Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Praktikpladstaxametertilskud m.v.)
Børne- og Undervisningsministeriet
LOV nr 2062 af 21/12/2020 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
(Stk. 4)
§ 1. I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. marts 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1693 af 26. december 2017 og § 1 i lov nr. 1737 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:
- § 12 c affattes således: »§ 12 c. Staten yder tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftaler, eller formidling af praktik i udlandet, jf. § 31, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Tilskuddet ydes på grundlag af et årligt måltal for antal registrerede uddannelsesaftaler og aftaler om praktik i udlandet pr. tilskudsmodtagende institution. Måltallet fastsættes til 100 pct. af antal tilskudsudløsende uddannelsesaftaler og aftaler om praktik i udlandet for institutionen i det seneste kalenderår. Måltallet fastsættes senest den 31. marts i året efter det seneste kalenderår. Tilskuddet forhøjes, når institutionen har opfyldt det årlige måltal. Tilskuddene ydes ikke for uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser eller for uddannelsesaftaler inden for social- og sundhedsuddannelserne. Tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Retten til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens udløb, eller hvis praktikken i udlandet ophører inden 3 måneder. Stk. 2. Staten yder tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af uddannelsesaftaler, herunder kombinationsaftaler, med arbejdsgivere, der ikke har haft en uddannelsesaftale med en elev i de seneste 5 år. Tilskuddet ydes ikke for uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser eller for uddannelsesaftaler inden for social- og sundhedsuddannelserne. Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Retten til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens udløb. Stk. 3. Staten yder tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftaler, som indgås med elever, der er i gang med et grundforløb, og indgås for mindst hele uddannelsesforløbet herefter. Tilskuddet ydes også for uddannelsesaftaler med merkantile eux-elever indgået på det studiekompetencegivende forløb. Tilskuddet ydes ikke for uddannelsesaftaler med elever under erhvervsuddannelse i henhold til § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser. Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Retten til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens udløb. Stk. 4. Tilskud i tilskudsåret efter stk. 1-3 beregnes på baggrund af uddannelsesaftaler og aftaler om praktik i udlandet, som er gyldigt registreret i det praktikadministrative system, senest den 31. december året efter at uddannelsesaftalen eller aftalen om praktik i udlandet er indgået. Der sker ikke genberegning af tilskud i tilskudsåret efter stk. 1-3 som følge af registrering eller berigtigelse af registrering, der finder sted efter denne dato.
(Stk. 2)
Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren udbetaler et foreløbigt beløb til dækning af udgiften til tilskud og administrationsudgifter til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Beløbet udbetales kvartalsvis forud. Der gennemføres en efterfølgende regulering efter årets afslutning. Stk. 6. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejder et særligt regnskab for udbetalinger i løbet af året, jf. § 24. Regnskabet revideres efter § 25. Stk. 7. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer ordningerne i stk. 1-3 og fastsætter nærmere regler om udbetalingen. Stk. 8. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabsaflæggelse og revision for institutionerne nævnt i stk. 1-3.« 2. Efter § 27 indsættes: »§ 27 a. Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan styrelsens afgørelser ikke indbringes for ministeren. Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan dog fastsætte regler om, at visse typer af afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, i et nærmere bestemt omfang kan indbringes for ministeren. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om adgangen til at klage og fremgangsmåden herved.«
(Stk. 3)
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 2021. Stk. 2. § 12 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse fra og med tilskudsåret 2021 for uddannelsesaftaler og aftaler om praktik i udlandet, der opfylder betingelserne for tilskud den 1. januar 2021 eller senere, uanset hvornår disse er indgået. Loven finder ikke anvendelse for tidligere tilskudsår. For sådanne tilskudsår finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 3. Regler fastsat i medfør af den gældende § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. marts 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 12 c, stk. 7 og 8, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.
Givet på Amalienborg Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Pernille Rosenkrantz-Theil/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2020
- Ikrafttrædelsesdato
- 21. december 2020