Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til skorstensfejer
Børne- og Undervisningsministeriet
BEK nr 494 af 22/04/2020 I medfør af § 4, stk. 2, og § 38, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 22. januar 2020, og efter bestemmelse fra Skorstensfejernes Faglige Udvalg, fastsættes efter bemyndigelse:
Formål og opdeling
(Stk. 3)
§ 1. Erhvervsuddannelsen til skorstensfejer har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
- Rensning, service og fejlfinding på oliefyrede og biobrændselsfyrede kedelanlæg.
- Installation, rensning og vedligeholdelse af skorstene, aftrækssystemer og rumopvarmere, fx brændeovne og pejse.
- Brandpræventivt tilsyn af skorstene, aftrækssystemer og alle former for anlægssystemer til fyring og opvarmning.
- Rensning og kontrol af genvindingsanlæg, ventilationsanlæg med tilhørende kanalsystemer.
- Kvalitetskontrol, herunder tætheds- og trykprøvning samt målinger og behandling af måleresultater.
- Rådgivning og vejledning om fyrings-, brand- og miljømæssige spørgsmål samt energiforbedrende tiltag.
- Udførelse af arbejdet i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser. Stk. 2. Eleven skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat for specialet, jf. stk. 3. Stk. 3. Uddannelsen afsluttes med specialet skorstensfejer, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
Varighed
(Stk. 4)
§ 2. Uddannelsen varer 4 år og 6 måneder, inklusive grundforløbet. Grundforløbet kan ikke erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed. Stk. 2. For elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer uddannelsen 3 år og 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 20 uger fordelt på mindst fire skoleperioder. Stk. 3. For elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv-forløb), varer uddannelsen 3 år og 5 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 18 uger. Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i fire skoleperioder for euv-forløb efter 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser.
Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet
(Stk. 4)
§ 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven, medmindre andet fremgår af stk. 8, opfylde betingelserne i stk. 2-7. Stk. 2. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder:
- Materialer.
- Kommunikation og informationssøgning.
- Arbejdsmiljø (højder, farlige stoffer, anvendelse af stiger og personlig sikkerhed).
- Byggeproces og faggruppernes overordnede arbejdsområder.
- Arbejdstegninger og målemetoder.
- Lovgivning.
- Dokumentation.
- Arbejdsplanlægning.
- Fyringsteknik olie/biobrændsel (røggassers sammensætning og indflydelse på miljøet, dimensionering af skorstene og ildsteder samt olie og biobrændselskedlers komponenter og virkemåder).
- Kedel- og ovnlære (valg af kedler til fossilt og biobrændsel, beregning af kedelanlægs rentabilitet og energiøkonomisk optimering).
- Skorstensteknik.
- Renseteknik.
- Kundepleje.
- Målemetodik (skorstene, biokedler, oliekedler, 4pa og trykdifference).
- El-teknik. Stk. 3. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter:
- Metoder: samarbejde, valg af materiale, værktøj og maskiner, informationssøgning, tegningslæsning, vurdere installationer, skorstene og ildsteder, kundekontakt, rapportskrivning, arbejdsplanlægge, fejning af skorsten.
- Redskaber: relevante værktøjer, tegninger, måleredskaber, materialer, installationer, skorsten, ildsteder, brændselstyper og computer. Stk. 4. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne:
- forklare og skelne mellem forskellige grundlæggende fagmetoder og deres relevans i konkrete sammenhænge,
- forklare og vurdere forskellige grundlæggende fagmetoder i forhold til parametre som miljø, sikkerhed og kvalitet,
- vælge, begrunde og praktisk anvende de faglige arbejdsmetoder, der er mest hensigtsmæssige i en given situation,
- begrunde valgte arbejdsmetoder i en given arbejdsproces, herunder foreslå ændringer eller andre metoder,
- planlægge, koordinere og udføre en overskuelig arbejdsproces,
- samarbejde med andre om løsning af opgaver,
- anvende innovative metoder i opgaveløsning,
- forklare og anvende eksisterende faglig dokumentation i en praktisk arbejdsproces, fx følge et diagram, anvende statistik og følge en vejledning,
- udarbejde almindeligt anvendt faglig dokumentation som arbejdssedler, egenkontrol og lignende,
- dokumentere og formidle egne arbejdsprocesser, metoder og resultater,
- evaluere egne og andre elevers arbejdsprocesser, metoder og resultater,
- vurdere forskellige former for faglig dokumentations anvendelighed i forskellige faglige sammenhænge,
- foreslå ændringer til brug af værktøjer, faglige metoder, materialer m.v.,
- anvende faglige udtryk og begreber,
- analysere, beskrive og kommunikere faglige forhold, der er relevante i forhold til uddannelsen,
- søge og anvende relevante informationer og procedurebeskrivelser og
- vælge kommunikationsformer og - metoder, der er afpasset modtageren.
(Stk. 8)
Stk. 5. Eleven skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau og med følgende karakter:
- Matematik på F-niveau, bestået.
- Naturfag på F-niveau, bestået.
- Dansk på E-niveau, bestået. Stk. 6. Eleven skal have opnået følgende certifikater eller lignende:
- Kompetencer svarende til ”Førstehjælp på erhvervsuddannelserne” efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplan pr. 1. august 2016.
- Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014.
- Varmt arbejde, brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj, svarende til Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014. Stk. 7. Eleven skal have færdigheder i at korrigere for følgende fejl eller afvigelser fra en plan eller en standard:
- Fejl på skorsten og ildsteder ved dårlig forbrænding eller tilsodning.
- Fejl konstateret ved målinger og gennemgang af ildsted og skorsten. Stk. 8. Elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne, jf. lovens § 66 y, stk. 1, nr. 2, er undtaget fra kravene i stk. 5, nr. 1 og 3 om gennemførelse af matematik og dansk.
Kompetencer i hovedforløbet
(Stk. 3)
§ 4. Kompetencemålene for hovedforløbet er følgende:
- Eleven kan udføre fejlfinding, lovpligtigt eftersyn og rensning på oliefyrede kedelanlæg.
- Eleven kan behandle resultater af målinger på kedelanlæg.
- Eleven kan beregne kedelanlægs rentabilitet med henblik på vejledning om energioptimering.
- Eleven kan udføre arbejdet inden for givne tidsrammer og i henhold til sikkerhedsbestemmelser og arbejdsmiljøregler for materialer, udstyr, arbejdsstedets indretning, værnemidler og egen person.
- Eleven kan deltage i teknisk og faglig udvikling af arbejdsmetoder og processer, der kan medvirke til, at interessen for iværksætterkultur fremmes ved at inddrage internationale erfaringer.
- Eleven kan udføre fejlfinding og kontrolmåling på fyrings- og ventilationsanlæg.
- Eleven kan udarbejde og benytte nødvendig dokumentation for arbejdsopgavernes korrekte udførelse, herunder anvende relevant litteratur, lovgivning, informationsteknologi og normsæt for området samt udarbejde rapporter.
- Eleven kan kommunikere på dansk i faglige sammenhænge.
- Eleven kan udføre renseteknisk arbejde, fejlfinding og reparation på ildsteder og kedler.
- Eleven kan udføre beregninger og vejlede kunden om miljø- og energimæssige konsekvenser af ildsteders forbrænding.
- Eleven kan udføre renseteknisk arbejde, fejlfinding og reparation på skorstene og aftrækssystemer.
- Eleven kan foretage rensning af ventilationsanlæg samt vurdere anlæggets funktionalitet.
- Eleven kan foretage brandpræventivt tilsyn.
- Eleven kan vurdere de fysiske forhold, der er bestemmende for bygningers tæthed i forhold til frisklufttilførsel til forbrænding.
- Eleven kan vejlede om korrekt materialevalg ved indretning og placering af ildsteder.
- Eleven kan redegøre for valg af brændselstyper og deres forbrændingsprincipper.
- Eleven kan udføre fejlfinding og indregulering på biobrændselsfyrede kedelanlæg med tilhørende fødesystemer.
- Eleven kan godkende nye skorstene, aftrækssystemer, ildsteder, fyrrum og ekspansionsforhold samt udstede ibrugtagningstilladelse.
- Eleven kan vejlede om korrekt valg og opsætning af skorstene, aftrækssystemer og ildsteder samt indretning af fyrrum.
- Eleven kan løse matematiske og naturfaglige problemstillinger i faglig sammenhæng. Stk. 2. Kompetencemålene nr. 1-20, jf. stk. 1, gælder for alle elever på hovedforløbet. Stk. 3. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Godskrivning
§ 5. Kriterier for skolens vurdering af, om der er grundlag for obligatorisk godskrivning på baggrund af elevens erhvervserfaring og tidligere uddannelse er fastsat i bilag 1. Godskrivning skal i øvrigt ske efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Afsluttende prøve
(Stk. 5)
§ 6. Skolen afholder en afsluttende prøve som afslutning på sidste skoleperiode. Prøven udgør en svendeprøve. Prøven består af en skriftlig prøve, et teoretisk projekt med en mundtlig prøve samt en praktisk prøve. Stk. 2. Den skriftlige prøve varer 2 timer og består af spørgsmål inden for grundfag og uddannelsesspecifikke fag. Den skriftlige prøve og det teoretiske projekt udformes af skolen i samråd med det faglige udvalg. Opgaven til det teoretiske projekt tildeles ved lodtrækning. Projektet løses inden for en varighed af 2,5 dage og afsluttes med en mundtlig prøve af 30 minutters varighed. Den praktiske prøve finder sted på et eksisterende fyringsanlæg med skorstene. Prøven gennemføres indenfor en varighed på højst 3½ time. Censorerne er, ud over ved voteringen, til stede under den praktiske prøve samt ved den mundtlige prøve. Stk. 3. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået mindst 02 i alle grundfag i hovedforløbet. Eleven skal tillige have bestået hvert enkelt af de uddannelsesspecifikke fag. Hver delprøve i svendeprøven skal være bestået. Den endelige svendeprøvekarakter fremkommer som et gennemsnit af alle delkaraktererne. Stk. 4. Ved uddannelsens afslutningen udsteder skolen et svendebrev til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. Stk. 5. For arbejdsmarkedsuddannelser, som indgår i uddannelsen, anvendes bedømmelsen ”Bestået/Ikke bestået”.
Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
(Stk. 3)
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2020. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 305 af 23. april 2018 om erhvervsuddannelsen til skorstensfejer ophæves. Bekendtgørelsen finder fortsat anvendelse for elever, som er påbegyndt eller overgået til uddannelsen efter bekendtgørelsen. Stk. 3. Elever, som nævnt i stk. 2, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan og efter aftale med den eventuelle praktikvirksomhed overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet /Konstitueret direktør\nMartin Larsen / Elsebeth Pedersen/
Bilag 1 Kriterier for godskrivning
- Kriterier for vurdering af om eleven har 2 års relevant erhvervserfaring ) , jf. § 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser 24 måneders erhvervserfaring inden for alle nedenstående områder: Miljø- og kvalitetsmæssig korrekt rensning af: oliefyr, kedelanlæg, brændeovn, ventilation, kedler til fossilt brændsel, biobrændselskedler. Skorstensfejning og røgrørsrensning. Måling af oliefyr, fossilt brændselsfyr og biobrændselsfyr. Fejlfinding på oliefyr, biobrændselsanlæg. Vejledning om kedelanlæg. Kedelanlægsforståelse. Indregulering af biobrændselsfyr. Hensigtsmæssigt valg af miljørigtige forbrændinger. Udfræsning af skorstene og kendskab til metoder hertil. Kontrol af måleudstyr. Indrapportering af måleresultater. ) Note: Elever, der er fyldt 25 år når uddannelsen påbegyndes, og som har mindst 2 års relevant erhvervserfaring skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden praktikuddannelse, men med mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag fra grundforløbet med sigte på at opnå certifikater, som er en forudsætning for overgang til uddannelsens hovedforløb, jf. lovens § 66 y, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af § 3, stk. 6, hvilke certifikater og lignende eleven skal have opnået i denne uddannelse.
- Erhvervserfaring og uddannelse i kombination, der giver grundlag for godskrivning Erhvervserfaring og uddannelse Titel Uddannelses- kode Varighed Afkortning af euv (skoleuger) Afkortning af euv praktik mdr.) Oliefyrstekniker Oliefyrstekniker 1275 24 måneders erfaring inden for de seneste 5 år 3 uger 11 måneder
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2020
- Ikrafttrædelsesdato
- 24. april 2020