TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på Finanstilsynets område i forbindelse med covid-19

DanmarkBekendtgørelse2020

Erhvervsministeriet

BEK nr 396 af 08/04/2020 I medfør af § 1, stk. 1, stk. 2 og stk. 4, i lov nr. 385 af 7. april 2020 om bemyndigelse til midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet i forbindelse med covid-19 fastsættes:

selskabregnskab
§ 1

(Stk. 6)

§ 1. Uanset fristerne i § 195, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, § 94, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., § 70, stk. 1, i lov om firmapensionskasser og § 13, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 239 af 7. marts 2014 med senere ændringer om generelle regler om årsrapport og revision for forvaltere af alternative investeringsfonde, skal årsrapporter for 2019 for de omfattede virksomheder være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest den 31. juli 2020. Stk. 2. Virksomheder omfattet af stk. 1 skal afholde generalforsamling eller en anden forsamling, som er virksomhedens øverste myndighed, og som skal godkende årsrapporten, i så god tid, at den godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervsstyrelsen, så den er modtaget i styrelsen inden udløbet af fristen efter stk. 1. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder uanset, at virksomhederne har eventuelle vedtægtsbestemmelser om frist eller tidspunkt for indkaldelse til og/eller afholdelse af generalforsamling eller en anden forsamling, der er virksomhedens øverste myndighed, eller vedtægtsbestemmelser om indsendelse af årsrapporten. Stk. 1 gælder endvidere uanset vedtægtsbestemmelser om tidspunkt for fremsættelse af krav om optagelse af et bestemt emne på dagsordenen, når virksomheden er omfattet af stk. 5. Stk. 4. Virksomheder skal uanset stk. 1 indsende årsrapporten til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter godkendelsen på generalforsamlingen eller en anden forsamling, som er virksomhedens øverste myndighed. Stk. 5. Aktieselskaber omfattet af stk. 1, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, kan fravige fristerne i selskabslovens § 90, stk. 2 og 3, når selskabets aktionærer har haft rimelig mulighed for at få emner optaget på dagsordenen. Det centrale ledelsesorgan afgør, om selskabets aktionærer har haft rimelig mulighed for at få emner optaget på dagsordenen. Hvis en ordinær generalforsamling har været indkaldt til afholdelse under overholdelse af fristerne i selskabslovens § 90, stk. 2 og 3, men generalforsamlingen aflyses og derefter genindkaldes i henhold til selskabslovens § 94, stk. 2, anses betingelsen i dette stk. 5 for opfyldt. Stk. 6. Uanset stk. 1-5 kan virksomhederne omfattet af stk. 1, indsende årsrapporter m.v. senest 8 uger efter ophør af et forbud mod afholdelse og deltagelse i større forsamlinger, der er iværksat som foranstaltning i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, hvis virksomheden ikke uden at komme i strid med et forbud mod afholdelse af og deltagelse i større forsamlinger kan afholde generalforsamling eller anden forsamling, hvor årsrapporten skal godkendes, med deltagelse af personer, der ifølge lovgivningen skal være til stede eller har ret til at være til stede. En virksomhed, der benytter fristen i 1. pkt., skal give Erhvervsstyrelsen meddelelse herom på indberet@erst.dk og Finanstilsynet meddelelse herom på covid-19@ftnet.dk senest på tidspunktet for udløbet af fristen i stk. 1.

selskabregnskab
§ 2

§ 2. En anmeldelse om, at skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at virksomheden skal genoptages, kan, uanset 3-måneders fristen i selskabslovens § 232, stk. 2, jf. 241 i lov om finansiel virksomhed, indsendes til Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen senest 8 uger efter ophør af et forbud mod afholdelse og deltagelse i større forsamlinger.

selskab
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Fusioner omfattet af nr. 1-6, og som skal registreres eller anmeldes til registrering senest ved udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for transaktionens regnskabsmæssige virkning indgår, dog senest 1 år efter Finanstilsynets eller Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte transaktion, kan registreres eller anmeldes til registrering senest 8 uger efter ophør af et forbud mod afholdelse og deltagelse i større forsamlinger. Ved indsendelsesfristen i 1. pkt. gælder bestemmelsen i § 1.

  1. Fusioner omfattet af bekendtgørelse nr. 194 af 1. marts 2012 om fusion af gensidige forsikringsselskaber eller af tværgående pensionskasser m.fl.
  2. Fusioner omfattet af §§ 207 og 211 i lov om finansiel virksomhed.
  3. Fusioner omfattet af bekendtgørelse nr. 1368 af 21. december 2012 om fusion af sparekasser.
  4. Fusioner omfattet af bekendtgørelse nr. 1307 af 19. november 2013 om fusion af en sparekasse med et aktieselskab, som har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, med aktieselskabet som fortsættende pengeinstitut.
  5. Fusioner omfattet af bekendtgørelse nr. 954 af 26. september 2012 om fusion af en sparekasse med et aktieselskab, som har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed.
  6. Fusioner omfattet af bekendtgørelse nr. 265 af 5. april 2018 om fusion af en andelskasse med et andet pengeinstitut. Stk. 2. Med de nødvendige tilpasninger gælder stk. 1 også for grænseoverskridende fusioner.
selskabregnskab
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Bestyrelsen i et gensidigt forsikringsselskab og en tværgående pensionskasse kan beslutte, at generalforsamlingen alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, uanset at dette ikke er vedtaget og optaget i selskabets vedtægter. Stk. 2. Ved en elektronisk generalforsamling efter stk. 1, finder selskabslovens § 77, stk. 3-6, anvendelse med de tilpasninger som er nødvendige.

selskab
§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Bestyrelsen i en andelskasse eller sparekasse kan beslutte, at generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, uanset at dette ikke er vedtaget og optaget i selskabets vedtægter. Stk. 2. Ved en elektronisk generalforsamling eller repræsentantskabsmøder efter stk. 1, finder selskabslovens § 77, stk. 3-5, anvendelse med de tilpasninger som er nødvendige.

selskab
§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Bestyrelsen i en investeringsforening kan beslutte, at generalforsamlingen alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, uanset at dette ikke er vedtaget og optaget i selskabets vedtægter. Stk. 2. Ved en elektronisk generalforsamling efter stk. 1, finder lov om investeringsforeninger m.v. § 33, stk. 3-5, anvendelse med de tilpasninger som er nødvendige.

selskab
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Bestyrelsen i en SIKAV kan beslutte, at generalforsamlingen alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, uanset at dette ikke er vedtaget og optaget i selskabets vedtægter. Stk. 2. Ved en elektronisk generalforsamling efter stk. 1, finder lov om investeringsforeninger m.v. § 42, stk. 3-5, anvendelse med de tilpasninger som er nødvendige.

selskab
§ 8

(Stk. 3)

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende. Stk. 2. §§ 4, 6 og 7 har virkning for generalforsamlinger, som afholdes senest 8 uger efter ophør af et forbud mod afholdelse og deltagelse i større forsamlinger. Stk. 3. § 5 har virkning for generalforsamlinger og repræsentantskabsmøder, som afholdes senest 8 uger efter ophør af et forbud mod afholdelse og deltagelse i større forsamlinger.

§ 9

§ 9. Bekendtgørelsen ophæves den 1. januar 2021.

Erhvervsministeriet /Simon Kollerup / Hans Høj/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2020
Ikrafttrædelsesdato
21. januar 2021
Bekendtgørelse om midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på Finanstilsynets område i forbindelse med covid-19 | TheLawyer.sh