover have mindst 2 m² sammenhængende lejeareal pr. orne. Stk. 2. Hytter til farende og diegivende søer og gylte skal have et sammenhængende lejeareal på minimum 3,8 m² pr. so eller gylt. Stk. 3. Separate hytter til orner skal have et sammenhængende lejeareal på minimum 3 m² pr. orne. Stk. 4. Hytter til smågrise, avls- og slagtegrise skal have et sammenhængende lejeareal, der opfylder følgende minimumsarealkrav:

1. 0,13 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på indtil 10 kg.
2. 0,17 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på mellem 10 og 20 kg.
3. 0,25 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på mellem 20 og 30 kg.
4. 0,34 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på mellem 30 og 50 kg.
5. 0,47 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på mellem 50 og 85 kg.
6. 0,55 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på mellem 85 og 110 kg.
7. 0,85 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på over 110 kg.

§ 80. Ved udendørs hold af gylte, søer og orner i systemer med miljøgodkendt bund under det areal, som grisene har adgang til, skal følgende minimumsarealkrav være opfyldt:

1. Drægtige søer og gylte skal have adgang til et udeareal på minimum 1,1 m² pr. dyr, dog mindst 20 m².
2. Farende og diegivende søer og gylte skal have adgang til et aktivitetsareal på minimum 6,2 m² pr. dyr, heraf mindst 2,5 m² udeareal.
3. Orner skal have adgang til et udeareal på minimum 3 m² pr. orne, uanset om den holdes alene eller sammen med andre grise. Hvis udearealet også anvendes til naturlig bedækning, skal udearealet til en voksen orne være på mindst 10 m 2 , og der må ikke være nogen hindringer på arealet. Stk. 2. Ved udendørs hold af smågrise, avls- og slagtegrise i systemer med miljøgodkendt bund under det areal, som grisene har adgang til, skal udearealet opfylde følgende minimumsarealkrav:
4. 0,20 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på indtil 10 kg, dog mindst 10 m².
5. 0,20 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på mellem 10 og 20 kg, dog mindst 10 m².
6. 0,24 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på mellem 20 og 30 kg, dog mindst 10 m².
7. 0,32 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på mellem 30 og 50 kg, dog mindst 10 m².
8. 0,40 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på mellem 50 og 85 kg, dog mindst 20 m².
9. 0,50 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på mellem 85 og 110 kg, dog mindst 20 m².
10. 0,50 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på over 110 kg, dog mindst 20 m². Stk. 3. Hvis det er veterinært begrundet, kan en gris undtagelsesvis anbringes i en enkeltdyrsfold, der ikke opfylder arealkravene i stk. 1, nr. 1, og stk. 2. Foldens udeareal skal mindst være så stort, at grisen kan ligge ned i udstrakt sideleje og rejse og vende sig uden besvær.

§ 81. Alle grise over 20 kg skal have adgang til et sølehul, hvori de kan regulere deres kropstemperatur og beskytte sig mod solskoldning, når den gennemsnitlige dagtemperatur overstiger 15ºC i skyggen. Stk. 2. Hvis grisene har adgang til et eller flere arealer med både skygge og effektiv luftudskiftning, hvor der er plads til, at alle grise i samme fold kan ligge ned i udstrakt sideleje på samme tid i døgnets varmeste timer, kan sølehullet erstattes med et overbrusningsanlæg eller tilsvarende anordning, hvorved grisenes kropstemperatur kan reguleres. Stk. 3. Adgangen til et sølehul skal kunne lukkes for diegivende søer i op til 14 dage efter faring, hvis det er veterinært begrundet.

§ 84. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den, der

1. overtræder § 3, § 4, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2, § 5, § 6, stk. 1 og 3, §§ 7-27, §§ 29-36, § 37, stk. 1, §§ 38-51, § 52, stk. 2-3, § 55, § 56, stk. 2 eller §§ 58-82, eller
2. undlader at hindre overtrædelse af § 54. Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder den, der indtil 1. januar 2035 overtræder bestemmelserne i § 87. Stk. 3. Ved udmåling af straf efter stk. 1-2 anses det som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv, jf. § 58, stk. 12, 1. pkt., i dyrevelfærdsloven. Stk. 4. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter bestemmelserne i straffelovens 5. kapitel.

§ 86. Bestemmelserne i § 64, stk. 1, finder først anvendelse fra den 1. januar 2035 for hold af gylte, goldsøer og drægtige søer i

1. bygninger, der inden den 1. januar 2015 er taget i brug til hold af gylte, goldsøer eller drægtige søer, medmindre bygningerne undergår en større ombygning,
2. bygninger, der inden den 1. januar 2015 er taget i brug til hold af gylte, goldsøer og drægtige søer, og som undergår ændringer, herunder tilbygninger, der sker på baggrund af en tilladelse eller godkendelse, jf. lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og lov om miljøbeskyttelse, der er meddelt før den 1. januar 2015, eller en tilladelse eller godkendelse, jf. lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og lov om miljøbeskyttelse, der er meddelt eller meddeles efter den 1. januar 2015 som følge af en ansøgning indgivet til kommunen inden den 1. januar 2015, eller
3. nyopførte eller genopførte bygninger til hold af gylte, goldsøer og drægtige søer, der opføres på baggrund af en tilladelse eller godkendelse, jf. lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og lov om miljøbeskyttelse, der er meddelt før den 1. januar 2015, eller en tilladelse eller godkendelse, jf. lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og lov om miljøbeskyttelse, der er meddelt eller meddeles efter den 1. januar 2015 som følge af en ansøgning indgivet til kommunen inden den 1. januar 2015. Stk. 2. For goldsøer, der holdes i løsdriftssystemer, samt gylte og drægtige søer, der holdes i løsdriftssystemer indtil 4 uger efter løbning, finder § 68 først anvendelse fra 1. januar 2035, når dyrene holdes, i bygninger nævnt i stk. 1, nr. 1-3.

§ 87. Når drægtige søer og gylte, der er opstaldet i de i § 86, stk. 1, nr. 1-3, nævnte bygninger, holdes i enkeltdyrsbokse i de første fire uger efter løbning, skal der være mindst 90 cm fast gulv målt fra krybbens bagkant. Boksene skal være indrettet således, at hver gris kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse indtil 1. januar 2035.

Fødevarestyrelsen /P.D.V.\nHanne Larsen / Christian Strøyer/

Bilag 1 Elementer i risikovurderingen og handlingsplan

1. Elementer i risikovurderingen Den i § 49, stk. 1, nævnte risikovurdering skal mindst indeholde følgende nedenstående elementer jf. litra a-f. Elementerne omfatter staldforhold eller driftsledelsessystemer, der kan udgøre en risiko for halebidning. For hvert af følgende elementer er angivet særligt relevante opmærksomhedspunkter samt de tilhørende bestemmelser. a) Tildelt beskæftigelses- og rodemateriale Særlige opmærksomhedspunkter:

• Permanent adgang til en tilstrækkelig mængde manipulerbart materiale. - Tilgængeligheden og kvaliteten af materialet samt hvorvidt materialet er interessant for grisene. Den tilhørende relevante bestemmelse findes i § 14:
• Alle grise skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. b) Renhedstilstand Særlige opmærksomhedspunkter:
• Effektiv rengøring og desinfektion. - Rent miljø, især i fodrings- og hvileareal. De tilhørende relevante bestemmelser findes i § 11, stk. 2, og § 12, stk. 1 og 2:
• Grise skal have adgang til et fysisk og temperaturmæssigt behageligt lejeareal, der er tilstrækkeligt drænet og rent, og som gør det muligt for alle grisene at ligge ned samtidig. - Stalde, stier, hytter, inventar og redskaber til grise skal regelmæssigt rengøres og desinficeres for at forbygge tilstedeværelse af sygdomsbærende organismer. - De materialer, der anvendes til opførelse af rum, hvor grise holdes, navnlig til konstruktion af bokse og udstyr som grisene kan komme i kontakt med, må ikke være skadelige for grisene, herunder med skarpe kanter og fremspring, der kan påføre grisene skade, materialerne skal kunne rengøres og desinficeres effektivt. c) Termisk komfort og luftkvalitet Særlige opmærksomhedspunkter:
• Passende temperatur og luftkvalitet. - Et fysisk og varmemæssigt behageligt lejeareal. - Passende ventilation uden træk. De tilhørende relevante bestemmelser findes §§ 60, 62 og 72:
• Luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentration af gasarter skal holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for grisene. - Hvis grisenes sundhed og velfærd afhænger af et mekanisk ventilationssystem, skal der være et passende reservesystem, der gør det muligt at sikre en udluftning, der er tilstrækkelig til at bevare grisenes sundhed og velfærd, hvis systemet svigter. Der skal endvidere være et alarmsystem, som advarer om systemsvigtet. Alarmsystemet skal testes regelmæssigt. - I stier til smågrise over 20 kg, avls- og slagtegrise skal der være installeret et overbrusningsanlæg eller en tilsvarende anordning, der skal bruges til at regulere grisenes kropstemperatur.

d) Sundhedstilstand Særlige opmærksomhedspunkter:

• Grisenes trivsel. - Håndtering af syge og tilskadekomne grise, herunder sikring af det nødvendige antal sygestier. - Tilstrækkeligt personale, der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer. De tilhørende relevante bestemmelser findes i § 3, § 50 og § 51, stk. 1, 5 og 6:
• Grisene skal passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer og den relevante faglige viden, så grisene kan passes velfærdsmæssigt forsvarligt. - Den besætningsansvarlige skal sikre sig, at de personer, der passer grisene, har modtaget instruktion og vejledning om bestemmelserne i dyrevelfærdsloven og i denne bekendtgørelse. - Alle grise, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis en gris ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal den enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne grise isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt. - Grise, som er syge eller skadede, kan opstaldes midlertidigt i sygestier, herunder i individuelle stier. Stien eller hytten, hvor grisen opstaldes, skal være udformet, så hver gris let kan vende sig, hvis dette ikke er i modstrid med specifik veterinærrådgivning. - Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, så der altid er mindst én sygesti klar til brug til grise, der er syge eller skadede. Når en sygesti er fyldt op, skal producenten straks gøre mindst én yderligere sygesti klar til brug. - I sygestier skal der være afkølingsfaciliteter og varmekilde, så grisenes kropstemperatur kan reguleres. Sygestier skal være indrettet, så træk i sygestien undgås. - I sygestier skal mindst 2/3 af det samlede minimumsgulvareal, jf. § 51, stk. 4 (arealkrav), være med et blødt underlag. Underlaget kan bestå af en gummimåtte eller strøelse i en tilstrækkelig mængde, så grisene ikke er i direkte kontakt med gulvet. e) Konkurrence om foder, vand og plads Særlige opmærksomhedspunkter:
• Tilstrækkelig plads og ressourcer for at undgå, at grisene konkurrerer unødigt med hinanden. - Tilstrækkeligt antal ædepladser og drikkesteder. De tilhørende relevante bestemmelser findes i §§ 17, 20 og 34:
• Alle grise skal fodres mindst én gang daglig. Hvis grisene opdrættes i grupper og ikke fodres efter ædelyst eller ved hjælp af automatisk fodringssystem, der fodrer grisene individuelt, skal hver gris have adgang til foder på samme tid som de andre i gruppen. - Grisene skal endvidere fodres ved hjælp af et system, der sikrer, at hver gris kan få tilstrækkeligt foder, også når der er konkurrenter til foderet til stede. - Udstyr til fodring og vanding skal være udformet, fremstillet og installeret på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af foder og vand og for skadelige virkninger af en eventuel indbyrdes rivalisering mellem grisene. - Der skal være frit gulvareal til hver fravænnet gris eller hver avls- og slagtegris, der opdrættes i grupper, på mindst:

1. 0,15 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på 10 kg eller derunder,
2. 0,20 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 10 kg og 20 kg,
3. 0,30 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 20 kg og 30 kg,
4. 0,40 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 30 kg og 50 kg,
5. 0,55 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 50 kg og 85 kg,
6. 0,65 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 85 kg og 110 kg, og
7. 1,00 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på over 110 kg. f) Foder og vand Særlige opmærksomhedspunkter:

• Foder er tilpasset grisenes ernæringsmæssige og fysiologiske behov. - Velfungerede foder og vandingsfaciliteter. De tilhørende relevante bestemmelser findes i §§ 13, 15 og 16:
• Alt automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af betydning for grisenes sundhed og velfærd, skal efterses mindst én gang om dagen. Eventuelle konstaterede fejl skal udbedres straks, og hvis dette ikke lader sig gøre, skal der træffes passende foranstaltninger til at beskytte grisenes sundhed og velfærd, indtil fejlen er udbedret. - Grise over to uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde. - Alle grise skal have adgang til foder, der passer til deres alder, vægt, adfærdsmæssige og fysiologiske behov af hensyn til deres velfærd og sundhed.

1. Handlingsplan Den i § 49, stk. 2, nævnte handlingsplan, der skal baseres på risikovurderingen, jf. punkt 1, litra a-f, skal adressere et af følgende punkter: a) Hvis der konstateres utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer i forbindelse med risikovurderingen, skal handlingsplanen beskrive, hvordan og hvornår forholdene udbedres. b) Hvis der ikke konstateres forhold (staldforhold eller driftsledelsessystemer), der nødvendiggør halekupering, skal handlingsplanen beskrive, hvordan besætningen gradvist vil ophøre med at halekupere henholdsvis modtage grise, der ikke er halekuperede.