Bekendtgørelse om bestyrelsesmedlemmers erklæringer

BEK nr 282 af 26/03/2020 I medfør af § 5, stk. 13, og § 9 f, stk. 3, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af 14. august 2019, § 7, stk. 8, og § 52, stk. 3, i lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af 14. august 2019, og § 4, stk. 8, og § 24, stk. 4, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 6. januar 2020, fastsættes efter bemyndigelse:

Bestyrelsesmedlemmers afgivelse af erklæring om frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet m.v. ved tiltrædelse på godkendte skoler eller kurser

§ 3. Bestyrelsesmedlemmer på skoler og kurser godkendt efter § 1 b i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser skal ved deres tiltræden underskrive en erklæring om overholdelse af frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet m.v. (bilag 4), jf. lovens § 4, stk. 7. Erklæringen skal umiddelbart herefter offentliggøres på skolens eller kursets hjemmeside.

Bestyrelsesmedlemmers afgivelse af erklæring om frihed og folkestyre-kravet m.v. som led i tilsynet med en skole eller et kursus

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2020.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet /Martin Larsen\nKonstitueret direktør / Jonas Gramkow Barlyng/

Bilag 1 Erklæring om frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet m.v.

Fra medlem af bestyrelsen for

(skolens navn) [Hvert medlem af bestyrelsen udfylder individuelt skemaet ved at afkrydse i rubrikken til venstre for de udsagn, som vedkommende kan tilslutte sig] Frihed og folkestyre-kravet, jf. friskolelovens § 1, stk. 2, 2. pkt.: Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Uafhængighedskravet, jf. friskolelovens § 5, stk. 2: Skolen skal i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution være uafhængig, og skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode /…/. Jeg erklærer, - at skolen efter sit formål og i hele sit virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre, og - at skolen skal udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse. Jeg erklærer, at skolen skal udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder at skolen skal styrke og udvikle elevernes kendskab til og respekt for - religionsfriheden, herunder retten til at vælge, ændre og frafalde en religion og til ikke at have nogen religion, - menings- og ytringsfriheden og - forbuddet mod diskrimination, herunder pga. køn, race, etnisk eller social oprindelse og seksuel orientering. Jeg erklærer, at skolen ikke vil beskæftige eller blive ledet eller styret af personer, hvis adfærd i eller uden for arbejdsmæssige sammenhænge er uforenelig med frihed og folkestyre-kravet. Jeg erklærer, at skolen ikke kommer under påvirkning eller afhængighed af personer, foreninger, virksomheder, organisationer, institutioner, stater m.v., hvis adfærd er uforenelig med frihed og folkestyre-kravet. Jeg erklærer, at skolen forbliver uafhængig, herunder ikke fremmer andres interesser på bekostning af skolens, og at skolens midler alene kommer skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode. Jeg erklærer, at jeg er vidende om, at børne- og undervisningsministeren, hvis skolen ikke overholder frihed og folkestyre-kravet eller uafhængighedskravet, kan - tilbageholde tilskud helt eller delvis, - lade tilskud bortfalde helt eller delvis, - kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis eller - træffe afgørelse om, at skolen ikke længere omfattes af lovens regler om frie grundskoler, og at skolen ikke kan modtage tilskud efter loven. Jeg har læst og forstået ovenstående. Navn: ________________________________________________________________________________ Dato: __________________________ Underskrift: ______________________________________

Friskolelovens § 1, stk. 2, 2. pkt. (frihed og folkestyre-kravet) Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Frihed og folkestyre-kravet omfatter hele skolens virksomhed. Det betyder, at skolen i sin undervisning – og også sin eventuelle modersmålsundervisning – skal sikre, at eleverne lærer og kommer til at respektere, at det danske samfund bygger på en række grundlæggende menneske- og frihedsrettigheder, f.eks. et forbud mod diskrimination på grund af køn, race eller religion. Men frihed og folkestyre-kravet vedrører ikke kun selve undervisningen. Frihed og folkestyre-kravet skal også afspejles i skolens samlede faktiske liv og virke, herunder skolens praksis for optagelse og bortvisning af elever, skolens generelle elevinddragelse i og uden for undervisningen, skolens ordensregler og skolens omgangsformer – herunder mellem elever og lærere, mellem drenge og piger og mellem mandlige og kvindelige ansatte. Det betyder eksempelvis, at det vil stride mod frihed og folkestyre-kravet, hvis en skole bygger på en grundholdning om, at manden er kvinden overlegen. Det betyder også, at skolen i sin optagelsespraksis ikke må diskriminere på baggrund af køn eller etnisk oprindelse. Frihed og folkestyre-kravet indebærer også, at en skoles bestyrelse, leder, lærere og andre ansatte for at varetage dette hverv eller den stilling troværdigt og tillidsfuldt skal kunne leve op til krav og normer angående frihed og folkestyre, herunder demokratisk dannelse (dekorum-kravet). Ekstremistiske holdninger hos de personer, som sætter rammerne for skolens virksomhed, vil således indgå i vurderingen af, hvorvidt skolen lever op til frihed og folkestyre-kravet. Sigtet med kravet om, at skolerne skal udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse, er at markere, at det er skolernes opgave at danne deres elever til engagerede medborgere med lyst og evne til at være aktive i et demokratisk samfund. Friskolelovens § 5, stk. 2 (uafhængighedskravet) Skolen skal i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution være uafhængig, og skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode /…/. Kravet om skolens uafhængighed indebærer, at en fri grundskole alene må styres af interessen for at drive den pågældende skole til gavn for skolens egne elever, ligesom skolens midler, herunder de offentlige tilskud, alene må anvendes til skolens eget formål – dvs. skoleformålet. Det betyder, at skolen ikke må indgå i et fællesskab eller et samarbejde med andre, der indebærer, at andre end skolen selv i realiteten styrer eller påvirker fastlæggelsen af skolens pædagogiske linjer eller skolens forvaltning af sine midler. Det indebærer også, at skolen ikke på anden måde må bringe sig i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold, som indebærer, at det i realiteten er andre end skolen selv, der styrer eller påvirker fastlæggelsen af skolens pædagogiske linje eller skolens forvaltning af sine midler.

Som konkrete eksempler kan nævnes, at en skole ikke må basere sin økonomi på donationer udefra i en sådan udstrækning, at skolen i sine økonomiske eller pædagogiske dispositioner kan motiveres til at lade sig styre eller påvirke af en donators udtalte eller uudtalte ønsker. En skole må heller ikke indgå lejeaftaler på vilkår, der stiller skolen så svagt i forhold til udlejer, at det går ud over skolens reelle mulighed for at fastlægge skolens pædagogiske linje eller træffe selvstændig bestemmelse om dispositionen af skolens midler. Friskolelovens § 21, stk. 2, 1. pkt. Børne- og undervisningsministeren kan for skoler, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, jf. § 7, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller børne- og undervisningsministerens påbud, jf. § 24 a, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Friskolelovens § 9 h, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.

§ 9 h, stk. 2, 1. pkt. Børne- og undervisningsministeren kan, selv om der ikke har været ført et skærpet tilsyn med en skole, i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at skolen ikke længere er omfattet af lovens regler om frie grundskoler, og at skolen ikke kan modtage tilskud efter loven, hvis ministeren finder, at skolen åbenlyst ikke opfylder kravene i § 1, stk. 2, 2. pkt. Bestemmelserne indebærer, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i en række tilfælde kan træffe afgørelse om, at en skole ikke længere omfattes af friskolelovens regler om frie skoler og dermed ikke kan modtage tilskud efter lovens regler, hvis styrelsen kan lægge til grund, at skolen ikke opfylder frihed og folkestyre-kravet. ◊

Bilag 2 Erklæring om frihed og folkestyre-kravet

Fra medlem af bestyrelsen for

(skolens navn) [Hvert medlem af bestyrelsen udfylder individuelt skemaet ved at afkrydse i rubrikken til venstre for de udsagn, som vedkommende kan tilslutte sig] Frihed og folkestyre-kravet, jf. friskolelovens § 1, stk. 2, 2. pkt.: Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Jeg erklærer, - at skolen efter sit formål og i hele sit virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre, og - at skolen skal udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse. Jeg erklærer, at skolen skal udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder at skolen skal styrke og udvikle elevernes kendskab til og respekt for - religionsfriheden, herunder retten til at vælge, ændre og frafalde en religion og til ikke at have nogen religion, - menings- og ytringsfriheden og - forbuddet mod diskrimination, herunder pga. køn, race, etnisk eller social oprindelse og seksuel orientering. Jeg erklærer, at skolen ikke vil beskæftige eller blive ledet eller styret af personer, hvis adfærd i eller uden for arbejdsmæssige sammenhænge er uforenelig med frihed og folkestyre-kravet. Jeg erklærer, at skolen ikke kommer under påvirkning eller afhængighed af personer, foreninger, virksomheder, organisationer, institutioner, stater m.v., hvis adfærd er uforenelig med frihed og folkestyre-kravet. Jeg erklærer, at jeg er vidende om, at børne- og undervisningsministeren, hvis skolen ikke overholder frihed og folkestyre-kravet, kan træffe afgørelse om, at skolen ikke længere omfattes af lovens regler om frie grundskoler. Jeg har læst og forstået ovenstående. Navn: ________________________________________________________________________________ Dato: ______________________ Underskrift: ________________________________ Friskolelovens § 1, stk. 2, 2. pkt. (frihed og folkestyre-kravet)

Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Frihed og folkestyre-kravet omfatter hele skolens virksomhed. Det betyder, at skolen i sin undervisning – og også sin eventuelle modersmålsundervisning – skal sikre, at eleverne lærer og kommer til at respektere, at det danske samfund bygger på en række grundlæggende menneske- og frihedsrettigheder, f.eks. et forbud mod diskrimination på grund af køn, race eller religion. Men frihed og folkestyre-kravet vedrører ikke kun selve undervisningen. Frihed og folkestyre-kravet skal også afspejles i skolens samlede faktiske liv og virke, herunder skolens praksis for optagelse og bortvisning af elever, skolens generelle elevinddragelse i og uden for undervisningen, skolens ordensregler og skolens omgangsformer – herunder mellem elever og lærere, mellem drenge og piger og mellem mandlige og kvindelige ansatte. Det betyder eksempelvis, at det vil stride mod frihed og folkestyre-kravet, hvis en skole bygger på en grundholdning om, at manden er kvinden overlegen. Det betyder også, at skolen i sin optagelsespraksis ikke må diskriminere på baggrund af køn eller etnisk oprindelse. Frihed og folkestyre-kravet indebærer også, at en skoles bestyrelse, leder, lærere og andre ansatte for at varetage dette hverv eller den stilling troværdigt og tillidsfuldt skal kunne leve op til krav og normer angående frihed og folkestyre, herunder demokratisk dannelse (dekorum-kravet). Ekstremistiske holdninger hos de personer, som sætter rammerne for skolens virksomhed, vil således indgå i vurderingen af, hvorvidt skolen lever op til frihed og folkestyre-kravet. Sigtet med kravet om, at skolerne skal udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse, er at markere, at det er skolernes opgave at danne deres elever til engagerede medborgere med lyst og evne til at være aktive i et demokratisk samfund. Friskolelovens § 9 h, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.

§ 9 h, stk. 2, 1. pkt. Børne- og undervisningsministeren kan, selv om der ikke har været ført et skærpet tilsyn med en skole, i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at skolen ikke længere er omfattet af lovens regler om frie grundskoler, /…/ hvis ministeren finder, at skolen åbenlyst ikke opfylder kravene i § 1, stk. 2, 2. pkt. Bestemmelserne indebærer bl.a., at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i en række tilfælde kan træffe afgørelse om, at en skole ikke længere omfattes af friskolelovens regler om frie skoler, hvis styrelsen kan lægge til grund, at skolen ikke opfylder frihed og folkestyre-kravet.

Bilag 3 Erklæring om frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet m.v.

Fra medlem af bestyrelsen for

(skolens navn) [Hvert medlem af bestyrelsen udfylder individuelt skemaet ved at afkrydse i rubrikken til venstre for de udsagn, som vedkommende kan tilslutte sig] Frihed og folkestyre-kravet, jf. § 1, stk. 5, i lov om efterskoler og frie fagskoler: Skolerne skal efter deres formål og hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Uafhængighedskravet, jf. § 6, stk. 1, nr. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler: Skolen skal i sit virke som selvejende undervisningsinstitution være uafhængig, og skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode /…/. Jeg erklærer, - at skolen efter sit formål og i hele sit virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre, og - at skolen skal udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse. Jeg erklærer, at skolen skal udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder at skolen skal styrke og udvikle elevernes kendskab til og respekt for - religionsfriheden, herunder retten til at vælge, ændre og frafalde en religion og til ikke at have nogen religion, - menings- og ytringsfriheden og - forbuddet mod diskrimination, herunder pga. køn, race, etnisk eller social oprindelse og seksuel orientering. Jeg erklærer, at skolen ikke vil beskæftige eller blive ledet eller styret af personer, hvis adfærd i eller uden for arbejdsmæssige sammenhænge er uforenelig med frihed og folkestyre-kravet. Jeg erklærer, at skolen ikke vil beskæftige eller blive ledet eller styret af personer, hvis adfærd i eller uden for arbejdsmæssige sammenhænge er uforenelig med frihed og folkestyre-kravet. Jeg erklærer, at skolen ikke kommer under påvirkning eller afhængighed af personer, foreninger, virksomheder, organisationer, institutioner, stater m.v., hvis adfærd er uforenelig med frihed og folkestyre-kravet. Jeg erklærer, at skolen forbliver uafhængig, herunder ikke fremmer andres interesser på bekostning af skolens, og at skolens midler alene kommer skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode. Jeg erklærer, at jeg er vidende om, at børne- og undervisningsministeren, hvis skolen ikke overholder frihed og folkestyre-kravet eller uafhængighedskravet, kan - tilbageholde tilskud helt eller delvis, - lade tilskud bortfalde helt eller delvis, eller - kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.

§ 1, stk. 5, i lov om efterskoler og frie fagskoler (frihed og folkestyre-kravet) Skolerne skal efter deres formål og hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Frihed og folkestyre-kravet omfatter hele skolens virksomhed. Det betyder, at skolen i sin undervisning – og også sin eventuelle modersmålsundervisning – skal sikre, at eleverne lærer og kommer til at respektere, at det danske samfund bygger på en række grundlæggende menneske- og frihedsrettigheder, f.eks. et forbud mod diskrimination på grund af køn, race eller religion. Men frihed og folkestyre-kravet vedrører ikke kun selve undervisningen. Frihed og folkestyre-kravet skal også afspejles i skolens samlede faktiske liv og virke, herunder skolens praksis for optagelse og bortvisning af elever, skolens generelle elevinddragelse i og uden for undervisningen, skolens ordensregler og skolens omgangsformer – herunder mellem elever og lærere, mellem drenge og piger og mellem mandlige og kvindelige ansatte. Det betyder eksempelvis, at det vil stride mod frihed og folkestyre-kravet, hvis en skole bygger på en grundholdning om, at manden er kvinden overlegen. Det betyder også, at skolen i sin optagelsespraksis ikke må diskriminere på baggrund af køn eller etnisk oprindelse. Frihed og folkestyre-kravet indebærer også, at en skoles bestyrelse, leder, lærere og andre ansatte for at varetage dette hverv eller den stilling troværdigt og tillidsfuldt skal kunne leve op til krav og normer angående frihed og folkestyre, herunder demokratisk dannelse (dekorum-kravet). Ekstremistiske holdninger hos de personer, som sætter rammerne for skolens virksomhed, vil således indgå i vurderingen af, hvorvidt skolen lever op til frihed og folkestyre-kravet. Sigtet med kravet om, at skolerne skal udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse, er at markere, at det er skolernes opgave at danne deres elever til engagerede medborgere med lyst og evne til at være aktive i et demokratisk samfund.

§ 6, stk. 1, nr. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler (uafhængighedskravet) Skolen skal i sit virke som selvejende undervisningsinstitution være uafhængig, og skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode /…/. Kravet om skolens uafhængighed indebærer, at en efterskole eller fri fagskole alene må styres af interessen for at drive den pågældende skole til gavn for skolens egne elever, ligesom skolens midler, herunder de offentlige tilskud, alene må anvendes til skolens eget formål – dvs. skoleformålet. Det betyder, at skolen ikke må indgå i et fællesskab eller et samarbejde med andre, der indebærer, at andre end skolen selv i realiteten styrer eller påvirker fastlæggelsen af skolens pædagogiske linjer eller skolens forvaltning af sine midler. Det indebærer også, at skolen ikke på anden måde må bringe sig i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold, som indebærer, at det i realiteten er andre end skolen selv, der styrer eller påvirker fastlæggelsen af skolens pædagogiske linje eller skolens forvaltning af sine midler. Som konkrete eksempler kan nævnes, at en skole ikke må basere sin økonomi på donationer udefra i en sådan udstrækning, at skolen i sine økonomiske eller pædagogiske dispositioner kan motiveres til at lade sig styre eller påvirke af en donators udtalte eller uudtalte ønsker. En skole må heller ikke indgå lejeaftaler på vilkår, der stiller skolen så svagt i forhold til udlejer, at det går ud over skolens reelle mulighed for at fastlægge skolens pædagogiske linje eller træffe selvstændig bestemmelse om dispositionen af skolens midler.

§ 46, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler Børne- og undervisningsministeren kan for skoler, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, jf. § 9, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller børne- og undervisningsministerens påbud, jf. § 52, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.

Bilag 4 Erklæring om frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet m.v.

Fra medlem af bestyrelsen for

(skolens/kursets navn) [Hvert medlem af bestyrelsen udfylder individuelt skemaet ved at afkrydse i rubrikken til venstre for de udsagn, som vedkommende kan tilslutte sig] Frihed og folkestyre-kravet, jf. § 1 a i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser: Skolen eller kurset skal efter sit formål og hele sit virke forberede eleverne eller kursisterne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes eller kursisternes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Uafhængighedskravet, jf. § 2, stk. 6, 1. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser: Skolen eller kurset skal i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution være uafhængig, og skolens eller kursets midler må alene komme skolens eller kursets skole- eller kursus- og undervisningsvirksomhed til gode. Jeg erklærer, at - at skolen/kurset efter sit formål og i hele sit virke skal forberede eleverne/kursisterne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre, og - at skolen/kurset skal udvikle og styrke elevernes/kursisternes demokratiske dannelse. Jeg erklærer, at skolen/kurset skal udvikle og styrke elevernes/kursisternes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder at skolen/kurset skal styrke og udvikle elevernes/kursisternes kendskab til og respekt for - religionsfriheden, herunder retten til at vælge, ændre og frafalde en religion og til ikke at have nogen religion, - menings- og ytringsfriheden og - forbuddet mod diskrimination, herunder pga. køn, race, etnisk eller social oprindelse og seksuel orientering. Jeg erklærer, at skolen/kurset ikke vil beskæftige eller blive ledet eller styret af personer, hvis adfærd i eller uden for arbejdsmæssige sammenhænge er uforenelig med frihed og folkestyre-kravet. Jeg erklærer, at skolen/kurset ikke kommer under påvirkning eller afhængighed af personer, foreninger, virksomheder, organisationer, institutioner, stater m.v., hvis adfærd er uforenelig med frihed og folkestyre-kravet. Jeg erklærer, at skolen/kurset forbliver uafhængig, herunder ikke fremmer andres interesser på bekostning af skolens/kursets, og at skolens/kursets midler alene kommer skolens/kursets skole-/kursus- og undervisningsvirksomhed til gode. Jeg erklærer, at jeg er vidende om, at børne- og undervisningsministeren, hvis skolen/kurset ikke overholder frihed og folkestyre-kravet eller uafhængighedskravet, kan - tilbageholde tilskud helt eller delvis, - lade tilskud bortfalde helt eller delvis, eller - kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.

§ 1 a i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser (frihed og folkestyre-kravet) Skolen eller kurset skal efter sit formål og hele sit virke forberede eleverne eller kursisterne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes eller kursisternes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Frihed og folkestyre-kravet omfatter hele skolens eller kursets virksomhed. Det betyder, at skolen eller kurset i sin undervisning skal sikre, at eleverne eller kursisterne lærer og kommer til at respektere, at det danske samfund bygger på en række grundlæggende menneske- og frihedsrettigheder, f.eks. et forbud mod diskrimination på grund af køn, race eller religion. Men frihed og folkestyre-kravet vedrører ikke kun selve undervisningen. Frihed og folkestyre-kravet skal også afspejles i skolens eller kursets samlede faktiske liv og virke, herunder skolens eller kursets praksis for optagelse og bortvisning af elever eller kursister, skolens eller kursets generelle elev- eller kursistinddragelse i og uden for undervisningen, skolens eller kursets ordensregler og skolens eller kursets omgangsformer – herunder mellem elever eller kursister og lærere, mellem drenge og piger og mellem mandlige og kvindelige ansatte. Det betyder eksempelvis, at det vil stride mod frihed og folkestyre-kravet, hvis en skole eller et kursus bygger på en grundholdning om, at manden er kvinden overlegen. Det betyder også, at skolen eller kurset i sin optagelsespraksis ikke må diskriminere på baggrund af køn eller etnisk oprindelse. Frihed og folkestyre-kravet indebærer også, at en skoles eller et kursus’ bestyrelse, leder, lærere og andre ansatte for at varetage dette hverv eller den stilling troværdigt og tillidsfuldt skal kunne leve op til krav og normer angående frihed og folkestyre, herunder demokratisk dannelse (dekorum-kravet). Ekstremistiske holdninger hos de personer, som sætter rammerne for skolens eller kursets virksomhed, vil således indgå i vurderingen af, hvorvidt skolen eller kurset lever op til frihed og folkestyre-kravet. Sigtet med kravet om, at skolerne eller kurserne skal udvikle og styrke elevernes eller kursisternes demokratiske dannelse, er at markere, at det er skolernes eller kursernes opgave at danne deres elever eller kursister til engagerede medborgere med lyst og evne til at være aktive i et demokratisk samfund.

§ 2, stk. 6, 1. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser (uafhængighedskravet) Skolen eller kurset skal i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution være uafhængig, og skolens eller kursets midler må alene komme skolens eller kursets skole- eller kursus- og undervisningsvirksomhed til gode. Kravet om skolens eller kursets uafhængighed indebærer, at en privat institution for gymnasiale uddannelser alene må styres af interessen for at drive den pågældende skole eller det pågældende kursus til gavn for skolens eller kursets egne elever eller kursister, ligesom skolens eller kursets midler, herunder de offentlige tilskud, alene må anvendes til skolens eller kursets eget formål – dvs. skoleformålet. Det betyder, at skolen eller kurset ikke må indgå i et fællesskab eller et samarbejde med andre, der indebærer, at andre end skolen eller kurset selv i realiteten styrer eller påvirker fastlæggelsen af skolens eller kursets pædagogiske linjer eller skolens eller kursets forvaltning af sine midler. Det indebærer også, at skolen eller kurset ikke på anden måde må bringe sig i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold, som indebærer, at det i realiteten er andre end skolen eller kurset selv, der styrer eller påvirker fastlæggelsen af skolens eller kursets pædagogiske linje eller skolens eller kursets forvaltning af sine midler. Som konkrete eksempler kan nævnes, at en skole eller et kursus ikke må basere sin økonomi på donationer udefra i en sådan udstrækning, at skolen eller kurset i sine økonomiske eller pædagogiske dispositioner kan motiveres til at lade sig styre eller påvirke af en donators udtalte eller uudtalte ønsker. En skole eller et kursus må heller ikke indgå lejeaftaler på vilkår, der stiller skolen eller kurset så svagt i forhold til udlejer, at det går ud over skolens eller kursets reelle mulighed for at fastlægge skolens eller kursets pædagogiske linje eller træffe selvstændig bestemmelse om dispositionen af skolens eller kursets midler.