Bekendtgørelse for Færøerne om godtgørelse til personer, der efter indkaldelse har afgivet forklaring til politiet
Justitsministeriet
BEK nr 2038 af 15/12/2020 I medfør af § 235, stk. 2, i retsplejelov for Færøerne, lov nr. 964 af 26. juni 2020, fastsættes:
§ 1. Har en person, der efter indkaldelse har afgivet forklaring til politiet, haft udgifter eller tab, der overstiger godtgørelsen til vidner, der afgiver forklaring for retten, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1953 af 11. december 2020 for Færøerne om ydelser til lægdommere og vidner mv., kan der efter begæring, og hvis omstændighederne taler for det, tillægges personen en særlig godtgørelse herfor.
(Stk. 2)
§ 2. Personer, der efter indkaldelse har afgivet forklaring til politiet, har endvidere efter begæring krav på godtgørelse til hotelophold og befordring efter de for ansatte i staten gældende regler. Stk. 2. Der ydes dog kun befordringsgodtgørelse, hvis den pågældende må rejse mere end 3 kilometer for at afgive forklaring til politiet.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 2038 af 15/12/2020 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.
Justitsministeriet /Nick Hækkerup / Marie Mølsted/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2020
- Ikrafttrædelsesdato
- 19. december 2020