Bekendtgørelse for Færøerne om kredsråd vedrørende politiets virksomhed
Justitsministeriet
BEK nr 2033 af 14/12/2020 I medfør af § 145, stk. 6, i retsplejelov for Færøerne, lov nr. 964 af 26. juni 2020, fastsættes:
(Stk. 2)
§ 1. Efter retsplejelovens § 144, stk. 1, etableres der et kredsråd på Færøerne vedrørende politiets virksomhed. Stk. 2. Kredsrådet varetager de opgaver, der følger af retsplejelovens § 145, stk. 1-5.
(Stk. 2)
§ 2. Landfogeden (politidirektøren) er formand for kredsrådet og etablerer et sekretariat, der har ansvaret for sekretariatsbetjeningen af rådet. Stk. 2. Repræsentanter for kommunerne kan bistå sekretariatet med planlægning og forberedelse af rådets møder.
(Stk. 3)
§ 3. Landfogeden indkalder kredsrådet til møde mindst 4 gange årligt. Et eller flere af kredsrådets kommunale medlemmer kan anmode landfogeden om at indkalde kredsrådet til yderligere møder. Stk. 2. Andre end rådets medlemmer kan deltage i kredsrådets møder, når der er behov herfor på grund af den pågældendes særlige indsigt i forhold, som skal drøftes på mødet. Stk. 3. Kredsrådet kan beslutte, at offentligheden har adgang til at overvære et rådsmøde helt eller delvist. Beslutning herom forudsætter, at der blandt rådets medlemmer er flertal herfor, og at beslutningen tiltrædes af rådets formand.
§ 4. Landfogeden kan afvise at give kredsrådet oplysninger, hvis adgangen til oplysninger bør vige for væsentlige hensyn til statens sikkerhed, landets forsvar, forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner, forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser eller enkeltpersoners personlige og økonomiske forhold.
§ 5. Har kredsrådet fremsat en henstilling til landfogeden, jf. retsplejelovens § 145, stk. 4, 2. pkt., skal landfogeden underrette rådet om de forholdsregler, som træffes med henblik på at efterkomme henstillingen. Hvis landfogeden ikke anser det for muligt at følge kredsrådets henstilling, skal rådet snarest muligt og senest på næste møde orienteres om baggrunden herfor.
§ 6. Kredsrådets medlemmer har tavshedspligt om fortrolige oplysninger, jf. forvaltningslovens § 27. Det samme gælder de personer, der deltager i rådets møder i medfør af § 3, stk. 2.
§ 7. Kredsrådet fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 2033 af 14/12/2020 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.
Justitsministeriet /Nick Hækkerup / Marie Mølsted/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2020
- Ikrafttrædelsesdato
- 19. december 2020