Bekendtgørelse om Fiskeristyrelsens opgaver og beføjelser
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 602 af 10/05/2020 I medfør af § 110, stk. 3, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 21. marts 2019, § 11, stk. 1, i lov om Hav- og Fiskerifonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 19 af 4. januar 2017, § 2, stk. 2, i lov om kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på søterritoriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 21. september 2018, og tekstanmærkning nr. 106, stk. 6, og nr. 188, stk. 2, til § 24 i finansloven for finansåret 2020, fastsættes:
Opgaver
(Stk. 2)
§ 1. Fiskeristyrelsen er en styrelse under Miljø- og Fødevareministeriet. Styrelsen gennemfører Miljø- og Fødevareministeriets erhvervspolitik inden for fiskeri. Stk. 2. Styrelsen er forvaltningsmyndighed og attesteringsmyndighed i Danmark for så vidt angår den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF).
§ 2. Fiskeristyrelsen varetager navnlig opgaver vedrørende:
- Administration af nationale støtteordninger inden for fiskeri- og akvakultursektoren og støtteordninger under den Europæiske Hav- og Fiskerifond, herunder udbetaling af tilskud, overvågning og kontrol.
- Tilsyn med produktionsafgiftsfonde på fiskeriområdet.
- Forvaltning af og kontrol på fiskeriområdet.
- Forvaltning af og kontrol på fiskeopdrætsområdet for så vidt angår opdræt af toskallede bløddyr (muslinger og østers), havhaver og kulturbanker.
(Stk. 4)
§ 3. Fiskeristyrelsen bistår med forberedelse af lovforslag, forbereder og fastsætter administrative retsforskrifter, planer og programmer samt træffer afgørelser i konkrete sager i henhold til nationale regler og Den Europæiske Unions retsakter, som efter § 5 er tillagt direktøren for Fiskeristyrelsen. Stk. 2. Styrelsen genvurderer afgørelser og forbereder sager, der er påklaget til af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Stk. 3. Styrelsen foretager notifikation over for EU-Kommissionen efter reglerne om notifikation af gennemførelse af EU-retsakter, om notifikation af statsstøtte og om notifikation efter informationsproceduredirektivet med hensyn til tekniske standarder og forskrifter. Stk. 4. Styrelsen deltager i behandlingen af EU-sager og internationale sager.
(Stk. 2)
§ 4. Fiskeristyrelsen yder faglig rådgivning og anden bistand til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling og andre offentlige myndigheder m.v. Stk. 2. Styrelsen udøver vejlednings- og informationsvirksomhed over for andre offentlige myndigheder, organisationer og private.
Beføjelser
(Stk. 2)
§ 5. Beføjelser, der efter følgende love og tekstanmærkninger er tillagt ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, udøves af direktøren for Fiskeristyrelsen, medmindre andet er fastsat i stk. 2, § 6 eller i bekendtgørelse om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:
- Fiskeriloven.
- Lov om Hav- og Fiskerifonden. Dog udøves beføjelserne af erhvervsministeren, for så vidt angår tilrettelæggelse og administration af politikken for tilskud til lokale fiskeriaktionsgrupper (FLAG).
- Lov om kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på søterritoriet, § 2, stk. 2.
- Tekstanmærkninger nr. 106 ad 24.52.02. og 24.63.10., nr. 161 ad 24.63.30 og nr. 188 ad 24.62.51. til § 24 på finansloven for finansåret 2020. Stk. 2. Beføjelsen til at varetage administrationen af ordningen efter tekstanmærkning nr. 188 ad 24.62.51. er henlagt til Fiskeafgiftsfonden, jf. bekendtgørelse om tilskudsordning for yngre fiskeres førstegangsetablering, dog således at beføjelserne til at fastsætte regler om betingelser for at opnå tilskud, ansøgning m.v. og administrationen af ordningen udøves af direktøren for Fiskeristyrelsen.
§ 6. Følgende beføjelser i de § 5 nævnte love og tekstanmærkninger, udøves dog fortsat af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling:
- Beføjelserne til at henlægge opgaver til en myndighed under Miljø- og Fødevareministeriet, efter forhandling til andre offentlige myndigheder eller institutioner og til private.
- Beføjelsen til at fastsætte regler om klageadgang, herunder om klagefrister, om en klages opsættende virkning, om adgangen til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage, og om at afgørelser ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
- Beføjelsen til at fastsætte regler i medfør af fiskeriloven, dog undtaget bilag 6 meddelelser, jf. § 2 i bekendtgørelse om regulering af fiskeriet.
- Beføjelserne til at nedsætte udvalg, fastsætte forretningsorden og udpege udvalgenes formænd efter fiskerilovens kapitel 2.
(Stk. 2)
§ 7. Ministeren kan bestemme, at beføjelser, der i henhold til § 5 udøves af direktøren for Fiskeristyrelsen, udøves af ministeren. Stk. 2. Ministeren kan give direktøren instruktioner vedrørende udøvelsen af de beføjelser, der er henlagt til direktøren.
(Stk. 3)
§ 8. Følgende beføjelser, der er tillagt miljø- og fødevareministeren efter fødevareloven, udøves af direktøren for Fiskeristyrelsen for så vidt angår hygiejnemæssig kontrol med fiskefartøjer og fartøjer, der høster levende muslinger m.m., hygiejnemæssig kontrol med fysiske landingsforhold, kontrol med høst og landing af levende muslinger m.m. samt hygiejnemæssig kontrol med direkte landing og kontrol til og med første omsætningsled af ferske fiskevarer og frem til første omsætningsled af levende muslinger, m.m., jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, samt kontrol med fiskeri og fiskevarer til og med første omsætningsled i områder omfattet af fiskerirestriktioner:
- Beføjelsen efter fødevarelovens § 52 til at træffe afgørelser, der er nødvendige for varetagelsen af kontrollen, herunder meddele påbud og forbud.
- Beføjelsen efter fødevarelovens § 52 a til at meddele påbud om indhentelse af bistand fra en rådgiver og om deltagelse i uddannelse.
- Beføjelsen efter fødevarelovens § 61 til at tilkendegive, at en sag kan afgøres uden retslig forfølgning ved vedtagelse af bødeforelæg. Stk. 2. Fiskeristyrelsen kan træffe bestemmelse efter regler fastsat i medfør af fødevarelovens § 54, stk. 5, om bistand ved forsendelse af prøver. Stk. 3. Fiskeristyrelsen kan opkræve betaling for den i stk. 1 nævnte kontrol i henhold til bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.
Klage
(Stk. 3)
§ 9. Afgørelser truffet af Fiskeristyrelsen kan, i det omfang det følger af lovene nævnt i § 5, stk. 1 og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf, ikke påklages til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling. Stk. 2. Afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet i det omfang, dette er fastsat i lovgivningen. Stk. 3. For klager over afgørelser om tilskud til vandløbsrestaurering, der er truffet i medfør af lov om Hav- og Fiskerifonden efter indstilling fra Miljøstyrelsen, skal direktøren indhente en udtalelse fra Miljøstyrelsen, før klagen videresendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet, medmindre klagen alene vedrører retlige spørgsmål.
(Stk. 3)
§ 10. Følgende afgørelser kan påklages til Fiskeristyrelsen:
- Afgørelser truffet af bestyrelsen for en produktionsafgiftsfond i henhold til fiskeriloven.
- Afgørelser truffet af bestyrelsen for Fiskeafgiftsfonden i henhold til tekstanmærkning nr. 188 ad 24.62.51 til § 24 på finansloven for finansåret 2020, jf. bekendtgørelse om tilskudsordning for yngre fiskeres førstegangsetablering. Stk. 2. Styrelsens afgørelser i klagesager efter stk. 1, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 3. Klage skal indgives skriftligt, inden fire uger efter afgørelsen er truffet.
Ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 2020. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 983 af 28. juni 2018 om Fiskeristyrelsens opgaver og beføjelser og bekendtgørelse nr. 1393 af 4. december 2017 om Fiskeristyrelsens varetagelse af visse opgaver i henhold til fødevareloven ophæves.
Miljø- og Fødevareministeriet /Mogens Jensen / Jes Brogaard Nielsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2020
- Ikrafttrædelsesdato
- 15. september 2021