TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis

DanmarkBekendtgørelse2020

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab

BEK nr 1824 af 07/12/2020 I medfør af § 8, stk. 3, § 12, stk. 2, § 14, stk. 3, § 24, stk. 7, og § 34, stk. 4, i lodsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 352 af 12. april 2016, fastsættes:

Definitioner

§ 1

§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Højsøcertifikat: Et lodscertifikat til højsølodsning udstedt af en myndighed, der ifølge anbefaling af FN’s internationale søfartsorganisation (IMO) er kompetent hertil.
  2. Højsølodsning: Lodsning uden for et lands søterritorium.
  3. Lods: En person, der af Søfartsstyrelsen er certificeret til at lodse.
  4. Lodscertifikat: Et af Søfartsstyrelsen udstedt bevis på, at indehaveren er legitimeret til at foretage nærmere angivne lodsninger.
  5. Lodsfritagelsesbevis: Et bevis udstedt af Søfartsstyrelsen, der fritager et skib for lodspligt, hvis lodsfritagelsesbevisets indehaver fører skibet, og hvis lodsfritagelsesbeviset omfatter skibets type, konditioner samt det farvand, som skibet sejler i.
  6. Lodsning: Rådgivning af skibets fører om navigering, sejlads og manøvrering, uanset om rådgivningen gives om bord på skibet eller ved kommunikation fra andet skib eller fra land.
  7. Lodsningsområde: Det geografiske område, som en lods ifølge sit lodscertifikat er legitimeret til at lodse i.
  8. Lodsaspirant: En person, der af Søfartsstyrelsen er anerkendt som værende under oplæring til lods.
  9. Lodsaspirant-idkort: Et af Søfartsstyrelsen udstedt bevis på, at indehaveren er under oplæring til lods og har ret til at deltage i sidemandsoplæring.

Lodscertifikat

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Søfartsstyrelsen udsteder lodscertifikat efter ansøgning, hvis ansøgeren:

  1. er uddannet på et niveau, så ansøgeren må føre skibe uanset disses størrelse,
  2. har sønæringsbevis som skibsfører,
  3. har minimum to års erfaring som skibsfører eller overstyrmand fra relevant sejlads,
  4. kan dokumentere tilstrækkeligt kendskab til elektroniske søkort (ECDIS),
  5. er i besiddelse af gyldigt sundhedsbevis uden anmærkninger, jf. dog stk. 4,
  6. har gennemført lodsuddannelse, jf. kapitel 3,
  7. har gennemført sidemandsoplæring, jf. kapitel 4,
  8. har særlig indsigt og erfaring i det ansøgte geografiske lodsningsområde, jf. kapitel 5,
  9. har bestået en teoretisk og praktisk fastsat egnethedsprøve, jf. kapitel 6,
  10. er tilknyttet et lodseri, der er registreret i medfør af lodsloven § 24, stk. 4, og
  11. er uden betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover. Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra reglerne i stk. 1, nr. 1 og 2. Der kan dog aldrig udstedes lodscertifikat til lodsning af skibe, som lodsen ikke er uddannet til at føre. Stk. 3. Lodscertifikatet kan være begrænset til forskellige skibsstørrelser. Søfartsstyrelsen fastsætter nærmere krav herom, jf. bilag 3. Stk. 4. Hvis et sundhedsbevis i henhold til stk. 1, nr. 5, er behæftet med anmærkninger, kan Søfartsstyrelsen anmode om yderligere oplysninger, for at der kan foretages en vurdering af, om ansøgeren er i stand til at bestride hvervet som lods.
§ 3

(Stk. 4)

§ 3. Søfartsstyrelsen træffer afgørelse om udstedelse af lodscertifikat senest 14 dage efter modtagelsen af ansøgningen og alle nødvendige dokumenter, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Fristen i stk. 1 kan forlænges én gang med én måned, hvis sagens kompleksitet berettiger til det. Søfartsstyrelsen begrunder forlængelsen og varigheden af forlængelsen og meddeler dette til ansøgeren inden udløbet af fristen i stk. 1. Stk. 3. Ansøgeren må ikke udføre opgaver eller agere som lods, før Søfartsstyrelsen har udstedt lodscertifikat til vedkommende. Stk. 4. Når Søfartsstyrelsen modtager en ansøgning om lodscertifikat, sendes en kvittering til ansøgeren med oplysninger om sagsbehandlingsfristen, jf. stk. 1, og om, at ansøgeren ikke kan betragte tilladelsen til at agere som lods som givet, før lodscertifikatet er udstedt, jf. stk. 3, og om klagemuligheder.

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Lodscertifikatet udformes og udstedes i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 1. Stk. 2. Billedet på det elektroniske lodscertifikat skal fornyes hvert 5. år. Stk. 3. Opfylder indehaveren af et lodscertifikat ikke længere betingelserne i denne bekendtgørelse, har den pågældende umiddelbart herefter pligt til at oplyse dette til Søfartsstyrelsen.

§ 5

§ 5. Såfremt en lods vurderer, at det ikke er muligt at opretholde den påkrævede lokalerfaring, jf. bilag 3, kan lodsen opnå erfaringen ved deltagelse i sidemandsoplæring i det certificerede lodsningsområde inden udløb af perioden.

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Indehaveren af et højsøcertifikat, der er udstedt af en myndighed, der er kompetent hertil i medfør af og i overensstemmelse med IMO-anbefalingen Recommendation on the use of adequately qualified deep-sea pilots in the Baltic Sea, kan få dette ombyttet til et dansk højsøcertifikat, hvis indehaveren er tilknyttet et dansk lodseri og afleverer sit udenlandske højsøcertifikat. Stk. 2. Billedet på det elektroniske højsøcertifikat skal fornyes hvert 5. år. Stk. 3. Det danske højsøcertifikat udstedes med samme dækningsområde og med samme begrænsninger som det udenlandske højsøcertifikat.

Lodsuddannelseskrav

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Den i § 2, stk. 1, nr. 6, nævnte uddannelse omfatter:

  1. Bridge Resource Management og Emergency Training kursus for lodser, som skal gennemføres minimum hvert femte år,
  2. Skibsmanøvrering for lodser, som skal gennemføres minimum hvert femte år,
  3. Lodsjura kursus for lodser, som skal gennemføres minimum hvert femte år og
  4. Personligt sikkerhedskursus for lodser, som skal gennemføres minimum hvert tredje år. Stk. 2. Kravene til indholdet af ovennævnte kurser er beskrevet i bilag 2.
§ 8

(Stk. 3)

§ 8. Et lodscertifikat er kun gyldigt til lodsning:

  1. i forbindelse med Ship to Ship operationer (STS), hvis lodsen har gennemført STS kursus for lodser, og
  2. af slæbebåde, og skibe der benytter slæbebåde, i gravede render eller afmærkede sejlløb, der fører ind til havne og i havne, hvis lodsen har gennemført Tug handling kursus for lodser. Stk. 2. Kravene til indholdet af ovennævnte kurser er beskrevet i bilag 2. Stk. 3. De ovennævnte kurser skal gennemføres minimum hvert femte år.

Sidemandsoplæring

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Søfartsstyrelsen udsteder efter ansøgning lodsaspirant-idkort, hvis lodsaspiranten opfylder betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 1, 2 og 5. Stk. 2. Lodsaspirant-idkortet udformes og udstedes i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 1.

§ 10

(Stk. 3)

§ 10. Lodsaspiranten skal gennemføre sidemandsoplæring det påkrævede antal gange for hvert ansøgt lodsningsområde, jf. bilag 3. Sidemandsoplæringen forestås af en certificeret lods. Stk. 2. Lodsaspiranten eller lodsen kan henvende sig til et lodseri, der derefter anviser en på tidspunktet kendt lodsning i det lodsningsområde, hvori der ønskes sidemandsoplæring. Stk. 3. Et lodseri har pligt til at medtage lodsaspiranter og gennemføre sidemandsoplæring. Lodsaspiranten eller lodsen, der modtager sidemandsoplæring, afholder selv eventuelle udgifter forbundet med sidemandsoplæringen, herunder dokumenterede udgifter direkte forbundet med sidemandsoplæringen hos det skib og lodseri, som står for sidemandsoplæringen.

Krav til de enkelte lodsningsområder

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Krav til de enkelte lodsningsområder fremgår af bilag 3. Stk. 2. Ansøgere og indehavere af et lodscertifikat skal elektronisk fremsende dokumentation til Søfartsstyrelsen for, at kravene til sejladshyppighed for det enkelte lodsningsområde, jf. bilag 3, er opfyldt.

§ 12

§ 12. Søfartsstyrelsen kan dispensere fra kravene til sejladshyppighed i bilag 3, når helt særlige forhold gør sig gældende.

Egnethedsprøve for erhvervelse af lodscertifikat

§ 13

(Stk. 4)

§ 13. Den praktiske del af egnethedsprøven består af gennemførelse af en lodsning i et ansøgt lodsningsområde. Stk. 2. Den teoretiske del af egnethedsprøven består af en prøve af ca. 4 timers varighed, hvor der eksamineres i lokalkendskab for hvert ansøgt lodsningsområde, jf. bilag 4. Stk. 3. I egnethedsprøven deltager en lods, som har deltaget i sidemandsoplæring, samt en censor udpeget af Søfartsstyrelsen. Stk. 4. Ansøgeren afholder eventuelle udgifter forbundet med afholdelse af egnethedsprøven, herunder forberedelse, timeløn og rejseomkostninger m.v.

Egnethedsprøve for erhvervelse af lodsfritagelsesbevis

§ 14

(Stk. 6)

§ 14. Lodsfritagelsesbeviser udstedes efter ansøgning, når ansøgeren:

  1. kan dokumentere at have opfyldt kravet til sejladshyppighed i det ansøgte lodsningsområde, jf. bilag 3 og
  2. har bestået en teoretisk egnethedsprøve, jf. bilag 4. Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan i forbindelse med erhvervelse af lodsfritagelsesbevis fastsætte, at der ikke skal anvendes lods i forbindelse med opfyldelse af sejladshyppighedskravet i stk. 1, nr. 1. Stk. 3. Egnethedsprøven består af en prøve på ca. 1-2 timers varighed, hvor ansøgeren eksamineres i lokalkendskab for hvert ansøgt lodsningsområde. Stk. 4. I egnethedsprøven deltager eksaminator og censor, som udpeges af Søfartsstyrelsen. Stk. 5. Ansøgeren afholder eventuelle udgifter forbundet med afholdelse af egnethedsprøven, herunder forberedelse, timeløn og rejseomkostninger m.v. Stk. 6. For navigatører på bugserede skibe, der ønsker lodsfritagelse ved bugsering gælder § 15.
§ 15

(Stk. 4)

§ 15. Lodsfritagelsesbevis gældende for navigatører på skibe, der bugseres til eller fra en kaj, udstedes efter ansøgning, når ansøgeren:

  1. kan dokumentere at have gennemført Tug handling kursus, jf. bilag 2,
  2. kan dokumentere at opfylde de gældende krav til sejladshyppighed i det specifikke område, hvortil der ønskes lodsfritagelsesbevis, jf. bilag 3 og
  3. har bestået en teoretisk egnethedsprøve, jf. bilag 4. Stk. 2. Egnethedsprøven består af en prøve af ca. en times varighed, hvor ansøgeren eksamineres i bugsering. Stk. 3. I egnethedsprøven deltager eksaminator og censor, som udpeges af Søfartsstyrelsen. Stk. 4. Ansøgeren afholder eventuelle udgifter forbundet med afholdelse af egnethedsprøven, herunder forberedelse, timeløn og rejseomkostninger m.v.
§ 16

(Stk. 4)

§ 16. Lodsfritagelsesbeviset udformes og udstedes i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 1. Stk. 2. Ansøgere og indehavere af et lodsfritagelsesbevis skal elektronisk fremsende dokumentation til Søfartsstyrelsen for, at kravene til sejladshyppighed for det enkelte lodsningsområde er opfyldt. Stk. 3. Billedet på det elektroniske lodsfritagelsesbevis skal fornyes hvert 5. år. Stk. 4. Opfylder indehaveren af et lodsfritagelsesbevis ikke længere betingelserne i denne bekendtgørelse, har den pågældende umiddelbart herefter pligt til at oplyse dette til Søfartsstyrelsen.

§ 17

§ 17. Indehaveren af et lodsfritagelsesbevis har pligt til at underrette den pågældende havn om, at vedkommende er i besiddelse af et gyldigt lodsfritagelsesbevis.

Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

§ 18

(Stk. 4)

§ 18. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer finder anvendelse i forbindelse med behandlingen af sager efter denne bekendtgørelse. En ansøger kan få udstedt et certifikat om adgang til at udøve lodsning, hvis den pågældende godtgør at have erhvervsmæssige kvalifikationer, der kan anerkendes efter direktivets regler, og hvis den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne i lodsloven og denne bekendtgørelse. Dette gælder uanset om der er tale om midlertidig og lejlighedsvis lodsning eller etablering. Stk. 2. Ansøgningen sendes til Søfartsstyrelsen via Kvikskranken. Stk. 3. Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger:

  1. Ansøgerens fulde navn.
  2. Ansøgerens kontaktoplysninger, bopælsadresse, herunder telefonnummer og e-mailadresse.
  3. Hvis en anden end ansøgeren, f.eks. en virksomhed, sender dokumenter på ansøgerens vegne, skal der oplyses navn, adresse, telefonnummer og evt. e-mail på indsenderen. Stk. 4. Ansøgningen skal ledsages af følgende dokumenter:
  4. Dokumentation for ansøgerens nationalitet.
  5. Autorisationsbevis eller et andet kvalifikationsbevis, som giver ansøgeren adgang til at udøve lodserhverv i ansøgerens hjemland.
  6. Dokumentation for den eventuelle erhvervserfaring, herunder dokumentation for den pågældendes relevante lokalkendskab jf. kapitel 4 og 5 og kendskab til elektroniske søkort.
  7. Gyldigt sundhedsbevis uden anmærkninger.
  8. Bevis for, at ansøgeren er uden betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover.
§ 19

(Stk. 3)

§ 19. Ved behandlingen af sager om midlertidige og lejlighedsvise tjenesteydelser, jf. direktivets artikel 5, stk. 2, skal tjenesteyderen forud for levering af tjenesteydelsen første gang indgive en skriftlig anmeldelse efter direktivets artikel 7, stk. 1, og anmeldelsen skal ledsages af de dokumenter, som er nævnt i direktivets artikel 7, stk. 2. Stk. 2. I forbindelse med anmeldelsen skal tjenesteyderen sende følgende dokumenter:

  1. Bevis for nationalitet.
  2. Kontaktoplysninger, herunder oplysninger om bopælsadresse, e-mail og telefonnummer.
  3. Bevis for at tjenesteyderen er lovlig etableret i etableringsmedlemsstat og at pågældende ikke er frataget retten til at udøve lodserhverv, heller ikke midlertidig.
  4. Beviser for erhvervsmæssige kvalifikationer.
  5. Gyldigt sundhedsbevis uden anmærkninger. Stk. 3. Søfartsstyrelsen kontrollerer tjenesteyderens erhvervsmæssige kvalifikationer, da der er tale om et erhverv, der har konsekvenser for offentlig sundhed og sikkerhed. Hvis der er væsentlige forskelle mellem tjenesteyderens erhvervsmæssige kvalifikationer, og de erhvervsmæssige kvalifikationer, der kræves efter lodsloven og denne bekendtgørelse, herunder særligt kravet om lokalkendskab, og denne forskel kan skade tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed, kan Søfartsstyrelsen give tjenesteyderen mulighed for at tage en egnethedsprøve for at bevise, at denne er i besiddelse af de nødvendige kompetencer.
§ 20

(Stk. 3)

§ 20. Sager om etablering behandles efter reglerne i direktivets artikel 11-13, 14.1, 14.2, 14.4, 14.5, 14.6, 14.7 og 50-52. Uddannelsesbeviser, som er udstedt i et tredjeland behandles i overensstemmelse med direktivets artikel 3.3. Stk. 2. Under de forudsætninger som angivet i artikel 14.1, kan Søfartsstyrelsen kræve, at ansøgeren gennemgår en prøvetid, der ikke overstiger tre år, eller går op til en egnethedsprøve. Ansøgeren har ret til selv at vælge mellem prøvetid og egnethedsprøve. Stk. 3. Søfartsstyrelsens krav til en eventuel prøvetid eller egnethedsprøve anvendes under overholdelse af proportionalitetsprincippet. Ansøgerens relevante erhvervserfaring eller livslang læring i en medlemsstat eller et tredjeland tages også i betragtning.

Diverse bestemmelser

§ 21

§ 21. Rapporteringer til Søfartsstyrelsen efter denne bekendtgørelse skal ske elektronisk via Søfartsstyrelsens rapporteringssystem.

Straf

§ 22

§ 22. Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, der overtræder bekendtgørelsens § 4, stk. 3, og § 16, stk. 4.

Ikrafttræden

§ 23

(Stk. 2)

§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1077 af 21. november 2012 om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis ophæves.

Søfartsstyrelsen /Jan Thorn\n P.D.V. / Kristina Ravn/

Bilag 1 Udformning og indhold af certifikater, idkort og beviser

Lodscertifikatets og højsøcertifikatets udformning og indhold I. Lodscertifikatets udformning: Lodscertifikatet udformes som afbilledet her: II. Lodscertifikatets indhold: Lodscertifikatet er skrevet på engelsk. På det elektroniske lodscertifikat anføres:

  • nationalitetsflag
  • certifikatbetegnelse
  • certifikatets løbenummer
  • billede af certifikatindehaveren
  • udstedelsesdato
  • udløbsdato
  • lodsens navn
  • lodsens fødselsdag
  • lodsningsområde(r)
  • begrænsninger, f.eks. skibslængde og dybgang.
  • henvisning til lodsloven
  • udstedelsesmyndighedens underskrift
  • udstedelsesmyndighedens navn, adresse, telefonnummer og e-mail. III. Højsøcertifikat: Højsøcertifikatet udfærdiges i overensstemmelse med IMO’s vejledninger ◊ Lodsaspirant-idkortets udformning og indhold I. Lodsaspirant-idkortets udformning: Lodsaspirant-idkortet udformes som afbilledet her: II. Lodsaspirant-idkortets indhold: Lodsaspirant-idkortet er skrevet på engelsk På det elektroniske lodsaspirant-idkortet anføres:
  • nationalitetsflag
  • kortbetegnelse
  • løbenummer
  • billede af kortindehaveren
  • udstedelsesdato
  • udløbsdato
  • lodsaspirantens fødselsdag
  • lodsningsområde(r).
  • henvisning til lodsloven
  • udstedelsesmyndighedens underskrift
  • udstedelsesmyndighedens navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Lodsfritagelsesbevisets udformning og indhold I. Lodsfritagelsesbevisets udformning: Lodsfritagelsesbeviset udformes som afbilledet her: II. Lodsfritagelsesbevisets indhold: Lodsfritagelsesbeviset er skrevet på engelsk. På det elektroniske lodsfritagelsesbevis anføres:
  • nationalitetsflag
  • bevisbetegnelse
  • bevisets løbenummer
  • et billede af bevisindehaveren
  • udstedelsesdato
  • udløbsdato
  • bevisindehaverens navn
  • bevisindehaverens fødselsdag
  • område(r)
  • IMO-nummer.
  • en henvisning til lodsloven
  • udstedelsesmyndighedens underskrift
  • udstedelsesmyndighedens navn, adresse, telefonnummer og e-mail.

Bilag 2 Uddannelseskrav

Bridge Ressource Management og Emergency Training kursus for lodser Kursets formål er: At træne lodsen i en korrekt udveksling af informationer mellem lods og skibsfører inden lodsningen påbegyndes og under lodsningen, herunder:

  • Pilot Card
  • planlægning af sejladsen, herunder nødprocedurer
  • informationer om fortøjning, slæbebådstyper, brug af slæbebåde
  • udveksling af særlige informationer, strøm, tidevand og trafikale forhold
  • særlige manøvreegenskaber ved skibet, besætningens begrænsninger, tekniske fejl og mangler
  • bekræftelse af hvilke sprog der benyttes til intern og ekstern kommunikation
  • sikker og korrekt kommunikation med skibsfører og broens vagthavende besætning
  • sikker og effektiv arbejdsfordeling på broen såvel under lodsningen som i en nødsituation
  • at sikre en effektiv udveksling af informationer
§ 23

(Stk. 2)

At give lodsen viden om og forståelse af:

  • betydningen af menneskets mentale styrker og begrænsninger
  • betydningen af sproglige barrierer
  • betydningen af kulturelle barrierer
  • teknikker til at håndtere ovennævnte problemer. Kurset omfatter følgende emner: Kommunikation
  • regler for god kommunikation
  • begrænsninger og styrker i verbal kommunikation
  • kontekst og sammenhæng. Briefing
  • Fælles situationsopfattelse. Menneskets fysiske og psykiske begrænsninger og styrker, herunder
  • perception
  • fortolkning og situationsopfattelse
  • hukommelse
  • træthed, stress og arbejdsbelastning. Forholdet mellem besætning og lods
  • kulturelle forskelle
  • forventninger
  • ledelsen, gruppen og individet. Case studies Simulatortræning i full mission simulator, herunder planlægning, briefing, kommunikation og samarbejde Træning af nød- og krisestyring ved hjælp af simulatorøvelser, herunder:
  • svigt af styring
  • svigt af hovedmaskineri m.m.
  • radarfejl
  • svigt af vitale systemer som f.eks. Gyro og ECDIS – blackout
  • kollisioner, grundstødning, oliespild og eftersøgning og redning
  • håndtering af andre kriser og ulykker under lodsning. Gennemførelse Kurset er kun for lodser og lodsaspiranter og skal minimum gennemføres hvert femte år jf. § 7, stk. 1, nr. 1. Der udstedes ved bestået prøve bevis på, at kursusdeltageren teoretisk og praktisk har bestået kurset tilfredsstillende. Referencer: IMO Resolution A. 960(23), afsnit 5.3, 5.4 og 5.5. Søfartsstyrelsens vejledning om prøver for fornyelse af sønæringsbeviser for navigatører og tankskibsbeviser på ledelsesniveau. Skibsmanøvrering for lodser Kursets formål er: At træne lodsen i basale/elementære skibsmanøvreringsteknikker ved hjælp af lodsning i et relevant sejladsområde, samt give lodsen kendskab til og forståelse for, hvordan et POD fremdrivningssystem virker. Kurset omfatter følgende emner: Teoretisk gennemgang af:
  • Manøvremuligheder og strategier
  • Stoppedistance
  • Willamson Turn
  • Konstant drejehastighedsteknikker
  • Anvendelse af thrustere
  • Skibe med azimuth fremdrivning
  • Ror, typer og virkning
  • Skrue(r), typer, virkning, bakeffekt, dobbeltskruede skibe
  • Havnemanøvrering med skruer og flere ror
  • Banking effect
  • Overhaling
  • Møde med andre skibe, herunder skib-skib interaktionseffekt
  • Sejlads under forskellige vejrforhold, herunder vind, strøm og bølgeeffekt
  • Generel ankring samt 2-ankring ved hækanløb
  • Instrumentnavigering i usigtbart vejr og under natsejlads
  • Anvendelse af slæbebåd og eskortbugsering
  • Squat effect
  • Under Keel Clearance
  • Pivot punkt
  • Hydrodynamik
  • Anvendelse af POD og Joystick/DP systemer
  • Manøvrering af store krydstogtskibe. Sejladsøvelser der underbygger og illustrerer de ovennævnte teorielementer, herunder:
  • Havnemanøvrering med forskellige relevante skibstyper og udstyr
  • Havnemanøvrering under forhold hvor manøvregrænser for POD/Azimuth fremdrift afprøves
  • Sejlads og anløb af relevante havne med forskellige POD/Azimuth propellerfremdrevne skibe
  • Havnemanøvrering med dobbeltskruer og ror
§ 23

(Stk. 2)

  • Havnemanøvrering med brug af bugserbåde
  • Sejlads og anduvning af havne under forskellige vejrforhold (vind, strøm og bølger)
  • Sejlads under påvirkning af hydrodynamiske effekter såsom bank effect
  • Sejlads og anduvning med anvendelse af eskortbugsering
  • Opankring
  • Squat effect og passage af andre skibe
  • Skibsmanøvrering med såvel fixed pitch som variable pitchpropeller. Gennemførelse Ovenstående sejladsøvelser og skibsmanøvreringsteknikker skal foretages i et for lodsen relevant lodsningsområde.
  • Ved certificering til et kategori A lodsningsområde, skal undervisningen gennemføres i manned models - Ved certificering til et kategori A, B, B eller C lodsningsområde, kan undervisningen gennemføres i en full mission simulator. Kurset er kun for lodser og lodsaspiranter, og skal minimum gennemføres hvert femte år, jf. § 7, stk. 1, nr. 2. Der udstedes ved kursets afslutning bevis på, at kursusdeltageren teoretisk og praktisk har bestået kurset tilfredsstillende. Referencer: IMO Resolution A. 960(23), afsnit 5.5.6. Lodsjura kursus for lodser Kursets formål er: At give lodser kendskab til relevante internationale og nationale love, regler og bestemmelser. Kurset omfatter følgende emner:
  • Lovgivningens og myndighedernes opbygning
  • Lodsloven og dertil gældende bekendtgørelser mv.
  • Lodsbetaling
  • Lodsens pligter
  • Lodspligt og lodsanbefaling
  • Erhvervelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis
  • Lodsens ansvar – herunder sanktioner
  • Søforklaring/vidneforklaring
  • Søloven
  • Højsølodsning. Gennemførelse Kurset er kun for lodser og lodsaspiranter, og skal minimum gennemføres hvert femte år, jf. § 7, stk. 1, nr. 3. Der udstedes ved kursets afslutning skriftligt bevis på, at kursusdeltageren teoretisk og praktisk har bestået kurset tilfredsstillende. Referencer: IMO Resolution A. 960(23), afsnit 5.5.8 og 6.3. Søfartsstyrelsens vejledning om prøver for fornyelse af sønæringsbeviser for navigatører og tankskibsbeviser på ledelsesniveau. Personligt sikkerhedskursus for lodser Kursets formål er: At uddanne lodser i personlig sikkerhed, teknikker i personlig overlevelse til søs, nød- og førstehjælpsprocedurer herunder hjertemassage, genoplivning samt hypotermiske afværgeforanstaltninger. Endvidere skal lodser have kendskab til risici og forholdsregler i forbindelse med personoverførsel samt kunne handle hensigtsmæssigt i forbindelse med mand-over-bord situationer og evakuering. Kurset omfatter følgende emner: Førstehjælp:
  • Førstehjælpens 4 hovedpunkter
  • Livreddende førstehjælp, herunder brug af hjertestarter
  • Hjertekarsygdomme
  • Hjerteinfarkt/hjertekrampe
  • Drukning og hypotermi
  • Klem- og faldskader
  • Standsning af blødning
  • Kommunikation med tilskadekomne. Søsikkerhed:
  • Personligt redningsudstyr herunder nødsendere
  • Risici og forholdsregler ved personoverførsel
  • Forholdsregler i tilfælde af at lodsen falder overbord, herunder de muligheder og begrænsninger fartøjet har i forhold til bjærgning
  • Vandtilvænning/dragttilvænning iført personligt udstyr
§ 23

(Stk. 2)

  • Overlevelsesteknikker i vand
  • Helikopterhoist
  • Kæntringsøvelser
  • Redningsflådens muligheder og begrænsninger
  • Evakueringsmetoder fra større skibe, herunder evakueringsstrømpe
  • Opsummerende evakueringsøvelse. Gennemførelse For at sikre, at lodsen bliver bekendt med eget udstyrs muligheder og begrænsninger, skal den praktiske del af kurset udføres i samme type udstyr, som lodsen selv benytter. Derfor medbringer lodsen personlig dragt og vest på kurset. Kurset er gennemført, når deltageren i en praktisk øvelse har demonstreret kendskab til:
  • Den tilegnede teoretiske viden gennem skriftlig test. Mindst 80 % af de afgivne svar skal være korrekte
  • Korrekt færdsel på lodslejder
  • Korrekt adfærd i forbindelse med kæntring i åbne fartøjer
  • Individuelle og kollektive overlevelsesteknikker i vand
  • Flådeentring, og ophold og vending, hvor flådestørrelse tilsvarende den, der anvendes af lodseriet, benyttes
  • Korrekt adfærd i forbindelse med bjærgning af person fra vand både som den bjærgede og bjærgende part, hvor flådestørrelse tilsvarende den, der anvendes af lodseriet, benyttes. Øvelsen foretages med typisk benyttede bjærgningsredskaber, eksempelvis cradle og kejs
  • Korrekt individuel og kollektiv adfærd i forbindelse med den opsummerende evakueringsøvelse. Evakueringsøvelsen skal opsummere de praktiske elementer i forbindelse med evakuering fra skib til vand, vand til flåde og flåde til helikopter. Kurset er kun for lodser og lodsaspiranter, og skal minimum gennemføres hvert tredje år, jf. § 7, stk. 1, nr. 4. Der udstedes ved beståede prøver bevis på, at kursusdeltageren teoretisk og praktisk har bestået kurset tilfredsstillende. I tilfælde af, at kursusdeltageren ikke består de nævnte prøver, fastlægger kursusudbyder og kursusdeltager i fællesskab en plan for det videre forløb med henblik på senere tilfredsstillende gennemførelse af kurset indenfor 6 måneder. Referencer IMO Resolution A. 960(23), afsnit 5.5.9, 5.5.10 og 5.5.11. Søfartsstyrelsens vejledning om prøver for fornyelse af sønæringsbeviser for navigatører og tankskibsbeviser på ledelsesniveau. Ship to Ship Operationer (STS) Kursets formål er: At træne lodsen i mere avancerede skibsmanøvreringsteknikker og samtidig træne god kommunikation mellem skibsfører og lods i de konkrete manøvreringsøvelser. Kurset er opdelt i 3 undervisningstrin:
  • Trin 1. STS del I (Tug handling kursus for lodser),
  • Trin 2. STS del II (Skibe op til 65.000 BT)
  • Trin 3. STS del III (Skibe større end 65.000 BT) Kurset omfatter følgende emner:
  • STS operationer
  • Manøvrering i forbindelse med ship to ship operationer
  • Sammenhæng mellem virkning af ror og maskine/skrue
  • Brug af bovpropel
  • Brug af forskellige typer slæbebåde og hvordan disse anvendes
  • STS operationer uden brug af slæbebåd
  • Navigation og manøvrering i snævert farvand og i havn
  • Manøvrering under forskellige vind- og strømforhold
  • Lavvande-effekt
  • Bank effekt
  • Ankring af skibe
  • Emergency response
  • Sejlads med fendere
  • Fendere, deres placering, effekt, styrke og begrænsninger, og fortøjning af samme
§ 23

(Stk. 2)

  • Fortøjningsprocedurer efter varierende forhold
  • Fortøjninger og kraftpåvirkninger
  • Fortøjningsarrangement, kontakt og aftale med andet skib
  • Briefing og erfaringsudveksling mellem kaptajn, lods og mooring master
  • Debriefing efter STS operation Undervisningstrin 2 (STS del II) omfatter undervisning i:
  • Manøvrering under forskellige vind- og strømforhold
  • Opankring af moderskib
  • Fendere, deres placering, effekt, styrke og begrænsninger, og fortøjning af samme
  • Sammenhæng mellem virkning af ror og maskine/skrue
  • Fortøjningsprocedurer efter varierende forhold, samt i kraftpåvirkninger på fortøjninger og fendere, herunder rækkefølgen af fortøjninger ved henholdsvis ankomst og afgang
  • Brug af forskellige typer slæbebåde herunder fordele og ulemper ved slæbebådes placering og anvendelsessted
  • Brug af bovpropel
  • Emergency response
  • Gennemgang af gældende nationale regler samt internationale guidelines.
  • Sejladsøvelser i full mission simulator, gennemgår: a. Ankring i forbindelse med STS operation, b. STS operation under gang (sug/tryk effekter) c. manøvrering med stor dybgang for atpnå ’lavvande effekt’, herunder effekten ved forskel i dybgangen mellem skibene ved ship to ship operationer. Deltagelse i STS del II, kræver gennemført STS del I kursus eller Tug Handling kursus for lodser. Undervisningstrin 3 (STS del III) omfatter undervisning i:
  • Repetition af undervisningen fra STS del I med hensyn til teori, principper mv.
  • Intensiv og omfattende simulatorundervisning i alle former for STS operationer inklusive emergency response
  • Briefing før og debriefing efter alle simulatorøvelser. Deltagelse i STS del III kræver gennemført STS del II kursus, og mindst 10 STS lodsninger inden for de seneste 5 år. Gennemførelse Kurset er kun for lodser og lodsaspiranter, og skal minimum gennemføres hvert femte år jf. § 8, stk. 3. Der udstedes ved kursets afslutning bevis på, at kursusdeltageren teoretisk og praktisk har bestået kurset tilfredsstillende. Referencer: IMO Resolution A. 960(23), afsnit 5.5.6. OCIMF Ship to Ship Transfer Guide Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 570 af 4. juni 2014 om overførsel af flydende last mellem skibe på dansk og grønlandsk søterritorium (STS-operationer). Tug handling kursus for lodser Kursets formål er: At øge kursusdeltagerens forståelse for slæbebådsoperationer, deres muligheder og begrænsninger samt at sikre en god kommunikation mellem slæbebådsfører og lods i de konkrete manøvreringsøvelser. Kurset omfatter følgende emner: -Teoretisk gennemgang af:
  • Hydrodynamiske elementer
  • Pivotpunktets indflydelse ved bugsering
  • Farlige situationer ved bugsering -Slæbetrosser
  • Direkte og indirekte bugsering – Transverse Arrest
  • Eskortbugsering
  • Brug af forskellige typer bugserbåde, herunder konventionel, Azimuth Stern Drive, Voith Schneider, Rotor Tug og eskort
  • Nødsituationer med slæbebåde
  • Menneskelige faktorer, herunder kommunikation og ordrer til slæbebåd
  • Praktiske sejladsøvelser der underbygger og illustrerer de ovennævnte teorielementer, herunder:
§ 23

(Stk. 2)

a. Anvendelse af forskellige typer slæbebåde, herunder Azimuth Stern Drive bugserbåd(e) b. Eskortbugsering c. Håndtering af nødsituationer.

  • Deltage i bugseringsoperationer om bord på slæbebåden. Gennemførelse Kurset er kun for lodser, lodsaspiranter og navigatører, og skal minimum gennemføres hvert femte år jf. § 8, stk. 3. Der udstedes ved kursets afslutning bevis på, at kursusdeltageren teoretisk og praktisk har bestået kurset tilfredsstillende. Tug handling kursus for lodser sidestilles med gennemførelse af Ship to Ship Operationer, del I. Referencer: IMO Resolution A. 960(23), afsnit 5.5.6.

Bilag 3 Krav til at få udstedt eller opretholdt et lodscertifikat eller lodsfritagelsesbevis

Indledning: Kravene til at få udstedt eller opretholdt et lodscertifikat eller lodsfritagelsesbevis har til formål at sikre, at ansøgeren opnår et tilstrækkeligt lokalkendskab til de enkelte lodsningsområder, havne, fjorde, render og broer, således at ansøgeren kan vurdere de risici, der er forbundet med sejlads i disse lodsningsområder. For at få udstedt eller opretholdt et lodscertifikat eller lodsfritagelsesbevis skal indehaveren opfylde de gældende krav til sejladshyppighed. Sejladshyppigheden er defineret som et antal lodsninger/sejladser, der er inddelt i følgende kategorier: Kategori A - For skibe, som er omfattet af lodslovens § 4; mindst 20 lodsninger/sejladser pr. løbende år fra datoen for certificering af lodsningsområdet (Højrisiko) Kategori B - For skibe, som er omfattet af lodslovens § 4; mindst 10 lodsninger/sejladser pr. løbende år fra datoen for certificering af lodsningsområdet (Middelrisiko) Kategori C - 5 lodsninger/sejladser og derunder pr. løbende år fra datoen for certificering af lodsningsområdet (Lav risiko og få lodsninger). Hvis indehaveren i mere end 5 år ikke har haft mindst en lodsning/sejlads i et kategori C område, mistes certificeringen i det pågældende lodsningsområde. Kategori D - For skibe, som ikke er omfattet af lodslovens § 4; mindst 10 lodsninger/sejladser pr. løbende år fra datoen for certificering af lodsningsområdet (Højrisiko). Kategori E - For skibe, som ikke er omfattet af lodslovens § 4; mindst 5 lodsninger/sejladser pr. løbende år fra datoen for certificering af lodsningsområdet (Middelrisiko). Kategori - Hvis indehaveren af et certifikat med et A, B, eller D lodsningsområde har opfyldt kravene til sejladshyppighed kontinuerligt i mere end 5 år, halveres kravene efterfølgende. Hvis indehaveren af et lodscertifikat eller lodsfritagelsesbevis ikke længere opfylder betingelserne, har den pågældende umiddelbart herefter pligt til at oplyse dette til Søfartsstyrelsen. Særligt for lodscertifikater: Lodscertifikatet kan være begrænset til forskellige skibsstørrelser jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis. En lods skal, som udgangspunkt, have foretaget mindst tre lodsninger på et certificeret opgraderingstrin for at blive certificeret til det næste opgraderingstrin. Søfartsstyrelsen kan dog udarbejde individuelle opgraderingsplaner for den enkelte lods under hensyntagen til dennes erfaring som lods mv.

§ 23

(Stk. 2)

Særligt for lodsfritagelsesbeviser: Der skal anvendes lods ved opfyldelse af krav til lokalkendskab for erhvervelse af lodsfritagelsesbevis til havne-, fjord-, rende-, bro- og STS-lodsningsområder samt bunkring, jf. § 14, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis. Der skal ikke anvendes lods ved opfyldelse af krav til lokalkendskab for erhvervelse af lodsfritagelsesbevis til andre lodsningsområder, hvis ansøgeren under sejladsen ledsages og oplæres af en navigatør, der er i besiddelse af et gyldigt lodsfritagelsesbevis til det pågældende lodsningsområde jf. § 14, stk. 2, i bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis. Kort over inddeling af lodsningsområder i danske farvande og skema over lodsningsområder, herunder kategoriinddeling og opgraderingskrav fremgår af Søfartsstyrelsens hjemmeside. Referencer: IMO Resolution A. 960(23), afsnit 6.

Bilag 4 Pensum til egnethedsprøver

Egnethedsprøve vedrørende lodscertifikat Krav til pensum for at opnå lodscertifikat i et givent lodsningsområde

  1. afgrænsninger af lodsningsområdet
  2. de internationale søvejsregler (COLREG), a) bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande, b) relevante bekendtgørelser og regulativer om sejlads, c) lodsloven med tilhørende bekendtgørelser, d) lov om sikkerhed til søs, og havmiljøloven
  3. farvandsafmærkning
  4. fyrkarakteristik, fyrvinkler, tågesignaler, racons, radio beacons og andre elektroniske hjælpemidler, herunder virtuel farvandsafmærkning/AIS
  5. navn, position og karakteristika for bøjer, beacons, faste afmærkninger og anden afmærkning
  6. navne og karakteristika for sejlrender, grunde, næs, og andre kendemærker
  7. begrænsninger i form af broer og lignende forhindringer, herunder skibets air draught
  8. vanddybder, tidevand og andre lignende faktorer
  9. generelt om tidevand, brug af tidevandstabeller og real-time data samt gældende datasystemer, hvis sådanne er til rådighed
  10. ruter, kurser og distancer
  11. ankringsområder, ankring
  12. skibsmanøvrering ved lodsning, ankring, til og fra kaj, manøvrering med og uden slæbebåd, og i nødsituationer
  13. kommunikation og anden mulighed for tilgængelig navigationsinformation
  14. navigationsadvarsler og anden relevant information
  15. trafikseparationssystemer, VTS og sejladsforskrifter
  16. broudstyr og navigationsudstyr
  17. brug af radar og andet elektronisk udstyr, deres begrænsninger og muligheder ved navigation og forhindring af kollisioner
  18. manøvreringsegenskaber for de typer skibe, der forventes lodset, og begrænsninger som følge af bestemte fremdrifts- og styresystemer
  19. faktorer der påvirker skibets ydeevne som f.eks. vind, strøm, tidevand, lastkondition, vanddybde, bund, bred og skibsinteraktion inkl. squat effekt og under keel clearance
  20. brug af og begrænsning ved brug af forskellige typer slæbebåde
  21. engelskkundskaber på et niveau, der gør lodsen i stand til at kommunikere klart
  22. IMO´s Maritime Standardudtryk
  23. IMO-koden for undersøgelse af søulykker og -hændelser
§ 23

(Stk. 2)

  1. Bridge Team Management, herunder Master-pilot relation, arbejdsprocedurer samt Pilot Card
  2. forureningsforebyggelse
  3. nød- og beredskabsplaner
  4. sikker påsætnings- og aftagningsprocedure
  5. anden relevant viden, der anses for nødvendig Ovenstående nummerering refererer til IMO Resolution A. 960(23), afsnit 7. Referencer : IMO Resolution A. 960(23), afsnit 7. Egnethedsprøve vedrørende lodsfritagelsesbevis Krav til pensum for at opnå lodsfritagelsesbevis i et givent lodsningsområde
  6. afgrænsninger af lodsningsområdet
  7. de internationale søvejsregler (COLREG), a) bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande, b) relevante bekendtgørelser og regulativer om sejlads, c) lodsloven med tilhørende bekendtgørelser, d) lov om sikkerhed til søs, og e) havmiljøloven
  8. farvandsafmærkning
  9. fyrkarakteristik, fyrvinkler, tågesignaler, racons, radio beacons og andre elektroniske hjælpemidler, herunder virtuel farvandsafmærkning/AIS
  10. navn, position og karakteristika for bøjer, beacons, faste afmærkninger og anden afmærkning
  11. navne og karakteristika for sejlrender, grunde, næs, og andre kendemærker
  12. begrænsninger i form af broer og lignende forhindringer, herunder skibets air draught
  13. vanddybder, tidevand og andre lignende faktorer
  14. generelt om tidevand, brug af tidevandstabeller og real-time data samt gældende datasystemer, hvis sådanne er til rådighed
  15. ruter, kurser og distancer
  16. ankringsområder, ankring
  17. skibsmanøvrering ved lodsning, ankring, til og fra kaj, manøvrering med og uden slæbebåd, og i nødsituationer
  18. trafikseparationssystemer, VTS og sejladsforskrifter
  19. forureningsforebyggelse
  20. nød- og beredskabsplaner
  21. anden relevant viden, der anses for nødvendig, herunder a) squat effect b) under keel clearance
  22. indberetningspligt Ovenstående nummerering refererer til IMO Resolution A. 960(23), afsnit 7. Referencer : IMO Resolution A. 960(23), afsnit 7.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2020
Ikrafttrædelsesdato
8. december 2020