SI-bekendtgørelsen
Bekendtgørelse om det internationale enhedssystem, SI, og andre lovlige enheder
BEK nr 618 af 13/05/2020
Erhvervsministeriet
§ 1
Ved anvendelse af måleinstrumenter, udførelse af målinger og ved størrelsesangivelser, der udtrykkes i måleenheder, skal forskriftsmæssige måleenheder anvendes, jf. dog §§ 2-4.
Ved forskriftsmæssige måleenheder forstås i denne bekendtgørelse de SI-enheder, der omfattes af det internationale enhedssystem, som er vedtaget af Generalkonferencen for mål og vægt , og som er gengivet i bilag 1.
Ved omregning fra tidligere benyttede måleenheder til det internationale systems enheder anvendes de i bilag 3 angivne omregningsfaktorer.
§ 2
Denne bekendtgørelse berører ikke anvendelsen inden for søfart, luftfart eller jernbanetrafik af andre enheder end dem, hvis anvendelse er påbudt ved denne bekendtgørelse, når disse andre enheder er fastsat ved internationale konventioner eller aftaler, som er bindende for EU/EØS-medlemslandene.
§ 3
Det er tilladt at anvende supplerende størrelsesangivelser.
Ved supplerende størrelsesangivelse forstås i denne bekendtgørelse det forhold, at en størrelsesangivelse udtrykt ved en enhed, der er opført under bilag 1, ledsages af en eller flere størrelsesangivelser, udtrykt ved enheder, der ikke er opført under bilag 1.
Ved anvendelse af supplerende størrelsesangivelser skal SI-enheder være fremhævede. Størrelsesangivelser, som ikke er SI-enheder, skal anføres med skrifttegn, som højst er lige så store som de skrifttegn, der benyttes til SI-enhederne.
SI-enheder skal angives, så det tydeligt fremgår, hvilken SI-enhed, der er tale om. Skrivereglerne i bilag 2 kan anvendes.
§ 4
Det er tilladt at anvende måleenheder, der ikke er eller ikke længere er forskriftsmæssige for så vidt angår:
- varer og udstyr, der allerede er bragt i handelen eller taget i brug før den 1. juli 1977, eller
- løsdele til eller dele af varer og udstyr, der er nødvendige for at supplere eller udskifte løsdele til eller dele af varer og udstyr nævnt i nr. 1.
§ 5
Overtrædelse af § 1, stk. 1 og 3, samt § 3, stk. 3, straffes med bøde.
Den, der med forsæt eller ved grov uagtsomhed i strid med § 3, stk. 4, angiver en SI-enhed med det formål at vildlede, straffes med bøde.
Der kan pålægges virksomheder (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. juni 2020.
Bekendtgørelse nr. 1229 af 11. december 2009 om det internationale enhedssystem, SI, og andre lovlige enheder ophæves.
Sikkerhedsstyrelsen
/Lone Saaby / Yvonne Larsen/
Bilag 1 FORSKRIFTSMÆSSIGE MÅLEENHEDER OMTALT i § 1, STK. 2
- SI-enheder og deres decimal-mangefold og decimaldele
1.1. SI-grundenheder
Det internationale enhedssystem er baseret på syv grundenheder, der er givet i nedenstående tabel
Størrelse Enhed Navn Symbol Tid sekund s Længde meter m Masse kilogram kg Elektrisk strøm ampere A Termodynamisk temperatur kelvin K Stofmængde mol mol Lysstyrke candela cd
SI-grundenhederne er defineret ved at fastlåse de numeriske værdier af 7 udvalgte naturkonstanter, når disse udtrykkes i de 7 grundenheder på følgende måde:
Enhed for tid
sekund , symbol s, er SI-enheden for tid. Det er defineret ved at lade den fastlåste numeriske værdi af cæsium-frekvensen Δ ν Cs , som er overgangsfrekvensen mellem de to hyperfin-niveauer i den upåvirkede grundtilstand af cæsium-133, være 9 192 631 770 udtrykt i enheden Hz, som er lig s -1 .
Enhed for længde
meter , symbol m, er SI-enheden for længde. Den er defineret ved at lade den fastlåste numeriske værdi af lyshastigheden i vakuum c være 299 792 458 udtrykt i enheden m/s, hvor sekund er defineret ud fra Δ ν Cs .
Enhed for masse
kilogram , symbol kg, er SI-enheden for masse. Det er defineret ved at lade den fastlåste numeriske værdi af Plancks konstant h være 6,626 070 15 × 10 -34 udtrykt i enheden J s, som er lig med kg m 2 s -1 , hvor meter og sekund er defineret ud fra c og Δ ν Cs .
Enhed for elektrisk strøm
ampere , symbol A, er SI-enheden for elektrisk strøm. Den er defineret ved at lade den fastlåste numeriske værdi af elementarladningen e være 1,602 176 634 × 10 -19 udtrykt i enheden C, som er lig med A s, hvor sekund defineres ud fra Δ ν Cs .
Enhed for termodynamisk temperatur
kelvin , symbol K, er SI-enheden for termodynamisk temperatur. Den er defineret ved at lade den fastlåste numeriske værdi af Bolzmanns konstant k være 1,380 649 × 10 -23 udtrykt i enheden J K -1 , som er lig med kg m 2 s -2 K -1 , hvor kilogram, meter og sekund er defineret ud fra h , c og Δ ν Cs .
Enhed for stofmængde
mol , symbol mol, er SI-enheden for stofmængde. Et mol indeholder nøjagtig 6,022 140 76 × 10 23 elementære dele. Dette tal er den fastlåste numeriske værdi af Avogadros konstant, N A , udtrykt i enheden mol -1 og kaldes Avogadros tal.
Stofmængden, symbol n , i et system er et mål for antallet af specificerede elementære dele. Elementære dele kan være atomer, molekyler, ioner, elektroner, andre partikler eller specificerede grupper af sådanne partikler.
Enhed for lysstyrke
candela , symbol cd, er SI-enheden for lysstyrke i en given retning. Den er defineret ved at lade den fastlåste numeriske værdi af lyseffektiviteten af monokromatisk stråling med en frekvens på 540 × 10 12 Hz, K cd , være 683 udtrykt i enheden lm W -1 , som er lig med cd sr W -1 , eller cd sr kg -1 m -2 s 3 , hvor kilogram, meter og sekund er defineret ved h , c og Δ ν Cs .
1.1.1. Særligt navn og symbol for den afledte SI-enhed for temperatur ved angivelse af Celsius-temperaturer
Størrelse Enhed Navn Symbol Celsius-temperatur grad Celsius °C
Celsius-temperaturen t er lig med differencen t = T - T 0 mellem to termodynamiske temperaturer T og T 0 , hvor T 0 = 273,15 K. Et interval eller en forskel i temperatur kan udtrykkes enten i kelvin eller i grader Celsius. Enheden »grad Celsius« er lig enheden »kelvin«.
1.2. Afledte SI-enheder
1.2.1. Generel regel for afledte SI-enheder
Enhederne, som afledes kohærent af SI-grundenheder, udtrykkes algebraisk som potensprodukter af SI-basisenheder med en numerisk faktor lig med 1.
1.2.2. SI-enheder med særlige navne og symboler
Størrelse Enhed Udtrykt i navn symbol andre SI-enheder SI-grundenheder Vinkel (plan vinkel) radian Rad m·m -1 Rumvinkel steradian Sr m 2 ·m -2 Frekvens hertz Hz s -1 Kraft newton N m·kg·s -2 Tryk, mekanisk spænding pascal Pa N·m -2 m -1 ·kg·s -2 Energi, arbejde, varmemængde joule J N·m m 2 ·kg·s -2 Effekt ) , energistrøm watt W J·s -1 m 2 ·kg·s -3 Elektricitetsmængde, elektrisk ladning coulomb C s·A Elektrisk spænding, elektrisk potential, elektromotorisk kraft volt V W·A -1 m 2 ·kg·s -3 ·A -1 Elektrisk resistans ohm Ω V·A -1 m 2 ·kg·s -3 ·A -2 Konduktans siemens S A·V -1 m -2 ·kg -1 ·s 3 ·A 2 Elektrisk kapacitans farad F C·V -1 m -2 ·kg -1 ·s 4 ·A 2 Magnetisk flux weber Wb V·s m 2 ·kg·s -2 ·A -1 Magnetisk induktion tesla T Wb· m -2 kg·s -2 ·A -1 Induktans henry H Wb·A -1 m 2 ·kg·s -2 ·A -2 Lysstrøm lumen Lm cd·sr Cd Belysningsstyrke lux Lx lm·m -2 m -2 ·cd Aktivitet, ioniserende stråling becquerel Bq s -1 Absorberet dosis, afsat energi pr. masseenhed, kerma, indeks for absorberet dosis gray Gy J·kg -1 m 2 ·s -2 Dosisækvivalent sievert Sv J·kg -1 m 2 ·s -2 Katalytisk aktivitet katal Kat mol·s -1 ) Enheders særlige betegnelse: Betegnelsen voltampere, symbol »VA«, for angivelse af tilsyneladende effekt for vekselstrøm, og betegnelsen var, symbol »var«, for angivelse af reaktiv effekt. Betegnelsen »var« findes ikke i CGPM´s resolutioner.
Enheder, der er afledt af SI-grundenhederne, kan udtrykkes ved enhederne i bilag 1.
Navnlig kan afledte SI-enheder udtrykkes ved anvendelse af de specielle navne og symboler i foranstående tabel; for eksempel kan SI-enheden for den dynamiske viskositet udtrykkes som m -1 ·kg·s -1 eller N·s·m -2 eller Pa·s.
1.3. Præfikser og deres symboler til angivelse af en række decimale over- og underenheder
Faktor Præfiks Symbol Faktor Præfiks Symbol 10 24 yotta Y 10 -1 deci d 10 21 zetta Z 10 -2 centi c 10 18 exa E 10 -3 milli m 10 15 peta P 10 -6 mikro µ 10 12 tera T 10 -9 nano n 10 9 giga G 10 -12 pico p 10 6 mega M 10 -15 femto f 10 3 kilo K 10 -18 atto a 10 2 hekto H 10 -21 zepto z 10 1 deka Da 10 -24 yocto y
Navnene og symbolerne for decimale over- og underenheder af enheden for masse dannes ved, at præfikserne sættes foran ordet »gram« og symbolerne foran symbolet »g«.
Til betegnelse af decimale over- og underenheder af en i en brøk udtrykt afledet enhed kan der forbindes præfikser med en enhed, enten i brøkens tæller eller nævner eller i dem begge.
Sammensatte præfikser, dvs. præfikser, der dannes ved, at flere af ovennævnte præfikser sættes sammen, må ikke anvendes.
1.4. Tilladte særlige navne og symboler for decimale over- og underenheder af SI-enheder
Størrelse Enhed Navn Symbol Relation Volumen Liter l eller L ) 1 l = 1 dm 3 = 10 -3 m 3 Masse Ton t 1 t = 1 Mg = 10 3 kg Tryk Bar bar ) 1 bar = 10 5 Pa ) De to symboler »l« og »L« kan begge benyttes for enheden liter jf. 16. CGPM - 1979 - resolution 5. ) Enhed, der i brochuren fra Det internationale bureau for Mål og Vægt (BIPM) er optaget blandt de enheder, der er midlertidigt tilladt.
Anmærkning: De under punkt 1.3 anførte præfikser og deres symboler kan også anvendes på enheder og symboler i tabellen under punkt 1.4.
- Enheder, der er defineret ud fra SI-enheder, men ikke er decimale over- eller underenheder af disse
Størrelse Enhed Navn Symbol Relation Vinkel (planvinkel) omdrejning )1) a) nygrad ) eller gon ) grad (vinkel) minut (vinkel) sekund (vinkel) gon ) o ´ ´´ 1 hel vinkel = 2 π rad 1 gon = (π/200) rad 1 o = (π/180) rad 1´ = (π/10 800) rad 1´´ = (π/648 000) rad Tid Minut time døgn min h d 1 min = 60 s 1 h = 3 600 s 1 d = 86 400 s 1) Mærket ) efter et navn eller symbol for en enhed betyder, at disse endnu ikke er optaget i CGPM´s, CIPM´s eller BIPM´s fortegnelse. Dette gælder for hele bilaget. a) Der findes intet internationalt symbol.
Anmærkning: De under punkt 1.3 anførte præfikser må kun benyttes i forbindelse med enhedsnavnene nygrad og gon og symbolerne kun i forbindelse med symbolet gon.
- Enheder, der benyttes inden for SI, og hvis værdier bestemmes eksperimentalt
Størrelse Enhed Navn Symbol Definition Energi elektronvolt eV En elektronvolt er den kinetiske energi, en elektron får ved at passere en potentialforskel på 1 volt i vakuum Masse Atommasseenhed u En atommasseenhed er 1/12 af massen af et atom af isotopen 12 C
Anmærkning: Præfikser og symboler under punkt 1.3 kan også anvendes sammen med disse to enheder og symbolerne for dem.
- Enheder og betegnelser for enheder, der kun er tilladt inden for særskilte anvendelses-områder
Størrelse Enhed Navn Symbol Værdi Optiske systemers brydeevne dioptri ) 1 dioptri = 1 m -1 Masse af ædelstene metrisk karat 1 metrisk karat = 2 · 10 -4 kg Areal af grunde og jorder ar A 1 a = 10 2 m 2 Masse pr. længdeenhed af tekstilfibre og garner tex ) tex ) 1 tex = 10 -6 kg · m -1 Blodtryk og trykket i andre legemsvæsker millimeter kviksølv mmHg ) 1 mmHg = 133,322 Pa Virkningstværsnit barn B 1 b = 10 -28 m 2
Anmærkning: Præfikserne og symbolerne under punkt 1.3 gælder også for ovennævnte enheder og symboler, undtagen for millimeter kviksølv og symbolet herfor. Mangefoldet 10 2 a benævnes dog »hektar«.
- Sammensatte enheder
Ved at kombinere de i bilag 1 nævnte enheder fås sammensatte enheder.
Bilag 2 SKRIVEREGLER OMTALT I § 3, STK. 4
- Internationale symboler for enheder
Når der i det foregående er anført symboler for enheder, bør disse symboler benyttes. De skrives med lodret (ordinær) type (uanset hvilken type der bruges i den øvrige tekst); de forandres ikke i flertal, efterfølges ikke af punktum og anbringes efter størrelsens talværdi. Det er en almindelig regel, at de skrives med små bogstaver, medmindre enhedens navn er afledt af et personnavn.
Eksempler: m meter kg kilogram s sekund A ampere Wb weber
- Kombination af enhedssymboler
Når en sammensat enhed dannes ved multiplikation af to eller flere enheder, kan dette angives på følgende måder:
N m; N·m
Når en sammensat enhed dannes ved division af en enhed med en anden, kan dette angives på en af følgende måder:
m s eller: m/s; m s -1 eller m·s -1
Der bør aldrig forekomme mere end én skrå brøkstreg (/) på samme linie, medmindre der anvendes parenteser for at undgå enhver misforståelse. I mere komplicerede tilfælde bør der anvendes potenser med negativ eksponent eller parenteser.
Symboler for præfikser skrives med lodret (ordinær) type (uanset hvilken type der bruges i den øvrige tekst) uden mellemrum mellem præfikset og enhedssymbolet.
Et præfiks anses for at høre til det enhedssymbol, som følger umiddelbart efter det; sammen danner de et nyt enhedssymbol, som kan opløftes til potens med positiv eller negativ eksponent, og som kan kombineres med andre enhedssymboler til symboler for sammensatte enheder.
Eksempler: 1 cm 3 = (10 -2 m) 3 = 10 -6 m 3 1 µs -1 = (10 -6 s) -1 = 10 -6 s -1 1 kA/m = (10 3 A)/m = 10 3 A/m
Sammensatte præfikser må ikke forekomme.
Eksempel: Skriv nm (nanometer) og ikke mµm
Bilag 3 OMREGNINGSFORHOLD TIL GAMLE ENHEDER OMTALT I § 1, STK. 3
- Masse, længde, areal og rumfang
De i § 8 i lov af 4. maj 1907 om indførelse af det metriske system for mål og vægt anførte omregningsforhold mellem dagældende enheder og metriske enheder anvendes fortsat.
- Længde
Engelsk tomme (inch): 1 in = 25,4 mm (eksakt)
- Masse pr. længde
»Tykkelse« af tekstilfibre: 1 denier = 1/9 tex = 1/9 mg/m
- Rumfang
Registerton: 1 registerton = 100 engelske kubikfod = 2,832 m 3
- Kraft
Kilopond: 1 kp = 9,806 65 N
- Tryk
Kilopond pr. kvadratcentimeter, teknisk atmosfære: 1 at = 98,066 5 kPa 1 ato er i samme skala benyttet til at betegne overtryk over 1 at Fysisk atmosfære: 1 atm = 101,325 kPa Under følgende betingelser: temperaturen = 0 o C kviksølvs densitet = 13 595,1 kg/ m 3 tyngdeacceleration = 9,806 65 m/ s 2 er: 1 atm = 760 mmHg = 760 Torr Og 1 mmHg = 1 Torr = 133,322 Pa Meter vandsøjle (4 o C): 1 mH 2 O = 9807 Pa Pound per square inch: 1psi = 6,895 kPa
- Energi
Kilopondmeter: 1 kpm = 9,806 65 J Hestekrafttime: 1 hkh = 2,648 MJ Kalorie I. T: 1 cal IT = 4,1868 J Kalorie 15 o C: 1 cal 15 = 4,1855 J Termokemisk kalorie: 1 cal th = 4,184 J
- Effekt
Kilopondmeter pr. sekund: 1 kpm/s = 9,80665 W Kilokalorie pr. sekund: 1 kcal IT /s = 4,1868 kW Kilokalorie pr. time: 1 kcal IT /h = 1,1630 W Hestekraft: 1 hk = 735,5 W Horsepower: 1 hp = 745,7 W
- Omregningsnøjagtighed
Ved omregning mellem gamle og nye enheder bør der i almindelighed ikke medtages flere betydende cifre, end der forekommer i den oprindeligt givne størrelse.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2020
- Ikrafttrædelsesdato
- 15. maj 2020