Lolland, Falster og Møn-bekendtgørelsen
Bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter omkring Lolland, Falster og Møn
BEK nr 754 af 29/05/2020
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
§ 1
Fiskeri må ikke udøves inden for de i §§ 2-11 fastsatte fredningsbælter, jf. dog § 7, stk. 2, 1. pkt.
De i §§ 2, 3, 5, 6, 8 og 11 anførte numre angiver det pågældende vandløbs vandløbsnummer i henhold til Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcers planer for fiskepleje.
Fredningsbælter - helårlige
§ 2
Ved følgende vandløbs udløb er der fastsat helårlige fredningsbælter, der omfatter vandområdet inden for en afstand af 500 m fra udløbet ved almindeligt dagligt højvande: Fribrødre Å, Falster 07-25 Gundslev Å, Falster 07-26 Marrebæk Kanal, Falster 07-40 Nyhåndsbæk, Møn 07-47a Askeby Landkanal, Møn 07-53 Hunse Å, Lolland 08-11
Fredningsbælter - halvårlige
§ 3
I perioden fra den 16. september til og med den 15. marts er der ved følgende vandløbs udløb fastsat et fredningsbælte, der omfatter vandområdet inden for en afstand af 500 m fra udløbet ved almindeligt dagligt højvande: Vandløb fra Storskov, østlige Lolland 07-12 Frejlev Å, østlige Lolland 07-16 Bækkeskov Å, østlige Lolland 07-17 Rørmose Bæk, østlige Lolland 07-18 Korsbæk, østlige Lolland 07-19 Sørup Å, Falster 07-35 Bjergegårdsløbet, Falster 07-41 Askehaveløbet, Falster 07-42 Tunderupløbet, Falster 07-43 Donnemoseløbet, Falster 07-44 Hesnæs Bæk, Falster 07-45 Rydsbæk, Møn 07-46 Hovgårdsløbet, Møn 07-46b Damme Vandløb, Møn 07-54 Hårbølle Bæk, Møn 07-55 Bækrenden, Bogø 07-56 Ørby Å, Lolland 08-15 Vandløb ved Strognæs, Lolland 08-45
Særlige fredningsbælter - helårlige
§ 4
Ved udløbet af Sakskøbing Å er der fastsat et helårligt fredningsbælte på 170 m. fra Brogade, afgrænset ved en ret linje mellem 54° 48.143’ N, 11° 38.104’ Ø og 54° 48.168’ N, 11° 38.155’ Ø, jf. bilag 1.
I området mellem det i stk. 1 nævnte fredningsbælte og roklubbens hus på den vestlige bred, afgrænset ved en ret linje mellem 54° 48.209’ N, 11° 37.968’ Ø og 54° 48.230’ N, 11° 37.995’ Ø, må der højst hjemtages 1 ørred (Salmo trutta) og 3 aborre (Perca fluviatilis) pr. person pr. dag.
§ 5
Ved Flintinge Å (vandløbsnr. 07-14) på Lolland er der fastsat et helårligt fredningsbælte, afgrænset ved en ret linje mellem 54° 43.736’ N, 11° 49.225’ Ø og 54° 43.826’ N, 11° 49.575’ Ø, jf. bilag 2.
Uanset stk. 1 er indtagne bundgarnspladser undtaget til rettighedsperiodens udløb.
På de i stk. 2 nævnte bundgarnspladser, skal der i bundgarn og bundgarnslignende redskaber være anbragt et spærrenet eller en stoprist, der skal fastgøres tætsluttende med kalv eller bøjle, og være anbragt og udformet som følger:
- Spærrenet skal være anbragt i rusens forreste bøjle, idet nettes maskevidde højst må være 75 mm halvmaske (knude til knude).
- Stopristen skal være af stål eller andet af Fiskeristyrelsen godkendt materiale og være monteret i forreste kalv med en ramme, stor 170 mm x 170 mm, og med et kryds, således at sidelængden i det enkelte hul i krydset ikke overstiger 85 mm.
§ 6
Ved Ålholmløbet (vandløbsnr. 07-22) på Lolland er der fastsat et helårligt fredningsbælte, afgrænset ved rette linjer mellem 54° 39.724’ N, 11° 43.234’ Ø, 54° 39.775’ N, 11° 43.548’ Ø og 54° 39.874’ N, 11° 43.744’ Ø, jf. bilag 3.
§ 7
I Stege Bugt og Stege Nor er der fastsat helårlige fredningsbælter, jf. bilag 4, afgrænset ved:
- En ret linje fra pynten nord for Stege by (54° 59.910’ N, 12° 16.241’ Ø) til hjørnet ud for jordbassinerne vest for sukkerfabrikken (54° 58.945’ N, 12°15.621’ Ø).
- En afstand af 150 m fra følgende punkt, beliggende mellem de to hjørner af Stege Nors munding ind mod noret: 54° 58.858’ N, 12° 17.092’ Ø.
Uanset stk. 1. er det i havneområdet tilladt at udøve lystfiskeri med stang fra land i perioden 1. juni – 28/29. februar. Der må højst hjemtages 3 aborre (Perca fluviatilis) pr. person pr. dag.
§ 8
Ved Landsledgrøft (vandløbsnr. 07-51) i Stege Nor er der fastsat et helårligt fredningsbælte, afgrænset ved en ret linje mellem 54° 59.207’ N, 12° 21.072’ Ø og 54° 59.136’ N, 12° 21.192’ Ø, jf. bilag 5.
§ 9
I Nakskov inderfjord er der fastsat et helårligt fredningsbælte, afgrænset ved 200 m fra slusen mod havnen (54° 49.682’ N, 11° 8.191’ Ø og 54° 49.724’ N, 11° 8.191’ Ø) og 100 m øst mod inderfjorden (54° 49.687’ N, 11° 8.470’ Ø og 54° 49.695’ N, 11° 8.480’ Ø), jf. bilag 6.
§ 10
Ved Bogø-dæmningen er der fastsat et helårligt fredningsbælte, afgrænset ved 150 m fra gennemstrømningsåbningen i dæmningen (54° 54.343’ N, 12° 5.930’ Ø), jf. bilag 7.
§ 11
Ved Tingsted Å (vandløbsnr. 07-38) er der fastsat et helårligt fredningsbælte, afgrænset ved 300 m fra udløbet (54° 46.362’ N, 11° 51.746’ Ø) og ned til slusen ved Slotsgade, jf. bilag 8.
§ 12
Ud over de i §§ 2-11 nævnte fredningsbælter findes der i farvandet omkring Lolland, Falster og Møn ikke andre fredningsbælter i henhold til fiskeriloven.
§ 13
Med bøde straffes den, der overtræder eller forsøger at overtræde § 1, stk. 1, § 4, stk. 2, § 5, stk. 3, eller § 7, stk. 2, 2. pkt.
Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 14
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020.
Bekendtgørelsens § 5, stk. 3 træder i kraft den 1. januar 2021.
Bekendtgørelse nr. 530 af 29. august 1988 om fredningsbælterne omkring Lolland og Falster ophæves.
Miljø- og Fødevareministeriet
/Mogens Jensen / Nis Christensen/
Bilag 1 Sakskøbing Å
Fredningsbælte, jf. § 4, stk. 1 Fangstbegrænsning, jf. § 4, stk. 2
Bilag 2 Flintinge Å
Fredningsbælte, jf. § 5, stk. 1
Bilag 3 Ålholmløbet
Fredningsbælte, jf. § 6
Bilag 4 Stege Bugt og Stege Nor
Fredningsbælter, jf. § 7, stk. 1
Fangstbegrænsning, jf. § 7, stk. 2
Bilag 5 Landsledgrøft
Fredningsbælte, jf. § 8
Bilag 6 Nakskov inderfjord
Fredningsbælte, jf. § 9
Bilag 7 Bogø-dæmningen
Fredningsbælte, jf. § 10
Bilag 8 Tingsted Å
Fredningsbælte, jf. § 11
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2020
- Ikrafttrædelsesdato
- 3. juni 2020