TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af COVID-19

DanmarkBekendtgørelse2020

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 183 af 05/03/2020 I medfør af § 26 i lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1026 af 1. oktober 2019, fastsættes:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. En læge, der får en patient til behandling med COVID-19, hvor diagnosen er bekræftet ved undersøgelse af prøvemateriale for SARS-CoV-2, skal straks anmelde tilfældet både telefonisk og skriftligt. Stk. 2. Visitationsreglerne for COVID-19 er, at en person mistænkt for COVID-19 skal henvises til vurdering på en nærmere udpeget infektionsmedicinsk afdeling. Som følge heraf påhviler anmeldepligten den behandlende læge på infektionsmedicinsk afdeling.

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Den telefoniske anmeldelse foretages til Styrelsen for Patientsikkerhed nærmest patientens opholdssted. Uden for arbejdstid sker telefonisk anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerheds beredskabsvagt. Stk. 2. Til den efterfølgende skriftlige anmeldelse anvendes Sundhedsstyrelsens formular 1515, som sendes til Styrelsen for Patientsikkerhed med kopi til Statens Serum Institut, Epidemiologisk afdeling. Stk. 3. Der må kun anmeldes ét sygdomstilfælde på hver formular.

§ 3

§ 3. Anmeldelse skal foretages, selvom tilfældet har en mild form eller ikke er fuldt udviklet (abortivt).

§ 4

§ 4. Sundhedsstyrelsen opdaterer løbende vejledning om håndtering af COVID-19 med angivelse af kriterier for bekræftelse af diagnose. Gældende vejledning kan tilgås på sst.dk/corona.

§ 5

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. marts 2020.

Sundhedsstyrelsen /Søren Brostrøm / Marlene Øhrberg Krag/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2020
Ikrafttrædelsesdato
7. marts 2020
Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af COVID-19 | TheLawyer.sh