Bekendtgørelse om lånepulje til bedre fordeling i daginstitutioner
Børne- og Undervisningsministeriet
BEK nr 605 af 05/05/2020 I medfør af tekstanmærkning nr. 111 ad 20.21.31. til § 20 på finansloven for finansåret 2020 fastsættes:
Anvendelsesområde og formål
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for lånepuljen til bedre fordeling i daginstitutioner, jf. finansloven for 2020, § 20.21.31.
§ 2. Lånepuljens formål er at bidrage til kapacitetstilpasning i kommuner med daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner beliggende i udsatte boligområder, jf. listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, i lov om almene boliger m.v.
Ansøgerkreds og målgruppe
§ 3. Lånepuljen kan søges af kommuner med daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner beliggende i udsatte boligområder, jf. listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, i lov om almene boliger m.v.
§ 4. Målgruppen for lånepuljen er kommuner med daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner, jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4 og 6, der planlægges nedlagt som følge af dagtilbudslovens § 23, stk. 4, eller § 26 a, stk. 1-10.
Tildelingskriterier
(Stk. 2)
§ 5. Social- og indenrigsministeren yder efter indstilling fra børne- og undervisningsministeren lån til kommuner, jf. § 16 i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Stk. 2. Der kan ydes lån til kommuner med daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner, jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4 og 6, beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, i lov om almene boliger m.v., der er planlagt nedlagt eller planlagt flyttet til en adresse uden for det udsatte boligområde.
§ 6. Ansøgningen vurderes på baggrund af følgende tildelingskriterier:
- Ansøgningens formål falder inden for lånepuljens formål, jf. § 2.
- Ansøger falder inden for lånepuljens ansøgerkreds, jf. § 3.
- Ansøgningens målgruppe falder inden for ansøgningspuljens målgruppe, jf. § 4.
- Ansøgningen opfylder krav til ansøgning, jf. § 8.
(Stk. 3)
§ 7. Lånepuljen tildeles på baggrund af:
- antallet af pladser i daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, i lov om almene boliger m.v., der er planlagt nedlagt eller planlagt flyttet til en adresse uden for det udsatte boligområde,
- antallet af pladser, der er etableret i daginstitutionen eller enheden i daginstitutionen til erstatning for de nedlagte pladser i det udsatte boligområde,
- aldersfordelingen blandt børn optaget pr. 1 januar 2020 i daginstitutionen eller enheden,
- den gennemsnitlige etableringsudgift pr. plads for hver af aldersgrupperne 0-2 år og 3 år-skolestart og
- fradrag for frigivelse af deponerede beløb eller deponerede obligationer vedrørende de daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner, som ansøgningen vedrører, jf. § 6 i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Stk. 2. Overstiger ansøgningerne den afsatte lånepulje, fordeles puljen forholdsmæssigt med udgangspunkt i bygningstilskuddet til privatinstitutioner pr. plads i alderssvarende dagtilbud, jf. § 16 i bekendtgørelse om dagtilbud. Stk. 3. Der kan højst tildeles det søgte beløb.
Ansøgning om lånepulje og indberetning af oplysninger
§ 8. Børne- og Undervisningsministeriet fastsætter tidsfrister samt retningslinjer for indkaldelse af ansøgninger og for kravene til sådanne ansøgninger. Tidsfrister og retningslinjer offentliggøres på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside og på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside.
§ 9. Indgivelse af ansøgning og indberetning af oplysninger til ansøgningspuljen sker digitalt på Social- og Indenrigsministeriets indberetningsside www.indtast.dk.
Vilkår
(Stk. 2)
§ 10. Lånene kan optages i 2020. Stk. 2. Låntagningen skal herudover ske på de vilkår, der fremgår af bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.
§ 11. Meddelte lånetilsagn bortfalder vedrørende daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner, hvortil der er meddelt dispensation fra dagtilbudslovens § 23, stk. 4, eller § 26 a, stk. 1-10, til daginstitutionen eller enheden i daginstitutionen.
Ikrafttræden
§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 2020.
Børne- og Undervisningsministeriet /Pernille Rosenkrantz-Theil / Marie Juel Bech Nielsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2020
- Ikrafttrædelsesdato
- 17. juni 2021