TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om rekvireret vejledning (bestilt vejledning) indenfor fødevarelovgivningen, økologilovgivningen og området indenfor animalske biprodukter og afledte produkter

DanmarkBekendtgørelse2020

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 953 af 24/06/2020 I medfør af § 56 c og § 59 a, stk. 1 og 2, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 999 af 2. juli 2018, § 15 a, stk. 1 og 2, og § 20 a i økologiloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2020 og § 57 a og § 66 a, stk. 1 og 2, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 15. januar 2020, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1 og 3, og § 11, nr. 8 og 16, i bekendtgørelse nr. 596 af 7. maj 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Virksomheder kan rekvirere vejledning mod betaling hos Fødevarestyrelsen inden for følgende emner i fødevarelovgivningen:

  1. Risikoanalyse.
  2. HACCP-baseret egenkontrol.
  3. Indretning og drift.
  4. Autorisation og registrering.
  5. Mikrobiologiske kriterier.
  6. Fødevarekontaktmaterialer.
  7. Kemiske forureninger.
  8. Tilsætningsstoffer m.v.
  9. Fødevarer til særlige grupper.
  10. Fødevarer tilsat næringsstoffer.
  11. Kosttilskud.
  12. Mærkning, herunder næringsdeklaration.
  13. Ernærings- og sundhedsanprisninger.
  14. Import.
  15. Eksport. Stk. 2. Virksomheder kan endvidere rekvirere vejledning mod betaling hos Fødevarestyrelsen om markedsføring af fødevarer under henvisning til den økologiske produktionsmetode, herunder om emnerne opregnet i stk. 1, nr. 3, 4, 8, 12, 14 og 15, opstilling af økologiregnskab og produktion, tilberedning og sammensætning af økologiske fødevarer.
regnskab
§ 2

§ 2. Virksomheder kan rekvirere vejledning mod betaling hos Fødevarestyrelsen inden for følgende emner i lovgivningen om animalske biprodukter og afledte produkter:

  1. Godkendelse og registrering.
  2. Drift og indretning.
  3. Anvendelse og bortskaffelse.
  4. National omsætning.
  5. Samhandel.
  6. Import.
  7. Eksport.
  8. Egenkontrol.
§ 3

§ 3. Henvendelse til Fødevarestyrelsen med henblik på at indgå aftale om rekvireret vejledning (bestilt vejledning) skal ske ved brug af en blanket til rekvireret vejledning (bestilt vejledning) på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Blanketten indsendes digitalt via kontaktformularen på Fødevarestyrelsens hjemmeside, jf. dog § 4.

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Virksomheder, der af kommunalbestyrelsen er fritaget for tilslutning til Offentlig Digital Post i henhold til bekendtgørelse nr. 985 af 7. august 2013 om fritagelse af juridiske enheder med CVR-nummer samt fysiske personer med erhvervsaktiviteter for tilslutning til Digital Post, er fritaget for at indsende den i § 3 nævnte blanket digitalt. Tilsvarende gælder for fysiske personer, der kommunikerer med Fødevarestyrelsen om deres erhvervsaktiviteter, og som af kommunalbestyrelsen er fritaget for tilslutning til Digital Post efter § 3 i bekendtgørelse nr. 1553 af 18. december 2013 om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v. Dokumentation for fritagelse for tilslutning til Digital Post skal sendes til Fødevarestyrelsen. Stk. 2. Virksomheder, der ikke er omfattet af krav om CVR-nummer og derfor ikke er omfattet af krav om tilslutning til Offentlig Digital Post, jf. § 3, stk. 2, i lov om Offentlig Digital Post, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016, og som er forpligtet til at indsende den i § 3 nævnte blanket digitalt, fritages for at indsende blanketten digitalt, hvis virksomheden er beliggende på en adresse, hvor det ikke er muligt at få en internetforbindelse med en beregnet downstreamhastighed på mindst 512 kbit/s på almindelige vilkår, og indsender en underskrevet erklæring til Fødevarestyrelsen herom. Fritagelsen gælder i et år fra datoen for underskrivelse af erklæringen. Stk. 3. Virksomheder og fysiske personer, der er fritaget for tilslutning til Offentlig Digital Post, jf. stk. 1, eller virksomheder uden CVR-nummer, der opfylder betingelserne for fritagelse, jf. stk. 2, skal kontakte Fødevarestyrelsen telefonisk. Virksomheder og fysiske personer skal give de oplysninger, som Fødevarestyrelsen anmoder om, til brug for indgåelse af aftale om og afholdelse af den rekvirerede vejledning, herunder oplysninger om navn og adresse m.v.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. På baggrund af de indsendte oplysninger udfærdiger Fødevarestyrelsen et udkast til en aftale med virksomheden om omfanget af den rekvirerede vejledning. I tillæg til aftalen sendes et prisoverslag, indeholdende det forventede tidsforbrug til den rekvirerede vejledning inklusiv planlægning og forberedelse, gældende timetakst, evt. transportomkostninger og den samlede pris under de givne forudsætninger. Stk. 2. Indeholder blanketten ikke de nødvendige oplysninger, fastsætter Fødevarestyrelsen en frist, inden for hvilken virksomheden kan sende yderligere oplysninger. Fødevarestyrelsen kan afslutte sagen, hvis virksomheden ikke sender de nødvendige oplysninger inden for fristen.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 538 af 1. juni 2016 om rekvireret vejledning indenfor fødevarelovgivningen ophæves.

Fødevarestyrelsen /Annelise Fenger / Sofie Matilde Overby/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2020
Ikrafttrædelsesdato
26. juni 2020
Bekendtgørelse om rekvireret vejledning (bestilt vejledning) indenfor fødevarelovgivningen, økologilovgivningen og området indenfor animalske biprodukter og afledte produkter | TheLawyer.sh