Bekendtgørelse for Færøerne om personer, der tages i forvaring efter retsplejeloven
Justitsministeriet
BEK nr 2026 af 16/12/2020 I medfør af § 225, stk. 11, i retsplejelov for Færøerne, lov nr. 964 af 26. juni 2020, fastsættes:
§ 1. Denne bekendtgørelse omhandler personer, som er taget i forvaring i medfør af retsplejelovens § 225, § 551, stk. 2, eller § 554, stk. 2, og er anbragt i varetægtsfængsel (arresthus).
§ 2. Direktoratet for Kriminalforsorgen varetager den centrale ledelse af gennemførelsen af forvaringen. Dette gælder dog kun med de begrænsninger, der følger af rettens mulighed for at foretage begrænsninger i den forvaredes rettigheder, jf. §§ 5-9 i denne bekendtgørelse.
§ 3. Efter retsplejelovens § 225, stk. 4, er en person i forvaring alene undergivet de indskrænkninger, som er nødvendige til sikring af forvaringens øjemed eller opretholdelse af orden og sikkerhed i institutionen.
§ 4. Bekendtgørelse nr. 491 af 12. september 1978 om ophold i varetægtsfængsel, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 2025 af 16. december 2020, finder med de fornødne fravigelser anvendelse på personer, som er nævnt i § 1. § 1, stk. 1, § 3, stk. 2, § 20, stk. 2 og 3, § 21, stk. 2, § 22 og § 24 i den i 1. pkt. nævnte bekendtgørelse finder dog ikke anvendelse på personer, der er taget i forvaring.
Kontakt til samfundet m.v. uden for institutionen
(Stk. 2)
§ 5. Efter retsplejelovens § 225, stk. 5, kan en person i forvaring modtage besøg i det omfang opretholdelse af orden og sikkerhed i kriminalforsorgens institutioner tillader det. Den ret, der træffer afgørelse om forvaring, kan af hensyn til forvaringens øjemed træffe afgørelse om, at den forvarede ikke kan modtage besøg, eller forlange, at besøg finder sted under kontrol. Nægtes den forvarede besøg, skal den pågældende underrettes herom, medmindre retten af hensyn til sagens omstændigheder træffer anden bestemmelse. Stk. 2. Afgørelse om forbud mod besøg efter stk. 1, 1. pkt., kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen efter § 29 i bekendtgørelse nr. 491 af 12. september 1978 om ophold i varetægtsfængsel som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 2025 af 16. december 2020.
Udgang
(Stk. 2)
§ 6. Efter retsplejelovens § 225, stk. 6, kan den ret, der træffer afgørelse om forvaring, når særlige omstændigheder taler derfor, bestemme, at kriminalforsorgsområdet med politiets samtykke kan give en person i forvaring udgangstilladelse med ledsager for et kortere tidsrum. Stk. 2. Afgørelse om afslag på udgang efter stk. 1 kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen efter § 29 i bekendtgørelse nr. 491 af 12. september 1978 om ophold i varetægtsfængsel som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 2025 af 16. december 2020.
Brevveksling
§ 7. Efter retsplejelovens § 225, stk. 7, har en person i forvaring ret til at modtage og sende breve. Den ret, der træffer afgørelse om forvaringen, kan bestemme, at politiet eller retten skal gennemse brevene inden modtagelsen eller afsendelsen. Træffes der beslutning om brevkontrol, skal politiet eller retten snarest muligt udlevere eller sende brevene, medmindre indholdet vil kunne være til skade for formålet med forvaringen eller opretholdelsen af orden og sikkerhed i institutionen. Tilbageholdes et brev af politiet, skal spørgsmålet om tilbageholdelsens opretholdelse straks forelægges retten til afgørelse. Opretholdes tilbageholdelsen, skal afsenderen straks underrettes, medmindre retten af hensyn til forvaringens øjemed træffer anden bestemmelse.
(Stk. 2)
§ 8. Efter retsplejelovens § 225, stk. 8, har en person i forvaring ret til ukontrolleret brevveksling med retten, justitsministeren, lagmanden, Lagtingets Ombudsmand, direktøren for kriminalforsorgen og Folketingets Ombudsmand. Stk. 2. Derudover kan en person i forvaring i overensstemmelse med § 4 i denne bekendtgørelse brevveksle ukontrolleret med de myndigheder og personer, som er nævnt i § 20, stk. 4-6, i bekendtgørelse nr. 491 af 12. september 1978 om ophold i varetægtsfængsel som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 2025 af 16. december 2020.
Andre begrænsninger
§ 9. Efter retsplejelovens § 225, stk. 9, kan retten af hensyn til forvaringens øjemed foretage andre begrænsninger i den forvaredes rettigheder.
Ikrafttræden
§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 2026 af 16/12/2020 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.
Justitsministeriet /Nick Hækkerup / Ina Eliasen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2020
- Ikrafttrædelsesdato
- 19. december 2020