Bekendtgørelse om eksport af fødevarer og fødevarekontaktmaterialer

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Eksport: Udførsel af fødevarer og fødevarekontaktmaterialer fra Danmark til tredjelande.
2. Fødevarer: Alle stoffer eller produkter, som, uanset om de er uforarbejdede eller helt eller delvis forarbejdede, er bestemt til eller med rimelighed må antages at skulle indtages af mennesker, jf. artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed.
3. Fødevarekontaktmaterialer: Materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer, herunder aktive og intelligente materialer og genstande i kontakt med fødevarer, jf. artikel 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF.
4. Eksportvirksomhed: a) For fødevarer: Virksomhed, der som en del af sine aktiviteter eksporterer, disponerer over, fremstiller, opbevarer, eller på anden måde håndterer fødevarer, der på et tidspunkt skal eksporteres eller indgå i fødevarer, der skal eksporteres. b) For fødevarekontaktmaterialer: Virksomhed, der som en del af sine aktiviteter eksporterer fødevarekontaktmaterialer.
5. Tredjeland: Lande uden for samhandelsområdet.
6. Samhandelsland: Et EU-land, Det Forenede Kongerige, Norge, Island, Liechtenstein og Andorra. Schweiz er samhandelsland for animalske fødevarer og for visse ikke-animalske fødevarer. Færøerne og Grønland er samhandelsland for fisk og fiskevarer samt levende to skallede bløddyr. Disse lande tilsammen betegnes samhandelsområdet. Følgende områder er dog ikke med i samhandelsområdet: a) Ceuta og Melilla i Spanien. b) Oversøiske territorier og departementer i Frankrig. c) Guernsey og Jersey i Det Forenede Kongerige.
7. Særligt tredjeland: Tredjeland, hvor landets myndigheder stiller krav om særlig godkendelse af danske virksomheder, som forudsætning for eksport af fødevarer til tredjelandet.
8. Listen: Listen på Fødevarestyrelsens hjemmeside over virksomheder, der er godkendt til eksport af produkter til et særligt tredjeland.
9. Sending: En mængde af produkter omfattet af samme officielle certifikat, officielle attestering eller ethvert andet dokument, som befordres med samme transportmiddel, kommer fra samme område og er af samme type, klasse eller betegnelse.
10. Certifikat: Officiel myndighedserklæring (papir eller elektronisk) udstedt af Fødevarestyrelsen i forbindelse med eksport, hvori Fødevarestyrelsen over for myndighederne i modtagerlandet garanterer for, at sendingen overholder de krav, der fremgår af certifikatet.
11. Gældende versioner af certifikater: De certifikater, i det format, som er offentliggjort på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
12. Ledsagedokumenter: Dokumenter, der skal ledsage certifikatet i henhold til tredjelandskrav angivet i certifikatet, vejledning til certifikatet eller oplysninger i øvrigt på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

§ 4. Eksportvirksomheder er ansvarlige for deres eksport af fødevarer eller fødevarekontaktmaterialer til tredjelande og skal overholde betingelserne for eksport til det pågældende tredjeland, herunder betingelser som fremgår af denne bekendtgørelse, gældende versioner af certifikater samt øvrige betingelser offentliggjort på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Stk. 2. Forelæggelse for Fødevarestyrelsen af et certifikat og eventuelle ledsagedokumenter med henblik på eksport betragtes som en anmodning om udstedelse af certifikat til eksport af sendingen. Stk. 3. Eksportvirksomheder må kun forelægge gældende versioner af certifikater for Fødevarestyrelsen til underskrift. Stk. 4. Den eksportvirksomhed, der forelægger et certifikat for Fødevarestyrelsen til underskrift, er ansvarlig for, at det er den gældende version fra Fødevarestyrelsens certifikatdatabase, der forelægges, samt at de oplysninger, der fremgår af certifikatet og eventuelle ledsagedokumenter, er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Stk. 5. Eksportvirksomheder skal sikre, at de betingelser og oplysninger anført i de i stk. 2 nævnte dokumenter samt i indenrigserklæringer, der forelægges Fødevarestyrelsen, er overholdt og korrekte. Stk. 6. Hvis EU eller Fødevarestyrelsen med de kompetente myndigheder i et tredjeland har aftalt betingelser for eksport i et certifikat, og disse certifikater er offentliggjort på Fødevarestyrelsens hjemmeside herunder Fødevarestyrelsens certifikatdatabase, må produkter omfattet af disse certifikater kun eksporteres med anvendelse heraf. Dette gælder også for de certifikater, hvori der alene er fastsat 3. landes ensidigt fremsatte krav. Stk. 7. Fødevarestyrelsen kan fravige kravet i stk. 6, hvis eksportvirksomheden fremlægger dokumentation fra den kompetente myndighed i tredjelandet for, at fødevaren eller fødevarekontaktmaterialet tillades indført på andre vilkår. Stk. 8. Såfremt en virksomhed har afsendt fødevarer eller fødevarekontaktmaterialer, som viser sig ikke at være i overensstemmelse med et udstedt certifikat, ledsagedokument eller indenrigserklæring, skal virksomheden straks underrette Fødevarestyrelsen herom. Stk. 9. Eksport af fødevarer, der ikke overholder de relevante krav i fødevarelovgivningen, kan foretages, hvis eksportvirksomheden over for Fødevarestyrelsen dokumenterer, at fødevaren eksporteres i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 12 i forordning (EF) nr. 178/2002.

§ 6. Kød fra svin, der udføres til tredjelande, skal stamme fra svin, der er blevet slagtet på et slagteri, hvor alle slagtekroppe fra svin undersøges for trikiner efter Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1375 af 10. august 2015 om særlige bestemmelser om offentlig kontrol af trikiner i kød og bekendtgørelse om trikinundersøgelse af kød, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Ved kød fra svin i stk. 1, forstås spiselige dele af svin inkl. blod, jf. bilag I, nr. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, med senere ændringer. Stk. 3. For de slagtekroppe, som ellers ville være undtaget fra krav om trikinundersøgelse i henhold til artikel 3 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/1375, jf. §§ 3-4 i bekendtgørelse om trikinundersøgelse af kød, foretages trikinundersøgelserne efter gennemførelsesforordning (EU) 2015/1375. Dog

1. udføres laboratorieundersøgelser efter artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/1375, på et laboratorium, der er udpeget af virksomheden, og
2. sikres uddannelseskrav efter artikel 5 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/1375 af virksomheden. Stk. 4. Eksportvirksomheden skal straks orientere Fødevarestyrelsen ved fund af trikiner.

§ 7. Eksport af fødevarer til et særligt tredjeland må først ske, når virksomheden har modtaget meddelelse fra Fødevarestyrelsen om godkendelse og er opført på listen. Stk. 2. Fødevarestyrelsen meddeler godkendelse til eksport til et særligt tredjeland eventuelt med angivelse af særlige vilkår til eksportvirksomheden. Stk. 3. Angivelse af de særlige tredjelande, og fremgangsmåden ved anmodning om godkendelse til eksport til særlige tredjelande samt ved ændringer i disse godkendelser, fremgår af oplysninger på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Stk. 4. Eksport til et særligt tredjeland må alene omfatte fødevarer, der er fremstillet eller opbevaret efter det tidspunkt, hvor virksomheden blev opført på listen. Krav om opførelse af eksportvirksomheder på listen omfatter hele fremstillings- og opbevaringsforløbet, jf. dog evt. undtagelser, som fremgår på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

§ 13. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1. overtræder § 3, § 4, stk. 1, stk. 3-6, eller stk. 8-9, § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, eller stk. 3-4, § 7, stk. 1, eller stk. 4, eller §§ 10-12, eller
2. tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af § 7, stk. 2. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
3. forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor eller
4. opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.