TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om visse aggregater, halsbånd m.v. til dyr, herunder om forbud mod brug og markedsføring

DanmarkBekendtgørelse2020

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 1752 af 30/11/2020 I medfør af § 11, stk. 1, § 13, § 35 og § 58, stk. 8 og 9, i lov nr. 133 af 25. februar 2020 om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven) fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på aggregater, halsbånd m.v. til dyr, herunder forbud mod brug og markedsføring af visse aggregater, halsbånd m.v. Stk. 2. Denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse på aggregater, halsbånd m.v. til dyr, der er omfattet af følgende bekendtgørelser:

  1. Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste.
  2. Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde.
  3. Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg.
  4. Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise. Stk. 3. Uanset stk. 2 finder § 4 anvendelse på markedsføring af, herunder reklame for og salg af, de genstande, som det er forbudt at anvende, jf. de i stk. 2 nævnte bekendtgørelser.
§ 2

§ 2. Brugen af ethvert fjernbetjent eller automatisk virkende aggregat, der hæftes på dyr, og som påfører dyret elektrisk stød eller anden væsentlig ulempe, når det aktiveres, er forbudt.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Halsbånd skal være lavet af et materiale, der er velegnet til brug på den pågældende dyreart, og som ikke på nogen måde skader dyret. Stk. 2. Brugen af halsbånd, der på den indvendige side er forsynet med skarpe eller spidse pigge, er forbudt.

§ 4

§ 4. Markedsføring af, herunder reklame for og salg af de genstande, som det er forbudt at anvende i medfør af § 2 og § 3, stk. 2, eller de genstande, som det er forbudt at anvende, jf. de i § 1, stk. 2, nævnte bekendtgørelser, må ikke finde sted.

§ 5

(Stk. 4)

§ 5. Med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder straffes den, der overtræder §§ 2-4, medmindre højere straf er forskyldt i medfør af anden lovgivning. Stk. 2. Forsøg på overtrædelse af § 4 kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Stk. 3. Ved udmåling af straf efter stk. 1 anses det som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv, jf. § 58, stk. 12, i dyrevelfærdsloven. Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

selskab
§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 607 af 25. juni 2009 om forbud mod brug af visse aggregater, halsbånd mv. til dyr ophæves.

Fødevarestyrelsen /P.D.V.\nHanne Larsen / Christian Strøyer/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2020
Ikrafttrædelsesdato
2. december 2020
Bekendtgørelse om visse aggregater, halsbånd m.v. til dyr, herunder om forbud mod brug og markedsføring | TheLawyer.sh