Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion til produktion af slagtekyllinger samt om uddannelse ved hold af slagtekyllinger

§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på bedrifter med slagtekyllinger, der holdes til erhvervsmæssigt formål. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på rugeægsproduktion til produktion af slagtekyllinger. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på produktion af æg til konsum. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder for så vidt angår bedrifter med slagtekyllinger, der holdes til erhvervsmæssigt formål, anvendelse for enhver statsborger i et EU-land, EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, og som ønsker at etablere sig i Danmark som besætningsansvarlig for en bedrift med slagtekyllinger. Stk. 4. Reglerne i denne bekendtgørelse er minimumskrav, der altid skal opfyldes, medmindre strengere krav er fastsat i anden lovgivning.

Definitioner

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Bedrift: Et produktionssted, hvor der holdes slagtekyllinger.
2. Slagtekyllinger: Kyllinger, som holdes med henblik på kødproduktion.
3. Kyllinger: Dyr af arten Gallus gallus fra klækning til kønsmodenhed.
4. Rugeægsproduktion: Hold af høns og kyllinger med henblik på produktion af æg til udrugning af slagtekyllinger.
5. Huse: Rum eller bygninger, hvori der holdes slagtekyllinger, eller hvori der holdes dyr, der anvendes til rugeægsproduktion til slagtekyllingeproduktionen.
6. Friareal: Areal med strøelse, som kyllingerne har permanent adgang til.
7. Belægningsgrad: Den samlede levende vægt pr. m 2 friareal for de kyllinger, der er til stede samtidig i et hus.
8. Flok: En gruppe kyllinger, som er anbragt i et hus og er til stede i dette hus samtidig.
9. Slagtehold: En levering til slagtning af slagtekyllinger fra samme flok, hvor disse kyllinger slagtes i umiddelbar forlængelse af hinanden inden for 24 timer.
10. Daglig dødelighed: Det antal af kyllinger, der er døde i et hus på en given dag, herunder dem, der er blevet aflivet enten på grund af sygdom eller af andre grunde, divideret med det totale antal kyllinger, der er til stede i huset på denne dag, ganget med 100.
11. Samlet dødelighed: Det antal af kyllinger, der på det tidspunkt, hvor kyllingerne udtages af et hus for at blive solgt eller slagtet, er døde siden indsættelsen i huset, herunder dem, der er blevet aflivet enten på grund af sygdom eller af andre grunde, divideret med det totale antal kyllinger, der blev indsat i huset, ganget med 100.
12. Dislokation af halsen: Strækning og vridning af halsen, der medfører, at blodforsyningen til hjernen ophører, jf. nr. 3, tabel 1 i bilag I, kapitel I, i Rådets forordning (EF) Nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet.
13. Den besætningsansvarlige: Den person, der har det daglige ansvar for pasningen af dyrene. Stk. 2. Foruden definitionerne i stk. 1 finder definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, anvendelse.

§ 4. Den besætningsansvarlige skal sikre, at der føres optegnelser over al medicinsk behandling og over antallet af døde dyr, som måtte være konstateret i forbindelse med hvert enkelt tilsyn. Stk. 2. Hvis de i stk. 1 nævnte oplysninger kræves optegnet i anden forbindelse, er en sådan optegnelse også tilstrækkelig til at opfylde bestemmelsen i stk. 1. Stk. 3. Optegnelserne i stk. 1 skal opbevares i mindst tre år og stilles til rådighed for en repræsentant fra Fødevarestyrelsen i forbindelse med en inspektion eller efter anmodning.

Huse og udstyr

§ 8. Husene skal være tilstrækkeligt oplyst til, at dyrene kan se de øvrige dyr, undersøge deres omgivelser og udvise normal adfærd og til, at der kan føres et nøje tilsyn med dyrene. Stk. 2. Dyrene skal i de perioder, hvor der er lys i huset, holdes ved en lysintensitet i mindst 80 pct. af huset på ikke under 20 lux målt i dyrenes øjenhøjde. Ved hold af slagtekyllinger finder reglen i § 29 endvidere anvendelse. Stk. 3. Lysintensiteten kan efter konsultation med en dyrlæge i særlige tilfælde reduceres, hvis det i den konkrete situation skønnes nødvendigt for at imødegå tilfælde af alvorlig fjerpilning eller kannibalisme blandt dyrene. Lysintensiteten må i disse tilfælde dog på intet tidspunkt være under 5 lux.

Ventilation og klimastyring

§ 17. Den, der vil aflive fjerkræ, skal sikre sig, at fjerkræet aflives så hurtigt og smertefrit som muligt. Aflivning af fjerkræ ved drukning må ikke finde sted, jf. dyrevelfærdslovens § 25, stk. 1. Stk. 2. Aflivning, herunder slagtning, af fjerkræ må udføres ved de i stk. 3 og 4 nævnte metoder. Stk. 3. Manuel eller mekanisk dislokation af halsen, må udføres, når følgende betingelser er opfyldt:

1. Metoden må ikke anvendes rutinemæssigt, og kun hvis der ikke er adgang til andre af de aflivningsmetoder, der fremgår af bilag I i Rådets forordning (EF) Nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet.
2. Manuel dislokation af halsen må ikke udføres på fjerkræ med en levende vægt på mere end tre kg.
3. Mekanisk dislokation af halsen må kun udføres på fjerkræ med en levende vægt på op til fem kg.
4. Ved anvendelse af manuel dislokation af halsen må en person højst aflive 70 styk fjerkræ dagligt. Stk. 4. Afhugning af hovedet må udføres, hvis dyret forud er bedøvet ved en metode, der fremgår af bilag I i Rådets forordning (EF) Nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet.

§ 25. Den maksimale belægningsgrad efter § 24 i et hus kan øges op til 39 kg levende vægt pr. m 2 friareal, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Bedriften drives i overensstemmelse med kravene i denne bekendtgørelses §§ 3-23, 28 og 29.
2. Det hus, hvor der ønskes en maksimal belægningsgrad på op til 39 kg levende vægt pr. m 2 friareal, er udstyret med ventilationssystemer og om nødvendigt køle- og varmesystemer, der er udformet og indrettet samt anvendes på en sådan måde, at a) ammoniakkoncentrationen (NH3) ikke overstiger 20 ppm og kuldioxidkoncentrationen (CO2) ikke overstiger 3.000 ppm målt i kyllingernes hovedhøjde, b) indendørstemperaturen højst er 3° C højere end udendørs temperaturen, når udendørstemperaturen er over 30° C i skyggen, og c) den gennemsnitlige relative luftfugtighed målt indenfor i huset i 48 timer ikke overstiger 70 pct., når udendørstemperaturen er under 10° C.

§ 26. Den maksimale belægningsgrad efter § 25 i et hus kan yderligere øges op til 42 kg levende vægt pr. m 2 friareal, hvis betingelserne i § 25 samt følgende betingelser er opfyldt:

1. Der er inden for de seneste 2 år udført tilsyn på et slagteri efter §§ 30-33 med kyllinger fra huset eller foretaget besætningskontrol af de dyrevelfærdsmæssige forhold på bedriften, herunder opfølgende kontrol efter § 34, og i den forbindelse er der ikke konstateret væsentlige eller gentagne velfærdsproblemer på bedriften eller inden for dette tidsrum i øvrigt på bedriften konstateret overtrædelser af kravene i denne bekendtgørelse.
2. Bedriften drives i overensstemmelse med de retningslinjer for hold af slagtekyllinger, som er udarbejdet af Det Danske Fjerkræråd og godkendt af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling.
3. Den samlede dødelighed har i de seneste syv på hinanden følgende kontrollerede flokke fra det hus, hvor der ønskes en maksimal belægningsgrad på op til 42 kg levende vægt pr. m 2 friareal, været mindre end 1 pct. tillagt 0,06 pct. ganget med flokkens slagtealder i dage. Stk. 2. Uanset at betingelsen i stk. 1, nr. 3, ikke er opfyldt, kan Fødevarestyrelsen tillade anvendelse af den maksimale belægningsgrad efter stk. 1, hvis den forhøjede dødelighed er undskyldelig. Stk. 3. Hvis den maksimale belægningsgrad i et hus øges til mere end 40 kg levende vægt pr. m 2 friareal, må den gennemsnitlige belægningsgrad i det pågældende hus på intet tidspunkt overstige 40 kg levende vægt pr. m 2 friareal. Den gennemsnitlige belægningsgrad i det enkelte hus måles som den gennemsnitlige belægningsgrad for den aktuelle flok og de to forudgående flokke af slagtekyllinger i det enkelte hus.

§ 27. Anvendelse af den maksimale belægningsgrad efter §§ 25 og 26 skal anmeldes til Fødevarestyrelsen på det sted, hvor bedriften ligger. Anmeldelsen skal indgives senest 3 uger før, belægningsgraden forøges. Anmeldelsen skal indgives ved anvendelse af det af Fødevarestyrelsen hertil godkendte anmeldelsesskema og skal indeholde relevante oplysninger om bedriften, herunder mindst de oplysninger, der fremgår af bilag 1 til denne bekendtgørelse. Anmeldelsesskemaet findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside (www.fvst.dk under Selvbetjening/Blanketter). Fødevarestyrelsen kan kræve, at der fremsendes yderligere oplysninger om bedriften.

Foder- og drikkevandsanlæg

§ 29. I huse skal der fra fem dage efter udrugning til tre dage før slagtning anvendes et lysprogram med en mørkeperiode i hvert døgn på enten seks sammenhængende timer eller fire sammenhængende timer og to sammenhængende timer. Mørkeperioden eller mørkeperioderne skal ligge på det samme tidspunkt i hvert døgn. Stk. 2. Overgangen fra mørke til lys skal ske ved forøgelse af lysintensiteten til 5 lux (dæmring). Overgangen fra lys til mørke skal ske ved reduktion af lysintensiteten til 5 lux (skumring). Skumrings- og dæmringsperioden skal have en varighed på ikke under 30 minutter. Skumrings- og dæmringsperioden anses ikke for en mørkeperiode omfattet af stk. 1. Stk. 3. Slagtekyllinger må ikke holdes i konstant mørke. Slagtekyllinger kan holdes ved konstant lys de første fem dage efter udrugning og de sidste tre dage før slagtning af de sidste kyllinger i en flok. Stk. 4. Hvis slagtekyllinger har adgang til udendørs arealer, og de får en mørkeperiode svarende til nattens længde ifølge årstiden eller af samme længde som nævnt i stk. 1, kan anvendelse af det i stk. 1 beskrevne lysprogram undlades.

§ 30. Ved indlevering af slagtekyllinger til et fjerkræslagteri skal den besætningsansvarlige sikre, at kyllingerne er ledsaget af oplysninger om afstamning eller race, den daglige dødelighed og den samlede dødelighed. Disse oplysninger samt antallet af slagtekyllinger, der er døde ved ankomsten, skal under tilsyn af en dyrlæge fra Fødevarestyrelsens Kødkontrol registreres med angivelse af bedriften og huset. Oplysningernes pålidelighed skal under tilsyn af en dyrlæge fra Fødevarestyrelsens Kødkontrol kontrolleres under hensyn til antallet af slagtekyllinger, der slagtes, og antallet af slagtekyllinger, der er døde ved ankomsten til slagteriet. Stk. 2. Hvis der på baggrund af tilsynet efter stk. 1 er grund til at antage, at der kan være velfærdsproblemer på den bedrift eller i det hus, som de pågældende slagtekyllinger hidrører fra, herunder at den besætningsansvarlige anvender en højere maksimal belægningsgrad end 33 kg levende vægt pr. m 2 friareal uden at opfylde betingelserne i §§ 25-27, indberetter Fødevarestyrelsens Kødkontrol det straks til Fødevarestyrelsens Veterinærenhed. Hvis forholdene skønnes at være mindre væsentlige, kan Fødevarestyrelsens Kødkontrol dog i stedet vejlede den besætningsansvarlige om, at der skal rettes op på utilstrækkelige forhold på bedriften i det pågældende hus. Hvis de påpegede forhold ikke er udbedret ved modtagelsen af kyllinger fra den næste flok slagtekyllinger fra samme hus, skal Fødevarestyrelsens Kødkontrol indberette det til Fødevarestyrelsens Veterinærenhed.

§ 31. I forbindelse med inspektion af de levende slagtekyllinger, der indleveres til slagteriet, vurderer Fødevarestyrelsens Kødkontrol fjerdragtens tilstand. Stk. 2. Hvis slagtekyllingernes fjerdragt er mere end almindeligt tilsmudset, skal Fødevarestyrelsens Kødkontrol gøre den besætningsansvarlige opmærksom herpå med en vejledning om straks at rette op på utilstrækkelige forhold. Fødevarestyrelsens Kødkontrol kontrollerer, om de påpegede forhold er udbedret ved indleveringen af kyllinger fra den næste flok slagtekyllinger fra samme hus, og hvis det ikke er tilfældet, skal Fødevarestyrelsens Kødkontrol indberette det til Fødevarestyrelsens Veterinærenhed. Stk. 3. Hvis slagtekyllingernes fjerdragt er stærkt tilsmudset, skal Fødevarestyrelsens Kødkontrol straks indberette forholdet til Fødevarestyrelsens Veterinærenhed.

Tilsyn på slagteriet efter slagtning

§ 32. Trædepuderne på de indleverede slagtekyllinger fra hvert slagtehold undersøges stikprøvevis af en dyrlæge fra Fødevarestyrelsens Kødkontrol eller af kontrolpersonale under tilsyn af Fødevarestyrelsens Kødkontrol. Undersøgelsen af slagtekyllingernes trædepuder gennemføres således, at der fra et slagtehold af slagtekyllinger fra samme hus efter slagtning udtages en fod fra 50 forskellige kyllinger fra henholdsvis den første og den sidste tredjedel af slagteholdet. Trædepuderne på disse 100 kyllingefødder undersøges for svidninger (ammoniakforbrændinger) og andre synlige skader, som kan skyldes velfærdsproblemer i det hus, hvorfra kyllingerne hidrører. Stk. 2. Ved trædepudeundersøgelsen efter stk. 1 tildeles hver kyllingefod points efter følgende skala:

1. Ingen svidninger – 0 point.
2. Mindre alvorlige svidninger – 0,5 point.
3. Alvorlige svidninger – 2 point. Stk. 3. Hvis de i stk. 1 nævnte 100 kyllingefødder fra samme slagtehold af slagtekyllinger tilsammen tildeles højst 40 point, foretager Fødevarestyrelsens Kødkontrol sig ikke yderligere. Stk. 4. Hvis de i stk. 1 nævnte 100 kyllingefødder fra samme slagtehold af slagtekyllinger tilsammen tildeles fra 41 til højst 80 point, skal Fødevarestyrelsens Kødkontrol gøre den besætningsansvarlige opmærksom herpå med vejledning om straks at rette op på utilstrækkelige forhold. Fødevarestyrelsens Kødkontrol kontrollerer, om de påpegede forhold er udbedret ved indleveringen af kyllinger fra den næste flok af slagtekyllinger fra samme hus. Hvis et slagtehold fra den næste flok af slagtekyllinger fra samme hus på ny tildeles 41 point eller mere, skal Fødevarestyrelsens Kødkontrol indberette det til Fødevarestyrelsens Veterinærenhed. Stk. 5. Hvis de i stk. 1 nævnte 100 kyllingefødder fra samme slagtehold tilsammen tildeles fra 81 til 200 point, skal Fødevarestyrelsens Kødkontrol straks indberette forholdet til Fødevarestyrelsens Veterinærenhed.

§ 33. I forbindelse med den kontrol, der udføres efter reglerne om den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum, skal en dyrlæge fra Fødevarestyrelsens Kødkontrol eller kontrolpersonale under dennes tilsyn, evaluere resultaterne af inspektionen efter slagtning med henblik på at identificere eventuelle andre tegn på velfærdsproblemer. Stk. 2. Hvis der på baggrund af tilsynet efter stk. 1 er grund til at antage, at der kan være velfærdsproblemer i det hus, som de pågældende slagtekyllinger hidrører fra, herunder at den besætningsansvarlige anvender en højere maksimal belægningsgrad end 33 kg levende vægt pr. m 2 friareal uden at opfylde betingelserne i §§ 25-27, indberetter Fødevarestyrelsens Kødkontrol det straks til Fødevarestyrelsens Veterinærenhed. Hvis forholdene skønnes at være mindre væsentlige, kan Fødevarestyrelsens Kødkontrol dog i stedet vejlede den besætningsansvarlige om, at der skal rettes op på utilstrækkelige forhold i det pågældende hus. Hvis de påpegede forhold ikke er udbedret ved modtagelsen af et slagtehold fra næste flok fra samme hus, skal Fødevarestyrelsens Kødkontrol indberette det til Fødevarestyrelsens Veterinærenhed.

§ 34. Fødevarestyrelsens Veterinærenhed vurderer på baggrund af de indberetninger, som modtages fra Fødevarestyrelsens Kødkontrol, jf. § 30, stk. 2, § 31, stk. 2 og 3, § 32, stk. 4 og 5 eller § 33, stk. 2, om der er behov for at foretage et kontrolbesøg i bedriften, eller om forholdene kan søges udbedret ved en skriftlig henvendelse til den besætningsansvarlige. En sådan henvendelse kan eventuelt indeholde påbud om enten at rette op på forholdene eller at udarbejde en nærmere redegørelse efter retningslinjerne i § 37. I sådanne tilfælde skal Fødevarestyrelsens Veterinærenhed løbende vurdere, om der opstår behov for at foretage et kontrolbesøg i bedriften.

Optegnelser over produktionsforhold

§ 35. Den besætningsansvarlige skal være i besiddelse af ajourførte og detaljerede oplysninger om produktionsforholdene i det enkelte hus, jf. bilag 1 til denne bekendtgørelse. Oplysningerne skal opbevares i mindst tre år. Oplysningerne skal efter anmodning stilles til rådighed for Fødevarestyrelsen. Hvis oplysningerne har været stillet til rådighed for Fødevarestyrelsen, og der efterfølgende foretages ændringer i produktionssystemerne, der kan have betydning for kyllingernes velfærd, skal Fødevarestyrelsen hurtigst muligt underrettes herom.

Påbud og redegørelse

§ 36. Hvis Fødevarestyrelsen i et eller flere huse konstaterer velfærdsproblemer, herunder at den besætningsansvarlige anvender en højere maksimal belægningsgrad end 33 kg levende vægt pr. m 2 friareal uden at opfylde betingelserne i §§ 25-27, skal Fødevarestyrelsen, jf. dyrevelfærdslovens § 47, stk. 1, påbyde den besætningsansvarlige inden for en nærmere fastsat frist at rette op på utilstrækkelige forhold. Hvis det findes påkrævet, skal Fødevarestyrelsen endvidere påbyde den besætningsansvarlige inden for en nærmere fastsat frist at udarbejde en redegørelse for de tiltag, som er nødvendige for at udbedre forholdene. Fødevarestyrelsen skal godkende indholdet af redegørelsen og fastsætte en frist for, hvornår de i redegørelsen foreslåede tiltag skal være gennemført.

§ 38. Fødevarestyrelsen kan i følgende tilfælde meddele den besætningsansvarlige påbud om at nedsætte den maksimale belægningsgrad af slagtekyllinger i et eller flere huse, hvis

1. Fødevarestyrelsen konstaterer væsentlige eller gentagne velfærdsproblemer i et eller flere huse,
2. den besætningsansvarlige ikke inden for en given frist efterkommer et påbud om at rette op på utilstrækkelige forhold efter § 36, 1. pkt.,
3. den besætningsansvarlige ikke udarbejder den i § 36, 2. pkt., nævnte redegørelse inden for den fastsatte frist, eller
4. den besætningsansvarlige ikke gennemfører de i redegørelsen beskrevne tiltag inden for den i medfør af § 36, 3. pkt., fastsatte frist. Stk. 2. Den besætningsansvarlige kan kun i ganske særlige tilfælde påbydes at nedsætte sin belægning af slagtekyllinger til mindre end 25 kg levende kylling pr. m 2 friareal.

§ 39. Når den besætningsansvarlige fremlægger dokumentation for, at de forhold, der har givet anledning til påbud efter § 38, er udbedret, beslutter Fødevarestyrelsen, hvor meget og på hvilke betingelser belægningen på ny kan øges under hensyntagen til dyrenes velfærd. Beslutningen træffes på grundlag af den besætningsansvarliges dokumentation sammenholdt med resultaterne af kontrolbesøg i besætningen og oplysninger fra slagteriet om konstaterede trædepudesvidninger, kassationsårsager m.v. Stk. 2. En forøgelse af den maksimale belægningsgrad til mere end 33 kg levende vægt pr. m 2 friareal og op til 39 kg levende vægt pr. m 2 friareal efter stk. 1 forudsætter, at betingelserne i § 25 er opfyldt. En forøgelse af den maksimale belægningsgrad til mere end 39 kg levende vægt pr. m 2 friareal og op til 42 kg levende vægt pr. m 2 friareal forudsætter, at betingelserne i §§ 25 og 26 er opfyldt. Hvis den besætningsansvarlige tidligere har opfyldt betingelserne for at forøge belægningsgraden til mere end 39 kg levende vægt pr. m 2 friareal, finder § 26, stk. 1, nr. 1, dog ikke anvendelse.

§ 40. Den besætningsansvarlige for en bedrift med slagtekyllinger skal have gennemført og bestået et kursus om følgende emner:

1. De bestemmelser om beskyttelse af slagtekyllinger, der fremgår af denne bekendtgørelse.
2. Fysiologi, især vandings- og fodringsbehov, slagtekyllingers adfærd og stresspåvirkninger.
3. De praktiske aspekter ved en omsorgsfuld håndtering af slagtekyllinger, samt indfangning, lastning og transport.
4. Nødhjælp til slagtekyllinger, nødslagtning og aflivning.
5. Forebyggende biosikkerhedsforanstaltninger. Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan efter ansøgning godkende et kursus til opfyldelse af kravet i stk. 1 og udformningen af kursusbeviser. Stk. 3. En ansøgning som nævnt i stk. 2 skal indeholde oplysninger om kursets varighed, hvilke emner, der undervises i samt om undervisernes kvalifikationer. Stk. 4. Kursusudbyder skal ved afslutning af det i stk. 1 omtalte kursus udstede et kursusbevis til de personer, der har gennemført og bestået kurset. Stk. 5. Den besætningsansvarlige skal kunne dokumentere gennemførelsen af det i stk. 1 nævnte kursus med det i stk. 4 nævnte kursusbevis.

§ 42. Fødevarestyrelsen kan efter ansøgning give en person omfattet af § 1, stk. 3, tilladelse til at udøve erhvervet som besætningsansvarlig for en bedrift med slagtekyllinger, hvis personens erhvervsmæssige kvalifikationer kan anerkendes i medfør af lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer. Stk. 2. Ansøgning om tilladelse indsendes til Fødevarestyrelsen direkte eller via www.businessindenmark.dk. Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger:

1. Ansøgerens fulde navn.
2. Ansøgerens bopælsadresse i hjemlandet.
3. Ansøgerens eventuelle bopælsadresse i Danmark.
4. Ansøgerens kontaktoplysninger: telefonnummer og e-mail adresse.
5. Dokumentation for ansøgerens nationalitet.
6. Dokumentation for ansøgerens faglige titel og hvilken medlemsstat, der har udstedt titlen.
7. Attestation fra den kompetente myndighed i etableringslandet om, at ansøgeren er lovligt etableret i landet til at udøve erhvervet som besætningsansvarlig.
8. Attestation fra den kompetente myndighed i etableringslandet om, at ansøgeren ikke har fået permanent eller midlertidigt forbud eller lignende mod at udøve erhvervet som besætningsansvarlig.
9. Bevis for erhvervsmæssige kvalifikationer.
10. Bevis for, at ansøgeren erhvervsmæssigt har udøvet erhvervet på fuldtidsbasis i et år eller i en tilsvarende samlet varighed på deltidsbasis i løbet af de foregående ti år, hvis erhvervet eller uddannelsen ikke er lovreguleret i etableringslandet.

§ 44. Fødevarestyrelsen kan ved en ansøgning om tilladelse efter § 42 kontrollere ansøgerens erhvervsmæssige kvalifikationer. Stk. 2. Hvis der er væsentlig forskel mellem ansøgerens erhvervsmæssige kvalifikationer og den uddannelse, der kræves i medfør af denne bekendtgørelse, og den forskel kan skade den offentlige sundhed samt dyrenes sundhed eller velfærd, og ikke kan opvejes af ansøgerens erhvervserfaring eller af viden, færdigheder og kompetencer, der er opnået gennem livslang læring, der er formelt attesteret af relevant organ, giver Fødevarestyrelsen ansøgeren mulighed for efter eget valg enten, at

1. tage en egnethedsprøve for at bevise, at denne har erhvervet den manglende viden eller kompetence, eller
2. gennemgå en prøvetid, der ikke overstiger tre år, og som kan kræves at blive afsluttet med en bedømmelse. Stk. 3. Fødevarestyrelsen kan under overholdelse af proportionalitetsprincippet fastsætte nærmere krav til en eventuel prøvetid og egnethedsprøve. Stk. 4. Fødevarestyrelsen sikrer, at ansøgeren har mulighed for at aflægge egnethedsprøven seneste seks måneder efter afgørelsen om at underlægge ansøgeren en egnethedsprøve.

§ 45. Fødevarestyrelsen træffer afgørelse senest 4 uger efter modtagelse af ansøgningen og de oplysninger og dokumenter, der er nævnt i § 42, stk. 2. Stk. 2. Fristen i stk. 1 kan forlænges én gang med én måned, hvis sagens kompleksitet berettiger det. Fødevarestyrelsen begrunder forlængelsen og varigheden af forlængelsen og meddeler dette til ansøgeren inden udløbet af fristen i stk. 1. Stk. 3. Ansøgeren, jf. § 42, må ikke udøve erhvervet som besætningsansvarlig i en bedrift med slagtekyllinger, før vedkommende har fået tilladelse hertil af Fødevarestyrelsen. Stk. 4. Fødevarestyrelsen kan til enhver tid tilbagekalde en meddelt tilladelse, hvis ansøger misligholder væsentlige vilkår i tilladelsen.

§ 46. Personer fra de i § 1, stk. 3, nævnte lande kan midlertidigt og lejlighedsvist udøve erhvervet som besætningsansvarlig for en bedrift med slagtekyllinger uden at skulle indhente tilladelse efter § 42. Stk. 2. Inden aktiviteten påbegyndes første gang, skal personen indgive en skriftlig anmeldelse til Fødevarestyrelsen. Stk. 3. Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger:

1. Anmelderens fulde navn.
2. Anmelderens bopælsadresse i hjemlandet.
3. Anmelderens eventuelle bopælsadresse i Danmark.
4. Anmelderens kontaktoplysninger: telefonnummer og e-mail adresse. Stk. 4. Anmeldelsen skal ved første henvendelse, eller hvis der ved fornyelse, jf. stk. 5, er tale om ændring af de oplysninger, der tidligere er givet, vedlægges følgende dokumenter:
5. Dokumentation for anmelderens nationalitet.
6. Dokumentation for anmelderens faglige titel og hvilken medlemsstat, der har udstedt titlen.
7. Attestation fra de kompetente myndigheder i etableringslandet om, at anmelderen er lovligt etableret i landet til at udøve erhvervet som besætningsansvarlig.
8. Attestation fra den kompetente myndighed i etableringslandet om, at anmelderen ikke har fået permanent eller midlertidigt forbud eller lignende mod at udøve erhvervet som besætningsansvarlig.
9. Bevis for erhvervsmæssige kvalifikationer.
10. Bevis for, at anmelderen erhvervsmæssigt har udøvet erhvervet på fuldtidsbasis i et år eller i en tilsvarende samlet varighed på deltidsbasis i løbet af de foregående ti år, hvis erhvervet eller uddannelsen ikke er lovreguleret i etableringslandet. Stk. 5. Anmeldelsen gælder for et år og skal fornyes forudgående for hvert efterfølgende år, hvor personen ønsker midlertidigt og lejlighedsvis at udøve erhvervet som besætningsansvarlig for en bedrift med slagtekyllinger.

§ 47. En person, som udøver erhvervet som besætningsansvarlig for en bedrift med slagtekyllinger i medfør af § 42 eller 46, skal oplyse tjenestemodtageren om:

1. Deres faglige titel.
2. Navn og adresse på den kompetente tilsynsmyndighed i etableringslandet, hvis erhvervet som besætningsansvarlig dér er omfattet af en godkendelsesordning, eller kontaktoplysninger på Fødevarestyrelsen.
3. Eventuelt registreringsnummer eller identifikationskode i et offentligt register i etableringslandet.
4. Eventuelle forsikringer til dækning af erhvervsansvar. Stk. 2. Hvis tjenestemodtageren anmoder tjenesteyderen om det, skal denne oplyse om de regler, der gælder for udførelsen af erhvervet, og hvordan tjenestemodtageren får adgang hertil.

§ 50. Trimning af næb er forbudt. Stk. 2. Uanset stk. 1 kan trimning af næb på en flok kyllinger dog foretages i særlige tilfælde inden 10 dage efter udrugning, hvis andre tiltag iværksat i forhold til en tidligere flok i samme hus med henblik på at reducere problemerne har vist sig ikke at have tilstrækkelig effekt, og det er nødvendigt for at imødegå alvorlig fjerpilning eller kannibalisme eller for at hindre skade på høner under parring. Stk. 3. Ved den i stk. 2 nævnte trimning må der maksimalt trimmes 1/3 af kyllingens næb målt fra næseborets yderste del til næbspidsen. Trimning må kun foretages af en person, som har modtaget kyndig vejledning heri. Stk. 4. Den dyrlæge, som ifølge bekendtgørelse om fjerkræproduktion og omsætning af fjerkræ er tilknyttet et rugeri som tilsynsførende dyrlæge, skal ved udøvelsen af tilsynet påse, om trimning af næb foretages i overensstemmelse med stk. 2 og 3, og om næbtrimningen i øvrigt sker på en dyrevelfærdsmæssig forsvarlig måde.

Amputation af tæer, kam og sporer

§ 53. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den, der

1. overtræder § 3, § 4, stk. 1 eller 3, §§ 5-7, § 8, stk. 1, 2 eller 3, 2. pkt., §§ 9-16, § 17, stk. 2-4, § 20, stk. 1, §§ 21-23, §§ 27-28, § 29, stk. 1, 2 eller 3, 1. pkt., § 30, stk. 1, 1. pkt., § 35, § 40, stk. 1, 4 eller 5, § 41, § 45, stk. 3, § 46, stk. 2 eller 5, § 47, §§ 49-50, § 51, 1. eller 3. pkt., eller § 52,
2. undlader at hindre overtrædelse af § 19, eller
3. anvender en højere maksimal belægningsgrad i et hus end tilladt efter § 24, § 25, § 26, stk. 1 eller stk. 3, 1. pkt., eller § 39, stk. 1, 1. pkt. Stk. 2. Ved udmåling af straf efter stk. 1 anses det som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelsen af erhverv, jf. § 58, stk. 12, 1. pkt., i dyrevelfærdsloven. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 54. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021. Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves:

1. Bekendtgørelse nr. 1047 af 13. august 2018 om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion til produktion af slagtekyllinger.
2. Bekendtgørelse nr. 245 af 16. marts 2010 om uddannelse og kvalifikationer ved hold af slagtekyllinger.

Fødevarestyrelsen /P.D.V.\nHanne Larsen / Christian Strøyer/

Bilag 1 Oplysninger om produktionsforhold vedrørende de seneste tre rotationer af kyllinger, jf. §§ 27 og 35

Den besætningsansvarlige skal sikre, at der for hvert hus optegnes følgende oplysninger om produktionsforhold vedrørende de seneste tre rotationer af kyllinger:

1. Antallet af kyllinger, der er sat ind. 2) En plan over huset, herunder husets areal og friarealet. 3) Kyllingernes afstamning eller race, hvis den er bekendt. 4) Ved hver kontrol antallet af dødfundne kyllinger, om muligt med angivelse af årsag, samt antallet af aflivede kyllinger med angivelse af årsag. 5) Den daglige dødelighed og den samlede dødelighed. 6) Antal kyllinger, der er tilbage i flokken, når de kyllinger, der skal sælges eller slagtes, er fjernet. 7) Antal kg. leveret kylling, jf. slagteriafregninger. 8) Antal kasserede dyr og årsagen hertil. 9) Fodertrug og vandforsyning, herunder art og kapacitet. 10) Ventilationskapacitet, kølemulighed og temperaturregulering, herunder placering heraf, en ventilationsplan og nærmere angivelse af luftkvalitetsparametre, f.eks. luftcirkulation, lufthastighed og temperatur. 11) Belysning, herunder beskrivelse af det anvendte lysprogram og lysintensitet. 12) Reserve- og alarmsystemer ved el-svigt, herunder tekniske inspektioner af disse systemer. 13) Konstaterede svigt af ventilationssystemet og tekniske inspektioner af ventilationssystemet. 14) Normalt anvendt gulvtype og strøelse.