TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse for Færøerne om betaling for afskrifter og fotokopier

DanmarkBekendtgørelse2020

Justitsministeriet

BEK nr 2099 af 15/12/2020 I medfør af § 16, stk. 6, i forvaltningsloven, lov nr. 571 af 19. december 1985, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 1144 af 22. december 1993 om ikrafttræden af forvaltningsloven på Færøerne, som ændret ved anordning nr. 1837 af 8. december 2020, fastsættes:

§ 1

§ 1. Der opkræves ikke betaling for det første eksemplar af en afskrift eller fotokopi af et dokument, der i henhold til § 9 i forvaltningsloven udleveres til en part i den pågældende sag.

§ 2

§ 2. Vedkommende myndighed opkræver som betaling for yderligere eksemplarer af afskrifter og fotokopier af en sags dokumenter, der udleveres efter begæring i henhold til forvaltningsloven, 10 kr. for den første side og 1 kr. for hver påbegyndt følgende side af sagens akter.

§ 3

§ 3. Hvis der ved lov eller i henhold til lov er fastsat højere betaling for afskrift eller fotokopi af et bestemt dokument, opkræves dette.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 840 af 23. juli 2004 om betaling for afskrifter og fotokopier, der udleveres i henhold til forvaltningsloven ophæves. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 2099 af 15/12/2020 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.

Justitsministeriet /Nick Hækkerup / Marie Mølsted/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2020
Ikrafttrædelsesdato
22. december 2020