TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om satser for vederlag m.v. til indsatte i kriminalforsorgens institutioner i Grønland (

DanmarkBekendtgørelse2020

Justitsministeriet

BEK nr 2088 af 10/12/2020 I medfør af § 205, stk. 3, § 213, stk. 2, og § 244, stk. 2, i kriminallov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1045 af 7. september 2017, fastsættes:

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Med virkning frem til den 31. december 2021 fastsættes det beløb, der er nævnt i § 18, stk. 1, i genstandsbekendtgørelsen til 528,80 kr., jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Skal den indsatte have udbetalt kostbeløb og selvforvaltningsbeløb efter kapitel 5 i beskæftigelsesbekendtgørelsen, forhøjes beløbet i stk. 1 med de pågældende satser herfor, jf. § 2 og beskæftigelsesbekendtgørelsens kapitel 5. Stk. 3. Udbetaling i medfør af stk. 1 nedsættes forholdsmæssigt i det omfang, den indsatte ikke har indtægter, der kan modsvare det fastsatte beløb.

§ 2

§ 2. Med virkning frem til den 31. december 2021 gælder følgende satser for de beløb, der er nævnt i beskæftigelsesbekendtgørelsen:

  1. Det i bekendtgørelsens § 4 nævnte beløb udgør 13,22 kr. (grundbeløb).
  2. Det i bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nævnte beløb udgør 4,03 kr. (stabilitetstillæg).
  3. Det i bekendtgørelsens § 6, stk. 2, nævnte beløb udgør 4,03 kr. (kompetencetillæg).
  4. Det i bekendtgørelsens § 7 nævnte beløb udgør 6,93 kr. (ulempetillæg).
  5. Det i bekendtgørelsens § 8 nævnte beløb udgør 50 % af grundbeløbet inklusive eventuelle stabilitets- og kompetencetillæg (overarbejdstillæg).
  6. Det i bekendtgørelsens § 9, stk. 1, nævnte beløb udgør 88,09 kr. (søgnehelligdagsvederlag).
  7. Det i bekendtgørelsens § 10, stk. 1, nævnte beløb udgør 78,31 kr. (sygevederlag).
  8. Det i bekendtgørelsens § 16, stk. 1, nævnte beløb udgør 89,51 kr. (kostbeløb).
  9. Det i bekendtgørelsens § 17, stk. 1, nævnte beløb udgør 9,61 kr. (selvforvaltningsbeløb).
  10. Det i bekendtgørelsens § 17, stk. 2, nævnte beløb udgør 1,43 kr. (vask pr. dag).
  11. Det i bekendtgørelsens § 17, stk. 3, nævnte beløb udgør 116,07 kr. (frisør).
  12. Det i bekendtgørelsens § 18, stk. 2, nævnte beløb udgør 398,94 kr. (forskudsbeløb til nydelsesmidler).
  13. Det i bekendtgørelsens § 19, stk. 2, nævnte beløb udgør 159,57 kr. (forskudsbeløb til kost og selvforvaltning).
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Med virkning frem til den 31. december 2021 udgør betaling for ophold i medfør af reglerne i bekendtgørelse om betaling for ophold i kriminalforsorgens institutioner 30,14 kr. pr. arbejdstime, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Betaling for ophold i medfør af reglerne i bekendtgørelse om betaling for ophold i kriminalforsorgens institutioner kan maksimalt udgøre 1.205,64 kr. pr. uge.

§ 4

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 2088 af 10/12/2020 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.

Kriminalforsorgen i Grønland /Naaja Hjelholt Nathanielsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2020
Ikrafttrædelsesdato
22. december 2020
Bekendtgørelse om satser for vederlag m.v. til indsatte i kriminalforsorgens institutioner i Grønland ( | TheLawyer.sh