TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om videregivelse af oplysninger fra Registeret for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) til Statens Serum Institut til brug for videnskabelige eller statistiske undersøgelser i forbindelse med epidemiologisk overvågning af Coronavirussygdom 2019 (COVID-

DanmarkBekendtgørelse2020

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 511 af 24/04/2020 I medfør af § 12 d, stk. 3, nr. 1, og § 21 b, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1026 af 1. oktober 2019, som ændret ved lov nr. 208 af 17. marts 2020 og lov nr. 359 af 4. april 2020, fastsættes:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Uanset § 11, stk. 5, i apotekerloven kan Sundhedsdatastyrelsen efter anmodning fra Statens Serum Institut videregive oplysninger fra Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), vedrørende ordination af lægemidler, herunder oplysninger, der identificerer patienten ved cpr-nummer m.v. til brug for Statens Serum Instituts statistiske eller videnskabelige undersøgelser i forbindelse med den epidemiologiske overvågning af Coronavirussygdom 2019 (COVID–19). Stk. 2. Statens Serum Institut må kun behandle oplysninger omfattet af stk. 1, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af Statens Serum Instituts statistiske eller videnskabelige undersøgelser i forbindelse med den epidemiologiske overvågning af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), jf. databeskyttelseslovens § 10, stk. 1. Statens Serum Institut må ikke senere behandle de oplysninger, som er omfattet af stk. 1, i andet end videnskabeligt eller statistisk øjemed, jf. databeskyttelseslovens § 10, stk. 2. Databeskyttelseslovens § 10, stk. 3 – 5, finder tilsvarende anvendelse.

persondata
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. april 2020. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 1. juli 2020.

Sundheds- og Ældreministeriet /Magnus Heunicke / Søren Heldgaard Olesen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2020
Ikrafttrædelsesdato
2. marts 2021
Bekendtgørelse om videregivelse af oplysninger fra Registeret for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) til Statens Serum Institut til brug for videnskabelige eller statistiske undersøgelser i forbindelse med epidemiologisk overvågning af Coronavirussygdom 2019 (COVID- | TheLawyer.sh