Bekendtgørelse om delegation til Sundhedsstyrelsen af sundheds- og ældreministerens beføjelser til at fastsætte nærmere regler om fysiske og juridiske personers oplysningsforpligtelser og behandling af personoplysninger og prøvesvar fra COVID-19 test
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
BEK nr 2044 af 18/12/2020 I medfør af § 1, stk. 2, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020, fastsættes:
(Stk. 3)
§ 1. Med henblik på at hindre udbredelse og smitte af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) som omfattet af § 2, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, bemyndiges Sundhedsstyrelsen til at udøve beføjelser, der er tillagt sundheds- og ældreministeren efter §§ 21 a og 21 b, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme. Stk. 2. Bemyndigelsen gælder for Sundhedsstyrelsens fastsættelse af regler for fysiske og juridiske personers oplysningsforpligtelser og for fastsættelse af regler om behandling af personoplysninger i forbindelse med gennemførelse af antigentest og PCR test (Polymerase Chain Reaction) for Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) og i forbindelse med anmeldelse af testresultatet. Stk. 3. Bemyndigelsen gælder endvidere for Sundhedsstyrelsens fastsættelse af regler for fysiske og juridiske personers oplysningsforpligtelser og for fastsættelse af regler om behandling af personoplysninger i forbindelse med fremsendelse af helgenomsekvens eller prøvemateriale fra PCR test (Polymerase Chain Reaction) for Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).
Ikrafttrædelse m.v.
(Stk. 2)
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. december 2020. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 1. marts 2021.
Sundheds- og Ældreministeriet /Magnus Heunicke / Berit Andersen Faber/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2020
- Ikrafttrædelsesdato
- 19. december 2020