TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om opgørelse af kommunale parkeringsindtægter

DanmarkBekendtgørelse2020

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 543 af 28/04/2020 I medfør af § 5 i lov nr. 699 af 8. juni 2018 om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af indtægter fra parkering fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse ved opgørelse af indtægter fra opkrævet betaling for parkering og parkeringsafgifter samt omkostninger til afskrivning og forrentning af anlægskapital vedrørende parkeringsanlæg, jf. § 5 i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af indtægter fra parkering.

Opgørelse af bruttodriftsindtægter fra opkrævet betaling for parkering

afskrivning
§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Opgørelsen af bruttodriftsindtægter omfatter samtlige indtægter, der i året tilfalder kommunen som følge af, at motorkøretøjer betaler for at parkere efter § 90, stk. 1 og 2, i lov om offentlige veje m.v. Dette omfatter også bruttodriftsindtægter, som følge af at kommunen har udliciteret drift og etablering af parkeringsfaciliteter, der er oprettet i medfør af vejlovens § 90, til en privat aktør. Stk. 2. I opgørelsen medtages de konterede bruttodriftsindtægter på funktion 2.22.07, gruppering 091 ’Kommunale indtægter fra parkeringsbilletordninger’ og gruppering 006 ’Parkeringsbilletordninger i særligt indrettede offentlige parkeringspladser og -anlæg’ i budget- og regnskabssystemet for kommuner, jf. § 1 i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Stk. 3. I opgørelsen medtages også kommunens årlige bruttolejeindtægter som følge af udlejning af kommunale parkeringspladser og -anlæg, hvor der opkræves betaling for parkering.

Opgørelse af bruttodriftsindtægter fra parkeringsafgifter

regnskableje
§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Opgørelsen af bruttodriftsindtægter fra parkeringsafgifter omfatter samtlige pålagte parkeringsafgifter som følge af, at kommunen har overtaget parkeringskontrollen efter § 122 a, stk. 1, i færdselsloven. Det gælder samtlige pålagte parkeringsafgifter i kommunen, uanset om opgaven med parkeringskontrol er overdraget til en anden vejmyndighed efter § 122 a, stk. 3, i færdselsloven. Stk. 2. I opgørelsen medtages de konterede bruttodriftsindtægter på funktion 2.22.07, gruppering 092 ’Kommunale indtægter fra parkeringsafgifter’ i budget- og regnskabssystemet for kommuner, jf. § 1 i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I opgørelsen medtages også endnu ikke inddrevne tilgodehavender på parkeringsafgifter. Stk. 3. I opgørelsen af indtægter fra parkeringsafgifter medregnes ikke de afgifter, som kommunen annullerer, bl.a. som følge af indsigelse fra bilisten.

Ansøgning om reduceret nedsættelse af statstilskuddet vedr. kommunale parkeringsindtægter

regnskab
§ 4

(Stk. 4)

§ 4. I henhold til lovens § 4 kan kommuner efter ansøgning få reduceret nedsættelsen af statstilskuddet som følge af omkostninger til afskrivning og forrentning af parkeringsanlæg. Dette omfatter afskrivninger og forrentninger af anlægskapital vedrørende parkeringsanlæg, som er taget i brug inden den 2. maj 2018 eller er taget eller tages i brug i perioden 2018-2020, hvis kommunen før den 2. maj 2018 har indgået bindende kontrakt om opførelse af parkeringsanlægget. Stk. 2. Definitionen af anlægskapital følger reglerne angående anlægsaktiver i kapitel 8 i budget- og skabssystemet for kommuner, jf. § 1 i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Stk. 3. Den årlige afskrivning beregnes efter reglerne i kapitel 8 i budget- og regnskabssystemet for kommuner, jf. § 1 i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Stk. 4. Den årlige forrentning foretages på grundlag af den effektive gennemsnitlige rente af en 10-årig statsobligation, dog mindst nul, som opgjort af Danmarks Nationalbank pr. 1. januar i året for indberetning af opgørelsen.

Kommuners indberetning af oplysninger

afskrivningregnskab
§ 5

§ 5. Kommuner, der har indtægter fra betalingsparkering eller parkeringsafgifter, jf. §§ 2 og 3, skal én gang årligt og senest den første hverdag i maj i året efter regnskabsåret indberette regnskabsoplysninger om kommunens indtægter fra opkrævet betaling for parkering og pålagte parkeringsafgifter.

regnskab
§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Kommuner, der ansøger om reduceret nedsættelse af statstilskuddet, skal indberette kommunens årlige omkostninger til afskrivning og forrentning, jf. § 4, ved én samlet indberetning. Kommunens opgørelse af omkostningerne skal omfatte alle kommunens parkeringsanlæg samlet set og angives for hvert år i afskrivningsperioden efter reglerne om afskrivning i kapitel 8 i budget- og regnskabssystemet for kommuner, jf. § 1 i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Stk. 2. For kommuner, der har indtægter fra betalingsparkering for 2019 skal indberetning af beløb efter stk. 1. indberettes senest den 1. maj 2020. Stk. 3. For kommuner, der indfører betalingsparkering gældende fra den 1. januar 2020 eller senere, skal indberetning af beløb efter stk. 1. foretages senest første hverdag i maj i året efter det regnskabsår, hvorfra kommunen har indført betalingsparkering.

afskrivningregnskab
§ 7

§ 7. Kommunens indberetning skal være påtegnet af kommunens revisor og forsynet med revisorens erklæring. Kommunen skal over for revisionen forelægge dokumentation for, at de medregnede parkeringsanlæg efter § 4 er taget i brug inden den 2. maj 2018 eller er taget eller tages i brug i perioden 2018-2020, hvis kommunen før den 2. maj 2018 har indgået bindende kontrakt om opførelse af parkeringsanlæg.

Ikrafttræden

regnskab
§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. april 2020. Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for opgørelse af indtægter fra parkering samt omkostninger til afskrivning og forrentning af parkeringsanlæg i forbindelse med regulering af statstilskuddet vedrørende kommunale parkeringsindtægter fra og med regnskabsåret 2019.

Social- og Indenrigsministeriet /Torben Buse / Dorte Lemmich Madsen/

afskrivningregnskab

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2020
Ikrafttrædelsesdato
29. april 2020
Bekendtgørelse om opgørelse af kommunale parkeringsindtægter | TheLawyer.sh