Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på tilskud til gennemførelse af energiforbedringsprojekter i bygninger til helårsbeboelse med henblik på at opnå energibesparelser og energieffektiviseringer. Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan ydes til:

1. Private bygningsejere, dvs. privatpersoner, interessentskaber, private andelsboligforeninger eller moderejendomme for bebyggelser, der er opdelt i ejerlejligheder, til gennemførelse af energiforbedringsprojekter i deres bygninger, hvor bygningens hovedanvendelse i henhold til bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR) er registreret som helårsbeboelse.
2. Virksomheder, dvs. aktieselskaber, anpartsselskaber eller andet selskab (undtagen interessentskaber), foreninger, legater eller selvejende institutioner, samt almene boliger, til gennemførelse af energiforbedringsprojekter i deres bygninger, hvor bygningens hovedanvendelse i henhold til bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR) er registreret som helårsbeboelse. Stk. 3. Til private bygningsejere, jf. stk. 2, nr. 1, kan der ydes tilskud til energimærkning af deres bygning efter bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, når energimærkningen anvendes som dokumentation ved ansøgning om tilskud til energiforbedringsprojekter. Stk. 4. Tilskud efter denne bekendtgørelse kan ikke ydes til offentlige institutioner.

§ 2. Tilskud efter denne bekendtgørelse til gennemførelse af energiforbedringsprojekter i bygninger til helårsbeboelse og til energimærkning af bygninger udgør statsstøtte i medfør af artikel 107, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i det omfang, tilskuddet ydes til virksomheder og er omfattet af artikel 107, stk. 1. Tilskud ydes til private bygningsejere, jf. § 1, stk. 2, nr. 1 og § 1, stk. 3, der udøver økonomisk aktivitet, og virksomheder, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, i overensstemmelse med Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (herefter de minimis-forordningen).

§ 3. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Arbejdets påbegyndelse: Enten påbegyndelsen af etablerings- eller anlægsarbejdet i forbindelse med investeringsprojektet eller det første retligt bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræffer først.
2. Energiforbedringsprojekt: Et projekt, som består af et eller flere energiforbedringstiltag, som fremgår af § 4, stk. 1.
3. Enhedsareal til beboelse: Som afgrænset i bilag 1 til bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR).
4. Helårsbeboelse: Som afgrænset i bilag 1 til bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR).
5. Linjetab: Som opgjort efter DS 418, Beregning af bygningers varmetab.
6. SEL-værdi: Det specifikke elforbrug til lufttransport, som opgjort i DS 447, Ventilation i bygninger - Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer.
7. Transmissionsareal: Som opmålt efter DS 418, Beregning af bygningers varmetab.
8. Transmissionskoefficient, U-værdi: Som beregnet efter DS 418, Beregning af bygningers varmetab.

§ 4. Energistyrelsen kan efter ansøgning forud for et energiforbedringsprojekts påbegyndelse give tilsagn om tilskud til private bygningsejere, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, og virksomheder, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, til gennemførelse af energiforbedringsprojekter i deres bygninger til følgende energiforbedringstiltag:

1. Energiforbedringer vedrørende bygningens klimaskærm omfattende: a) Udvendig isolering af ydervæg for massiv ydervæg og let ydervæg, dog ikke for hulmur. b) Efterisolering af tag og loft, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. c) Isolering af terrændæk. d) Udvendig isolering af ydervægsfundament.
2. Energiforbedringer vedrørende bygningens forsyning omfattende konvertering til varmepumpe.
3. Energiforbedringer vedrørende bygningens drift omfattende etablering af balanceret mekanisk ventilation med varmegenindvinding med varmeveksler. Stk. 2. Tilsagn om tilskud kan kun gives, hvis arbejdet ikke er påbegyndt, jf. § 3, nr. 1, før Energistyrelsen har meddelt tilsagnet.

§ 5. For at kunne give tilsagn om tilskud til energiforbedringstiltag, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, skal følgende betingelser overholdes:

1. Ydervæggen skal før energiforbedringstiltagets påbegyndelse have en U-værdi ikke lavere end 0,21 W/m²K og efter energiforbedringstiltagets afslutning højest have en U-værdi på 0,18 W/m²K.
2. Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag, skal før energiforbedringstiltagets påbegyndelse have en U-værdi ikke lavere end 0,14 W/m²K og efter energiforbedringstiltagets afslutning højest have en U-værdi på 0,12 W/m²K.
3. Terrændæk skal før energiforbedringstiltagets påbegyndelse have en U-værdi ikke lavere end 0,12 W/m²K og efter energiforbedringstiltagets afslutning højest have en U-værdi på 0,10 W/m²K.
4. Ydervægsfundament skal før energiforbedringstiltagets påbegyndelse have et linjetab ikke lavere end 0,15 W/mK og efter energiforbedringstiltagets afslutning højest have et linjetab på 0,12 W/mK.
5. Arbejdet skal udføres og faktureres af en virksomhed. Stk. 2. For at kunne give tilsagn om tilskud til energiforbedringstiltag, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, skal følgende betingelser overholdes:
6. Konvertering til varmepumpe skal ske fra oliekedel, gasfyr, biokedel eller elvarme.
7. Den pågældende bygning skal være beliggende i et område uden for eksisterende fjernvarmeområder.
8. Varmepumpen skal være eldrevet, forsyne et væskebåret system, have udeluft eller jord som varmekilde, kunne producere både varme til rumopvarmning og varmt brugsvand og være A++ eller A+++ mærket, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 811/2013 af 18. februar 2013.
9. Installationen af varmepumpen skal udføres og faktureres af en VE-installatørvirksomhed, der er godkendt efter VE-godkendelsesordningen til montering af varmepumper, jf. bekendtgørelse om en godkendelsesordning for virksomheder der monterer små vedvarende energianlæg. Stk. 3. For at kunne give tilsagn om tilskud til energiforbedringstiltag, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, skal følgende betingelser overholdes:
10. Bygningen skal, før energiforbedringstiltagets påbegyndelse, have naturlig ventilation eller mekanisk udsugning, og der må ikke være etableret varmegenindvinding på ventilationen.
11. Efter energiforbedringstiltagets afslutning skal der i bygningen være installeret balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding, i overensstemmelse med de krav, der følger af §§ 420- 452 i bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18), medmindre andet fremgår af nr. 3.
12. Der skal anvendes en varmeveksler til varmegenindvindingen, hvor varmegenindvindingsgraden skal have en tør temperaturvirkningsgrad på minimum 80 pct., hvilket også gælder for anlæg, der forsyner mere end én bolig.
13. Arbejdet skal udføres og faktureres af en virksomhed.

§ 6. Tilsagn om tilskud til energiforbedringsprojekter, jf. § 4, stk. 1, kan kun gives, hvis der for bygningen foreligger energimærkning på grundlag af en bygningsgennemgang, efter bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, hvor startdatoen for energimærkningens gyldighedsperiode er fra 1. oktober 2012 eller senere, og der ikke er foretaget følgende ændringer:

1. Ændring i klimaskærmen, der fører til ændrede forudsætninger for transmissionstab eller transmissionsareal for den eller de bygningsdele, som energiforbedringsprojektet omfatter, når energiforbedringsprojektet indeholder tiltag vedrørende bygningens klimaskærm, jf. § 4, stk. 1, nr. 1.
2. Ændringer, der i væsentligt omfang påvirker bygningens energimæssige ydeevne, når energiforbedringsprojektet indeholder tiltag vedrørende bygningens forsyning, jf. § 4, stk. 1, nr. 2.
3. Ændringer, der fører til en ændring af bygningens enhedsareal til beboelse, når energiforbedringsprojektet indeholder tiltag vedrører bygningens drift, jf. § 4, stk. 1, nr. 3.

§ 7. Tilsagn om tilskud til private bygningsejere til energimærkning af bygningen, jf. § 1, stk. 3, kan kun gives, hvis:

1. bygningsejeren samtidig meddeles tilsagn om tilskud til et energiforbedringsprojekt, jf. § 1, stk. 2, nr. 1,
2. udgifterne til energimærkningen er afholdt af bygningsejeren, og
3. der maksimalt er gået 6 måneder fra startdatoen for energimærkningens gyldighedsperiode til ansøgning om tilsagn, dog således at energimærkningen kan godkendes, hvis der er ansøgt om tilsagn om tilskud, men modtaget afslag efter denne bekendtgørelse inden for ovennævnte frist. Stk. 2. Tilsagn om tilskud til energimærkning kan ikke gives, hvis der fra startdatoen fra energimærkningens gyldighedsperiode til ansøgning om tilsagn om tilskud opstår forhold, der efter bekendtgørelse om energimærkning af bygninger udløser krav om udarbejdelse af energimærkning af bygningen. Endvidere kan tilskud til energimærkning ikke ydes, hvis der efter ansøgning om tilsagn om tilskud til projektets afslutning efter bekendtgørelse om energimærkning af bygninger opstår forhold, der udløser krav om udarbejdelse af energimærkning af bygningen.

§ 10. Der kan ikke ydes tilskud til private bygningsejere, jf. § 1, stk. 2, nr. 1 og § 1, stk. 3, der udøver økonomisk aktivitet, eller virksomheder, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, hvis den private bygningsejer eller virksomheden over tre regnskabsår samlet set modtager mere end 200.000 EUR i offentligt tilskud. Stk. 2. Ved beregningen af modtaget offentligt tilskud, jf. stk. 1, indgår forbindelser i overensstemmelse med definitionen af virksomheder i artikel 2, stk. 2 i Europa-Kommissionens de minimis-forordning.

§ 11. Energistyrelsen kan fastsætte vilkår i tilsagn, herunder om:

1. Afrapporteringer om projektets gennemførelse.
2. Frist for seneste tidspunkt for igangsættelse af energiforbedringsprojektet.
3. Frist for seneste tidspunkt for projektets færdiggørelse.
4. Frist for seneste tidspunkt for ansøgning om udbetaling.
5. Dokumentation af projektets gennemførelse ud over dokumentationskrav, jf. §§ 22-23, herunder om fotodokumentation.
6. At tilsagnsmodtager skal stå til rådighed for erfaringsopsamling og evaluering af ordningen.

§ 13. Ansøgning om tilsagn om tilskud skal indsendes digitalt på en ansøgningsblanket udarbejdet af Energistyrelsen via den ansøgningsportal, som tilgængeliggøres på Energistyrelsens hjemmeside. Stk. 2. Hvis ansøgning på grund af særlige omstændigheder ikke kan indgives via ansøgningsportalen, kan Energistyrelsen tillade, at ansøgning kan indgives på anden vis og give anvisninger herom. Stk. 3. Ansøgning om tilsagn om tilskud, jf. stk. 1 og 2, skal indeholde den dokumentation, der efterspørges i ansøgningsblanketten, herunder oplysninger vedrørende det eller de konkrete energiforbedringstiltag. Ud over de i ansøgningsblanketten angivne dokumentationskrav kan Energistyrelsen anmode om supplerende dokumentation til brug for sagsbehandlingen.

§ 14. Ansøger skal på tro og love erklære, at de oplysninger, der er indsendt med ansøgningen, er korrekte, og at betingelserne, jf. §§ 4-10, er overholdt. Stk. 2. Bygningsejeren bliver dog ikke efter stk. 1 gjort ansvarlig for mangelfuld energimærkning, som det certificerede energimærkningsfirma er ansvarligt for i medfør af § 7 i bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. Stk. 3. Ansøgninger fra virksomheder og private bygningsejere, der udøver økonomisk aktivitet, skal indeholde en underskrevet tro- og loveerklæring om overholdelse af Europa-Kommissionens de minimis-forordning.

§ 16. Energistyrelsen beregner energibesparelserne for det ansøgte energiforbedringsprojekt indeholdende et eller flere energiforbedringstiltag på følgende vis:

1. Klimaskærm omfattende: a) Udvendig isolering af ydervæg, jf. energiforbedringstiltag i medfør af § 4, stk. 1, nr. 1, litra a, og efterisolering af tag og loft, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 litra b, beregnes som fastsat i bilag 1, afsnit 1.2. b) Isolering af terrændæk, jf. energiforbedringstiltag i medfør af § 4, stk. 1, nr. 1, litra c, beregnes som fastsat i bilag 1, afsnit 1.3. c) Udvendig isolering af ydervægsfundament, jf. energiforbedringstiltag i medfør af § 4, stk. 1, nr. 1, litra d, beregnes som fastsat i bilag 1, afsnit 1.4.
2. Forsyning omfattende konvertering til varmepumpe, jf. energiforbedringstiltag i medfør af § 4, stk. 1, nr. 2, beregnes som fastsat i bilag 1, afsnit 2.2.
3. Drift omfattende etablering af balanceret mekanisk ventilation med varmegenindvinding med varmeveksler, jf. energiforbedringstiltag i medfør af § 4, stk. 1, nr. 3, beregnes som fastsat i bilag 1, afsnit 3.2. Energibesparelse og elforbrug fra eventuel varmepumpe på afkastluften medregnes ikke som energibesparelse fra energiforbedringstiltaget. Stk. 2. Energistyrelsen prioriterer for hver ansøgningsrunde ansøgninger godkendt efter § 15 ud fra størst beregnet energibesparelse pr. energiforbedringsprojekt i kWh pr. m² enhedsareal til beboelse, jf. § 3, nr. 3, pr. år.

§ 17. Tilskud til energiforbedringsprojektet, jf. § 1, stk. 2, fastsættes på grundlag af den beregnede energibesparelse for det eller de omfattede energiforbedringstiltag, jf. § 16, stk. 1. Tilskuddet udgør 7 øre pr. sparet kWh over tiltagets levetid tilbagediskonteret til nutidsværdi med en rente på 4 pct., hvor levetiden for energiforbedringstiltag vedrørende bygningens klimaskærm, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, er 40 år, og levetiden for energiforbedringstiltag vedrørende bygningens forsyning, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, og energiforbedringstiltag vedrørende bygningens drift, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, er 20 år. Stk. 2. Tilskud til energimærkning, jf. § 1, stk. 3, udmåles for bygninger med et enhedsareal til beboelse:

1. Under 100 m 2 på baggrund af et grundbeløb på 4.000 kr. fratrukket 20 pct. af tilskuddet til energiforbedringen.
2. Fra og med 100 m 2 til og med 199m 2 på baggrund af et grundbeløb på 4.500 kr. fratrukket 20 pct. af tilskuddet til energiforbedringen.
3. Fra og med 200m 2 til og med 299m 2 på baggrund af et grundbeløb på 5.000 kr. fratrukket 20 pct. af tilskuddet til energiforbedringen.
4. Fra og med 300 m 2 og derover på baggrund af et grundbeløb på 2 kr. pr. m 2 , dog minimum 5.000 kr. fratrukket 20 pct. af tilskuddet til energiforbedringen. Stk. 3. Ved flere boliger eller enheder i samme ansøgning om tilskud til energiforbedring anvendes det sammenlagte enhedsareal af boligerne eller enhederne som grundlag for beregning af tilskud til energimærkningen jf. stk. 2.

§ 18. Energistyrelsen kan meddele tilsagn om tilskud til de prioriterede ansøgninger inden for de midler, der er afsat til ansøgningsrunden, jf. § 12, stk. 2. Stk. 2. Hvis der inden for de afsatte midler i en ansøgningsrunde kun delvist vil kunne ydes tilsagn om tilskud til et energiforbedringsprojekt, tages eventuelle resterende midler fra årets bevillingsramme som fastlagt i finansloven, således at der gives fuldt tilskud til projektet, dog således at de afsatte midler til ansøgningsrunden ikke overskrides med 5 pct.

§ 20. Energistyrelsen kan efter begrundet ansøgning ved ejerskifte ændre den meddelte afgørelse om tilsagn, således at den nye bygningsejer indtræder i de rettigheder og pligter, der følger af et allerede meddelt tilsagn om tilskud. Stk. 2. Ansøgningen skal være underskrevet af såvel overdrager og erhverver af bygningen. Stk. 3. Såfremt erhververen er privat bygningsejer, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, der udøver økonomisk aktivitet, eller en virksomhed, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, skal ansøgningen vedlægges en erklæring i medfør af § 14, stk. 3.

§ 21. Energistyrelsen træffer efter ansøgning afgørelse om udbetaling af tilskud. Stk. 2. Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indsendes digitalt på en ansøgningsblanket udarbejdet af Energistyrelsen via den ansøgningsportal, som tilgængeliggøres på Energistyrelsens hjemmeside. Stk. 3. Hvis ansøgning på grund af særlige omstændigheder ikke kan indgives via ansøgningsportalen, jf. stk. 2, kan Energistyrelsen tillade, at ansøgning kan indgives på anden vis og give anvisninger herom. Stk. 4. Ansøgningen skal indsendes senest 30 dage efter projektets afslutning, medmindre der i tilsagnet er fastsat vilkår om andet, jf. § 11, nr. 4.

§ 22. Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indeholde dokumentation for, at betingelser og vilkår i tilsagnet vedrørende det eller de konkrete energiforbedringstiltag er opfyldt. Stk. 2. Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indeholde:

1. et projektregnskab med oplysninger om de afholdte og betalte omkostninger for energiforbedringsprojektet vedlagt en liste over regningsbilag med regningsbilagene i kopi,
2. en ansøgererklæring udformet efter Energistyrelsens anvisning, samt eventuelt dokumentation i medfør af vilkår i tilsagnet, jf. § 11, nr. 5, og
3. en tro- og loveerklæring, hvor tilsagnsmodtager erklærer, at de oplysninger, der er indsendt med ansøgningen, er korrekte, og at projektet er gennemført i overensstemmelse med tilsagnet. Stk. 3. Hvis ansøger er en virksomhed, skal regnskabet være underskrevet af den, der tegner virksomheden. Stk. 4. Udgør tilskudsbeløbet 500.000 kr. eller derover, skal projektregnskabet revideres og påtegnes af en godkendt revisor i overensstemmelse med en revisionsinstruks udarbejdet af Energistyrelsen. Revisor skal endvidere attestere, at der ikke efter anden lovgivning er ydet eller ydes anden støtte til energiforbedringsprojektets gennemførelse. Er ansøger ejer af en udlejningsejendom, skal revisor attestere, at tilskuddet er fratrukket i den samlede forbedringsudgift inden beregning af en eventuel lejeforhøjelse. Stk. 5. Energistyrelsen kan anmode om supplerende dokumentation til brug for sagsbehandlingen, herunder supplerende dokumentation for, at energiforbedringsprojektet er gennemført i overensstemmelse med tilsagnet.

§ 26. Energistyrelsen fører kontrol med, at tilsagnsmodtageren overholder betingelser og vilkår for tilsagnet. Stk. 2. Energistyrelsen og de, der er særligt bemyndiget dertil, jf. lovens § 19, har, hvis det skønnes nødvendigt for at tilvejebringe oplysninger til brug for kontrolopgaver i henhold til denne bekendtgørelse, mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til fysiske installationer og konstruktioner i virksomheder, hvortil der er givet tilsagn om tilskud til energiforbedringsprojekter. På tilsvarende måde har Energistyrelsen og de, der er særligt bemyndiget dertil, adgang til virksomheders regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v., herunder materiale, der opbevares i elektronisk form.

§ 27. Enhver, der modtager tilsagn efter denne bekendtgørelse, er forpligtet til efter anmodning at afgive enhver oplysning, der har betydning for Energistyrelsens behandling af ansøgninger om tilsagn eller udbetaling samt kontrol med de fastsatte betingelser og vilkår. Stk. 2. Tilsagnsmodtager skal gøre Energistyrelsen opmærksom på ændrede forhold, der kan være af betydning for tilsagn om tilskud eller udbetaling af tilskud, eller som strider imod de af Energistyrelsen fastsatte betingelser og vilkår.

§ 28. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn om tilskud, hvis:

1. projektet ikke er gennemført som forudsat i afgørelse om tilsagn om tilskud,
2. tilsagnsmodtageren ikke opfylder tilsagnets vilkår,
3. betingelser for tilsagn om tilskud eller udbetaling af tilskud ikke er opfyldt,
4. tilsagnsmodtageren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen om tilsagn eller udbetaling af tilskud,
5. den fastsatte frist for projektets gennemførelse, eller for indsendelse af udbetalingsansøgning overskrides, eller
6. tilskuddet er ydet i strid med Europa-Kommissionens de minimis-forordning.

§ 31. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den tilsagnsmodtager, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med:

1. ansøgning om tilskud, jf. §§ 13-14,
2. ansøgning om udbetaling af tilskud, jf. §§ 21-23,
3. Energistyrelsens anmodning om afgivelse af yderligere oplysninger efter § 27, stk. 1, eller
4. ansøgers underretningspligt, jf. § 27, stk. 2. Stk. 2. Tilsagnsmodtager kan straffes med bøde for ikke at yde fornøden vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse i overensstemmelse med lovens § 9, stk. 3. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttrædelse

§ 32. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet /Dan Jørgensen / Stig Uffe Pedersen/

Bilag 1 Beregning af energibesparelser fra energiforbedringstiltag, jf. § 16, stk. 1.

1. Beregning af energibesparelser fra energibesparelsestiltag vedrørende bygningens klimaskærm, jf. § 16, stk. 1, nr. 1. 1.1. Begreber og forudsætninger anvendt ved beregning af energibesparelser U før Bygningsdelens U-værdi som angivet i energimærkningens data ekskl. linjetab (W/m 2 K). U efter De forhold, der fremgår af § 5, stk. 1. Ψ før Linjetabet for ydervægsfundamentet som angivet i energimærkningens data (W/m K). Ψ efter De forhold, der fremgår af § 5, stk. 1. Graddøgn En graddag er udtryk for en forskel på 1°C mellem den indvendige døgnmiddeltemperatur og den udvendige døgnmiddeltemperatur i et døgn. Døgnets graddagetal udregnes derfor som forskellen mellem den indvendige døgnmiddeltemperatur og den udvendige døgnmiddeltemperatur. De anvendte værdier for graddøgn fremgår af Tabel 1. Areal Bygningsdelens areal baseret på energimærkningens data (m 2 ) og den andel heraf, som ansøger ønsker at ansøge om tilskud til. Længde funda- ment Længden af ydervægsfundamentet som angivet i energimærkningens data og den andel heraf, som ansøger ønsker at ansøge om tilskud til (m). η varmekilde Den eller de eksisterende varmekildes eller varmekilders virkningsgrad på basis af energimærkningens data. Tabel 1: Værdier for graddøgn Ydervægge 3.300 Lofter og tag Ydervægsfundament Terrændæk 2.200 Tillæg for gulvvarme 800 Såfremt der er flere varmekilder opgivet i energimærkningen, distribueres energibesparelsen efter energimærkningens fordeling mellem varmekilderne. 1.2. Beregning af energibesparelser fra energibesparelsestiltag vedrørende bygningens klimaskærm omfattende udvendig isolering af ydervæg og efterisolering af tag og loft, jf. § 16, stk. 1, nr. 1, litra a Energibesparelsen fra vægge, tag og loft beregnes ved anvendelse af følgende formel: Der anvendes en værdi på 3.300 for graddøgn. 1.3. Beregning af energibesparelser fra energibesparelsestiltag vedrørende bygningens klimaskærm omfattende isolering af terrændæk, jf. § 16, stk. 1, nr. 1, litra b 1.3.1. Isolering af terrændæk uden gulvvarme før og efter energiforbedringstiltaget Energibesparelsen ved energiforbedringstiltaget beregnes ved anvendelse af følgende formel: Der anvendes en værdi på 2.200 for graddøgn. 1.3.2. Isolering af terrændæk med gulvvarme før og efter energiforbedringstiltaget Energibesparelsen ved energiforbedringstiltaget beregnes ved anvendelse af følgende formel: Der anvendes en værdi på 2.200 + 800 = 3.000 for graddøgn. 1.3.3. Isolering af terrændæk uden gulvvarme før energiforbedringstiltag og med gulvvarme efter energiforbedringstiltaget Energibesparelsen ved energiforbedringstiltaget beregnes ved anvendelse af følgende formel: Der anvendes en værdi på 2.200 for Graddøgn uden gulvvarme og en værdi på 3.000 for Graddøgn med gulvvarme

1.3.4. Isolering af terrændæk med gulvvarme før energiforbedringstiltaget og uden gulvvarme efter energiforbedringstiltaget Energibesparelsen ved energiforbedringstiltaget beregnes ved anvendelse af følgende formel: Der anvendes 3.000 for Graddøgn med gulvvarme og 2.200 for Graddøgn uden gulvvarme 1.4. Beregning af energibesparelser fra energibesparelsestiltag vedrørende bygningens klimaskærm omfattende udvendig isolering af ydervægsfundament, jf. § 16, stk. 1, nr. 1, litra c 1.4.1. Isolering af ydervægsfundament uden gulvvarme før og efter energiforbedringstiltaget Energibesparelsen ved efterisolering af ydervægsfundament beregnes ved anvendelse af følgende formel: Der anvendes en værdi på 3.300 for graddøgn. 1.4.2. Isolering af ydervægsfundament med gulvvarme før og efter energiforbedringstiltaget Energibesparelsen ved efterisolering af ydervægsfundament beregnes ved anvendelse af følgende formel: Der anvendes en værdi på 4.100 for graddøgn. 1.4.3. Isolering af ydervægsfundament uden gulvvarme før energiforbedringstiltaget og med gulvvarme efter energiforbedringstiltaget Energibesparelsen ved efterisolering af ydervægsfundament beregnes ved anvendelse af følgende formel: Der anvendes en værdi på 3.300 graddøgn for Graddøgn uden gulvvarme og en værdi på 4.100 graddøgn for Graddøgn med gulvvarme 1.4.4. Isolering af ydervægsfundament med gulvvarme før energiforbedringstiltaget og uden gulvvarme efter energiforbedringstiltaget Energibesparelsen ved efterisolering af ydervægsfundament beregnes ved anvendelse af følgende formel: Der anvendes en værdi på 4.100 graddøgn for Graddøgn med gulvvarme og en værdi på 3.300 graddøgn for Graddøgn uden gulvvarme 2. Beregning af energibesparelser fra energibesparelsestiltag vedrørende bygningens forsyning, jf. § 16, stk. 1, nr. 2. 2.1. Begreber og forudsætninger anvendt ved beregning af energibesparelser Seasonal Coefficient of Performance (SCOP): Forholdet mellem produceret varme fra varmepumpen og forbrugt el af varmepumpe inkl. cirkulationspumpe. For SCOP anvendes de værdier, der fremgår af Tabel 2. Højtemperatur rumvarmeanlæg: Varmeanlægget er radiatorer eller konvektorer. Er der registreret et temperatursæt i energimærkningens data på 80-70, 70-40 eller 60-40, vil SCOP-værdien for højtemperaturanlæg blive anvendt – se tabel 2. Lavtemperatur rumvarmeanlæg: Gulvvarme eller lavtemperaturradiatorer eller konvektorer. Er der registreret et temperatursæt i energimærkningens data på 40-30 vil SCOP-værdien for lavtemperaturanlæg blive anvendt – se tabel 2. Nettovarmebehov, EM: Data for nettovarmebehov fra energimærkningen for både rumvarme og varmt brugsvand (kWh/år). Nettovarmebehov, efter renovering: Nettovarmebehov, EM fratrukket energibesparelsen fra de ansøgte energiforbedringstiltag fra klimaskærm jf. §16, stk. 1, samt drift, jf. §16, stk. 3 (kWh/år). η Ecodesign krav : Virkningsgrad baseret på nedre brændværdi og Ecodesignkrav for kedler og varmepumper efter Kommissionens forordning (EU) nr. 813/2013 af 2. august 2013 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af anlæg til rumopvarmning og anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, jf. Tabel 3. Energimærkning, varmepumpe: Energimærkning af varmepumpen jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 811/2013 af 18. februar 2013 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af anlæg til rumopvarmning, anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, pakker med anlæg til rumopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent samt pakker med anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent.

Tabel 2. Anvendte værdier for SCOP Energimærkning, varmepumpe Højtemperatur rumvarmeanlæg Lavtemperatur rumvarmeanlæg A+++ 3,8 4,7 A++ 3,1 3,8 Tabel 3. Virkningsgrad baseret på nedre brændværdi og Ecodesignkrav Varmekilde η Ecodesign krav Oliefyr 0,92 Gaskedel 0,95 Biokedel 0,81 for kedler under 20 kW 0,83 for kedler over 20 kW Elvarme 0,95 2.2. Beregning af energibesparelser fra energibesparelsestiltag vedrørende bygningens forsyning omfattende konvertering til varmepumpe, jf. § 16, stk. 1, nr. 2 Energibesparelsen ved konvertering beregnes på grundlag af forskellen mellem det beregnede energiforbrug ved:

• Udskiftning til ny varmekilde med samme type brændsel og som opfylder de krav, der følger af Ecodesignforordning (EU) Nr. 813/2013 og - Udskiftning til ny varmepumpe med enten A++ eller A+++ mærkning jf. kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 811/2013 af 18. februar 2013. Energibesparelsen ved konvertering beregnes ved anvendelse af følgende formel: Energibesparelse, konvertering = Energiforbrug, ny varmekilde, samme type brændsel, der opfylder Ecodesignkrav minus Energiforbrug, ny varmepumpe med enten A++ eller A+++ mærkning Energiforbrug, ny varmekilde, samme type brændsel, der opfylder Ecodesignkrav, beregnes ved anvendelse af følgende formel: Såfremt der konverteres fra flere varmekilder distribueres energibesparelsen efter energimærkningens fordeling mellem varmekilderne. Energiforbrug, ny varmepumpe med enten A++ eller A+++ mærkning beregnes ved anvendelse af følgende formel:

1. Beregning af energibesparelser fra energibesparelsestiltag vedrørende bygningens drift, jf. § 16, stk. 1, nr. 3 3.1. Begreber og forudsætninger anvendt ved beregning af energibesparelser Der regnes med de energibesparelser, der fremgår af tabel 4, for implementering af varmegenindvinding på balanceret mekanisk ventilation η varmekilde Den eller de eksisterende varmekildes eller varmekilders virkningsgrad på basis af energimærkningens data. Såfremt der er flere varmekilder opgivet i energimærkningen, distribueres energibesparelsen efter energimærkningens fordeling mellem varmekilderne. 3.2. Beregning af energibesparelser fra energibesparelsestiltag vedrørende bygningens drift omfattende etablering af balanceret mekanisk ventilation med varmegenindvinding med varmeveksler, jf. § 16, stk. 1, nr. 3 Tabel 4. Energibesparelser pr. m 2 ventileret areal baseret på energimærkningens data og den andel af det ventilerede areal, som ansøger ønsker at ansøge om tilskud til.