Bekendtgørelse om midlertidigt forbud mod besøg på anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-
Social- og Boligministeriet
BEK nr 610 af 13/05/2020 I medfør af § 12 c i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1026 af 1. oktober 2019, som ændret ved lov nr. 208 af 17. marts 2020 og lov nr. 359 af 4. april 2020, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 10 i bekendtgørelse nr. 371 af 4. april 2020 om besøgsrestriktioner på plejehjem, plejeboliger og aflastningspladser samt sygehuse og klinikker i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19):
Definitioner
§ 1. Ved tilbud i denne bekendtgørelse forstås følgende anbringelsessteder og botilbud m.v.:
- Særlige dagtilbud efter § 32 i lov om social service.
- Særlige klubtilbud efter § 36 i lov om social service.
- Egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder efter § 66, stk. 1, nr. 5, i lov om social service.
- Opholdssteder for børn og unge efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service.
- Døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om social service.
- Midlertidige botilbud til voksne efter § 107 i lov om social service.
- Længerevarende botilbud efter § 108 i lov om social service.
- Kvindekrisecentre efter § 109 i lov om social service.
- Forsorgshjem, herberger m.v. efter § 110 i lov om social service.
- Botilbudslignende tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn.
(Stk. 3)
§ 2. Ved kritiske situationer forstås et uopsætteligt besøg fra en nær pårørende til en kritisk syg eller døende person eller forældres eller andre nære pårørendes besøg hos et barn under 18 år. Ved kritiske situationer forstås endvidere forældres eller andre nære pårørendes besøg hos en voksen med en sådan kognitiv funktionsnedsættelse, at personen mangler evnen til at forstå og acceptere formålet med besøgsrestriktionerne og dermed har et helt særligt behov for besøg. Beslutning om, hvorvidt der i de i situationer, der er nævnt i 2. pkt., foreligger en kritisk situation, træffes af tilbuddets ledelse. Stk. 2. Ved nære pårørende forstås ægtefælle, samlever og slægtninge i lige linje. Fjernere slægtninge, søskende, stedbørn og plejebørn kan efter omstændighederne også anses som nære pårørende, navnlig i de tilfælde, hvor der ikke er en ægtefælle, samlever eller børn. En person, som borgeren er nært knyttet til, vil efter en konkret vurdering kunne anses for nær pårørende. Beslutning om, hvorvidt der er tale om en nær pårørende, træffes af tilbuddets ledelse. Borgerens opfattelse af, hvem der er nære pårørende, skal tillægges betydning. Stk. 3. Ved faste besøgspersoner forstås personer udpeget efter § 6, stk. 2, blandt de nære pårørende, jf. stk. 2, til en borger.
§ 3. Medarbejdere på de tilbud, der er nævnt i § 1, og personer, der indfinder sig de pågældende steder for at levere varer eller serviceydelser, anses ikke som besøgende.
Midlertidigt forbud mod besøg på offentlige og private anbringelsessteder og botilbud m.v.
(Stk. 3)
§ 4. For at forebygge og inddæmme udbredelsen af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) forbydes besøgende midlertidigt adgang til offentlige og private anbringelsessteder og botilbud m.v. som nævnt i § 1, jf. dog §§ 5 og 6. Stk. 2. Forbuddet efter stk. 1 omfatter såvel fællesarealer og udearealer som den indendørs del af tilbuddet, som borgeren selv råder over. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen offentliggør umiddelbart i forbindelse med bekendtgørelsens ikrafttræden meddelelse om forbuddet, jf. stk. 1, og undtagelserne hertil, jf. §§ 5 og 6, på kommunens hjemmeside.
§ 5. Forbuddet efter § 4 omfatter ikke besøg i kritiske situationer, jf. § 2, stk. 1 og 2.
(Stk. 3)
§ 6. Tilbuddets ledelse udpeger efter anmodning fra den enkelte borger eller dennes nære pårørende og i samråd med disse 1-2 faste besøgspersoner. Der udpeges ikke besøgspersoner efter 1. pkt. for borgere, der kan modtage besøg efter § 5. Stk. 2. Besøg fra de faste besøgspersoner skal foregå på tilbuddets udendørs fællesarealer, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Tilbuddets ledelse kan efter en konkret vurdering beslutte, at besøg af de faste besøgspersoner, jf. stk. 1, tillige kan foregå på den del af tilbuddets indendørs arealer, som en beboer selv råder over. Ved beslutninger efter 1. pkt. skal der blandt andet tages hensyn til, om den del af tilbuddet, som den enkelte borger råder over, har egen indgang fra udendørsarealer, eller om sådanne besøg vil kræve adgang til indendørs fællesarealer.
(Stk. 2)
§ 7. Besøg efter §§ 5 og 6 skal ske under iagttagelse af sundhedsmyndighedernes retningslinjer for håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), herunder i forhold til inddæmning og minimering af smitterisiko, og under hensyntagen til tilbuddets medarbejdere og øvrige beboere m.v. Stk. 2. Besøg efter §§ 5 og 6 skal desuden ske efter anvisninger fra tilbuddets ledelse, som kan udskyde besøg, hvis det i den konkrete situation vurderes, at besøget ikke kan gennemføres på forsvarlig vis, herunder hvis den enkelte borger eller de besøgende ikke har en grundlæggende forståelse for smitterisiko, hygiejne og rengøring. Besøg kan desuden udskydes, hvis tilbuddets ledelse vurderer, at besøg ikke kan gennemføres uden at udsætte borgere i særlige risikogrupper for smittefare.
(Stk. 4)
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 1. juli 2020. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 372 af 4. april 2020 om midlertidigt forbud mod besøg på anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) ophæves. Stk. 4. Tilbuddets ledelse kan beslutte, at besøg efter § 6 først kan gennemføres, når rammerne herfor er tilrettelagt, og der er arrangeret nødvendige faciliteter m.v. for at kunne afvikle sådanne besøg. Besøg efter § 6, jf. § 7, skal dog kunne afvikles i overensstemmelse med bekendtgørelsen efter senest 7 dage fra bekendtgørelsens ikrafttræden.
Social- og Indenrigsministeriet /Astrid Krag / Anita Hørby/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2020
- Ikrafttrædelsesdato
- 13. maj 2020