TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om støj fra Flyvestation Skrydstrup

DanmarkBekendtgørelse2020

Forsvarsministeriet

BEK nr 940 af 22/06/2020 I medfør af § 7, stk. 5, og § 8, stk. 2, i lov nr. 881 af 16. juni 2020 om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup og efter forhandling med miljøministeren fastsættes:

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på flystøj og terminalstøj fra Forsvarets aktiviteter på Flyvestation Skrydstrup, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på ambulanceflyvninger, flyvning for politiet, eftersøgning- og redningsmissioner, miljø- og overvågningsflyvninger, flyvninger i forbindelse med suverænitetshævdelse, flyvninger i forbindelse med internationale opgaver, flyvninger i forbindelse med humanitære indsatser, flyvninger i forbindelse med intensive uddannelsesperioder med henblik på internationale opgaver, herunder i relation til opgaver for FN, samt støj fra skræmmeskud, jf. dog § 13, stk. 3.

§ 2

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Flystøj: Støj fra startende og landende fly samt taxikørsel i forbindelse med start og landing.
  2. Terminalstøj: Støj fra samtlige støjkilder med undtagelse af flystøj, støj fra skydebane, støj fra sprængninger i harmoniseringsbane og støj fra brandøvelser.
  3. Den beregnede flystøjbelastning: Det beregnede energiækvivalente A-vægtede lydtrykniveau i enheden decibel (dB) med referenceværdien 20 μPa angivet som en middelværdi af de tre mest støjbelastede måneder inden for et kalenderår og korrigeret for et aftentillæg på 5 dB og et nattillæg på 10 dB, idet tidsrummet for aftentillæg er kl. 19.00-22.00 og for nattillæg er kl. 22.00-07.00.
  4. Flystøjens beregnede maksimalværdi: Det beregnede A-vægtede maksimale lydtrykniveau i enheden decibel (dB) med referenceværdien 20 μPa for startende og landende fly i natperioden kl. 22.00-07.00.
  5. Støjens beregnede maksimalværdi for taxikørsel: Det beregnede A-vægtede maksimale lydtrykniveau i enheden decibel (dB) med referenceværdien 20 μPa for taxikørsel i forbindelse med start og landing i natperioden kl. 22.00-07.00.
  6. TDENL-værdi: En beregnet kontrolværdi i enheden decibel (dB), der anvendes til løbende kontrol af flystøjbelastningen. Den beregnede værdi baseres på de tre mest støjbelastede måneder inden for et kalenderår og udtrykker den samlede lydenergi fra alle flyoperationer, der i gennemsnit pr. døgn rammer arealet omkring flyvestationen.
  7. Den beregnede terminalstøjbelastning: Det beregnede A-vægtede lydtrykniveau i enheden decibel (dB) med referenceværdien 20 μPa angivet som en energiækvivalent middelværdi over et tidsrum, som betegnes referencetidsrummet. Referencetidsrummene på hverdage og søn- og helligdage er otte timer i dagperioden kl. 07.00-18.00, én time i aftenperioden kl. 18.00-22.00, og en halv time i natperioden kl. 22.00-07.00. Referencetidsrummene på lørdage er syv timer i dagperioden kl. 07.00-14.00, fire timer i dagperioden kl. 14.00-18.00, én time i aftenperioden kl. 18.00-22.00 og en halv time i natperioden kl. 22.00-07.00.
  8. Terminalstøjens beregnede maksimalværdi: Det beregnede A-vægtede maksimale lydtrykniveau i enheden decibel (dB) med referenceværdien 20 μPa med tidsvægtning "fast" i natperioden kl. 22.00-07.00.

Rammer for flystøj og terminalstøj

§ 3

(Stk. 4)

§ 3. Alle Forsvarets aktiviteter på Flyvestation Skrydstrup, der genererer flystøj, skal udføres i overensstemmelse med de forudsætninger, der følger af den til enhver tid gældende støjberegningsrapport for flystøj for Flyvestation Skrydstrup. Stk. 2. Alle Forsvarets aktiviteter på Flyvestation Skrydstrup, der genererer terminalstøj, skal tilrettelægges således, at de beregnede terminalstøjsværdier overholdes for de udpegede referencepunkter, jf. kapitel 6. Stk. 3. De til enhver tid gældende støjberegningsrapporter for flystøj og terminalstøj for Flyvestation Skrydstrup gøres tilgængelige for offentligheden. Hvis sikkerhedsmæssige hensyn gør det nødvendigt, kan dele af rapporterne dog undtages fra offentliggørelse. Ved udarbejdelse af nye støjberegningsrapporter sendes disse endvidere til Miljøstyrelsen. Stk. 4. Støjberegningsrapporter for Flyvestation Skrydstrup skal for flystøj beregnes efter den beregningsmetode, der er beskrevet i ECAC doc 29, 3. udgave, og for terminalstøj efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 om beregning af ekstern støj fra virksomheder.

Flystøj i den periode, hvor kampflykapaciteten alene udgøres af flytypen F-16

§ 4

(Stk. 4)

§ 4. I perioden, hvor Danmarks kampflykapacitet alene udgøres af flytypen F-16, må den beregnede flystøjbelastning i overensstemmelse med § 3, stk. 1, ikke overstige de værdier, som følger af bilag 1. TDENL-værdien må i perioden ikke overstige 150,9 dB. Stk. 2. I overensstemmelse med § 3, stk. 1, må flystøjens beregnede maksimalværdi ikke overstige 80 dB i boligområder og rekreative områder i natperioden kl. 22.00-07.00, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Den beregnede maksimalværdi i stk. 2 må årligt fraviges op til 10 dage med kampfly og op til 10 dage med øvrige fly og helikoptere. Fravigelser må ikke overskride de beregnede dB-værdier, der følger af bilag 2. Fravigelser skal så vidt muligt varsles offentligt senest to uger før fravigelsesperioden påbegyndes. Stk. 4. I overensstemmelse med § 3, stk. 1, må støjens beregnede maksimalværdi for taxikørsel ikke overstige 70 dB i boligområder og rekreative områder i natperioden kl. 22.00-07.00.

Flystøj i den periode, hvor kampflykapaciteten udgøres af både flytypen F-16 og F-35

§ 5

(Stk. 4)

§ 5. I perioden, hvor Danmarks kampflykapacitet udgøres af både flytypen F-16 og flytypen F-35, må den beregnede flystøjbelastning i overensstemmelse med § 3, stk. 1, ikke overstige de værdier, som følger af bilag 3. TDENL-værdien må i perioden ikke overstige 154,9 dB. Stk. 2. I overensstemmelse med § 3, stk. 1, må flystøjens beregnede maksimalværdi ikke overstige 80 dB i boligområder og rekreative områder i natperioden kl. 22.00-07.00, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Den beregnede maksimalværdi i stk. 2 må årligt fraviges op til 10 dage med kampfly og op til 10 dage med øvrige fly og helikoptere. For så vidt angår flytypen F-16 må fravigelser ikke overskride de beregnede dB-værdier, der følger af bilag 2, og for så vidt angår flytypen F-35 samt øvrige fly og helikoptere må fravigelser ikke overskride de beregnede dB-værdier, der følger af bilag 4. Fravigelser skal så vidt muligt varsles offentligt senest to uger før fravigelsesperioden påbegyndes. Stk. 4. I overensstemmelse med § 3, stk. 1, må støjens beregnede maksimalværdi for taxikørsel i den periode, der er nævnt i stk. 1, ikke overstige 70 dB i boligområder og rekreative områder i natperioden kl. 22.00-07.00.

Flystøj i den periode, hvor kampflykapaciteten alene udgøres af flytypen F-35

§ 6

(Stk. 4)

§ 6. I perioden, hvor Danmarks kampflykapacitet alene udgøres af flytypen F-35, må den beregnede flystøjbelastning i overensstemmelse med § 3, stk. 1, ikke overstige de værdier, som følger bilag 3. TDENL-værdien må i perioden ikke overstige 154,9 dB. Stk. 2. I overensstemmelse med § 3, stk. 1, må flystøjens beregnede maksimalværdi ikke overstige 80 dB i boligområder og rekreative områder i natperioden kl. 22.00-07.00, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Den beregnede maksimalværdi i stk. 2 må årligt fraviges op til 10 dage med kampfly og op til 10 dage med øvrige fly og helikoptere. Fravigelser må ikke overskride de beregnede dB-værdier, der følger af bilag 4. Fravigelser skal så vidt muligt varsles offentligt senest to uger før fravigelsesperioden påbegyndes. Stk. 4. I overensstemmelse med § 3, stk. 1, må støjens beregnede maksimalværdi for taxikørsel ikke overstige 70 dB i boligområder og rekreative områder i natperioden kl. 22.00-07.00.

§ 7

§ 7. Ved bekendtgørelsens ikrafttræden er perioden i § 4, stk. 1, hvor Danmarks kampflykapacitet alene udgøres af flytypen F-16, gældende. Flyverkommandoen offentliggør tidspunktet for påbegyndelsen af perioden i § 5, stk. 1, hvor Danmarks kampflykapacitet udgøres af både flytypen F-16 og flytypen F-35, og perioden i § 6, stk. 1, hvor Danmarks kampflykapacitet alene udgøres af flytypen F-35. Offentliggørelsen skal ske senest tre måneder før den pågældende periode påbegyndes.

Terminalstøj

Sædvanlig, daglig flyvning

§ 8

(Stk. 6)

§ 8. I de 62 udpegede referencepunkter i det åbne land (inkl. landsbyer og landbrugsarealer) og i områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse og centerområder (bykerne), som fremgår af tabel 1 og 2 i bilag 5, må den beregnede terminalstøjbelastning og terminalstøjens beregnede maksimalværdi i overensstemmelse med § 3, stk. 2, ikke overstige de grænseværdier for områdetyperne, der er angivet i bilag 6, jf. dog stk. 2 og 6 samt §§ 9-11. Stk. 2. I de tre udpegede referencepunkter i det åbne land (inkl. landsbyer og landbrugsarealer), som fremgår af tabel 2 i bilag 5, må den beregnede terminalstøjsbelastning på hverdage i tidsrummet kl. 07.00-18.00 uanset stk. 1 udgøre op til 70 dB i perioden omfattet af § 4, stk. 1, hvor Danmarks kampflykapacitet udgøres af flytypen F-16, og i perioden omfattet af § 5, stk. 1, hvor Danmarks kampflykapacitet udgøres af både flytypen F-16 og F-35. Stk. 3. I de 76 udpegede referencepunkter i boligområder for åben og lav boligbebyggelse, som fremgår af tabel 3 og 4 i bilag 5, må den beregnede terminalstøjbelastning og terminalstøjens beregnede maksimalværdi i overensstemmelse med § 3, stk. 2, ikke overstige de grænseværdier for områdetypen, der er angivet i bilag 6, jf. dog stk. 4 og 6 samt §§ 9-11. Stk. 4. I de syv udpegede referencepunkter i boligområder for åben og lav boligbebyggelse, som fremgår af tabel 4 i bilag 5, må den beregnede terminalstøjsbelastning på hverdage i tidsrummet kl. 07.00-18.00 udgøre op til 50 dB, jf. dog stk. 6 og §§ 9-11. Stk. 5. I de tre udpegede referencepunkter i sommerhusområder og offentligt tilgængelige rekreative områder (særlige naturområder), som fremgår af tabel 5 i bilag 5, må den beregnede terminalstøjbelastning og terminalstøjens beregnede maksimalværdi i overensstemmelse med § 3, stk. 2, ikke overstige de grænseværdier for områdetypen, der er angivet i bilag 6, jf. dog stk. 6 og §§ 9-11. Stk. 6. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på støj fra motorafprøvning og accelerationstest med flytypen F-16. Motorafprøvning må dog kun gennemføres op til 20 dage om året, og accelerationstest må kun gennemføres op til 10 dage om året. Motorafprøvning og accelerationstest må endvidere kun gennemføres i dagperioden kl. 07.00-18.00. Motorafprøvninger og accelerationstests skal så vidt muligt varsles dagen før afprøvningen eller testen.

Undtagelse i forbindelse med udenlandsk øvelsesaktivitet

§ 9

§ 9. Den beregnede terminalstøjbelastning efter § 8, stk. 1-5, må årligt fraviges op til 20 dage i tidsrummet kl. 07.00-18.00 på hverdage i forbindelse med øvelsesvirksomhed med udenlandske fly. I disse tidsrum må den beregnede terminalstøjsbelastning i perioden, hvor Danmarks kampflykapacitet alene udgøres af flytypen F-35, ikke overstige 70 dB i områder for blandet bolig- og erhvervsbyggeri og for boliger i det åbne land samt 55 dB i boligområder for åben og lav boligbebyggelse. Fravigelserne skal så vidt muligt varsles offentligt senest to uger før fravigelsesperioden påbegyndes.

Undtagelser i forbindelse med mørkeflyvning

§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Den beregnede terminalstøjbelastning efter § 8, stk. 1-5, må i perioden, hvor Danmarks kampflykapacitet alene udgøres af flytypen F-35, årligt fraviges op til 65 dage inklusive reservedage i tidsrummet kl. 18.00-22.00 på hverdage i forbindelse med træning af flyvning i mørke. I disse tidsrum må den beregnede terminalstøjsbelastning ikke overstige 60 dB i områder for blandet bolig- og erhvervsbyggeri og for boliger i det åbne land samt 55 dB i boligområder for åben og lav boligbebyggelse. Fravigelserne skal så vidt muligt varsles offentligt senest to uger før fravigelsesperioden påbegyndes. Stk. 2. Den beregnede terminalstøjbelastning og terminalstøjens beregnede maksimalværdi efter § 8, stk. 1-5, må årligt fraviges op til 10 dage med kampfly og op til 10 dage med øvrige fly i tidsrummet kl. 22.00-07.00 på hverdage i forbindelse med træning af flyvning i mørke. I disse tidsrum må den beregnede terminalstøjsbelastning ikke overstige 65 dB i områder for blandet bolig- og erhvervsbyggeri og for boliger i det åbne land, 55 dB i boligområder for åben og lav boligbebyggelse samt 45 dB for sommerhusområder og offentligt tilgængelige rekreative områder (særlige naturområder). I disse tidsrum må terminalstøjens beregnede maksimalværdi endvidere ikke overstige 70 dB. Fravigelserne skal så vidt muligt varsles offentligt senest to uger før fravigelsesperioden påbegyndes.

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Den beregnede terminalstøjbelastning efter § 8, stk. 1-5, må i perioden, hvor Danmarks kampflykapacitet alene udgøres af flytypen F-16, og i perioden, hvor Danmarks kampflykapacitet udgøres af både flytypen F-16 og flytypen F-35, årligt fraviges op til 65 dage inklusive reservedage i tidsrummet kl. 18.00-22.00 på hverdage i forbindelse med træning af flyvning i mørke. I disse tidsrum må den beregnede terminalstøjsbelastning ikke overstige 80 dB i områder for blandet bolig- og erhvervsbyggeri og for boliger i det åbne land samt 60 dB i boligområder for åben og lav boligbebyggelse. Fravigelserne skal så vidt muligt varsles offentligt senest to uger før fravigelsesperioden påbegyndes. Stk. 2. Den beregnede terminalstøjbelastning og maksimalværdien for terminalstøj efter § 8, stk. 1-5, må årligt fraviges op til 10 dage med kampfly og op til 10 dage med øvrige fly i tidsrummet kl. 22.00-07.00 på hverdage i forbindelse med træning af flyvning i mørke. I disse tidsrum må den beregnede terminalstøjsbelastning ikke overstige 85 dB i områder for blandet bolig- og erhvervsbyggeri og for boliger i det åbne land, 60 dB i boligområder for åben og lav boligbebyggelse samt 40 dB for sommerhusområder og offentligt tilgængelige rekreative områder (særlige naturområder). I disse tidsrum må terminalstøjens beregnede maksimalværdi endvidere ikke overstige 85 dB. Fravigelserne skal så vidt muligt varsles offentligt senest to uger før fravigelsesperioden påbegyndes.

Revision af støjberegninger

regnskab
§ 12

§ 12. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse foretager mindst hvert 10. år nye støjberegninger for den forventede flystøj og terminalstøj. Støjberegningerne offentliggøres og fremsendes til Miljøstyrelsen, jf. § 3, stk. 3.

Egenkontrol, klageadgang og tilsyn

§ 13

(Stk. 5)

§ 13. Flyverkommandoen kontrollerer løbende, at Forsvarets aktiviteter på Flyvestation Skrydstrup, der genererer flystøj, udføres i overensstemmelse med de operative forudsætninger, der følger af den gældende støjberegningsrapport for flystøj for Flyvestation Skrydstrup, jf. § 3, stk. 1. Stk. 2. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse udarbejder og offentliggør efter afslutningen af hvert kalenderår en beregning af TDENL-værdien. Stk. 3. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse udarbejder og offentliggør efter afslutningen af hvert kalenderår en beregning af TDENL-værdien inklusive flystøj fra de aktiviteter, som fremgår af § 1, stk. 2. Stk. 4. Flyverkommandoen fører driftsjournaler for alle flyvninger til og fra Flyvestation Skrydstrup og for den faktiske drift vedrørende motorafprøvninger og accelerationstest. Stk. 5. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse foretager løbende beregninger for at kontrollere, om Forsvarets aktiviteter på Flyvestation Skrydstrup, der genererer terminalstøj, udføres inden for de grænseværdier, der er fastsat i kapitel 6.

§ 14

§ 14. Klage over manglende overholdelse af kravene i § 3 samt kapitel 3-5 vedrørende flystøj og kapitel 6 vedrørende terminalstøj kan indgives til Miljøstyrelsen.

§ 15

(Stk. 10)

§ 15. Miljøstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af kravene i § 3 samt kapitel 3-5 vedrørende flystøj og kapitel 6 vedrørende terminalstøj. Stk. 2. Flyverkommandoen er overfor Miljøstyrelsen ansvarlig for, at krav og vilkår i bekendtgørelsen overholdes. Stk. 3. Miljøstyrelsen kan udføre tilsynet af egen drift eller på baggrund af klage. Stk. 4. Miljøstyrelsen kan som led i sit tilsyn kræve, at myndigheder på Forsvarsministeriets område fremlægger alle de oplysninger og det materiale om flystøj og terminalstøj, der er nødvendige for Miljøstyrelsens tilsynsvirksomhed. Myndighederne kan dog undlade at fremlægge oplysningerne, såfremt særlige sikkerhedsmæssige hensyn taler imod en fremlæggelse. Stk. 5. Miljøstyrelsen kan kræve, at myndigheder på Forsvarsministeriets område afgiver skriftlig udtalelse eller redegørelse om faktiske forhold af betydning for Miljøstyrelsens tilsynsvirksomhed. Stk. 6. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse fremsender efter afslutningen af hvert kalenderår en beregning af TDENL-værdien for årets tre mest støjbelastede måneder til Miljøstyrelsen. Stk. 7. Miljøstyrelsen kan overfor myndigheder på Forsvarsministeriets område indskærpe, at et ulovligt forhold skal bringes til ophør. Stk. 8. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde meddele Flyverkommandoen påbud om, at der skal foretages genberegninger af de gældende støjberegninger, herunder at der skal foretages fornyede kildestyrkemålinger af terminalstøjskilder. Stk. 9. Miljøstyrelsen udarbejder efter hvert tilsyn en tilsynsrapport, der beskriver baggrunden for tilsynet, hvad tilsynet har omfattet, og om der er meddelt indskærpelser eller påbud. Stk. 10. Miljøstyrelsen kan offentliggøre tilsynsrapporter, dog med undtagelse af de oplysninger, der vil kunne undtages fra aktindsigt efter reglerne i lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Forud for offentliggørelse skal Miljøstyrelsen indhente en udtalelse fra Flyverkommandoen om eventuelle forhold, herunder særlige sikkerhedsmæssige hensyn, der taler imod offentliggørelse.

§ 16

§ 16. Miljøstyrelsens afgørelser efter § 15 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Ikrafttræden

§ 17

§ 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020.

Forsvarsministeriet /Trine Bramsen / Jon Bach Holm/

Bilag 5 Referencepunkter for terminalstøj

Referencepunkter i det åbne land (inklusive landsbyer og landbrugsarealer) og i blandet bolig og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne): Tabel 1: Gammel Bevtoftvej 12 6500 Vojens Gammel Bevtoftvej 17 6500 Vojens Gelsåvej 26 6500 Vojens Glaservej 3 6541 Bevtoft Hjartbrovej 55 6500 Vojens Hjartbrovej 57 6500 Vojens Jernhytvej 42 6500 Vojens Jernhytvej 44 6500 Vojens Jernhytvej 59 6500 Vojens Jernhytvej 61 6500 Vojens Jernhytvej 63 6500 Vojens Lilholtvej 6 6500 Vojens Lilholtvej 31 6500 Vojens Lilholtvej 39 6500 Vojens Lilholtvej 41 6500 Vojens Naffet 5 6500 Vojens Naffet 5B 6500 Vojens Naffet 6 6500 Vojens Naffet 8 6500 Vojens Naffet 10 6500 Vojens Niels Juhlers Toft 3H 6500 Vojens Niels Juhlers Toft 7 6500 Vojens Niels Juhlers Toft 7B 6500 Vojens Niels Juhlers Toft 9 6500 Vojens Pile Alle 2 6541 Bevtoft Plantagevej 1 6500 Vojens Plantagevej 2 6500 Vojens Plantagevej 3 6500 Vojens Plantagevej 6 6500 Vojens Plantagevej 7 6500 Vojens Plantagevej 8 6500 Vojens Ribevej 21 6500 Vojens Ribevej 23 6500 Vojens Ribevej 25 6500 Vojens Ribevej 27 6500 Vojens Ribevej 29 6500 Vojens Ribevej 31 6500 Vojens Ribevej 35 6500 Vojens Ribevej 41B 6500 Vojens Ribevej 43 6500 Vojens Ribevej 59 6500 Vojens Ribevej 63 6500 Vojens Ribevej 65 6500 Vojens Savværksvej 3 6541 Bevtoft Savværksvej 5 6541 Bevtoft Savværksvej 6 6541 Bevtoft Savværksvej 7 6541 Bevtoft Savværksvej 8 6541 Bevtoft Savværksvej 10 6541 Bevtoft Uldalvej 10 6500 Vojens Vestre Byvej 1 6500 Vojens Vojensvej 5 6500 Vojens Vojensvej 9 6500 Vojens Vojensvej 11 6500 Vojens Vojensvej 13 6500 Vojens Vojensvej 14 6500 Vojens Østre Lilholtvej 1 6500 Vojens Østre Lilholtvej 2 6500 Vojens Østre Lilholtvej 4 6500 Vojens Tabel 2: Skovvej 20 6500 Vojens Skovvej 22 6500 Vojens Skovvej 24 6500 Vojens Referencepunkter i boligområder for åben og lav boligbebyggelse: Tabel 3: Bjergvang 1 6500 Vojens Bjergvang 3 6500 Vojens Bjergvang 5 6500 Vojens Bjergvang 7 6500 Vojens Bjergvang 8 6500 Vojens Bjergvang 9 6500 Vojens Bjergvang 10 6500 Vojens Bjergvang 11 6500 Vojens Bjergvang 12 6500 Vojens Gammel Bevtoftvej 6 6500 Vojens Gammel Bevtoftvej 11 6500 Vojens Gyvelvej 40 6500 Vojens Lilholtvej 1 6500 Vojens Lilholtvej 3 6500 Vojens Lilholtvej 5 6500 Vojens Lilholtvej 7 6500 Vojens Lilholtvej 9 6500 Vojens Lilholtvej 11 6500 Vojens Lilholtvej 13 6500 Vojens Lilholtvej 15 6500 Vojens Lilholtvej 17 6500 Vojens Lilholtvej 19 6500 Vojens Lilholtvej 21 6500 Vojens Lilholtvej 23 6500 Vojens Lilholtvej 25 6500 Vojens Møllebakken 1 6541 Bevtoft Møllebakken 9 6500 Vojens Møllebakken 11 6500 Vojens Møllebakken 13 6500 Vojens Møllebakken 15 6500 Vojens Møllebakken 17 6500 Vojens Møllebakken 19 6500 Vojens Møllebakken 21 6500 Vojens Møllebakken 23 6500 Vojens Møllebakken 35 6500 Vojens Møllebakken 37 6500 Vojens Niels Juhlers Toft 5 6500 Vojens Niels Juhlers Toft 10 6500 Vojens Niels Juhlers Toft 12 6500 Vojens Niels Juhlers Toft 14 6500 Vojens Niels Juhlers Toft 15 6500 Vojens Niels Juhlers Toft 18 6500 Vojens Niels Juhlers Toft 20 6500 Vojens Niels Juhlers Toft 22 6500 Vojens Niels Juhlers Toft 24 6500 Vojens Niels Juhlers Toft 26 6500 Vojens Niels Juhlers Toft 28 6500 Vojens Niels Juhlers Toft 30 6500 Vojens Over Jerstalvej 42 6500 Vojens Over Jerstalvej 64 6500 Vojens Pottervej 43 6500 Vojens Ribevej 32 6500 Vojens Ribevej 34 6500 Vojens Ribevej 36 6500 Vojens Ribevej 38 6500 Vojens Ribevej 46 6500 Vojens Ribevej 48 6500 Vojens Rosenvænget 24 6541 Bevtoft Runebakken 27 6500 Vojens Tjørnevej 31 6500 Vojens Ærtevej 48 6500 Vojens Ærtevej 50 6500 Vojens Ærtevej 52 6500 Vojens Ærtevej 54 6500 Vojens Ærtevej 56 6500 Vojens Ærtevej 60 6500 Vojens Ærtevej 62 6500 Vojens Ærtevej 66 6500 Vojens Ærtevej 68 6500 Vojens

§ 17

Tabel 4: Naffet 7 6500 Vojens Naffet 9 6500 Vojens Naffet 11 6500 Vojens Naffet 13 6500 Vojens Naffet 15 6500 Vojens Naffet 17 6500 Vojens Naffet 21 6500 Vojens Referencepunkter i sommerhusområder og offentligt tilgængelige rekreative områder (særlige naturområder): Tabel 5: Bevtoft 16.10. RE. 01 – nord Vojens 11.10. RE. 02 – syd Vojens 11.10. RE. 02 – sydvest

Bilag 6 Grænseværdier for terminalstøj

Grænseværdier for referencepunkter i det åbne land (inklusive landsbyer og landbrugsarealer) samt blandet bolig og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne): Terminalstøjsbelastning: Hverdage kl. 07.00-18.00 55 dB Hverdage kl. 18.00-22.00 45 dB Lørdage kl. 07.00-14.00 55 dB Lørdage kl. 14.00-22.00 45 dB Søn- og helligdage kl. 07.00-22.00 45 dB Alle dage kl. 22.00-07.00 40 dB Maksimalværdi for terminalstøj: Alle dage kl. 22.00-07.00 55 dB Grænseværdier for referencepunkter i sommerhusområder og offentligt tilgængelige rekreative områder (særlige naturområder): Terminalstøjsbelastning: Hverdage kl. 07.00-18.00 45 dB Hverdage kl. 18.00-22.00 40 dB Lørdage kl. 07.00-14.00 45 dB Lørdage kl. 14.00-22.00 40 dB Søn- og helligdage kl. 07.00-22.00 40 dB Alle dage kl. 22.00-07.00 35 dB Maksimalværdi for terminalstøj: Alle dage kl. 22.00-07.00 50 dB Grænseværdier for referencepunkter i boligområder for åben og lav boligbebyggelse: Terminalstøjsbelastning: Hverdage kl. 07.00-18.00 45 dB Hverdage kl. 18.00-22.00 40 dB Lørdage kl. 07.00-14.00 45 dB Lørdage kl. 14.00-22.00 40 dB Søn- og helligdage kl. 07.00-22.00 40 dB Alle dage kl. 22.00-07.00 35 dB Maksimalværdi for terminalstøj: Alle dage kl. 22.00-07.00 50 dB

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2020
Ikrafttrædelsesdato
25. juni 2020
Bekendtgørelse om støj fra Flyvestation Skrydstrup | TheLawyer.sh