TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens og Jernbanenævnets gebyrer og afgifter på jernbaneområdet

DanmarkBekendtgørelse2020

Transportministeriet

BEK nr 2288 af 29/12/2020 I medfør af § 109, stk. 5, 2. pkt., og stk. 9, § 110, stk. 1, og § 111, stk. 4, 2. pkt., og stk. 8, i jernbaneloven, lov nr. 686 af 27. maj 2015, som ændret ved lov nr. 510 af 1. maj 2019, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 2243 af 29. december 2020 om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens forskrifter:

Anvendelsesområde

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Denne bekendtgørelse fastsætter bestemmelser om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens og Jernbanenævnets afgifter for tilsynsvirksomhed og gebyrer for varetagelse af opgaverne i henhold til jernbaneloven og EU-regler på jernbaneområdet. Stk. 2. Jernbanevirksomheder, jernbaneinfrastrukturforvaltere, virksomheder, der udfører transport på bybaner, forvaltere af bybaner, entreprenørvirksomheder, ihændehavere af køretøjer m.fl. og personer, som udfører sikkerhedsklassificerede funktioner hos jernbanevirksomheder eller jernbaneinfrastrukturforvaltere, betaler gebyrer efter satserne i bilag 1 til denne bekendtgørelse. Stk. 3. Beløbene i jernbanelovens § 109, stk. 1-4, og § 111, stk. 1-2, fremgår af bilag 2. Stk. 4. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på udførelse af ikke-erhvervsmæssig jernbanedrift (veterantogskørsel og veteranbanedrift).

Betaling af gebyrer og afgifter

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. For følgende ydelser betales gebyr efter regning:

  1. udstedelse, fornyelse og ændring af EU-sikkerhedscertifikater, sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser,
  2. udstedelse og revurdering af tilladelse til at drive jernbanevirksomhed,
  3. godkendelse af køretøjer,
  4. godkendelse af sikkerhedsregler,
  5. godkendelse af jernbaneinfrastruktur uden anlægslov,
  6. godkendelse af jernbaneinfrastruktur med egen anlægslov,
  7. godkendelse af sikkerhedsmæssige uddannelser, og
  8. godkendelse af organer og tredjeparter, herunder assessorer, udpegede organer (DeBo), sagkyndige o.lign. Stk. 2. Timesatsen for ydelser efter stk. 1 er 1.090 kr. Stk. 3. Ved afbrydelse af sagsbehandlingen betales et beløb for det allerede udførte arbejde. Stk. 4. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan viderefakturere særlige omkostninger til ansøger, herunder særlig teknisk bistand, rejseomkostninger m.v., som anvendes i forbindelse med behandling af en ansøgning.
§ 3

§ 3. For følgende ydelser betales et fast gebyr:

  1. registrering af udenlandske tilladelser (oprettelse/ændring) i det nationale køretøjsregister (NVR),
  2. adgang til det virtuelle centralregister for køretøjer (VVR),
  3. opretholdelse og ændringer af registreringer i det nationale køretøjsregister,
  4. lokomotivførerlicenser,
  5. erstatningsdokumenter for lokomotivførerlicenser, og
  6. helbredsgodkendelser og kvittering for modtagelse af statuserklæring.
§ 4

§ 4. For behandling af klager, der indbringes for Jernbanenævnet, betaler klager et gebyr på 4.000 kr., jf. jernbanelovens § 111, stk. 9.

§ 5

§ 5. Afgiften i henhold til jernbanelovens § 109, stk. 1-4, udgør de beløb, der fremgår af bilag 2, nr. 1 og 2.

§ 6

§ 6. Afgiften i henhold til jernbanelovens § 111, stk. 1-2, udgør det beløb, der fremgår af bilag 2, nr. 3.

§ 7

§ 7. Udebliver betaling, jf. §§ 2, 3, 5 og 6, efter sidste rettidige indbetalingsdag, kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen opkræve et ekspeditionsgebyr på 100 kr. for hver rykkerskrivelse. Der tillægges renter i overensstemmelse med rentelovens § 5.

Klageadgang

§ 8

§ 8. Afgørelser truffet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen efter denne bekendtgørelse kan kun indbringes for transportministeren for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. bekendtgørelse om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens forskrifter.

Ikrafttræden mv.

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 714 af 20. maj 2020 om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens og Jernbanenævnets gebyrer og afgifter på jernbaneområdet ophæves.

Trafik-, Bygge- og Boligministeriet /Carsten Falk Hansen / Dorthe Laursen/

Bilag 1 Gebyrer

Ydelse Gebyr 1. Registrering af udenlandske tilladelser (oprettelse/ændring) i det nationale køretøjsregister (NVR) 1.090 kr. pr. ansøgning 2. Adgang til det virtuelle centralregister for køretøjer (VVR) 1.090 kr. pr. oprettelse 3. Opretholdelse og ændringer af registreringer i det nationale køretøjsregister (NVR) 90 kr. årligt pr. registreret køretøj 4. Helbredsgodkendelse og kvittering for modtagelse af statuserklæring (godkendelse/afslag) 1.340 kr. pr. ansøgning 5. Lokomotivførerlicens (godkendelse/afslag) 800 kr. pr. ansøgning 6. Udstedelse af erstatningsdokument for lokomotivførerlicens 130 kr. pr. ansøgning

Bilag 2 Afgifter

Ydelse Afgift 1. Grundbeløb 65.520 kr. pr. år pr. sikkerhedscertifikat eller sikkerhedsgodkendelse 2. Aktivitetsafgift 0,0504 kr. pr. kørt togkilometer 3. Afgift for Jernbanenævnets tilsyn 0,0635 kr. pr. kørt togkilometer

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2020
Ikrafttrædelsesdato
31. december 2020
Bekendtgørelse om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens og Jernbanenævnets gebyrer og afgifter på jernbaneområdet | TheLawyer.sh