TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om garantiordning i EKF for udlån til store virksomheder

DanmarkBekendtgørelse2020

Erhvervsministeriet

BEK nr 351 af 02/04/2020 I medfør af § 2, stk. 5 og 6 i lov nr. 104 af 3. februar 2016 om EKF Danmarks Eksportkredit fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1

§ 1. EKF Danmarks Eksportkredit kan stille garanti for nye lån og driftskreditter, der ydes af pengeinstitutter, leasingselskaber m.v., til store virksomheder til dækning af virksomhedernes omsætningstab, der er eller vil blive lidt som følge af spredningen af COVID-19, jf. §§ 3-4.

selskab
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Der kan kun stilles garanti for lån og driftskreditter til virksomheder, hvis:

  1. virksomhedens eksport i 2019 udgjorde mindst 10 pct. af virksomhedens omsætning i 2019, eller
  2. virksomheden er underleverandør til en anden virksomhed, hvis eksport udgjorde mindst 10 pct. af denne virksomheds omsætning i 2019. Stk. 2. Ved store virksomheder forstås i denne bekendtgørelse virksomheder, der:
  3. er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) eller i Skràseting Føroya og
  4. ikke er omfattet af EU’s definition på små og mellemstore virksomheder, jf. Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (2003/361/EF).

Garantistillelse

§ 3

(Stk. 7)

§ 3. EKF Danmarks Eksportkredit kan efter ansøgning meddele tilsagn til et långivende pengeinstitut, leasingselskab m.v. om garanti for nye lån og driftskreditter som pengeinstituttet, leasingselskabet m.v. vil yde til en virksomhed, jf. § 2, der har lidt eller forventer at lide et omsætningstab på minimum 30 procent som følge af spredningen af COVID-19 i hele eller dele af perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 30. september 2020. Stk. 2. Der kan stilles garanti for lån og driftskreditter til kreditværdige virksomheder, hvor der ved en kreditværdig virksomhed forstås en virksomhed, som det långivende pengeinstitut, leasingselskab m.v. er villig til at yde det pågældende lån med den tilknyttede garanti. Stk. 3. Der kan stilles garanti for lån og driftskreditter beregnet på grundlag af realiseret og forventet fremtidigt omsætningstab i en periode på minimum 14 dage. Stk. 4. Der kan maksimalt stilles garanti for lån og driftskreditter på grundlag af virksomhedens realiserede og forventede omsætningstab i en periode dækkende fra 1. marts 2020 til 30. september 2020. Stk. 5. Der kan stilles garanti for lån og driftskreditter til samme virksomhed flere gange, jf. dog stk. 6. Stk. 6. Der kan ikke stilles garanti for lån og driftskreditter til dækning af omsætningstab, der vedrører hele eller dele af samme periode, mere end én gang. Stk. 7. Garantien nedskrives over lånet eller driftskredittens løbetid og følger bankens tilbagebetalingsprofil.

selskab
§ 4

(Stk. 9)

§ 4. Et pengeinstitut, leasingselskab m.v. kan opnå garanti på 70 pct. af enkeltudlån ydet af pengeinstituttet, leasingselskabet m.v. til virksomheder, jf. § 2, der har lidt eller forventer at lide et omsætningstab som følge af spredningen af COVID-19 i en periode afgrænset i henhold til § 3. Stk. 2. Omsætningstabet opgøres for så vidt angår realiserede omsætningstab som forskellen mellem virksomhedens omsætning i den realiserede del af perioden, der søges om garanti på baggrund af, jf. § 3, og omsætningen i den tilsvarende periode i 2019, fraregnet eventuel kompensation for tab modtaget fra andre statslige ordninger, forsikringer eller lignende. For så vidt angår forventede omsætningstab, opgøres disse som forskellen mellem virksomhedens forventede omsætning i den fremtidige del af perioden, der søges om garanti på baggrund af, jf. § 3, og omsætningen i den tilsvarende periode i 2019, fraregnet forventet kompensation for tab modtaget fra andre statslige ordninger, forsikringer eller lignende. Stk. 3. For ansøgninger om garanti, hvor der ikke foreligger regnskabstal for virksomhedens omsætning i den relevante periode i 2019, jf. stk. 2, eller hvor omsætningen i den relevante periode i 2019, jf. stk. 2, ikke er retvisende for den omsætning, som virksomheden forventeligt ville have haft efter 1. marts 2020, f.eks. fordi der er tale om en virksomhed i betydelig vækst, opgør pengeinstituttet, leasingselskabet m.v. skønsmæssigt virksomhedens omsætningstab på grundlag af virksomhedens budgetterede omsætning. Stk. 4. Der kan kun stilles garanti for lån til virksomheder, hvor det realiserede og forventede omsætningstab på ansøgningstidspunktet udgør minimum 30 pct. af omsætningen i referenceperioden i 2019, jf. stk. 2 og stk. 3. Stk. 5. Der kan ikke ydes garanti for lånebeløb, der overstiger det opgjorte omsætningstab, jf. stk. 2 og stk. 3. Stk. 6. Der kan ikke ydes garanti for lånebeløb, der:

  1. overstiger virksomhedens likviditetsbehov inkl. investeringsbehov for de næste 12 måneder opgjort i henhold til en likviditetsplan for virksomheden, eller
  2. overstiger det dobbelte af virksomhedens årlige lønudgifter for 2019 eller seneste tilgængelige år, eller, for nye virksomheder, estimatet for lønudgifter for de første to års drift, eller
  3. overstiger 25 pct. af samlet omsætning i 2019. Stk. 7. Der kan ikke ydes garanti til virksomheder, der på ansøgningstidspunktet ikke har realiseret et omsætningstab, jf. stk. 2-3, på minimum 30 pct. i minimum 14 dage inden for perioden 1. marts 2020 til 30. september 2020. Stk. 8. Der kan ikke ydes garanti til virksomheder, der per 31. december 2019 var kriseramte i henhold til definitionen i Kommissionens forordning Nr. 651/2014. Stk. 9. Der kan ikke ydes garanti til virksomheder, der har opnået garanti for lån i henhold til bekendtgørelse nr. 276 af 26. marts 2020 om garantiordning i Vækstfonden for udlån til store virksomheder.

Ansøgning om garanti

selskabregnskab
§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Ansøgning om garanti indgives af det långivende pengeinstitut, leasingselskab m.v. til EKF Danmarks Eksportkredit senest den 15. oktober 2020. Stk. 2. Pengeinstituttet, leasingselskabet m.v. skal forinden indsendelse af ansøgningen have foretaget en kreditvurdering af virksomheden efter pengeinstituttet, leasingselskabets m.v. almindelige regler herfor. Stk. 3. EKF Danmarks Eksportkredit fastlægger nærmere regler for, hvilke oplysninger, pengeinstitutterne, leasingselskaberne m.v. skal afgive i forbindelse med ansøgning om garanti.

Afgørelse om garantistillelse

selskab
§ 6

§ 6. EKF Danmarks Eksportkredit træffer afgørelse om garantistillelse for lån og driftskreditter til virksomheder på grundlag af det långivende pengeinstituts, leasingselskabs m.v. kreditvurdering, de oplysninger, som pengeinstituttet, leasingselskabet m.v. skal indsende i medfør af § 5, stk. 3, og eventuelle øvrige oplysninger, som EKF Danmarks Eksportkredit er i besiddelse af.

Vilkår for garantistillelsen

selskab
§ 7

(Stk. 4)

§ 7. Garantien har en løbetid på højst 6 år. Stk. 2. EKF Danmarks Eksportkredit opkræver som betaling for garantistillelse en individuel garantiprovision på markedsvilkår i overensstemmelse med Kommissionens betingelser for markedskonformitet, jf. Kommissionens garantimeddelelse af 20. juni 2008 om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier (2008/C 155/02), således at garantiprovisionen fastsættes på grundlag af en samlet vurdering af garantiens størrelse, garantiens varighed, sikkerhed stillet af virksomheden, virksomhedens finansielle forhold og øvrige relevante økonomiske forhold. Stk. 3. Præmiebetaling følger det underliggende låns tilbagebetalingsprofil. Stk. 4. Det er en forudsætning for garantistillelsen, at det opnåede låneprovenu ikke anvendes til at afdrage på anden gæld til det långivende pengeinstitut, leasingselskab m.v.

selskab
§ 8

(Stk. 3)

§ 8. EKF Danmarks Eksportkredit varetager behandlingen af krav om udbetaling af garantibeløb og har ret til at kontrollere, om det tab, der er lagt til grund for garantien, er opgjort korrekt. Stk. 2. EKF Danmarks Eksportkredit kan foretage a conto-udbetalinger af garantien til det långivende pengeinstitut, leasingselskab m.v., selvom det endelige tab, der dækkes af garantien, endnu ikke er opgjort. Stk. 3. EKF Danmarks Eksportkredit kan af pengeinstituttet, leasingselskabet m.v. kræve en revisionserklæring eller revisorerklæring af høj sikkerhed vedrørende virksomhedens tab senest ved udbetaling under garantien.

selskabregnskab
§ 9

(Stk. 3)

§ 9. Hvis et pengeinstitut, leasingselskab m.v. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at overholde sine forpligtelser efter denne bekendtgørelse, kan EKF Danmarks Eksportkredit træffe afgørelse om, at garantier, der er udstedt på baggrund heraf, bortfalder. Stk. 2. Er der foretaget garantiudbetalinger på et fejlagtigt grundlag, jf. stk. 1, vil EKF Danmarks Eksportkredit efterfølgende kræve disse betalt tilbage. Beløbet forrentes fra tidspunktet for udbetaling efter principperne i renteloven. Stk. 3. Såfremt erklæringen fra det långivende pengeinstituts, leasingselskabs m.v. revisor om instituttets endelige tab på lånet, jf. § 8, stk. 3, viser, at der er foretaget garantiudbetalinger, der overstiger den ydede garanti, træffer EKF Danmarks Eksportkredit afgørelse om tilbagebetaling af det for meget udbetalte garantibeløb.

Ikrafttræden

selskab
§ 10

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.

Territorial gyldighed

§ 11

§ 11. Bekendtgørelsen finder også anvendelse på virksomheder med hjemsted på Færøerne, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1058 af 4. juni 2016 om adgang til EKF Danmarks Eksportkredits ydelser på Færøerne, og virksomheder med hjemsted i Grønland, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 143 af 27. januar 2019 om adgang til EKF Danmarks Eksportkredits ydelser i Grønland.

Erhvervsministeriet /Simon Kollerup / Julie Sonne/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2020
Ikrafttrædelsesdato
2. april 2020
Bekendtgørelse om garantiordning i EKF for udlån til store virksomheder | TheLawyer.sh