TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om suspendering af frister fastsat i medfør af § 3 i lov om godkendelse og syn af køretøjer i forbindelse med håndtering af COVID-19

DanmarkBekendtgørelse2020

Transportministeriet

BEK nr 362 af 04/04/2020 I medfør af § 3 a i lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012, som ændret ved lov nr. 359 af 4. april 2020, fastsættes:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Den registrerede ejer eller bruger af et køretøj er i perioden fra og med den 15. marts 2020 til og med den 15. maj 2020 ikke forpligtet til at efterleve de frister, som følger af Færdselsstyrelsens indkaldelser til syn efter § 3, stk. 1, i lov om godkendelse og syn af køretøjer. Det samme gælder frister, som følger af påbud udstedt efter § 3, stk. 3, i lov om godkendelse og syn af køretøjer. Stk. 2. Uanset § 13 a, stk. 1, i lov om godkendelse og syn af køretøjer, meddeler Færdselsstyrelsen i perioden fra og med den 15. marts til og med den 15. maj 2020 ikke bødeforlæg til den registrerede ejer eller bruger af et køretøj, som ikke efterlever frister efter § 3, stk. 1 og 3, i lov om godkendelse og syn af køretøjer.

§ 2

§ 2. Efter udløbet af perioden nævnt i § 1 er den registrerede ejer eller bruger af et køretøj igen forpligtet til at fremstille køretøjet til syn, jf. § 3, stk. 1, i lov om godkendelse og syn af køretøjer samt efterkomme påbud efter § 3, stk. 3, i lov om godkendelse og syn af køretøjer.

§ 3

§ 3. Uanset § 3, stk. 2, i lov om godkendelse og syn af køretøjer, kan der frem til og med den 4. august 2020 ikke ske inddragelse af et køretøjs nummerplader som følge af, at køretøjet ikke er fremstillet til syn efter indkaldelse eller godkendt ved syn eller omsyn.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 5. august 2020.

Transport- og Boligministeriet /Benny Engelbrecht / Lars Damkjær Jespersen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2020
Ikrafttrædelsesdato
21. maj 2021