Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste

§ 1. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på ethvert hestehold, jf. dog stk. 4. Stk. 2. For heste, der holdes til landbrugsmæssige formål, gælder endvidere bestemmelserne i bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af visse landbrugsdyr. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på heste, som anvendes i forbindelse med tekniske og videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet i henhold til dyreforsøgslovgivningen. Stk. 4. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse er mindstekrav, der altid skal opfyldes, medmindre strengere krav er fastsat i anden lovgivning.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Hest: Husdyr af heste- eller æselarten eller dyr, der fremkommer ved krydsning af disse.
2. Hestehold: Ethvert hold af husdyr af heste- eller æselarten eller dyr, der fremkommer ved krydsning af disse.
3. Heste, der holdes til landbrugsmæssigt formål: Heste, der opdrættes eller holdes med henblik på slagtning, heste i stutterier, hvor der drives avl med fire eller flere følhopper, eller heste, der holdes til andet landbrugsmæssigt formål.
4. Stangmål: Afstanden fra jorden og til det højeste punkt på hestens manke.
5. Gruppeopstaldning: Opstaldning af flere heste uden adskillelse i samme rum.
6. Folingsboks: Særligt indrettet boks, hvor folingen finder sted.
7. Spiltov: Opstaldning i bås, hvor hesten står opbundet, oftest op mod en væg.
8. Fold: En udendørs indhegning.
9. Strukturfoder: Hø, halm (hvede, byg, havre, frøgræs), græs, ensilage eller wraphø.

§ 4. Heste må ikke opstaldes i spiltov. Stk. 2. Heste kan dog opbindes i op til 2 timer under tilsyn, hvis formålet er at lære hesten at stå opbundet uden tilsyn. Stk. 3. Heste, der har lært at stå opbundet uden tilsyn, kan opbindes uden tilsyn i op til 2 timer. Ved stævner, dyrskuer m.v. kan opbinding ske i længere tid. Stk. 4. Heste, der gruppeopstaldes hele døgnet, og som har lært at stå opbundet uden tilsyn, kan ud over bestemmelsen i stk. 3 en gang i døgnet opbindes i op til 5 timer, hvis opbinding ud over 2 timer er nødvendig af sikkerhedsmæssige hensyn m.v. Stk. 5. Opbindingsperioden som nævnt i stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 kan fraviges, hvis veterinære hensyn taler herfor.

§ 5. Loftshøjden i stalden skal være mindst hestens stangmål plus 75 cm i frihøjde over eventuel strøelse. For en hest med et stangmål på 1,85 m og derover kan loftshøjden dog være 2,60 m i frihøjde over eventuel strøelse. Stk. 2. Kravet i stk. 1 kan fraviges i op til 15 pct. af stalden, hvor loftshøjden er lavere på grund af spærfødder, tværgående bjælker eller lignende konstruktioner, forudsat at hesten ikke derved kan komme til skade eller udsættes for væsentlig ulempe. Arealet med lavere loftshøjde som beskrevet i 1. pkt. må ikke overstige 15 pct. af den enkelte hests minimumsgulvareal, jf. §§ 6-8. Stk. 3. Kravet i stk. 1 kan fraviges i op til 30 pct. af en stald med taghældning, forudsat at fravigelsen skyldes taghældningen, og der ikke er spærfødder, tværgående bjælker eller lignende konstruktioner, der begrunder en fravigelse, jf. stk. 2. Det er en forudsætning for fravigelse af kravet til loftshøjde i stk. 1, at hesten ikke derved kan komme til skade eller udsættes for væsentlig ulempe. Arealet med lavere loftshøjde som beskrevet i 1. pkt. må ikke overstige 30 pct. af den enkelte hests minimumsgulvareal, jf. §§ 6-8. Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1-3 må loftshøjden i stalden ikke være lavere end 2,10 m i frihøjde over eventuel strøelse.

Gulvareal m.v.

§ 12. Rum og udstyr, som anvendes i forbindelse med opstaldning af heste, skal konstrueres, installeres og vedligeholdes på en sådan måde, at hestene beskyttes bedst muligt mod tilskadekomst og ikke udsættes for væsentlig ulempe. Stk. 2. Udstyr til fodring og vanding skal være udformet, fremstillet, installeret og vedligeholdt på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af foder og vand samt for, at hesten pådrager sig skader. Stk. 3. Alt automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af betydning for hestes sundhed og velfærd, skal monteres således, at hestene beskyttes bedst muligt mod tilskadekomst og ikke udsættes for væsentlig ulempe. Udstyret skal efterses mindst en gang om dagen. Eventuelle konstaterede fejl skal udbedres straks, og hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal der træffes passende foranstaltninger med henblik på at beskytte hestenes sundhed og velfærd, indtil fejlen er udbedret. Stk. 4. Inventar, herunder låger, mekanisk udstyr m.v. skal være konstrueret og installeret med henblik på at opnå et så lavt støjniveau som muligt.

Staldklima

§ 14. Der skal være tilstrækkeligt naturligt lys i stalden, om nødvendigt suppleret med kunstigt lys, til at opfylde hestes adfærdsmæssige og fysiologiske behov. Stk. 2. Stalden skal indrettes således, at følgende krav er opfyldt:

1. Belysningen skal være jævnt fordelt, så hestene kan se hinanden og få et visuelt overblik over deres omgivelser.
2. Det skal tilstræbes, at belysningen følger en døgnrytme, dog skal der altid sikres passende sammenhængende perioder med lys og mørke.
3. Der skal være kunstig belysning af tilstrækkelig styrke til, at hestene til enhver tid kan tilses. Lyskilderne skal placeres, så de ikke medfører ulempe for hestene.

§ 19. Islandske heste, konik-heste, przewalski-heste, exmoor ponyer og shetlandsponyer, jf. stk. 2, kan uanset bestemmelsen i § 18 holdes ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr i mere end 12 timer i døgnet uden adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje, hvis de holdes på meget store arealer,

1. hvor naturlige forhold, som tæt beplantning, lavninger eller lignende, yder hestene en høj grad af både læ og beskyttelse mod nedbør, og
2. hvor der findes et tørt, strøet lejeareal med en veldrænet bund som f.eks. et tykt lag grannåle. Stk. 2. Stk. 1 finder anvendelse på islandske heste, konik-heste, przewalski-heste, exmoor ponyer og shetlandsponyer af rene racer med stambog, eller dyr som dokumenterbart er mindst 7/8-rene racedyr. Hestene skal endvidere have udviklet et kraftigt og tæt hårlag og være ved godt huld.

§ 25. Den, der vil aflive en hest, skal sikre sig, at hesten aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Aflivning af heste ved drukning må ikke finde sted, jf. § 25, stk. 1, i dyrevelfærdsloven. Stk. 2. Aflivning, herunder slagtning af heste, må kun foretages af dyrlæger, slagtere, personer med jagttegn eller andre personer, der har modtaget uddannelse i aflivning, herunder slagtning. Stk. 3. Børn under 15 år må ikke udføre bedøvelse eller aflivninger, herunder slagtninger. Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 kan fraviges i fornødent omfang, når det drejer sig om heste, der på grund af sygdom eller tilskadekomst straks skal aflives.

§ 26. Aflivning, herunder slagtning, af drægtige hopper i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden er forbudt. Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte slagteforbud finder ikke anvendelse, hvis der er tale om nødslagtning, hvor hoppen aflives i hesteholdet, eller hvis hoppen er blevet transporteret til slagteri i modstrid med forbuddet om transport af dyr i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden, jf. Rådets forordning (EF) Nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter. Stk. 3. Nødslagtning i hesteholdet i medfør af stk. 2 skal udføres i henhold til bestemmelserne i bilag III, afsnit I, kapitel VI i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer. Stk. 4. Det i stk. 1 nævnte aflivningsforbud finder ikke anvendelse, hvis aflivningen sker ved intravenøs injektion af en for hoppen dødelig dosis af veterinært lægemiddel godkendt til aflivning af dyr. Stk. 5. Når en drægtig hoppe i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden på grund af sygdom eller tilskadekomst skal aflives straks, kan den i stk. 4 nævnte fremgangsmåde fraviges i fornødent omfang.

§ 36. Med mindre højere straf er forskyldt i medfør af anden lovgivning straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den, der

1. overtræder § 3, § 4, stk. 1-2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, §§ 5-7, § 8, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., §§ 9-15, § 16, stk. 1-2 og stk. 3, 1. pkt., §§ 17-20, § 21, stk. 1, § 22, § 23, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 24, § 25, stk. 2, § 26, stk. 1 og 3, § 27, stk. 1-2, eller §§ 28-35, eller
2. undlader at hindre overtrædelse af § 25, stk. 3. Stk. 2. Ved udmåling af straf efter stk. 1 anses det som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv, jf. § 58, stk. 12, 1. pkt., i dyrevelfærdsloven. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter bestemmelserne i straffelovens 5. kapitel.

§ 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021. Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 3 kan et husdyr af heste- eller æselarten eller en krydsning heraf, der er anskaffet inden den 1. januar 2021, og som er blevet holdt uden kontakt til artsfæller, fortsat holdes uden kontakt til artsfæller, indtil dyret afhændes eller dør. Stk. 3. Følgende bekendtgørelser ophæves:

1. Bekendtgørelse nr. 125 af 2. februar 2010 om forbud mod brændemærkning af heste.
2. Bekendtgørelse nr. 979 af 16. august 2017 om udegående heste.

Fødevarestyrelsen /P.D.V.\nHanne Larsen / Christian Strøyer/