TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse for Færøerne om ydelser til lægdommere og vidner m.v.

DanmarkBekendtgørelse2020

Justitsministeriet

BEK nr 1953 af 11/12/2020 I medfør af § 120, § 123, §126, stk. 7, og § 235, stk. 1, i retsplejelov for Færøerne, lov nr. 964 af 26. juni 2020, fastsættes:

leje
§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Der tilkommer nævninger, domsmænd og andre lægdommere 1.100 kr. for hver dag og 120 kr. for hver nat, de i anledning af deres hverv må være borte fra hjemmet. Stk. 2. Der tilkommer sagkyndige retsmedlemmer 2.400 kr. for hver dag og 120 kr. for hver nat, de i anledning af deres hverv må være borte fra hjemmet. Stk. 3. Har sagens behandling strakt sig over et længere tidsrum, kan rettens formand undtagelsesvis tillægge lægdommere som nævnt i stk. 1 og 2 en særlig godtgørelse, såfremt den pågældendes deltagelse i sagens behandling har påført ham et tab, som væsentligt overstiger det i stk. 1 og stk. 2 nævnte vederlag.

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Der tilkommer vidner 40 kr. for hver påbegyndt periode af 2 timer, de i anledning af vidnepligten må være borte fra hjemmet, dog mindst 80 kr. Stk. 2. Der udbetales dog ikke vidnegodtgørelse til offentligt ansatte, når disse som led i deres tjenstlige arbejde afgiver vidneforklaring. Stk. 3. Må det antages, at et vidne har haft udgifter eller tab, der overstiger den i stk. 1 nævnte godtgørelse, kan retten, hvis omstændighederne taler for det, tillægge vidnet en særlig godtgørelse herfor.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Lægdommere og vidner har endvidere krav på godtgørelse til hotelophold og befordring efter de for ansatte i staten gældende regler. Stk. 2. Der ydes dog befordringsgodtgørelse, hvis den pågældende må rejse mere end 3 kilometer for at nå til retten.

§ 4

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 1953 af 11/12/2020 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.

Domstolsstyrelsen /Kristian Hertz / Laila Lindemark/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2020
Ikrafttrædelsesdato
16. december 2020
Bekendtgørelse for Færøerne om ydelser til lægdommere og vidner m.v. | TheLawyer.sh