TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud til institutioner for forberedende grunduddannelse til initiativer for sårbare unge som følge af covid-19

DanmarkBekendtgørelse2020

Børne- og Undervisningsministeriet

BEK nr 988 af 26/06/2020 I medfør af § 6, stk. 2, i lov nr. 241 af 19. marts 2020 om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19, fastsættes:

Tilskud til individuelle indsatser for sårbare unge

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet yder et særtilskud til institutioner omfattet af lov om institutioner for forberedende grunduddannelse. Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 skal anvendes til at iværksætte individuelle indsatser for elever, der er særligt sårbare i forhold til at afbryde uddannelsen ved genoptagelsen af undervisning på institutionen, der har været lukket som følge af foranstaltninger iværksat efter lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme. Stk. 3. Tilskud efter stk. 1 ydes inden for en samlet økonomisk ramme på 14 mio. kr. i 2020 og midlerne fordeles forholdsmæssigt til institutionerne på baggrund af årselevaktiviteten i perioden fra 3. kvartal 2019 til og med 1. kvartal 2020.

Erklæring på tro og love og tilbagebetaling m.v.

§ 2

§ 2. Lederen af institutionen for forberedende grunduddannelse skal ved modtagelse af tilskuddet underskrive en erklæring på tro og love om, at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med § 1, stk. 2. Erklæringen offentliggøres på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside, og indsendes underskrevet til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

§ 3

§ 3. Uforbrugte tilskud skal tilbagebetales senest 31. december 2020, og tilfalder statskassen.

Regnskabsaflæggelse og tilsyn

regnskab
§ 4

§ 4. Regnskab for tilskud efter denne bekendtgørelse aflægges som en del af tilskudsmodtagers ordinære årsregnskab.

regnskab
§ 5

§ 5. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører tilsyn med tilskudsordningen.

Ikrafttræden

§ 6

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. juni 2020.

Børne- og Undervisningsministeriet /Pernille Rosenkrantz-Theil / Julie Elm Vig Albertsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2020
Ikrafttrædelsesdato
24. februar 2023
Bekendtgørelse om tilskud til institutioner for forberedende grunduddannelse til initiativer for sårbare unge som følge af covid-19 | TheLawyer.sh