Bekendtgørelse om ansøgningspulje til opfølgning på obligatoriske sprogprøver i fri- og privatskoler
Børne- og Undervisningsministeriet
BEK nr 850 af 10/06/2020 I medfør af tekstanmærkning nr. 222 ad 20.29.15. til § 20 på finansloven for finansåret 2020 fastsættes efter bemyndigelse:
Anvendelsesområde og tilskud
(Stk. 2)
§ 1. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet yder tilskud til fri- og privatskoler til opfølgning på sprogprøver, ekstra skoleår (omgængere), sprogstimulering, sommerskole og evaluering af tosprogede elevers sproglige kompetencer i 1.-9. klasse. Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 fastsættes på de årlige finanslove som en takst pr. elev i børnehaveklassen i det skoleår, der påbegyndes i finansåret, på fri- og privatskoler og afdelinger af fri- og privatskoler, der er omfattet af kravene til afholdelse af sprogprøver, jf. § 1, stk. 3 og 4, i lov om friskoler og private grundskoler m.v.
§ 2. For skoler, der har en ikke-årgangsopdelt indskoling (dvs. uden særskilte børnehaveklasser) anvendes antallet af elever født i det år, der er det sædvanlige fødselsår for elever i børnehaveklassen.
Ansøgning og frist
(Stk. 4)
§ 3. Ansøgning om tilskud efter § 1 indsendes af fri- og privatskolen til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet inden for den frist og i den form, herunder i form af digital ansøgning, der er anvist i ansøgningsvejledningen på Styrelsen for Undervisning og Kvalitets hjemmeside. Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde de oplysninger og den dokumentation, der fremgår af ansøgningsskemaet og vejledningen hertil, herunder oplysninger om:
- Den skole eller den eller de afdelinger af skoler, der er omfattet af kravene til afholdelse af obligatoriske sprogprøver i det skoleår, der påbegyndes i finansåret.
- Antal elever i børnehaveklasser i det skoleår, der påbegyndes i finansåret, fordelt på skolen eller skoleafdeling, jf. dog § 2. Stk. 3. Opgørelsen efter stk. 2, nr. 2, sker på grundlag af antallet af indskrevne elever til det kommende skoleår opgjort pr. den dato, der fastsættes i forbindelse med opslag af årets ansøgningspulje, jf. stk. 1. Stk. 4. Baggrundsmaterialet for de oplysninger, der anføres i ansøgningsskemaet skal opbevares på skolen i det tidsrum, der er anføres i årets vejledning om ansøgning.
Udbetaling og tilbagebetaling m.v.
(Stk. 3)
§ 4. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udbetaler tilskud på baggrund af ansøgninger, der er imødekommet inden udgangen af september måned i ansøgningsåret eller snarest derefter. Stk. 2. Tilskud udbetales endeligt, jf. dog stk. 3. Stk. 3. For meget udbetalt tilskud skal tilbagebetales. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger. For meget udbetalt tilskud kan tillige modregnes i tilskud efter lov om friskoler og private grundskoler.
Regnskabsaflæggelse, opbevaring og tilsyn
§ 5. Regnskab for tilskud aflægges som en del af tilskudsmodtagers ordinære årsregnskab.
(Stk. 2)
§ 6. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører tilsyn med tilskudsordningen. Stk. 2. Tilskudsmodtager skal opbevare de beregninger og elevlister, der har udgjort grundlaget for ansøgningen, jf. § 3, stk. 2, i fem år fra udgangen af ansøgningsåret. Tilskudsmodtager skal efter anmodning udlevere listerne til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 2020. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1103 af 6. november 2019 om ansøgningspulje til opfølgning på obligatoriske sprogprøver i grundskolen ophæves.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet /Martin Larsen \nKonstitueret direktør / Ida Bjerre/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2020
- Ikrafttrædelsesdato
- 21. august 2025