TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om delvis suspension af integrationsindsatsen i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-

DanmarkBekendtgørelse2020

Udlændinge- og Integrationsministeriet

BEK nr 300 af 28/03/2020 I medfør af § 12 d, stk. 2, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgørelse med nr. 1026 af 1. oktober 2019, som ændret ved lov nr. 208 af 17. marts 2020, og efter forhandling med sundheds- og ældreministeren, og i medfør af § 10, stk. 7, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), jf. lov nr. 623 af 8. juni 2016, fastsættes efter bemyndigelse:

Fravigelser angående integrationsloven

§ 1

(Stk. 7)

§ 1. Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19 her i landet, fraviges forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige i følgende regler for personer, som er omfattet af integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 1. januar 2020 om integration af udlændinge i Danmark og regler fastsat i medfør heraf:

  1. Kapitel 3 a vedrørende helbredsmæssig vurdering.
  2. Kapitel 4, herunder bestemmelser vedrørende selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, kontrakt, kommunernes vejledningsforpligtelse om repatriering under kontaktforløbet, henvisning til danskuddannelse, beskæftigelsesrettede tilbudsmuligheder m.v. samt tilskud til udgifter til opkvalificering, introduktion og hjælpemidler ved ansættelse.
  3. Kapitel 4 a vedrørende introduktionsforløb for indvandrere, herunder henvisning til danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud.
  4. Kapitel 5, herunder bestemmelser om rådighedsvurdering.
  5. Kapitel 10 a om sanktionering efter § 35 i lov om aktiv socialpolitik. Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 2, herunder om kontaktforløbet, kan kommunen vælge at holde digitale eller telefoniske samtaler med udlændingen, hvor dette vurderes påkrævet af særlige hensyn, f.eks. hensyn til udlændingens sociale/psykiske ve og vel. Stk. 3. Uanset stk. 1, nr. 2 og 3, vedrørende henvisning til danskuddannelse, kan kommunalbestyrelsen henvise til danskuddannelse i tilfælde, hvor det er muligt og kommunen finder det hensigtsmæssigt, herunder hvis udbyder af danskuddannelse tilbyder fjernundervisning, f.eks. it-understøttet undervisning. Stk. 4. Uanset stk. 1, nr. 2 og 3, om beskæftigelsesrettede tilbud, skal allerede igangsatte tilbud kunne videreføres efter reglerne for de enkelte tilbud, hvis udlændingen og arbejdsgiver er enige herom. Der skal ligeledes være mulighed for at forlænge tilbuddene op til varighedsgrænserne i integrationslovens § 23 b, stk. 4 og 6, og § 23 c, stk. 2. Stk. 5. Uanset stk. 1, nr. 2, om mentorstøtte i henhold til integrationslovens § 23 d, kan udlændinge fortsat have kontakt med deres mentor uden personlig kontakt, dvs. digitale eller telefoniske samtaler, efter aftale mellem udlændingen og jobcenter. Herudover kan mentorforløb fortsætte eller igangsættes, hvor dette vurderes påkrævet af særlige hensyn til udlændingen. Stk. 6. Uanset stk. 1, nr. 2, gælder det, at tilskud til udgifter til opkvalificering, hjælpemidler m.v. efter kapitel 4, som gives i forbindelse med tilbud, der videreføres, fortsat skal kunne bevilges efter reglerne herom, i det omfang, det er muligt i forhold til de tiltag, der er taget med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19 i Danmark. Stk. 7. Uanset stk. 1, nr. 2, gælder det, at tilskud til udgifter i henhold til integrationslovens § 23 f, som gives i forbindelse med tilbud, der videreføres, fortsat skal kunne bevilges efter reglerne herom i det omfang, det er muligt i forhold til de tiltag, der er taget med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19 i Danmark.
ansættelse
§ 1

(Stk. 10)

Stk. 8. Uanset stk. 1, nr. 2 og nr. 4, gælder det i forhold til flyttereglerne i integrationslovens § 18, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil en udlænding flytter, fortsat skal tage stilling til en anmodning om overtagelse af ansvaret for den pågældende udlændings selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram. Herudover gælder det, at såfremt kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil den pågældende udlænding flytter, ikke har godkendt at overtage ansvaret for selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, har kommunalbestyrelsen i denne kommune fortsat mulighed for at bestemme, at selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen skal nedsættes eller ophøre, jf. integrationslovens § 32. Stk. 9. Uanset stk. 1, nr. 2, skal kommunerne fortsat behandle ansøgninger om danskbonus efter integrationslovens § 22 i det omfang, dette er muligt. Stk. 10. Uanset stk. 1, nr. 2, om kontaktforløbet, skal kommunen endvidere holde samtaler digitalt, skriftligt eller telefonisk, når de er nødvendige for at visitere udlændinge efter integrationslovens § 17, stk. 2.

Fravigelser angående danskuddannelsesloven

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19 her i landet, fraviges forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige i følgende regler for personer, der deltager i tilbud i medfør af danskuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 901 af 19. august 2019 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og regler fastsat i medfør heraf:

  1. Bestemmelserne i kapitel 2 vedrørende tidspunktet for påbegyndelse af danskuddannelse, tidsperioden for tilbud om danskuddannelse, danskundervisningens indhold, og tilrettelæggelse samt gyldighedsperioden for de enkelte klip på klippekortet. Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 1, vedrørende tidspunktet for påbegyndelse af danskuddannelse gælder det, at der kan ske påbegyndelse af danskuddannelse i tilfælde, hvor det er muligt og kommunen finder det hensigtsmæssigt, herunder hvis udbyder af danskuddannelse tilbyder fjernundervisning, f.eks. it-understøttet undervisning. Stk. 3. Uanset stk. 1, nr. 1, vedrørende danskundervisningens indhold og tilrettelæggelse kan undervisningen efter omstændighederne tilrettelægges som fjernundervisning, f.eks. it-understøttet undervisning.

Justeringer angående lov om integrationsgrunduddannelse

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. I lyset af de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19 her i landet, anses udlændinge, der ansøger om udbetaling af godtgørelse for skoleundervisningen som led i et igu-forløb i medfør af § 9 i bekendtgørelse nr. 707 af 4. juli 2019 om integrationsgrunduddannelse, for omfattet af andre grunde til, at skoleundervisningen ikke er afholdt på det planlagte tidspunkt end de i igu-bekendtgørelsens § 9, stk. 4 nævnte. Stk. 2. I lyset af de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19 her i landet, anses udlændinge, der ansøger om udbetaling af godtgørelse for skoleundervisningen som led i et igu-forløb i medfør af § 9 i bekendtgørelse nr. 707 af 4. juli 2019 om integrationsgrunduddannelse, for omfattet af andre grunde til, at udlændingen har fravær fra skoleundervisningen end de i igu-bekendtgørelsens § 9, stk. 5 nævnte.

Fravigelser angående repatrieringsloven

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19 her i landet, fraviges forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige i følgende regler for personer, der er omfattet af repatrieringslovens personkreds, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 2. oktober 2019 om bekendtgørelse af repatrieringsloven og regler fastsat i medfør heraf:

  1. Bestemmelserne i kapitel 2 vedrørende kommunernes vejledningsforpligtelse om muligheden for at modtage hjælp til repatriering i forbindelse med den særlige integrationsindsats efter integrationsloven, eller når der i øvrigt er anledning hertil, og kommunernes vejledning samt opkvalificering til personer med henblik på at kunne understøtte eller forberede tilbagevenden til hjemlandet eller et tidligere opholdsland. Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 1 om vejledning vedrørende repatriering og opkvalificering gælder det, at kommunerne eller Dansk Flygtningehjælp, der varetager den individuelle rådgivning på vegne af Udlændinge- og Integrationsministeriet, kan rådgive og vejlede om repatriering og opkvalificering i det omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt, herunder ved at holde digitale eller telefoniske samtaler med udlændingene. Stk. 3. Uanset stk. 1, nr. 1, kan kommunerne fortsat behandle ansøgninger om repatriering og reintegrationsbistand (jf. repatrieringslovens kapitel 3 og 4) i det omfang, dette er muligt.

Ikrafttrædelse

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 14. april 2020.

Udlændinge- og Integrationsministeriet /Mattias Tesfaye / Lars von Spreckelsen-Syberg/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2020
Ikrafttrædelsesdato
12. april 2020