Bekendtgørelse om delvis genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af COVID-19
Beskæftigelsesministeriet
BEK nr 686 af 26/05/2020 I medfør af § 12 d, stk. 3, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1026 af 1. oktober 2019, som ændret ved lov nr. 208 af 17. marts 2020 og lov nr. 359 af 4. april 2020, § 10, stk. 1, og § 51 i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 13, stk. 15, og § 44 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, som ændret ved lov nr. 1558 af 27. december 2019, og § 62, stk. 10, og § 63, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, og efter forhandling med sundheds- og ældreministeren, udlændinge- og integrationsministeren og Beskæftigelsesrådet, fastsættes efter bemyndigelse:
Definitioner og anvendelsesområde
(Stk. 4)
§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland de regioner, som fremgår af § 1, stk. 3, nr. 1-5, i regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1032 af 6. juli 2018. Stk. 2. Kapitel 2 finder anvendelse for kommuner og borgere i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Stk. 3. Kapitel 3 finder anvendelse for kommuner og borgere i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland. Stk. 4. Kapitel 4 og 5 finder anvendelse for hele landet.
Region Hovedstaden og Region Sjælland
Fravigelse angående lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
(Stk. 2)
§ 2. Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19 her i landet i Region Hovedstaden og Region Sjælland fraviges forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige i følgende regler i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats med senere ændringer og tilhørende regler fastsat i medfør af loven:
- § 19 om, at borgere kan registrere eller tilmelde sig som arbejdssøgende ved personligt fremmøde hos jobcenteret. Registrering og tilmelding kan i stedet ske telefonisk eller ved fysisk brev afleveret hos kommunen, hvis borgerne ikke har mulighed for at registrere eller tilmelde sig på Jobnet.
- § 25 om, at cv-samtaler for dagpengemodtagere skal holdes ved personligt fremmøde hos arbejdsløshedskassen. Samtalerne skal i stedet holdes digitalt eller telefonisk.
- § 33, stk. 1 og stk. 6, om, at jobsamtaler holdes ved personligt fremmøde, og at arbejdsløshedskassen skal deltage i de fælles jobsamtaler ved personligt fremmøde, hvis personen anmoder herom. Jobsamtalerne skal i stedet holdes digitalt eller telefonisk.
- § 34, stk. 1, 1. pkt., om, at visse borgere selv skal booke jobsamtaler digitalt. Fravigelsen gælder i perioden fra den 27. maj 2020 og indtil den 15. august 2020. Der kan først gives bindende frister for selvbooking fra og med den 15. august 2020.
- Kapitel 9 om ret til jobrettet uddannelse, jf. dog stk. 2.
- Kapitel 10-14 om muligheder for tilbud, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats samt vejledning og opkvalificering, jf. dog stk. 3-5.
- Kapitel 15 og 16 om ret og pligt til tilbud for så vidt angår ret og pligt til tilbud med fysisk fremmøde, jf. dog stk. 4 og 5. Kommunens forpligtelse og borgerens ret til tilbud efter §§ 102 og 105 er dog betinget af, at det er muligt for kommunen at finde tilbud, der er relevante for borgeren.
- Kapitel 18 om jobafklaringsforløb for så vidt angår kommunens forpligtigelse til, at a) give en indsats, herunder indsats efter lovens kapitel 11, 12 og 14, jf. dog nr. 6 og stk. 3-5 samt nr. 13, og stk. 9, b) behandle visse sager i rehabiliteringsteamet, jf. § 3, og c) visse personer efter 3½ år får en samtale med en sundhedskoordinator om personens mulighed for at udvikle arbejdsevnen.
- Kapitel 19 for så vidt angår indsatsen i ressourceforløb, jf. dog nr. 6 og stk. 3-4 samt nr. 13 og stk. 9.
- Kapitel 21 om revalidering for så vidt angår videreførelse af igangværende indsats og iværksættelse af ny indsats, jf. §§ 143, 144 og 147, jf. dog nr. 6 og stk. 3-6.
- Kapitel 25 om pulje til opkvalificering i forbindelse med større afskedigelser, jf. dog stk. 7.
- Kapitel 26 om mentorstøtte, jf. dog stk. 8.
- Kapitel 32 om forsøg, for så vidt angår forsøg, der er iværksat med hjemmel i dette kapitel, herunder a-kasseforsøget, jf. dog stk. 9. Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 5, om jobrettet uddannelse, kan der bevilges, påbegyndes og videreføres uddannelser efter lovens kapitel 9, hvis uddannelsen afholdes som digital undervisning, eller hvis uddannelsen afholdes ved fysisk fremmøde, og den er nødvendig for, at borgeren kan få et konkret job, eller der er tale om ordinær uddannelse efter § 103 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det gælder også for uddannelser op til og med erhvervsuddannelsesniveau, uanset § 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1179 af 25. november 2019 om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige og § 1, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1176 af 25. november 2019 om fleksjob m.v.
(Stk. 7)
Stk. 3. Uanset stk. 1, nr. 6, om tilbud, skal allerede igangsatte tilbud før 12. marts 2020 om virksomhedspraktik, løntilskudsjob og nytteindsats efter lovens kapitel 11-13, som ikke er afbrudt eller ophørt, kunne videreføres efter reglerne for de enkelte tilbud, hvis borger og arbejdsgiver er enige herom. Der skal ligeledes være mulighed for at forlænge tilbuddene efter varighedsreglerne i lovens §§ 61, 68 og 85. Jobcenteret skal fortsat udbetale løntilskud til arbejdsgivere, der har ret hertil efter lovens kapitel 12. Stk. 4. Uanset stk. 1, nr. 6, om tilbud, kan der bevilges og påbegyndes tilbud om virksomhedspraktik, løntilskudsjob og nytteindsats efter lovens kapitel 11-13, hvis forløbet afholdes digitalt. Der kan desuden bevilges og påbegyndes tilbud om virksomhedspraktik og løntilskudsjob hos private arbejdsgivere efter lovens kapitel 11 og 12 med fysisk fremmøde på virksomheden. For personer omfattet af lovens § 6, nr. 11, kan der endvidere bevilges og påbegyndes tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12 med fysisk fremmøde hos offentlige arbejdsgivere. For tilbud hos en arbejdsgiver, hvor borgeren var i samme praktikforløb, løntilskudsjob eller nytteindsatsforløb umiddelbart før den 12. marts 2020, og hvor forløbet blev afbrudt eller ophørte som følge af suspensionen af beskæftigelsesindsatsen, kan den samlede varighed af tilbuddet før og efter afbruddet/ophøret ikke overstige de varighedsbegrænsninger, der gælder efter lovens §§ 61, 68 og 85. Alle øvrige betingelser for tilbuddet i lovens kapitel 11-13 skal være opfyldt. Stk. 5. Uanset stk. 1, nr. 6, om tilbud, kan der bevilges, påbegyndes og videreføres tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 14, hvis forløbet afholdes digitalt. Er borgeren enig kan der tillige bevilges, påbegyndes og videreføres tilbud om vejledning og opkvalificering ved fysisk fremmøde, hvis tilbuddet er nødvendigt for, at borgeren kan få et konkret job, eller der er tale om ordinær uddannelse efter § 103 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 6. Uanset stk. 1, nr. 10, skal allerede bevilget hjælp til etablering af selvstændig virksomhed som led i revalidering, jf. § 147, kunne videreføres, hvis kommunen finder det hensigtsmæssigt. Stk. 7. Uanset stk. 1, nr. 11, om puljen til opkvalificering i forbindelse med større afskedigelser, kan der bevilges, påbegyndes og videreføres jobsøgningskurser og opkvalificering efter § 164, stk. 1, nr. 1 og 2, hvis borgeren er enig, og forløbet enten afholdes digitalt, eller hvis forløbet afholdes ved fysisk fremmøde, og det er nødvendigt for, at borgeren kan få et konkret job, eller der er tale om ordinær uddannelse efter § 103 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Fristerne, som fremgår af lovens § 164, stk. 3, ændres for ledige, som er fratrådt virksomheden fra og med den 20. marts 2020, således at tilbud skal være aftalt senest 1 måned efter, påbegyndt senest 4 måneder efter og afsluttet senest 7 måneder efter, at denne bekendtgørelse ikke længere er gældende.
(Stk. 9)
Stk. 8. Uanset stk. 1, nr. 12, om mentorstøtte, kan der bevilges, påbegyndes og videreføres mentorforløb, hvis borgere har kontakt med deres mentor uden fysisk kontakt, dvs. gennemfører digitale eller telefoniske samtaler, efter aftale mellem borger og jobcenter. Mentorforløb på virksomheder, hvor produktionen/driften opretholdes, kan bevilges, påbegyndes, videreføres og eventuelt forlænges efter gældende regler, hvis borger og virksomhed er enige herom. Personer, omfattet af lovens § 6, som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, har uanset stk. 1, nr. 12, om mentorstøtte, fortsat ret til mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt, hvis forløbet gennemføres ved digitale eller telefoniske samtaler, efter aftale mellem borger og jobcenter. Herudover kan mentorforløb med fysisk kontakt fortsætte eller igangsættes, hvor dette vurderes påkrævet af særlige hensyn, f.eks. af borgerens sociale/psykiske ve og vel. Stk. 9. Uanset stk. 1, nr. 13, om forsøg, kan forsøgsindsatser, der er iværksat med hjemmel i lovens kapitel 32, gennemføres, når det kan ske i overensstemmelse med de begrænsninger, der følger af stk. 1-8.
Fravigelse i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 3. I bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. bekendtgørelse nr. 1180 af 25. november 2019 med senere ændringer, fraviges § 48 om læse-, skrive- og regnetests, i Region Hovedstaden og Region Sjælland, så disse tests alene skal gennemføres, hvis det kan ske digitalt eller skriftligt uden borgerens personlige fremmøde, og kun i det omfang den obligatoriske test, som udarbejdes af Børne- og Undervisningsministeriet, stilles til rådighed af dette ministerium.
Fravigelser angående lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
(Stk. 5)
§ 4. Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19 her i landet i Region Hovedstaden og Region Sjælland fraviges forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige i følgende regler i lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. med senere ændringer og regler fastsat i medfør heraf:
- § 9, stk. 1, for så vidt angår afholdelse af møder i rehabiliteringsteamet med henblik på at afgive indstilling i sager, inden kommunen træffer afgørelse om at tilkende ressourceforløb, et nyt jobafklaringsforløb, fleksjob og førtidspension m.v. eller afgørelse om indsats i sager om det første jobafklaringsforløb eller i sygedagpengesager.
- § 10, stk. 2, 1. pkt., for så vidt angår kravet om, at borgeren skal deltage i rehabiliteringsteamets møder, når borgerens sag behandles.
- § 11, stk. 2, om, at kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling.
- § 55 om forsøg, for så vidt angår forsøg, der er iværksat med hjemmel i denne paragraf, jf. dog stk. 5. Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 1, kan kommunen vælge virtuelt at afholde møder i rehabiliteringsteamet om sager, der vurderes tilstrækkeligt oplyst med henblik på, at teamet afgiver indstilling i sagerne, inden kommunen træffer afgørelse om at tilkende ressourceforløb, endnu et jobafklaringsforløb, støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, fleksjob og førtidspension. Kommunen kan endvidere vælge at behandle sager om det første jobafklaringsforløb og sygedagpengesager i virtuelle møder i rehabiliteringsteamet. Stk. 3. Uanset stk. 1, nr. 2, kan sagen behandles i rehabiliteringsteamet uden borgerens deltagelse, såfremt borgeren har givet samtykke hertil. Borgeren kan dog deltage i mødet efter stk. 2, hvis borgeren ønsker det. Stk. 4. Uanset stk. 1, nr. 3, træffer kommunen afgørelse på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling, hvis borgeren er enig i rehabiliteringsteamets indstilling eller har anmodet om, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, jf. § 17, stk. 2, i lov om social pension, og hvis kommunen ikke kan træffe afgørelse i overensstemmelse med rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen behandles på ny i rehabiliteringsteamet, når suspensionsperioden ophører. Stk. 5. Uanset stk. 1, nr. 4, kan forsøgsindsatser, der er iværksat med hjemmel i lovens § 55, gennemføres, når det kan ske i overensstemmelse med de begrænsninger, der følger af stk. 1-4.
Justeringer angående lov om aktiv socialpolitik
(Stk. 5)
§ 5. Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19 her i landet i Region Hovedstaden og Region Sjælland anses personer, der ansøger om eller modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparate, samt personer, der ansøger om eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som aktivitetsparate, for at have en rimelig grund til ikke at stå til rådighed for så vidt angår rettigheder og pligter, der er suspenderet i medfør af denne bekendtgørelse, jf. §§ 2-4 samt § 1 i bekendtgørelse nr. 685 af 26. maj 2020 om delvis genåbning og fortsat delvis suspension af integrationsindsatsen som følge af COVID-19. Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb og for personer, der ansøger om eller modtager ledighedsydelse i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Stk. 3. Personer omfattet af stk. 1 eller 2 anses alene for at have pligt til at stå til rådighed for aktiviteter, der forudsætter fysisk fremmøde, jf. § 2, såfremt borgeren har givet informeret og uigenkaldeligt samtykke til fysisk fremmøde. Det er dog ikke en forudsætning for fysisk fremmøde i tilbud om virksomhedspraktik og løntilskudsjob hos private arbejdsgivere, jf. § 2, stk. 4, at der er afgivet samtykke. Stk. 4. Kommunen har pligt til at vejlede ansøgere eller modtagere af hjælp om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen efter §§ 35, 69 a, 69 l og 75 a i lov om aktiv socialpolitik. Dog har kommunen ikke pligt til at vejlede ansøgere eller modtagere af hjælp som angivet i stk. 5, når ansøgeren eller modtageren er omfattet af stk. 1 eller 2. Stk. 5. Kommunens vejledning af ansøgere eller modtagere af hjælp om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen, jf. stk. 4, 1. pkt., skal ske efter reglerne i §§ 35, 69 a, 69 l og 75 a i lov om aktiv socialpolitik, dog således at vejledningen alene foretages digitalt eller telefonisk, og vejledningen skal i umiddelbar tilknytning hertil sendes skriftligt til personen. Kommunen har alene pligt til at give vejledningen efter 1. pkt., når det er teknisk muligt for borgeren at deltage.
Fravigelser angående bekendtgørelse om rådighed
(Stk. 3)
§ 6. Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19 her i landet i Region Hovedstaden og Region Sjælland fraviges følgende forpligtelser for arbejdsløshedskasserne og deres medlemmer efter bekendtgørelse nr. 1172 af 25. november 2019 om rådighed:
- Medlemmets pligt til selv at booke jobsamtaler i jobcenteret, jf. § 10. Fravigelsen gælder i perioden fra den 27. maj 2020 og indtil den 15. august 2020. Der kan først gives bindende frister for selvbooking fra og med den 15. august 2020.
- Medlemmets pligt til selv at booke rådighedssamtaler hos arbejdsløshedskassen, jf. §§ 10-11. Fravigelsen gælder i perioden fra den 27. maj 2020 og indtil den 15. august 2020. Der kan først gives bindende frister for selvbooking fra og med den 15. august 2020.
- Medlemmets pligt til at deltage i samtaler med jobcenteret eller anden aktør ved personligt fremmøde, jf. § 12. Samtalerne skal i stedet holdes digitalt eller telefonisk.
- Medlemmets pligt til at deltage i samtaler med a-kassen, herunder cv-samtaler, ved personligt fremmøde, jf. § 12. Samtalerne skal i stedet holdes digitalt eller telefonisk.
- Medlemmets pligt til at acceptere tilbud med fysisk fremmøde, jf. § 12. Fravigelsen gælder dog ikke for tilbud om virksomhedspraktik og løntilskudsjob hos private arbejdsgivere. Stk. 2. Et medlem kan få dagpenge, uanset medlemmet ikke kan overtage arbejde eller deltage i samtaler, aktiviteter eller tilbud, der forudsætter fysisk fremmøde, jf. §§ 7-12, hvis det skyldes, at medlemmet ikke har pasningsmulighed for et eller flere børn. Stk. 3. Der er ikke krav om frigørelsesattest i forbindelse med hjemsendelser med hjemmel i en kollektiv overenskomst.
Fravigelser angående bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed
(Stk. 2)
§ 7. Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19 her i landet i Region Hovedstaden og Region Sjælland fraviges bekendtgørelse nr. 1169 af 25. november 2019 om selvforskyldt ledighed således:
- Et medlem af en arbejdsløshedskasse er ikke selvforskyldt ledig, hvis pågældende uden en gyldig grund afslår et tilbud med fysisk fremmøde. Fravigelsen gælder dog ikke for tilbud om virksomhedspraktik og løntilskudsjob hos private arbejdsgivere.
- Et medlem af en arbejdsløshedskasse er ikke selvforskyldt ledig, hvis pågældende uden en gyldig grund ophører i et tilbud om virksomhedspraktik, løntilskudsjob eller nytteindsats hos en offentlig arbejdsgiver, hvis tilbuddet er påbegyndt forud for den 20. marts 2020. Stk. 2. Et medlem af en arbejdsløshedskasse har pligt til at deltage i et tilbud om vejledning og opkvalificering med fysisk fremmøde, når medlemmet har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet.
Fravigelser angående sygedagpengeloven
(Stk. 2)
§ 8. Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19 her i landet i Region Hovedstaden og Region Sjælland fraviges forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige i følgende regler i lov om sygedagpenge og regler fastsat i medfør heraf:
- § 13 b, stk. 1, 4. og 5. pkt., om, at opfølgningen sker ved en individuel samtale med personligt fremmøde. Opfølgningssamtaler skal i stedet holdes digitalt eller telefonisk.
- § 13, stk. 7, om at booke opfølgningssamtaler digitalt. Fravigelsen gælder i perioden fra den 27. maj 2020 og indtil den 15. august 2020. Der kan først gives bindende frister for selvbooking fra og med den 15. august 2020.
- § 13 c, stk. 1 og stk. 3-6, om indsats efter kapitel 11, 12 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til sygemeldte, der er visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, jf. dog § 1, stk. 1, nr. 6, og stk. 3-5. Sygemeldte kan fortsat vende gradvist tilbage i arbejde.
- § 13 d, stk. 1-3, om indsats til sygemeldte, der er visiteret til kategori 3 efter § 12, stk. 1, nr. 3, jf. dog § 3.
- § 80 om forsøg, for så vidt angår forsøg, der er iværksat med hjemmel i denne paragraf, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 5, om forsøg, kan forsøgsindsatser, der er iværksat med hjemmel i lovens § 80, gennemføres, når det kan ske i overensstemmelse med de begrænsninger, der følger af stk. 1.
Fravigelser angående lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
(Stk. 6)
§ 9. Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19 her i landet i Region Hovedstaden og Region Sjælland fraviges forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige i følgende regler i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.:
- Kapitel 5 om løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap, herunder også ret og pligt tilbud, jf. § 15 c, stk. 3, for så vidt angår ret og pligt til tilbud med fysisk fremmøde, jf. dog stk. 3.
- Kapitel 6 om hjælpemidler under tilbud samt hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v., herunder også jobcenterets 4-ugers frist for behandling af ansøgning om hjælpemiddel, jf. § 16. Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 1, kan allerede igangsatte tilbud om løntilskudsjob og ret og pligt tilbud efter § 15 c, stk. 3, fortsætte, hvis borger og virksomhed er enige herom. Der vil være mulighed for at forlænge tilbuddet op til varighedsgrænsen på 1 år, jf. § 15 b, stk. 3. Stk. 3. Uanset stk. 1, nr. 1, kan der bevilges og påbegyndes løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap efter lovens kapitel 5, hvis forløbet afholdes digitalt. Der kan desuden bevilges og påbegyndes tilbud om løntilskudsjob hos private arbejdsgivere efter lovens kapitel 5 med fysisk fremmøde på virksomheden. For tilbud hos en arbejdsgiver, hvor borgeren var i samme løntilskudsjob umiddelbart før den 12. marts 2020, og hvor forløbet blev afbrudt eller ophørte som følge af suspensionen, kan den samlede varighed af tilbuddet før og efter afbruddet/ophøret ikke overstige varighedsbegrænsningen på 1 år, jf. § 15 b, stk. 3. Alle de øvrige betingelser for tilbuddet i lovens kapitel 5 skal være opfyldt. Stk. 4. Uanset stk. 1, nr. 1, om ret og pligt, er kommunens forpligtelse og borgerens ret til tilbud efter § 15 c, stk. 3, dog betinget af, at det er muligt for kommunen at finde tilbud, der er relevante for borgeren. Stk. 5. Uanset stk. 1, nr. 2, kan hjælpemidler fortsætte, hvis de gives i forbindelse med tilbud, der videreføres, ligesom jobcenteret vil kunne vælge at bevilge hjælpemidler til borgere, der starter i job, hvor ansættelsen beror på hjælpemidlet. Stk. 6. Uanset stk. 1, nr. 2, skal jobcenteret i de tilfælde, hvor det af jobcenteret vurderes muligt at træffe afgørelse om hjælpemidler uden en forudgående personlig samtale mellem jobcenter, ansøger, arbejdsplads eller andre relevante personer samt uden forudgående besøg på en konkret arbejdsplads eller uddannelsesinstitution, træffe afgørelse om hjælpemidler senest 4 uger efter tidspunktet for jobcenterets modtagelse af ansøgning om hjælpemidler efter kapitel 6 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Fravigelser angående lov om social pension
§ 10. Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19 her i landet i Region Hovedstaden og Region Sjælland fraviges forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder til møde mellem den person, som en afgørelse vedrører og den eller de personer, der skal træffe afgørelsen, jf. § 20, stk. 3, og § 26 c, stk. 3, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 23. september 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 1559 af 27. december 2019. Uanset 1. pkt. kan borgeren dog deltage i et virtuelt møde med kommunen, hvis kommunen finder det hensigtsmæssigt, og hvis borgeren ønsker det.
Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland
Fravigelser angående lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
(Stk. 4)
§ 11. Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19 her i landet i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland fraviges forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige i følgende regler i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats med senere ændringer og tilhørende regler fastsat i medfør af loven:
- § 25 om, at cv-samtaler for dagpengemodtagere skal holdes ved personligt fremmøde hos arbejdsløshedskassen. Fravigelsen gælder i perioden fra den 27. maj 2020 og indtil den 1. oktober 2020. I denne periode kan a-kasserne vælge, om samtalerne skal holdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk.
- § 33, stk. 1 og stk. 6, om, at jobsamtaler holdes ved personligt fremmøde, og at arbejdsløshedskassen skal deltage i de fælles jobsamtaler ved personligt fremmøde, hvis personen anmoder herom. Fravigelsen gælder i perioden fra den 27. maj 2020 og indtil den 1. oktober 2020. I denne periode kan jobcenteret vælge, om jobsamtalerne skal holdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk.
- § 34, stk. 1, 1. pkt., om, at visse borgere selv skal booke jobsamtaler digitalt. Fravigelsen gælder i perioden fra den 27. maj 2020 og indtil den 15. august 2020. Der kan først gives bindende frister for selvbooking fra og med den 15. august 2020. Stk. 2. For tilbud om virksomhedspraktik, løntilskudsjob og nytteindsats efter lovens kapitel 11-13, som bevilges hos en arbejdsgiver, hvor borgeren var i samme praktikforløb, løntilskudsjob eller nytteindsatsforløb umiddelbart før den 12. marts 2020, og hvor forløbet blev afbrudt eller ophørte som følge af suspensionen af beskæftigelsesindsatsen, kan den samlede varighed af tilbuddet før og efter afbruddet/ophøret ikke overstige de varighedsbegrænsninger, der gælder efter lovens §§ 61, 68 og 85. Alle øvrige betingelser for tilbuddet i lovens kapitel 11-13 skal være opfyldt. Stk. 3. Fristerne for tilbud inden for varslingspuljen efter lovens § 164, stk. 3, ændres for ledige, som er fratrådt virksomheden fra og med den 20. marts 2020, således at tilbud skal være aftalt senest 1 måned efter, påbegyndt senest 4 måneder efter og afsluttet senest 7 måneder efter, at denne bekendtgørelse ikke længere er gældende. Stk. 4. Forsøg der er iværksat med hjemmel i lovens kapitel 32, kan gennemføres, når det kan ske i overensstemmelse med de begrænsninger m.v., der følger af stk. 1-3.
Fravigelser angående lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
(Stk. 3)
§ 12. Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19 her i landet i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland fraviges forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige i følgende regler i lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. med senere ændringer og regler fastsat i medfør heraf:
- § 9, stk. 1, om afholdelse af møder i rehabiliteringsteamet med henblik på at afgive indstilling i sager, inden kommunen træffer afgørelser. Fravigelsen gælder i perioden fra den 27. maj 2020 og indtil den 1. oktober 2020. I denne periode skal kommunen med udgangspunkt i den konkrete sag vælge om møder i rehabiliteringsteamet skal være møder, hvor deltagerne er fysisk tilstede eller virtuelle møder.
- § 10, stk. 2, 1. pkt., for så vidt angår kravet om, at borgeren skal deltage i rehabiliteringsteamets møder i de sager, hvor kommunen, jf. nr. 1, vælger, at sagen skal behandles i et virtuelt møde. Borgeren skal give samtykke til, at sagen behandles uden borgerens deltagelse. Ønsker borgeren at deltage, skal kommunen sikre, at dette kan ske.
- § 11, stk. 2, om, at kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling, i de tilfælde hvor kommunen har valgt at afholde rehabiliteringsteamets møde virtuelt, jf. dog stk. 2.
- § 55 om forsøg, for så vidt angår forsøg, der er iværksat med hjemmel i denne paragraf, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 3, træffer kommunen afgørelse på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling, hvis borgeren er enig i rehabiliteringsteamets indstilling eller har anmodet om, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, jf. § 17, stk. 2, i lov om social pension, og hvis kommunen ikke kan træffe afgørelse i overensstemmelse med rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen behandles på ny og med fysisk fremmøde i rehabiliteringsteamet. Stk. 3. Uanset stk. 1, nr. 4, kan forsøgsindsatser, der er iværksat med hjemmel i lovens § 55, gennemføres, når det kan ske i overensstemmelse med de begrænsninger m.v., der følger af stk. 1-2.
Justeringer angående lov om aktiv socialpolitik
(Stk. 3)
§ 13. Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19 her i landet i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland anses personer, der ansøger om eller modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparate, samt personer, der ansøger om eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som aktivitetsparate, for at have en rimelig grund til ikke at stå til rådighed for så vidt angår rettigheder og pligter, der er suspenderet i medfør af denne bekendtgørelse, jf. §§ 11 og 12 samt § 4 i bekendtgørelse nr. 685 af 26. maj 2020 om delvis genåbning og fortsat delvis suspensation af integrationsindsatsen som følge af COVID-19. Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb og for personer, der ansøger om eller modtager ledighedsydelse i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland. Stk. 3. Kommunen har pligt til at vejlede ansøgere eller modtagere af hjælp om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen efter §§ 35, 69 a, 69 l og 75 a i lov om aktiv socialpolitik. Dog har kommunen ikke pligt til at vejlede ansøgere eller modtagere af hjælp, når ansøgeren eller modtageren er omfattet af stk. 1 eller 2.
Fravigelser angående bekendtgørelse om rådighed
§ § 14 Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19 her i landet i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland fraviges følgende forpligtelser for arbejdsløshedskasserne og deres medlemmer efter bekendtgørelse nr. 1172 af 25. november 2019 om rådighed:
- Medlemmets pligt til selv at booke jobsamtaler i jobcenteret, jf. § 10. Fravigelsen gælder i perioden fra den 27. maj 2020 og indtil den 15. august 2020. Der kan først gives bindende frister for selvbooking fra og med den 15. august 2020.
- Medlemmets pligt til selv at booke rådighedssamtaler hos arbejdsløshedskassen, jf. §§ 10-11. Fravigelsen gælder i perioden fra den 27. maj 2020 og indtil den 15. august 2020. Der kan først gives bindende frister for selvbooking fra og med den 15. august 2020.
- I perioden fra den 27. maj 2020 og indtil den 1. oktober 2020 kan a-kasserne vælge, om samtaler med medlemmerne skal holdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk. Samtale med personligt fremmøde forudsætter, at medlemmet har bopæl/ophold i Region Syddanmark, Region Midtjylland eller Region Nordjylland, og at samtalen foregår i en af disse regioner. Stk. 2. Et medlem kan få dagpenge, uanset medlemmet ikke kan overtage arbejde eller deltage i samtaler, aktiviteter eller tilbud, der forudsætter fysisk fremmøde, jf. §§ 7-12, hvis det skyldes, at medlemmet ikke har pasningsmulighed for et eller flere børn. Stk. 3. Der er ikke krav om frigørelsesattest i forbindelse med hjemsendelser med hjemmel i en kollektiv overenskomst.
(Stk. 3)
Fravigelser angående sygedagpengeloven
(Stk. 2)
§ 15. Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19 her i landet i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland fraviges forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige i følgende regler i lov om sygedagpenge og regler fastsat i medfør heraf:
- § 13 b, stk. 1, 4. og 5. pkt., om, at opfølgningen sker ved en individuel samtale med personligt fremmøde. Fravigelsen gælder i perioden fra den 27. maj 2020 og indtil den 1. oktober 2020. I denne periode kan jobcentret vælge, om opfølgningssamtaler skal holdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk.
- § 13, stk. 7, om at booke opfølgningssamtaler digitalt. Fravigelsen gælder i perioden fra den 27. maj 2020 og indtil den 15. august 2020. Der kan først gives bindende frister for selvbooking fra og med den 15. august 2020. Stk. 2. Forsøg der er iværksat med hjemmel i lovens § 80, kan gennemføres, når det kan ske i overensstemmelse med de begrænsninger m.v., der følger af stk. 1.
Fravigelser angående lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
§ 16. For tilbud i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland, som gives hos en arbejdsgiver, hvor personen var i samme løntilskudsjob, umiddelbart før den 12. marts 2020, og hvor forløbet blev afbrudt eller ophørte som følge af suspensionen af beskæftigelsesindsatsen, kan den samlede varighed af tilbuddet før og efter afbruddet/ophøret ikke overstige varighedsbegrænsningen på 1 år, jf. § 15 b, stk. 3. Alle de øvrige betingelser for tilbuddet i lovens kapitel 5 skal være opfyldt.
Fælles regler for hele landet
Fravigelser i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 17. Følgende regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. bekendtgørelse nr. 1180 af 25. november 2019 med senere ændringer, fraviges:
- § 7, stk. 1, om opgørelse af tidsperioder, så timer i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 30. juni 2020, hvor personen har modtaget dagpenge eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud, ikke medregnes i opgørelsen af sammenlagt ledighed i forbindelse med kontaktforløbet, 6 og 9 måneders perioderne for afslutning af jobrettet uddannelse og tidspunkt for ret og pligt til tilbud.
- § 61 om virksomhedspraktik, hvor borgeren senest har været ansat, så en borger ud over de i § 61, stk. 2 og 3, nævnte tilfælde kan få virksomhedspraktik hos den arbejdsgiver, hvor borgeren var i virksomhedspraktik kombineret med ordinære løntimer umiddelbart før den 12. marts 2020, og hvor virksomhedspraktikken og ansættelsen er afbrudt eller ophørt på grund af den delvise suspension af beskæftigelsesindsatsen. Alle øvrige betingelser for at give tilbuddet, jf. §§ 2 og 11 skal være opfyldt.
- § 67, stk. 3, om ansættelse hos seneste arbejdsgiver, så en borger kan ansættes med løntilskud hos den arbejdsgiver, hvor borgeren var ansat med løntilskud umiddelbart før den 12. marts 2020, og hvor ansættelsen er afbrudt eller ophørt på grund af den delvise suspension af beskæftigelsesindsatsen. Alle øvrige betingelser for at give tilbuddet, jf. §§ 2, 9, 11 og 16, skal være opfyldt.
Ikrafttrædelse
(Stk. 5)
§ 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. maj 2020. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 245 af 20. marts 2020 om delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af COVID-19. Stk. 3. CV-, job- og opfølgningssamtaler, som holdes, og tilbud, som påbegyndes efter bekendtgørelsens ikrafttræden, medregnes i opgørelsen af krav til antal samtaler og tilbud, der stilles i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge. Stk. 4. For borgere, der har tilmeldt sig som jobsøgende i perioden fra den 1. marts 2020 og frem til bekendtgørelsens ikrafttræden, og hvor der efter § 23 lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal være registreret cv-oplysninger inden for henholdsvis 2 og 3 uger fra tilmeldingen som jobsøgende, skal cv-oplysningerne være registreret på Jobnet og gjort tilgængeligt for arbejdsgivere snarest muligt og senest 15. august 2020. Arbejdsløshedskasserne skal snarest muligt og senest 15. august 2020 have afholdt cv-samtaler med egne medlemmer omfattet af 1. pkt. Stk. 5. Vejledning efter § 5, stk. 4 og 5, og § 13, stk. 3, skal gives ved førstkommende samtale efter bekendtgørelsens ikrafttræden.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering /Maria Schack Vindum / Christian Solgaard/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2020
- Ikrafttrædelsesdato
- 26. maj 2020