TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning (Tilbagetrækning af to forbehold efter den multilaterale konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning)

DanmarkLov2020

Skatteministeriet

LOV nr 2224 af 29/12/2020 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser

§ 1

§ 1. I lov nr. 327 af 30. marts 2019 om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning foretages følgende ændring:

  1. I bilag 2 ændres »Konventionens artikel 28, stk. 2 Der tages forbehold efter bestemmelsens litra a på følgende områder: 1. Konventionens del VI (Voldgift) finder ikke anvendelse på omfattede skatteaftaler indgået mellem Danmark og andre EU-medlemslande. 2. Konventionens del VI (Voldgift) finder alene anvendelse på omfattede skatteaftaler, i det omfang at den anden part eller de andre parter i den omfattede skatteaftale accepterer, at (a) formanden for et voldgiftspanel skal være dommer og (b) Danmark kan offentliggøre et resumé af afgørelser truffet af voldgiftspaneler. 3. Konventionens del VI (Voldgift) finder ikke anvendelse i sager, hvor en part har pålagt en fysisk eller juridisk person sanktioner for skattesvig, forsætlig forsømmelse eller grov uagtsomhed.« til: »Konventionens artikel 28, stk. 2 Der tages forbehold efter bestemmelsens litra a på følgende områder: 1. Konventionens del VI (Voldgift) finder ikke anvendelse på omfattede skatteaftaler indgået mellem Danmark og andre EU-medlemslande. 2. Konventionens del VI (Voldgift) finder ikke anvendelse i sager, hvor en part har pålagt en fysisk eller juridisk person sanktioner for skattesvig, forsætlig forsømmelse eller grov uagtsomhed.«
skat
§ 2

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

§ 3

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Marselisborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Morten Bødskov/

Metadata

Type
Lov
År
2020
Ikrafttrædelsesdato
29. december 2020
Lov om ændring af lov om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning (Tilbagetrækning af to forbehold efter den multilaterale konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning) | TheLawyer.sh