Bekendtgørelse om lukning og genåbning samt andre særlige restriktioner for skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. i forbindelse med håndtering af covid-19
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
BEK nr 1829 af 07/12/2020 I medfør af § 22 i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020, og efter forhandling med børne- og undervisningsministeren, kulturministeren, uddannelses- og forskningsministeren og udlændinge- og integrationsministeren fastsættes:
Skoler og institutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets område i visse kommuner
(Stk. 2)
§ 1. Private og offentlige skoler og uddannelsesinstitutioner på Børne- og Undervisningsministeriets område, som er beliggende i de kommuner, der fremgår af bilag 1, skal holde lukket. Dette gælder også for skolefritidsordninger, fritidshjem og klubtilbud m.v., der modtager elever, kursister eller deltagere fra sådanne private og offentlige skoler og uddannelsesinstitutioner. Stk. 2. En lukning efter stk. 1 indebærer, at skoler og institutioner m.v. ikke må modtage elever, kursister og deltagere til fysisk tilstedeværelse på skolen eller institutionen m.v., jf. dog § 2.
§ 2. En lukning efter § 1 omfatter ikke:
- Elever i børnehaveklassen og på 1.-4. klassetrin i grundskolen.
- Elever, kursister og deltagere, når de deltager i prøver og eksamener ved fysisk tilstedeværelse på skolen eller institutionen.
- Elever på alle klassetrin i specialskoler og specialklasser efter folkeskoleloven, ungdomsskolens heltidsundervisning efter ungdomsskoleloven og andre lignende tilbud.
- Elever, kursister og deltagere, hvis dette er begrundet i særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov hos eleven, kursisten eller deltageren, herunder begrundet i forholdene i hjemmet.
- Elever, der er omfattet af krav om sprogprøver, jf. folkeskoleloven § 11 a, hvis det vurderes, at eleven har særlige behov, der nødvendiggør, at skolen stadig modtager eleven til undervisning ved fysisk tilstedeværelse på skolen.
- Elever i ASF-klasser (Autisme Spektrum Forstyrrelser).
- Elever på efterskoler og frie fagskoler, jf. dog § 4.
- Elever og kursister indskrevet på kostafdelinger, skolehjem og lignende.
- Elever i forberedende grunduddannelse, herunder elever på de ophørte uddannelsesformer erhvervsgrunduddannelse, produktionsskoleuddannelse og kombineret ungdomsuddannelse.
- Elever i ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU).
- Unge, der deltager i Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).
- Personer, som er henvist til undervisning efter lov om specialundervisning for voksne, for hvem undervisning alene kan ske ved fysisk fremmøde.
- Deltagere i sundhedsfaglige uddannelser og kurser, herunder arbejdsmarkedsuddannelser, der kvalificerer til varetagelse af samfundskritiske funktioner, og som vurderes nødvendige for at opkvalificere medarbejdere til at indgå i det sundhedsfaglige beredskab til håndtering af covid-19.
- Følgende deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser: a) Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser med myndighedskrav (branche- og myndighedscertifikat). b) Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser for ansatte i forsvaret, hvis væsentlige hensyn taler herfor. c) Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser, der er rettet mod at bidrage og kvalificere til professionel erhvervsrengøring, og som er omfattet fælles kompetencebeskrivelse nr. 2679 godkendt i medfør af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 3. juni 2019. d) Deltagere, der er i de sidste 6 måneder af uddannelser bestående af fast afgrænsede og partsaftalte forløb af minimum et års varighed med både praktik og udvalgte kurser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (AMU-kontraktuddannelser) med henblik på beskæftigelse som betonmager, diamantskærer, maskinfører, murerarbejdsmand, nedriver, stilladsmontør eller vejasfaltør.
(Stk. 3)
§ 3. I private og offentlige grundskoler, herunder 10. klasseskoler, som er beliggende i de kommuner, der fremgår af bilag 1, må undervisning på skolen alene gennemføres, hvis elever ikke blandes på tværs af klasser og klassetrin. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for skoler med kosttilbud m.v., idet familiegrupperne dog så vidt muligt skal være udgangspunktet også for undervisningen. Stk. 3. Prøver, eksamener m.v. kan tilrettelægges med tværgående sammensætning, hvis sådanne almindeligvis tilrettelægges på denne måde, idet skolen dog skal bestræbe sig på, at prøver, eksamener m.v. så vidt muligt gennemføres uden tværgående sammensætning.
Folkehøjskoler, efterskoler og frie fagskoler på Kulturministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets områder
§ 4. Folkehøjskoler, efterskoler og frie fagskoler må ikke påbegynde kurser eller aktiviteter med optag af nye elever eller kursister, som har en planlagt varighed på mindre end 3 uger.
Videregående uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets og Kulturministeriets områder i visse kommuner
(Stk. 5)
§ 5. Videregående uddannelsesinstitutioner, som er beliggende i de kommuner, der fremgår af bilag 1, skal holde lukket. Stk. 2. En lukning efter stk. 1 indebærer, at uddannelsesinstitutionen ikke må modtage elever og studerende, men overgår til digital undervisning og eksamen uden fysisk fremmøde, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan tillade fysisk fremmøde i forbindelse med eksamen, hvor omlægning til digital eksamen ikke er praktisk mulig, eller hvis det i andre helt særlige tilfælde vurderes nødvendigt, f.eks. i forbindelse med laboratorie-, klinik- og værkstedsundervisning, prøvesale m.v. Stk. 4. Ved fysisk fremmøde efter stk. 3 skal uddannelsesinstitutionen sikre, at der er skærpet opmærksomhed på, at ingen møder op med symptomer på sygdom samt på håndhygiejne, rengøring, afstandskrav og brug af mundbind m.v. i fællesarealer. Stk. 5. For videregående uddannelsesinstitutioner med udbud af ungdomsuddannelser, der er beliggende i de kommuner, der fremgår af bilag 1, finder § 2, nr. 2 og 8, tilsvarende anvendelse for så vidt angår disse uddannelser.
Sprogcentre på Udlændinge- og Integrationsministeriets område i visse kommuner
(Stk. 3)
§ 6. Udbydere af danskuddannelse efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. som er beliggende i de kommuner, der fremgår af bilag 1, skal holde lukket. Stk. 2. En lukning efter stk. 1 indebærer, at udbyderen ikke må modtage kursister til fysisk tilstedeværelse på skolen eller institutionen, jf. dog stk. 3. Den pågældende udbyder kan tilbyde fjernundervisning. Stk. 3. En lukning efter stk. 1 omfatter ikke kursister, når de deltager i prøver og eksamener, herunder modultest, ved fysisk tilstedeværelse på skolen eller institutionen.
Fællesbestemmelser
§ 7. Skoler og institutioner m.v., der er omfattet af §§ 1 og 6 genåbner tidligst den 4. januar 2021 og senest den 10. januar 2021.
§ 8. Bekendtgørelse om genåbning af dagtilbud, skoler, institutioner m.v. i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (covid-19) finder fortsat anvendelse for skoler og institutioner m.v., der modtager elever, kursister, deltagere eller studerende omfattet af denne bekendtgørelse og ved genåbningen, jf. § 7.
(Stk. 4)
§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. december 2020. Stk. 2. §§ 3, 4 og 5 ophæves den 4. januar 2021. Stk. 3. Bekendtgørelsen ophæves den 11. januar 2021. Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 1811 af 3. december 2020 om særlige restriktioner for private og offentlige grundskoler i visse kommuner i hovedstadsområdet m.v. i forbindelse med håndtering af covid-19 ophæves.
Sundheds- og Ældreministeriet /Magnus Heunicke / Louise Filt/
Bilag 1
Albertslund Allerød Ballerup Brøndby Dragør Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj København Køge Lejre Lyngby-Tårbæk Odense Roskilde Rudersdal Rødovre Slagelse Solrød Tårnby Vallensbæk Vordingborg Aarhus
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2020
- Ikrafttrædelsesdato
- 10. december 2020